KUU alm. del - svar på spm. 178 om at kommentere henvendelse fra Everyday Sexism Project Danmark om opfordring til indsats mod hævnporno, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 178 (Alm. del), som Folketin-
gets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 30. august 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Jelved (RV).
Søren Pind
/
Jesper Jarnit
Folketinget
Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K.
Politikontoret
Dato: 30. september 2016
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Martin Reinseth
Sagsnr.: 2016-0032/14-0007
Dok.: 2059350
Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 178 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse fra Everyday Se-
xism Project Danmark om opfordring til indsats mod hævn-
porno, jf. KUU alm del – bilag 207.”
Svar:
Vedrørende begrebet ”hævnporno” henvises der til Justitsministeriets be-
svarelse af 12. januar 2016 af spørgsmål nr. 100 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.
Der er tale om en dybt bekymrende udvikling, som der skal skrides hårdt
ind over for, og jeg vil tage de nødvendige initiativer, så det sikres, at
myndighederne er gearet til at bekæmpe den ulovlige deling af seksuelt
krænkende materiale via bl.a. internettet.
Jeg har derfor igangsat en kortlægning af problemet, herunder bl.a. af om-
fanget af den ulovlige deling af seksuelt krænkende materiale og myndig-
hedernes indsats på området med henblik at tage de relevante initiativer.
For så vidt angår de nuværende strafferammer, ser Straffelovrådet i øje-
blikket på, hvordan vi lovgivningsmæssigt kan sætte ind over for bl.a.
ulovlig deling af seksuelt krænkende materiale. Både i forhold til, om vo-
res lovgivning er tidssvarende og i forhold til, om strafniveauet er, som det
bør være. Det forventes, at Straffelovrådets arbejde er afsluttet i starten af
det nye år.
Når Straffelovrådet har afgivet sin betænkning, vil jeg følge op på, om
lovgivningen på området bør moderniseres.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) har på det
seneste yderligere styrket sin indsats på området for deling af
krænkende billeder af seksuel karakter. Den enhed i NC3, som
tidligere alene har haft til opgave at varetage indsatsen i for-
hold til online seksuelt misbrug af børn, har nu tillige til opga-
ve at varetage indsatsen mod alle former for digitale seksuelle
krænkelser, herunder unges deling af billeder af seksuel karak-
ter på internettet. Enheden har således til opgave at monitere
udviklingen på området samt at udarbejde efterforskningsop-
3
læg til politikredsene, ligesom den har ansvaret for det interna-
tionale politisamarbejde, forebyggende indsatser, eventuel of-
fer-notifikation samt forskellige former for skadesbegrænsende
aktiviteter, herunder blokering og fjernelse af hjemmesider.
I det omfang NC3 bliver bekendt med krænkende materiale af
ovennævnte karakter på internettet, enten via proaktiv efter-
forskning på internettet eller på baggrund af en anmeldelse, vil
NC3 i første omgang i samarbejde med udbydere i såvel Dan-
mark som udlandet i videst muligt omfang søge materialet blo-
keret eller fjernet, således at den fortsatte krænkelse kan mini-
meres mest muligt.
En blokering af adgangen til materialet vil blive gennemført
indenfor rammerne af det såkaldte netfilter, som NC3 driver i
samarbejde med Red Barnet og en række internetudbydere, der
på frivillig basis deltager i ordningen. Netfilteret har til formål
at blokere adgangen til hjemmesider, som udbyder materiale,
der må anses for omfattet af straffelovens § 235 (om børnepor-
nografisk materiale). Det er således kun muligt at foretage en
blokering af adgangen til materiale i de tilfælde, hvor materia-
let i sig selv må anses for omfattet af straffelovens § 235 samt i
de tilfælde, hvor materialet udbydes fra en hjemmeside, hvor-
fra der tillige udbydes materiale med seksuelt misbrug af børn.
