ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Rapport om gennemgangen af EU's eksportkontrolordning Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed, teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (omarbejdning)

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.9.2016
SWD(2016) 314 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Rapport om gennemgangen af EU's eksportkontrolordning
Ledsagedokument til
Forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med
udførsel, overførsel, mæglervirksomhed, teknisk assistance og transit i forbindelse med
produkter med dobbelt anvendelse (omarbejdning)
{COM(2016) 616 final}
{SWD(2016) 315 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0616
Offentligt
2
Resumé
Konsekvensanalyse om EU's gennemgang af politikken for udførselskontrol
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
EU's nuværende ordning for udførselskontrol er ikke fuldt ud tilpasset nutidens ændrede og nye
sikkerhedsmæssige risici, den hurtige teknologiske og videnskabelige udvikling samt ændringerne i de
kommercielle og økonomiske processer. Desuden tager det nuværende system ikke behørigt hensyn til den
fremvoksende handel med cyberovervågningsteknologi og de risici, den medfører for international sikkerhed og
menneskerettigheder. Ud fra et økonomisk perspektiv medfører systemet store administrative byrder for både
industrien og myndighederne, og det savner til tider juridisk klarhed. Desuden medfører forskellene i fortolkning
og anvendelse medlemsstaterne imellem en asymmetrisk gennemførelse og skaber konkurrenceforvridninger på
det indre marked. Problemet vedrører en lang række økonomiske operatører inden for forskellige erhvervsgrene,
herunder SMV'er, mens de sikkerhedsmæssige og menneskerettighedsrelaterede aspekter er relevante for
specifikke kategorier som f.eks. dissidenter og aktivister i tredjelande samt EU's borgere som helhed.
Hvad kan der forventes af initiativet?
Gennemgangen af EU's politik for udførselskontrol har til formål at støtte Unionens overordnede politiske mål
som fastsat i EU-traktatens artikel 3, dvs. "bidrage til fred og sikkerhed samt fri og fair handel og beskyttelse af
menneskerettighederne". De specifikke mål er: at justere ordningen i forhold til de ændrede sikkerhedsrisici og –
trusler; at tilpasse ordningen til den hurtige teknologiske og videnskabelige udvikling; at forebygge udførsel af
cyberovervågningsteknologi, der er i strid med menneskerettighederne; at mindske konkurrenceforvridninger og
administrative omkostninger på det indre marked; at skabe lige vilkår på verdensplan og at sikre en effektiv og
konsekvent anvendelse af kontrollen i EU.
Hvad er merværdien ved handling på EU-plan?
Kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse er en del af den fælles handelspolitik. EU har derfor
ret til at handle på grundlag af enekompetence i henhold til artikel 207 i TEUF. Målene kan kun nås ved en
indsats på EU-niveau for at sikre, at de kompetente myndigheder handler i nært samarbejde og gennemfører
kontrollen på en konsekvent måde. EU's indsats er også nødvendig for at udjævne konkurrenceforvridninger på
det indre marked og fremme dialogen med centrale handelspartnere for at skabe lige spilleregler på
verdensplan. Handling på EU-niveau er endvidere nødvendig for at beskytte de grundlæggende rettigheder, der
er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. De identificerede
løsningsmodeller overholder principperne om proportionalitet, da de er begrænset til, hvad der er nødvendigt for
at nå målene.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige politikmodeller er overvejet? Er der en
foretrukken løsning? Hvorfor?
I lyset af de initiativer, som foreslås i Kommissionens meddelelse COM(2014) 244, er der blevet identificeret fem
løsningsmodeller, som spænder fra et basisscenario (ingen ændring af politikken) til en fuldstændig revision og
fuld harmonisering af systemet for udførselskontrol.
Der er blevet foretaget en grundig analyse med henblik på at vurdere effekten af de forskellige
revisionsmodeller. Løsningsmodel 2 (gennemførelse og håndhævelse), 3 (opgradering af EU-systemet) og 4
(modernisering af EU-systemet) blev sammenlignet med løsningsmodel 1 (basisscenariet). Vurderingen var
baseret på Kommissionens egne analyser og praktiske erfaringer fra dens forskellige tjenestegrene, på
oplysninger og bidrag fra medlemsstaterne, på resultaterne af en ekstern dataindsamling og på resultaterne af
høringer af interesserede parter. En femte løsningsmodel (revision af EU-systemet), som radikalt vil ændre EU's
tilgang til udførselskontrol, blev mødt med stærk modstand fra medlemsstater og interessenter, og den blev
derfor ikke vurderet yderligere.
Løsningsmodel 3 forekommer at være den mest produktive og effektive løsning i lyset af de økonomiske og
sikkerhedsmæssige kriterier. Løsningsmodel 4 forekommer imidlertid nødvendig for at nå målet om at forebygge
krænkelser af menneskerettighederne på grund af manglen på passende kontrol af cyberovervågningsteknologi.
Derfor er en kombination af løsning 3 og 4 den "foretrukne løsning".
Hvem støtter hvilken løsning?
Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, erhvervslivet og civilsamfundet har erkendt behovet for en
modernisering af systemet for udførselskontrol, således som det generelt præsenteres i løsningsmodel 2 og 3,
selv om deres holdning kan variere i forhold til specifikke spørgsmål.
