UMs samlenotat vedr. rådsmøde (FAC) den 17. oktober 2016

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2016-282 EUK 29. september 2016
SAMLENOTAT
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. oktober 2016
– dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsanliggender) den 17. oktober
2016 – vedlægges Udenrigsministeriets samlenotat vedrørende de punk-
ter, der forventes optaget på dagsordenen.
Kristian Jensen
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
UPN Alm.del Bilag 306
Offentligt


1
UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22364
Center for Europa og Nordamerika Den 28. september 2016
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016
SAMLENOTAT
1. Syrien .........................................................................................................................................................2
2. Migration....................................................................................................................................................4
3. Tunesien .....................................................................................................................................................7
4. EU’s Globale Strategi ................................................................................................................................9
5. AU-Afghanistan samarbejdsaftale ............................................................................................................11
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
UPN Alm.del Bilag 306
Offentligt
2
1. Syrien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af situationen i Syrien i kølvandet på de seneste mislykkede forsøg på at genoptage vå-
benhvilen og de optrappede krigshandlinger med fokus på Aleppo. Dertil ventes drøftelsen ligeledes at fokusere på
spørgsmål om humanitær adgang og mulighederne for at få genetableret våbenhvilen.
2. Baggrund
Våbenhvilen indgået medio september d.å. mellem Rusland og USA i Syrien er de facto brudt
sammen på trods af flere forsøg i den internationale støttegruppe (ISSG) på at opnå en indstilling
af kamphandlingerne.
Det syriske regime gjorde ved et møde i FN’s Sikkerhedsråd den 25. september 2016 klart, at der
nu satses på det militære spor, samt at man sigter efter en generobring af Aleppo samt resten af
Syrien. Det syriske regime har siden våbenhvilens sammenbrud den 22. september 2016 med
russisk støtte indledt konfliktens hidtil værste luftangreb imod det oppositionskontrollerede øst-
lige Aleppo. Det vurderes, at ca. 250.000 mennesker stadig befinder sig i området. Optrapningen
af krigshandlingerne, herunder introduktionen af den såkaldte ”bunker-buster”-bombe med ka-
pacitet til at destruere underjordiske anlæg såsom klinikker og skoler, har medført store civile tab
med over 200 dræbte de første tre dage efter våbenhvilens ophør. Der rapporteres om en række
angreb på civile mål samt forøget brug af klyngebomber. Regimet har yderligere optrappet pres-
set på det østlige Aleppo ved at afskære bydelen fra rent vand på et tidspunkt, hvor civilbefolk-
ningen længe ikke har haft adgang til nødhjælp.
Angrebets karakter og de omfattende civile tab er af flere lande herunder USA og Storbritannien,
blevet karakteriseret, som mulige krigsforbrydelser. Mandag d. 19. september 2016 blev en FN-
konvoj, der skulle bringe humanitære nødhjælp ind i Aleppo, angrebet. Det formodes, at enten
russiske eller syriske regimefly stod bag angrebet, selvom disse benægter. Tyve civile samt en
nødhjælpsarbejder blev dræbt. Derudover blev 18 lastbiler ødelagt. FN har udtalt, at såfremt det
viser sig, at der var tale om et bevidst angreb mod humanitære aktører, ville det udgøre en krigs-
forbrydelse.
I lyset af Ruslands og det syriske regimes fokus på det militære spor er udsigterne til en genopta-
gelse af våbenhvilen dystre, selvom USA prøver at opnå resultater og fortsat indgår i bilaterale
samtaler med Rusland herom. Uden en våbenhvile er der heller ikke udsigt til fremdrift i det poli-
tiske spor, der har været stillestående siden april, selvom en ny runde forhandlinger skulle have
fundet sted i august.
I EU drøftes det fortsat, hvordan den moderate syriske opposition kan styrkes. I begyndelsen af
september lancerede den syriske oppositions High Negotiation Committee deres vision for en
politisk løsning på konflikten i Syrien. Visionen/planen er en trinvis tilgang med først en seks
måneders forhandlingsfase mellem oppositionen og Assad-regimet, som skal følges af en 18 må-
3
neders transitionsfase, i hvilken der skal etableres et ”transitional governing body”, som Assad og
de fremtrædende kræfter i hans regime ikke forudses at være en del af.
3. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af, hvordan EU bør forholde sig til situationen i lyset af våbenhvilens
sammenbrud og det syriske regime og Ruslands optrapning af kamphandlingerne som et led i
deres militære strategi om at erobre Aleppo og resten af Syrien.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af dagsordenspunktet forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-
fundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring
9. Generelle forventninger til andres landes holdninger
Der forventes at være bred enighed om at fordømme det syriske regime og Ruslands militære
optrapning, herunder særligt de mange angreb mod civile mål.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen tager kraftigt afstand fra regimets eskalering af konflikten samt de hensynsløse an-
greb mod civile og vil arbejde på at sikre vedvarende og uhindret humanitær adgang til alle om-
råder i Syrien. Regeringen støtter op om forsøg på at lægge pres på Rusland for at få genoptaget
våbenhvilen som en forudsætning for at skabe fremskridt i det politiske spor, hvor det fortsat vil
være vigtigt at fastholde støtten til den politiske syriske opposition.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Syrien har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2016 til orientering.
4
2. Migration
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17.oktober 2016 forventes en drøftelse af status for og opfølgning på
partnerskaber på migrationsområdet, de såkaldte ’migration compacts’, samt eventuel opfølgning fra flygtninge- og
migrationstopmøderne i New York den 19. og 20. september 2016. Formålet med drøftelsen vil bl.a. være at
sikre fortsatte fremskridt i processen.
2. Baggrund
På Det Europæiske Råds møde den 28. juni 2016 blev der vedtaget konklusioner om de eksterne
aspekter af migration. Heraf fremgår det bl.a., at EU med afsæt i Kommissionens meddelelse af
7. juni 2016, ”Establish a new Partnership Framework with third countries under the European
Agenda on Migration”, skal etablere og implementere partnerskaber med en række lande for at
bekæmpe irregulær migration og fremme tilbagesendelse af udlændinge med ulovligt ophold,
herunder ved anvendelse af effektive incitamenter og passende brug af konditionalitet. I den for-
bindelse kan alle EU-politikker og -instrumenter, herunder på udviklings- og handelsområdet,
tages i anvendelse. Det fastslås endvidere, at samarbejde om tilbagetagelse vil være en central test
for partnerskabet mellem EU og de relevante tredjelande. Kommissionen har i sit forslag til
midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme foreslået at afsætte 750 mio. euro til part-
nerskabsaftaler med tredjelande.
EU’s fælles udenrigstjeneste står i spidsen for arbejdet med at etablere de nye partnerskaber. I
første omgang koncentrerer man sig om fem afrikanske lande: Nigeria, Niger, Senegal, Mali og
Etiopien. Danmark har udmeldt særlig interesse for samarbejdet med Nigeria, Mali og Etiopien.
Der er indtil videre udarbejdet ’landepapirer’ for de fem lande, som indeholder en række anbefa-
linger til videre handling.
Indsatsen for at styrke dialogen med partnerskabslandene om migrationssamarbejdet foregår
allerede på landeniveau gennem de respektive EU-delegationer. En række højniveaumøder, hvor
EU har været repræsenteret af relevante kommisærer eller udenrigsministre fra EU’s medlems-
lande, har ligeledes fundet sted. Man er som led i arbejdet desuden gået i gang med at forhandle
en fælles tilbagetagelsesaftale med Nigeria, som skal erstatte eventuelle bilaterale aftaler med de
enkelte EU-lande.
På topmødet om flygtninge- og migrantstrømme den 19. september 2016 i New York opnåedes
verdenssamfundets opbakning til en politisk erklæring med en række anbefalinger til medlems-
landene, herunder om en bedre global ansvarsdeling i forhold til flygtninge- og migrationsudfor-
dringen og en styrket indsats for en bedre håndtering af international migration samt imødegåel-
se af irregulær migration. Den politiske erklæring er samtidig startskuddet til en proces i retning
mod vedtagelse af ’compacts’ på migrations- og flygtningeområdet, der planlægges vedtaget i
2018.
