Svar på FOU alm. del - spm. 328 om, hvilke grupper i Syrien der indtil nu har fået luftstøtte fra Danmark i form af overvågning og bombardementer, fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FOU alm. del (Spørgsmål 328)
Aktører:
Svar på FOU alm. del - spørgsmål 328 vedr. indsatsen i Syrien.doc
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/FOU/spm/328/svar/1345499/1669478.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 29. september 2016 Folketingets Forsvarsudvalg har den 2. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 328 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Vil- lumsen (EL). Spørgsmål nr. 328: ”Ministeren bedes redegøre for, hvilke grupper i Syrien der indtil nu har fået luftstøtte fra Danmark i form af overvågning og bombardementer.” Svar: Lad mig indledningsvis understrege, at de danske kampfly kun kan indsættes over Syrien med henblik på bekæmpelse af ISIL. Som det også fremgår af besvarelserne af FOU-spørgsmål 4 B til 108, er oplysninger om de enkelte grupper, som koalitionen støtter, herunder karakteren af koalitionens støtte til disse, generelt underlagt fortrolighed. Danmarks støtte til kampen mod ISIL sker i ramme af koali- tionen, og der er fra dansk side ikke udpeget særlige syriske grupperinger, som skal modta- ge støtte fra de danske bidrag. Værnsfælles Forsvarskommando har dertil oplyst, at en af de vigtigste grupper, som koaliti- onen støtter i kampen mod ISIL i Syrien er de såkaldte Syriske Demokratiske Styrker. De Syriske Demokratiske Styrker er en samling af forskellige væbnede syriske grupper, omfat- tende bl.a. syriske kurdere, sunni-arabere, turkmenere og kristne, der bekæmper ISIL i det nordlige og østlige Syrien, hvilket ligeledes fremgår af min besvarelse af FOU-spørgsmål 4 til B 108. Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Jeg kan desuden henvise til det lukkede samråd A i forbindelse med Folketingets behandling af beslutningsforslag B 108. Med venlig hilsen Peter Christensen
Bilag til FOU 328 Besvarelse af FOU 4 til B108.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/FOU/spm/328/svar/1345499/1669479.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 8. april 2016 Folketingets Forsvarsudvalg har den 4. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 4 vedr. B 108 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niko- laj Villumsen (EL). Spørgsmål 4: ”Kan ministeren oplyse, hvilke grupper i Syrien der er blevet udpeget til at få støtte fra det danske bidrag?” Svar: Det danske bidrags rolle i Syrien er udelukkende at bekæmpe ISIL som led i kollektivt selv- forsvar af Irak mod ISIL i medfør af FN-pagtens artikel 51. Danmarks støtte til kampen mod ISIL sker i ramme af koalitionen. Der er ikke fra dansk side udpeget særlige syriske gruppe- ringer, som skal modtage støtte fra de danske bidrag. Der foregår i regi af koalitionen en vis grad af militært samarbejde med et mindre antal ud- valgte syriske grupperinger, der bekæmper ISIL i Syrien, jf. også besvarelsen af FOU spørgsmål nr. 115. Værnsfælles Forsvarskommando har desuden oplyst, at en af de vigtigste grupper, som koalitionen støtter i kampen mod ISIL i Syrien er de såkaldte Syriske Demokratiske Styrker. De Syriske Demokratiske Styrker er en samling af forskellige væbnede syriske grupper, om- fattende bl.a. syriske kurdere, sunni-arabere, turkmenere og kristne, der bekæmper ISIL i det nordlige og østlige Syrien. Forsvarsudvalget 2015-16 B 108 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Nærmere oplysninger om de enkelte grupper, herunder karakteren af koalitionens støtte til disse, er generelt underlagt fortrolighed. Med venlig hilsen Peter Christensen