Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 1072 om initiativ til restriktioner i brug af glyfosat/Round-Up i Danmark, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EUU alm. del (Bilag 924)
Aktører:
Svar alm del 1072.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/EUU/bilag/924/1669828.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 27. september 2016 Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1072 (MOF alm. del) stillet 31. august 2016 efter ønske fra Trine Torp (SF). Spørgsmål nr. 1072 ”Vil regeringen tage initiativ til restriktioner i brug af glyfosat/Round-Up i Danmark, f.eks. over for anvendelse i haver, på offentlige arealer, nær drikkevandsboringer samt til nedvisning af korn, lige før høst?” Svar Nej. Der er ikke behov for yderligere initiativer i Danmark på de nævnte områder, idet der allerede er indført generelle indsatser for risikobegrænsning og minimering af brugen af pesticider på disse områder, herunder beskyttelseszoner nær drikkevandsboringer. Jeg kan desuden henvise til Miljøstyrelsen, som oplyser: "Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA har vurderet, at glyfosat ikke skal klassificeres som kræftfremkaldende, og at der ikke er evidens for, at glyfosat er hormonforstyrrende. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering. På den baggrund kan Miljøstyrelsen oplyse, at der ikke på det foreliggende grundlag vurderes at være en uacceptabel risiko forbundet med anvendelsen af glyfosat i private haver, på offentlige arealer eller før høst, når anvendelserne finder sted i henhold til de anvisninger, der er anført på etiketten." Esben Lunde Larsen / Claus Torp Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 924 Offentligt