Europa-Parlamentet og civilsamfundet har slået til lyd for en stærk EU-indsats for at kontrollere udførslen af
cyberovervågningsteknologi (løsningsmodel 4). Kommissionen og Rådet har anerkendt behovet for en EU-
indsats på dette område.
3
C. Den foretrukne løsnings indvirkninger
Hvad er fordelene ved den foretrukne løsning (om nogen, eller de vigtigste)?
Da der ikke findes officielle statistikker om produktion af og handel med produkter med dobbelt anvendelse, og
da de relevante kvantitative data hovedsagelig vedrører værdien og volumen af de produkter, hvortil der er givet
tilladelse, er vurderingen af virkningerne af specifikke aktioner i vid udstrækning baseret på kvalitative analyser.
Løsningsmodel 3 fokuserer på en modernisering af de gældende lovbestemmelser. Den bidrager til de
specifikke mål og er mest velegnet til at opnå betydelige fremskridt i forhold til de generelle mål, undtagen målet
vedrørende beskyttelse af menneskerettighederne. Den vil nedbringe den administrative byrde for eksportører
og myndigheder og samtidig fremme klarheden af centrale lovbestemmelser. Den vil også øge effektiviteten og
sammenhængen af kontrollen på EU-plan og dermed styrke sikkerheden og fremme mere lige konkurrencevilkår
på verdensplan.
Løsningsmodel 4 imødegår spredningen af cyberovervågningsteknologier, hvis misbrug udgør en trussel mod
den internationale sikkerhed og menneskerettighederne. Den vil sikre en solid og fleksibel kontrol af disse
teknologier og kan forventes at få en betydelig positiv indvirkning på sikkerhed og menneskerettigheder.
Hvilke omkostninger er forbundet med den foretrukne løsning (om nogen, ellers de vigtigste)?
Løsningsmodel 3 vil medføre visse yderligere administrative overgangsomkostninger for medlemsstaternes
myndigheder på kort sigt, hvilket imidlertid vil blive opvejet af effektivitetsgevinster og en nedbringelse af de
administrative omkostninger, når de nye bestemmelser er gennemført i praksis. For operatører vil løsningsmodel
3 medføre mindre administrative omkostninger.
Løsningsmodel 4 kan medføre større administrative byrder for operatører og myndighederne, både på nationalt
niveau og EU-niveau, da der vil blive tilføjet et nyt lag af kontrol. Den kan også give anledning til nye
konkurrenceforvridninger på globalt plan, da det ikke kan sikres, at andre vigtige leverandører af teknologi (f.eks.
Kina og USA) vil indføre lignende kontrol. I det omfang løsningsmodel 4 vil fokusere på meget specifikke
teknologier, vil de negative økonomiske virkninger være begrænset til en specialiseret industri med en lille
handelsværdi.
Hvordan vil virksomhederne, herunder SMV'er og mikrovirksomheder, blive påvirket?
Kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse vedrører en bred vifte af virksomheder i forskellige
sektorer, herunder eksportører og producenter, bl.a. inden for energi, rumfart, forsvar og sikkerhed, transport og
navigation, telekommunikation, kemi, elektronik, halvleder- og computerindustrien. Mange SMV'er er aktive i
disse sektorer. Som et eksempel kan det nævnes, at virksomheder med mindre end 10 ansatte udgjorde 76,7 %
af det samlede antal virksomheder inden for forsvarsindustrien (som også fremstiller produkter med dobbelt
anvendelse).
Størstedelen af respondenterne i den offentlige høring var enige om, at revisionen af politikken for
udførselskontrol "sandsynligvis vil lette SMV'ers udførsel af produkter med dobbelt anvendelse". Det skal især
nævnes, at erhvervslivet kun vil blive berørt af ændringer af udførselskontrol i det omfang, de finder anvendelse
på de typer af produkter med dobbelt anvendelse, som de handler med.
Vil det have stor indvirkning på de nationale budgetter og myndigheder?
Løsningsmodel 3 forventes at resultere i en reduktion af den administrative byrde for medlemsstaternes
licensudstedende myndigheder. På den anden side vil indførelsen af nye former for udførselskontrol med
cyberovervågningsteknologi under løsningsmodel 4 kræve administrative ressourcer fra de kompetente
myndigheder i medlemsstaterne.
Vil der være andre væsentlige virkninger?
Der forventes positive konsekvenser med hensyn til forebyggelse af menneskerettighedskrænkelser,
begrænsning af konkurrenceforvridninger i det indre marked og fremme af lige konkurrencevilkår og sikkerhed.
D. Opfølgning
Hvornår vil politikken blive revideret?
Overvågning af gennemførelsen vil blive foretaget i samarbejde med medlemsstaterne. Årlig rapportering og
dataindsamling vil danne grundlag for overvågning og evaluering af gennemførelsen samt for at underrette
Parlamentet og Rådet.
Kommissionen vil foretage en evaluering af dette nye initiativ inden for fem år efter dets ikrafttræden for at
vurdere de faktiske virkninger og evaluere dets effektivitet og gennemslagskraft.