5
Den 20. september 2016 afholdtes endvidere på amerikansk foranledning et flygtningetopmøde
(”Leaders’ Summit on Refugees”) i New York. Værtskabet for topmødet var delt mellem FN’s
generalsekretær Ban Ki-moon, den amerikanske præsident, Barack Obama, og lederne af Canada,
Etiopien, Jordan, Mexico, Sverige og Tyskland. I lighed med mødet i FN’s generalforsamling om
store migrations- og flygtningestrømme dagen forinden fulgte dette topmøde op på tidligere in-
ternationale møder og processer i 2016 med fokus på den globale flygtningekrise, herunder Det
Humanitære Verdenstopmøde den 23. – 24. maj 2016 i Istanbul.
3. Formål og indhold
Rådet (udenrigsanliggender) ventes at drøfte status og opfølgning for de nye partnerskaber på
migrationsområdet (”migration compact”), herunder i lyset af FN-topmødet i New York. For-
målet med drøftelsen er bl.a. at sikre stadige fremskridt i processen samt at sikre fortsat sam-
menhæng mellem EU’s indsats på migrationsområdet, herunder opfølgningen på Kommissio-
nens meddelelse samt resultaterne fra FN-topmødet om flygtninge- og migrantstrømme den 19.
september 2016.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser
for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er
dog muligt, at drøftelserne vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner
eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende
tidspunkt. Dog er der i Kommissionens forslag til midtvejsevaluering foreslået afsat 750 mio.
euro til partnerskabsaftaler med tredjelande. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettes ud-
gifter svarende til en dansk finansieringsandel på 111,6 mio. kr.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene bakker generelt op om en styrket ekstern EU-indsats med henblik på håndteringen
af de grundlæggende årsager til migration og på at sikre en bedre dialog med tredjelande, herun-
der om tilbagetagelse. EU bakker også generelt op om Kommissionens meddelelse, ligesom der
er bred enighed om behovet for at sikre en fælles EU-opfølgning på topmøderne i september
2016 i New York.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter aktivt op om samarbejdet og dialogen mellem EU og relevante tredjelande om
fælles migrationsudfordringer og løsninger.
6
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Eksterne aspekter af migration blev skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
forud for mødet i Rådet (udenrigsanliggender) den 18. juli 2016.
7
3. Tunesien
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Rådet ventes at have en kort drøftelse af EU’s samarbejde med Tunesien og særligt en kommende meddelelse fra
Europa-Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste med fokus på at styrke EU-støtten til Tunesien. Der
forventes evt. vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
På trods af den relativt positive udvikling i Tunesien siden revolutionen i 2011 og Tunesiens
fortsatte status som demokratisk rollemodel i regionen, står landet over for betydelige økonomi-
ske og sikkerhedsmæssige udfordringer, der hindrer yderligere fremskridt i den politiske transiti-
on.
Økonomien er under stærkt pres, og ikke mindst den høje ungdomsarbejdsløshed er et problem.
Store dele af befolkningen – særligt i landområderne – føler sig økonomisk, politisk og socialt
marginaliseret, og skiftende tunesiske regeringer siden revolutionen har ikke formået at adressere
dette. Tunesien er desuden præget af interne politiske stridigheder, og i august 2016 dannedes
efter et længere politisk tomrum den syvende regering siden revolutionen. Endelig står landet
fortsat over for en betydelig terrortrussel som følge af den kaotiske situation i nabolandet Libyen,
hvilket bl.a. har medført et drastisk fald i de vitale turismeindtægter.
Den nye tunesiske regering under ledelse af premierminister Youssef Chahed har fokus på at
skabe sikkerhed og økonomisk vækst samt på at bekæmpe korruption og generelt genskabe tillid.
Parlamentet har vedtaget vigtige love, herunder for nyligt en investeringslov, men der er udestå-
ender i forhold til bl.a. valglovgivning og decentralisering. Tunesien afholder den 29.-30. novem-
ber 2016 en højt profileret international investeringskonference med Frankrig og Qatar som
medværter. Forud herfor vil den tunesiske regering skulle vedtage og annoncere en længe ventet
femårig udviklingsplan for perioden 2016-2020, der vil være et vigtigt element i konferencen.