I forhold til en egentlig fjernelse af materiale fra internettet
bemærkes det, at delingen typisk foregår på lukkede fora, via
fildelingstjenester som Volafile, Dropbox og Onedrive samt på
Facebook i såkaldte ”mentum-grupper”, der både eksisterer i
åbne, lukkede og hemmelige udgaver. NC3 er til stede i visse
af de fora, hjemmesider mv. på internettet, som erfaringsmæs-
sigt anvendes til, eller som NC3 bliver gjort opmærksom på
indeholder, strafbare forhold. NC3 vil således typisk rette hen-
vendelse til de sociale medier eller tjenester, som materialet
ligger på, og gøre opmærksom på materialet, således at inde-
haveren af det sociale medie eller den pågældende tjeneste i
henhold til sine egne forretningsbetingelser kan foranledige, at
materialet bliver fjernet. Det er NC3’s erfaring, at såvel danske
som udenlandske udbydere generelt er meget samarbejdsvillige
i forbindelse med sådanne henvendelser.
I de tilfælde, hvor en udbyder ikke er samarbejdsvillig, er det,
såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, i visse tilfælde
muligt på baggrund af en beslaglæggelseskendelse at tvinge en
udbyder til at fjerne krænkende materiale. Det bemærkes dog,
at det, såfremt der er tale om en udbyder, der er hjemmehøren-
de i udlandet, kan være nødvendigt at iagttage proceduren for
international retshjælp, hvilket, afhængigt af hvilket land der er
tale om, kan tage ganske lang tid.
4
NC3 foretager tillige undersøgelser med henblik på politikred-
senes indledning af efterforskning i sager om hævnporno. I
forbindelse med efterforskningen i denne type af sager forsø-
ger NC3 – udover at udfinde en gerningsmand til det konkrete
forhold – at afdække de bagmænd, der står bag driften af de
foromtalte grupper på Facebook, lukkede fora etc.
Rigspolitiet kan oplyse, at den aktuelle oprustning uddannel-
sesmæssigt af personalet i politiets servicecentre til håndtering
af cyberkriminalitet sammen med forbedrede registreringsmu-
ligheder i politiets systemer skal gøre politiet i stand til mere
professionelt at modtage og behandle anmeldelser om bl.a.
hævnporno.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der for tiden arbejdes med
udviklingen af en forbedret og udvidet anmeldelsesportal for
cyberkriminalitet på politiets hjemmeside, hvor det fremover
bliver muligt at foretage anmeldelse af bl.a. hævnporno. Disse
tiltag skal, udover at tilvejebringe et bedre analytisk grundlag
bl.a. som grundlag for at udpege centrale gerningsmænd, sikre,
at ofrene bliver bedre vejledt om, hvad de selv kan gøre for at
begrænse følgevirkningerne af kriminaliteten.
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at Rigspolitiet på po-
litiets hjemmeside www.politi.dk har udgivet en række chika-
nevejledninger. I disse vejledninger kan man bl.a. finde links
til vejledninger om, hvordan man selv på en række sociale me-
dier og søgemaskiner kan fremsætte anmodning om at få fjer-
net ulovligt indhold fra de pågældende tjenester.
I forhold til forebyggelse af hævnporno kan Rigspolitiet oply-
se, at Rigspolitiet bl.a. via pressen yder en forebyggende ind-
sats ved at komme med gode råd til, hvordan man kan begræn-
se risikoen for at blive offer for spredning af seksuelt kræn-
kende materiale. Rigspolitiet prioriterer i vid udstrækning at
stille sig til rådighed for pressen i forbindelse med historier om
hævnporno, herunder i forbindelse med medvirken til inter-
views og artikler samt medvirken i tv-udsendelser om emnet.
Det kan endvidere nævnes, at NC3 har deltaget som oplægs-
holder på Ungdommens Folkemøde den 9. september 2016 i en
workshop om deling af seksuelt krænkende materiale på inter-
nettet.