EU yder allerede betydelig støtte til Tunesien til en bred vifte af områder med et årligt bidrag på
160 mio. euro under Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI), hvilket er en fordobling si-
den 2011. Herudover forhandler EU og Tunesien om en dyb og omfattende frihandelsaftale
(DCFTA).
Danmark støtter Tunesien gennem Det Arabiske Initiativ (DAI). Fokus har bl.a. været på støtte
til den tunesiske forfatningsproces, fremme af menneskerettigheder og kvinders rettigheder, tor-
turbekæmpelse samt øgede jobmuligheder for unge tunesere. Tunesien vil fortsat være et fokus-
land under Dansk Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP, tidl. DAI) i den kommende periode
2017-2021. Endelig bidrager Danmark til antiradikalisering i Tunesien gennem det såkaldte CVE-
program (Countering Violent Extremism).
3. Formål og indhold
Rådet vil drøfte en kommende meddelelse fra Europa-Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigs-
tjeneste, der ventes at lægge op til et bredspektret samarbejde med og øget EU-støtte til Tunesien
forud for investeringskonferencen. Meddelelsen ventes at fokusere på områder som migration,
8
mobilitet, handel, terrorbekæmpelse, socioøkonomisk udvikling og civilsamfund samt at inddrage
kvinder og unge.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af dagsordenspunktet forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-
fundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Evt. opfølgende tiltag kan ha-
ve økonomiske konsekvenser. Regeringen vil forholde sig nærmere hertil, når der foreligger yder-
ligere information.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andres landes holdninger
Der forventes at være bred enighed om behovet for at sende et stærkt budskab om øget EU-
støtte til Tunesien i lyset af EU’s klare interesse i et stabilt og demokratisk Tunesien. I forhold til
spørgsmålet om ekstraordinære handelsindrømmelser må det forventes, at enkelte lande vil være
tilbageholdende mht. nye olivenkvoter.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter et øget EU-samarbejde med Tunesien, og at der sendes et stærkt budskab
herom op til og i forbindelse med den kommende investeringskonference. Tunesien og udviklin-
gen i landet er vigtig for Europa og Danmark, og også derfor er det centralt, at Tunesien lykkes
med sin transition. Danmark lægger vægt på, at EU-støtten bidrager til at genoprette landets
økonomi og forbedre fremtidsudsigterne for Tunesiens unge samt, at den kommer de marginali-
serede områder til gode – også for at imødegå radikalisering. Danmark støtter desuden ekstraor-
dinære handelsforanstaltninger i forhold til Tunesien.
Der lægges vægt på, at øget EU-støtte til Tunesien finansieres via omprioriteringer indenfor EU’s
budget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9
4. EU’s Globale Strategi
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret notat.
1. Resumé
Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner, der igangsætter implementeringen af EU's Globale Strategi. Strategien
blev forelagt for Det Europæiske Råd i juni 2016. I det videre forløb ventes fokus især at være på udviklingen af
den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, samt på hvordan EU i højere grad kan bidrage til at opbygge mod-
standskraft og sikre bedre sammenhæng mellem interne og eksterne politikker f.eks. i forhold til håndteringen af
migrationskrisen og i forhold til bekæmpelse af terror.
2. Baggrund
På mødet i Det Europæiske Råd i december 2013 fik den høje repræsentant for udenrigsanlig-
gender, Federica Mogherini, i opdrag at udarbejde en analyse af den globale udenrigs- og sikker-
hedspolitiske udvikling med fokus på, hvilke muligheder og udfordringer den har medført for
EU og medlemsstaterne. Denne analyse blev præsenteret på Det Europæiske Råd i juni 2015 og
dannede grundlag for beslutningen om at give den høje repræsentant i opdrag at udarbejde en ny
strategi for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Den høje repræsentant præsenterede sit udkast til EU’s Globale Strategi på Det Europæiske Råd
den 25.-26. juni 2016. Strategien peger EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i retning af ud-
fordringerne mod øst og syd med fokus på opbygning af modstandskraft. Der lægges vægt på at
bistå til implementeringen af verdensmålene og på at sikre en samtænkt og bred tilgang, hvor alle
EU’s eksterne instrumenter bringes i spil i tæt koordination med medlemslandene og relevante
lokale, regionale og internationale aktører. Der er ligeledes fokus på at skabe en bedre sammen-
hæng mellem de interne og eksterne politikker, herunder i håndteringen af migrationskrisen og i
forhold til bekæmpelse af terror. I lyset af den øgede terrortrussel og det øgede konfliktniveau
omkring Europa peger EU’s Globale Strategi endvidere på en uddybning af den forsvars- og
sikkerhedspolitiske dimension af EU-samarbejdet, herunder en styrkelse af CSDP-
instrumenterne, øget samarbejde og koordination mellem EU og medlemslandene samt øget
samarbejde mellem EU og NATO.
3. Formål og indhold
Rådet (udenrigsanliggender) ventes i oktober 2016 at vedtage rådskonklusioner, der giver grønt
lys for implementeringen af EU’s Globale Strategi. Implementeringen forventes især at fokusere
på: 1) En mere integreret tilgang til kriser og konflikter; 2) Opbygning af modstandskraft i svage
samfund, især nærområderne, gennem bl.a. implementering af verdensmålene; 3) videreudviklin-
gen af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik samt; 4) Bedre sammenhæng mellem interne og
eksterne indsatser f.eks. i forhold til migration og terrorisme. Derudover forventes tankerne i
EU’s globale strategi at indgå i den løbende opdatering af tematiske og geografiske strategier.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog en initiativ-betænkning den 13. april 2016. Betænkningen fokuserer
på 4 områder: 1) forsvar af de europæiske borgeres stater, samfund og værdier; 2) stabilisering af
10
EU’s brede naboområde; 3) styrkelse af den multilaterale globale governance, og 4) engagement
med EU, nationale parlamenter og de europæiske borgere.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
EU’s globale strategi vil ikke i sig selv have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsøko-
nomiske, miljømæssige eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Strategien kan for-
ventes udmøntet i konkrete initiativer. Konsekvenserne af disse initiativer vil blive vurderet, når
de konkrete forslag foreligger.
8. Høring
Den høje repræsentant har i forbindelse med udarbejdelsen af strategien søgt inspiration fra en
række offentlige arrangementer i medlemslandene, herunder et seminar om Arktis i Danmark
den 20. januar 2016, samt fra drøftelser med civilsamfundet, forskningsmiljøet mv.
9. Generelle forventninger til andres landes holdninger
Der forventes enighed om opbakning til strategien, herunder igangsættelse af implementeringen
gennem vedtagelse af rådskonklusioner. En del lande lægger især vægt på styrkelsen af den fælles
forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark står udenfor pga. forsvarsforbeholdet.
10. Regeringens generelle holdning
Indholdet af EU’s Globale Strategi er i tråd med danske prioriteter og mærkesager. F.eks. har
strategien fokus på håndtering af udfordringerne mod Øst og Syd; imødegåelse af aktuelle udfor-
dringer såsom migration og terrorisme gennem bl.a. bedre kobling af interne og eksterne politik-
ker og håndtering af grundlæggende årsager; samtænkning af EU’s eksterne instrumenter; fælles
programmering; koblingen mellem udvikling og humanitær bistand, samt; implementering af
verdensmålene. Linjen på Arktis flugter også med danske prioriteter. Regeringen støtter derfor
den overordnede implementering af strategien. Danmark vil som følge af forsvarsforbeholdet
ikke deltage i de elementer i en styrket sikkerheds- og forsvarspolitik, der har indvirkning på for-
svarsområdet.
Der lægges generelt vægt på, at konkrete initiativer som følger af strategien finansieres via om-
prioriteringer inden for EU’s budget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forventningerne til strategiens indhold blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. juni
2016 til orientering.
11
5. AU-Afghanistan samarbejdsaftale
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådet ventes at vedtage rådsafgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en samarbejdsaftale mellem
EU og Afghanistan om partnerskab og udvikling.