Rigspolitiet har desuden et tæt samarbejde med Red Barnet og
indgår i den forbindelse i drøftelser om eventuelle nye tiltag
bl.a. over for hævnporno.
I den forbindelse kan det oplyses, at Det Kriminalpræventive
Råd og Red Barnet i fællesskab har oprettet hjemmesiden
www.sikkerchat.dk, der har til formål at klæde børn og unge
på bl.a. i forhold til at færdes trygt på internettet. På hjemmesi-
5
den kan der bl.a. findes vejledning om, hvad man kan gøre,
hvis man har fået delt intime billeder uden samtykke, herunder
links til slettevejledninger. Der er desuden mulighed for via
hjemmesiden at skrive til rådgivere fra Red Barnet, hvis man
har oplevet at få delt billeder eller videoer, som man skal have
hjælp til at få slettet.
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at Red Barnet – i samarbejde
med SSP-Samrådet, Center for Digital Pædagogik, Medierådet
for Børn og Unge og Det Kriminalpræventive Råd i 2016 – har
udgivet hæftet ”Når børn og unge deler intime billeder på net-
tet.” Hæftet henvender sig til fagpersoner og er tilgængeligt på
hjemmesiden www.sikkerchat.dk.”


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. december
2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pind
/
Lasse Boje
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 12. januar 2016
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh.: Malene Dalgaard
Sagsnr.: 2015-0030-3996
Dok.: 1826843
Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 100 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor ofte sager om såkaldt
”hævnporno” kommer for retten i Danmark, herunder redegøre
for antal sager om året fra 2005 – 2014?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Begrebet ”hævnporno” ses ikke at være nærmere defineret i
straffeloven eller retspraksis. Udtrykket sigter dog normalt til
situationer, hvor der sker offentliggørelse – som oftest via
internettet – af billeder eller videoer med seksuelt/pornografisk
indhold uden tilladelse fra den afbildede person. Optagelsen
kan være foretaget af den afbildede person selv eller med
samtykke fra den pågældende f.eks. i forbindelse med et
tidligere kæresteforhold.
Offentliggørelse på f.eks. internettet af billeder eller videoer
med seksuelt/pornografisk indhold uden tilladelse fra den
afbildede person vil kunne udgøre en overtrædelse af
straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse og/eller af
straffelovens § 264 d om videregivelse af private billeder mv.
Det følger således af straffelovens § 232, at den, som ved
uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Efter straffelovens § 264 d straffes den, der uberettiget
videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens
private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under
omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget
offentligheden, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Politiets og anklagemyndighedens behandling af sager om
overtrædelse af straffelovens § 264 d er betinget af, at den
forurettede anmoder herom, typisk ved at indgive
politianmeldelse.
Hvis den afbildede person er under 18 år, kan der endvidere
opstå spørgsmål om at anvende straffelovens § 235 om
udbredelse af børnepornografisk materiale.
2. Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 100-101
(Alm. del) undersøgt muligheden for ved elektronisk udtræk
fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) at tilvejebringe
oplysninger om antallet af sager om ”hævnporno”, der kommer
3
for retten (tiltalerejsning), samt antallet af domfældelser, jf.
straffelovens § 232 og/eller straffelovens § 264 d.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, der
knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens
afslutning registreres endvidere en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som
et redskab til at oplyse blandt andet, hvor mange anmeldelser
eller afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
Da POLSAS ikke indeholder en eller flere gerningskoder, der
alene omhandler ”hævnporno”, er det ikke muligt ved
elektronisk udtræk at tilvejebringe nærmere oplysninger om
antallet af tiltalerejsninger og domfældelser vedrørende
”hævnporno”. Tilvejebringelse af sådanne oplysninger vil
forudsætte en ressourcekrævende manuel gennemgang af en
række konkrete straffesager. En sådan gennemgang har jeg på
det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at
iværksætte.
3. Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
om strafniveauet for ”hævnporno” foretaget en søgning i
Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift for Kriminalret efter
domme om blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232, og
overtrædelse af straffelovens § 264 d.
Jeg kan på baggrund heraf henvise til følgende eksempler på
domme til illustration af domspraksis:
Ved Vestre Landsrets dom af 19. oktober 1999 gengivet i
Tidsskrift for Kriminalret 2000, s. 56, blev tiltalte idømt
betinget fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens §
264 d. Tiltalte havde indsendt to nøgenbilleder af sin tidligere
hustru med henblik på offentliggørelse til et blad. Tiltalte blev
herudover fundet skyldig i dokumentfalsk, jf. straffelovens §
171, ved at have udfyldt en kupon med hustruens navn således,
at det så ud som om, at hustruen havde givet tilladelse til
offentliggørelsen.
Ved Østre Landsrets dom af 16. august 2005 gengivet i
Tidsskrift for Kriminalret 2005, s. 709, blev tiltalte idømt
fængsel i 20 dage for overtrædelse af straffelovens § 264 d.
Tiltalte havde via e-mail sendt nøgenbilleder af en kvinde, som
han tidligere var kommet sammen med, til flere personer
sammen med en pornografisk tekst, hvoraf det fremgik, at det
var kvinden, som sendte billeder og tekst.
4
Ved Østre Landsrets dom af 10. april 2014 gengivet i
Tidsskrift for Kriminalret 2014, s. 642, blev tiltalte idømt
fængsel i 40 dage for medvirken til blufærdighedskrænkelse,
jf. straffelovens § 232, jf. § 23, og for overtrædelse af
straffelovens § 264 d. Tiltalte havde uberettiget videregivet
links til private fotos af seksuelt indhold af sin ekskone til
adskillige personer på en sexchat. Han havde herudover i et
enkelt tilfælde oplyst hendes identitet til en anden mand,
hvilket medførte, at den pågældende kontaktede tiltaltes
ekskone, hvilket krænkede hendes blufærdighed.
Som det fremgår af de tre afgørelser, er der – blandt andet som
følge af udformningen af anklageskriftet – alene sket
domfældelse for (medvirken til) blufærdighedskrænkelse i ét
enkelt tilfælde. Det skete ud fra en betragtning om, at
blufærdighedskrænkelsen bestod i efterfølgende henvendelser
af seksuel karakter til den forurettede og ikke i den oprindelige
offentliggørelse af billederne.
Rigsadvokaten har i november 2015 udarbejdet en
videnspakke til anklagemyndigheden om it-kriminalitet.
Videnspakken indeholder blandt andet retningslinjer mv. for
anklagemyndighedens behandling af sager om ”hævnporno”.
Det fremgår således af videnspakken, at det er Rigsadvokatens
opfattelse, at videregivelse af billeder/tekst med seksuelt
indhold i sig selv kan udgøre en blufærdighedskrænkelse, jf.
straffelovens § 232, forudsat at forholdet har den grovhed, som
kræves for anvendelse af bestemmelsen. Det har i den
forbindelse ingen betydning, om den forurettede efterfølgende
får henvendelser af seksuel karakter, eller om dette var
gerningsmandens hensigt. Efter Rigsadvokatens opfattelse skal
der derfor i sager om ”hævnporno” – forudsat at betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt – rejses tiltale for både
blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232, og
overtrædelse af straffelovens § 264 d.
Rigsadvokaten forventer på den baggrund, at der fremover vil
blive rejst tiltale for overtrædelse af både straffelovens § 232
og § 264 d, og at domstolene vil fastsætte straffe, der afspejler,
at der er tale om en overtrædelse af begge bestemmelser.
Rigsadvokaten vil i den forbindelse følge området med henblik
på, at der i disse sager bliver fastsat straffe, som afspejler
forbrydelsens karakter og grovhed, herunder at der både er tale
om en krænkelse af seksuel karakter og om videregivelse af
private billeder/videoer.”
5