2. Baggrund
Afghanistan står over for store udfordringer, herunder ift. at skabe sikkerhed og stabilitet. Som
led i EU’s Afghanistan-indsats gav Rådet (udenrigsanliggender) i november 2011 mandat til at
forhandle en langsigtet samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling (Cooperation Agreement
for Partnership and Development - CAPD) mellem EU og Afghanistan. Forhandlingerne blev
indledt i marts 2012. Den fjerde og sidste forhandlingsrunde fandt sted i april 2015. En væsentlig
årsag til det langvarige forhandlingsforløb var den langstrakte proces omkring præsidentvalg og
regeringsdannelse i 2014. Aftalen blev paraferet af parterne under overværelse af præsident Gha-
ni i Kabul den 2. juli 2015.
3. Formål og indhold
Rådet ventes på et snarligt møde i henhold til art. 37 (TEU) samt art. 207 og 209 (TFEU) at god-
kende en rådsafgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en samarbejdsaftale mel-
lem EU og Afghanistan. Afgørelsen træffes ved enstemmighed.
Der er tale om den første aftale mellem EU og Afghanistan. Aftalen understreger EU’s vilje til at
bakke op om Afghanistans udvikling de kommende 10 år i det såkaldte transformationsårti, som
aftalt på Bonn-konferencen i 2011.
Aftalen har til formål at konsolidere EU’s engagement i Afghanistan ved at styrke den politiske
dialog og forbedre samarbejdet på en række områder, herunder fred og sikkerhed, menneskeret-
tigheder, udviklingssamarbejde og handel. Der er ikke noget budget knyttet til aftalen.
Aftalen indeholder bestemmelser om politisk dialog og samarbejde på en række områder, og
bygger på EU’s politiske standardbestemmelser om menneskerettigheder og Den internationale
Straffedomstol, ligesom den indeholder bestemmelser om ligestilling og civilsamfundet. Aftalens
afsnit om international sikkerhed indeholder bestemmelser om ikke-spredning og nedrustning,
lette våben og terrorbekæmpelse.
Afsnittet om udviklingssamarbejde opstiller 2015-målene, udryddelse af fattigdom, bæredygtig
udvikling og integration i verdensøkonomien som sine centrale målsætninger og lægger vægt på
institutionsopbygning som en fundamental del af samarbejdet. Efter aftalen skal god regeringsfø-
relse, ligestilling, demokrati, korruptionsbekæmpelse og bistandseffektivitet systematisk indarbej-
des i alle aspekter af udviklingssamarbejdet. Ligeledes er parterne enige om regelmæssigt at kon-
trollere virkningen af udviklingssamarbejdet, ligesom de afghanske myndigheder skal kontrollere,
at bistandsaktiviteter finansieret af EU-midler er korrekt gennemført og forebygger svig, korrup-
tion og andre ulovlige aktiviteter.
12
Der lægges tillige op til samarbejde om handel og investeringer, herunder om mestbegunstigel-
sesbehandling, tekniske handelshindringer, told, investeringer og intellektuelle ejendomsrettighe-
der. Ligeledes skal der samarbejdes om retlige og indre anliggender, herunder kriminalitets- og
korruptionsbekæmpelse, terrorfinansiering, narkobekæmpelse samt migration. Aftalen dækker
også sektorsamarbejde inden for bl.a. offentlig forvaltning, naturressourcer, uddannelse og
forskning, energi, miljø og klimaforandringer, landdistriktudvikling mv. Endelig omfatter den
regionalt samarbejde.
Aftalen nedsætter et blandet udvalg, der bl.a. skal følge implementering af aftalen og sikre, at den
finder sted.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Rådsafgørelsen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred enighed om rådsafgørelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser samarbejdsaftalen mellem EU og Afghanistan velkommen. Aftalen afspejler
EU’s langsigtede støtte til Afghanistans udvikling og opstiller en god ramme for det forstsatte
samarbejde mellem EU og Afghanistan, herunder EU’s bistandsindsats. Aftalen udgør en nød-
vendig del af grundlaget for langsigtet planlægning i såvel EU som Afghanistan.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Afghanistan blev skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i
Rådet (udenrigsanliggender) den 20. juli 2015.