UMs samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 18. oktober 2016

1
UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22381
Center for Europa og Nordamerika Den 28. september 2016
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016 (udkast til konklusioner) ..........2
2. Implementering af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA) ...........................4
3. Midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme ..............................................................6
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
UPN Alm.del Bilag 305
Offentligt
2
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016 (udkast til konklusioner)
KOM-nummer foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. oktober ventes en drøftelse af udkastet til konklusioner for mødet
i Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016. Udkastet foreligger endnu ikke. Det er forventningen, at
stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd vil følge op på migrations- og flygtningekrisens seneste
udvikling. Endvidere ventes en bred drøftelse af EU’s handelspolitik, herunder status på centrale igangværende
forhandlinger samt retningslinjerne for fremtidig handelspolitik. Endelig ventes en orienterende drøftelse af relatio-
nen til Rusland.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd mødes den 20.-21. oktober 2016. I henhold til forretningsordenen for Det
Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæiske
Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 vil udkast til konklusioner for mø-
det i Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016 blive drøftet. Udkastet foreligger endnu ikke.
På baggrund af den kommenterede dagorden for mødet i Det Europæiske Råd, er det forvent-
ningen, at mødet vil fokusere på tre hovedemner: Migrations- og flygtningekrisen, EU’s handels-
politik samt EU’s relationer til Rusland.
Migration
Det Europæiske Råd ventes at have en generel drøftelse af håndteringen af flygtninge- og migra-
tionskrisen. Det er forventningen, at stats- og regeringscheferne vil gøre status for den seneste
udvikling og følge op på implementeringen af tidligere beslutninger. Afhængig af udviklingen
frem mod mødet kan det kan ikke udelukkes, at stats- og regeringscheferne vil fastsætte yderlige-
re retningslinjer for EU’s indsats på migrationsområdet.
Handelspolitik
Det Europæiske Råd ventes at have en bred drøftelse af EU’s handelspolitik. Drøftelsen sker i
forlængelse af seneste møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2016, hvor Europa-
Kommissionens formand orienterede om status for centrale handelspolitiske forhandlinger.
Stats- og regeringscheferne besluttede på baggrund af denne orientering at vende tilbage til em-
net i oktober.
Det er forventningen, at stats- og regeringscheferne på mødet den 20.-21. oktober vil drøfte sta-
tus for centrale igangværende handelspolitiske forhandlinger. Endvidere ventes en generel drøf-
telse af retningslinjerne for EU’s fremtidige handelspolitik.
3
EU’s forhold til Rusland
Det Europæiske Råd forventes at have en orienterende drøftelse af forholdet til Rusland. Den
nærmere fokus for drøftelsen, herunder om og i givet fald hvor meget spørgsmålet om Minsk-
implementering og EU’s sanktioner mod Rusland vil fylde, er endnu ikke fastlagt.
Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016 foreligger endnu
ikke. Udkastet til konklusioner ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser
eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter,
målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog
ikke vurderes på nuværende tidspunkt.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21.
oktober velkommen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016 blev skriftligt forelagt Folketin-
gets Europaudvalg til orientering forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 20. sep-
tember 2016.
4
2. Implementering af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA)
KOM-nummer foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. På rådsmødet (almindelige
anliggender) den 18. oktober 2016 forventes en orientering om status for implementeringen af aftalen i Rådet.
2. Baggrund
Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. Fsva. konse-
kvensanalyser medfører IIA’en om bedre lovgivning ikke som sådan nye forpligtelser for Rådet.
Den rejser dog to spørgsmål, nemlig hvordan Rådet håndterer dels Kommissionens konsekvens-
analyser, dels Rådets egne substantielle ændringsforslag.
3. Formål og indhold
Det er forventningen, at formandskabet vil orientere Rådet (almindelige anliggender) om status
for implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning. Orienteringen ven-
tes særligt at vedrøre den interne proces i Rådet omkring den årlige programmering samt mulig-
vis konsekvensanalyser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning vil i sig selv ikke at have
konsekvenser for statsfinanserne, miljøet eller beskyttelsesniveauet. De dele af aftalen, der kan
medføre bedre EU-lovgivning, kan derimod medføre positive konsekvenser for samfundsøko-
nomien og erhvervslivet, idet aftalen blandt andet sigter mod bedre regulering, som vil reducere
unødvendige byrder for virksomheder, myndigheder og borgere.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådet ventes at tage orienteringen til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
5
Regeringen støtter, at Rådet følger implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre
lovgivning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning blev forelagt for Folketingets Europaudvalg
på mødet den 9. oktober 2015 til forhandlingsoplæg. Implementeringen af den inter-
institutionelle om bedre lovgivning blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den
15. juni 2016.
6
3. Midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme
KOM (2016) 0603, KOM (2016) 0604, KOM (2016) 0606, KOM (2016) 0607
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen præsenterede d. 14. september forslag til midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme for
perioden 2014-2020. Der lægges op til revision af MFF-forordningen og den interinstitutionelle aftale,
merbevillinger til bl.a. infrastruktur, forskning og migration, forslag om finansiering af de særlige
fleksibilitetsinstrumenter ud over betalingsloftet samt oprettelsen af en EU-krisereserve.
Konkret foreslår Kommissionen at tilføre forpligtelsesbevillinger på 11,4 mia. euro til en række eksisterende og nye
EU-programmer. Af de 11,4 mia. euro foreslås 5,1 mia. euro finansieret via omprioriteringer fra andre EU-
programmer, og 6,3 mia. euro foreslås finansieret af merbevillinger i perioden 2017-2020, svarende til en dansk
finansieringsandel på ca. 940 mio. kr. Herudover foreslår Kommissionen at forøge niveauet for Nødhjælpsreserven
og Fleksibilitetsinstrumentet, etablere en ny krisereserve samt finansiere de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud
over betalingsloftet. Dette kan beløbe sig for op til 33,4 mia. euro udover EU’s betalingsloft frem til 2020, og
kan isoleret set potentielt medføre en stigning i det danske EU-bidrag på op til ca. 5,0 mia. kr. over årene 2017
til 2020. Med de 33,4 mia. euro er der tale om det maksimale udgiftsniveau udover EU’s udgiftsloft, som
Kommissionens forslag kan muliggøre ifm. de årlige budgetforhandlinger.
2. Baggrund
Kommissionen har i overensstemmelse med aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)
fremsat forslag til en midtvejsevaluering af EU’s nuværende flerårige finansielle ramme (2014-
2020). Ifølge MFF-forordningen skal midtvejsevalueringen tage højde for den økonomiske situa-
tion og har bl.a. til formål at give mulighed for at revurdere budgettets prioriteter. Det fremgår
også af den gældende MFF-forordning, at Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet i for-
bindelse med midtvejsevalueringen skal undersøge den mest velegnede længde for den næste
MFF.
Kommissionens forslag til midtvejsevaluering indebærer revision af MFF-forordningen, den in-
terinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, om samarbejdet på budgetområdet og om forsvarlig
økonomisk forvaltning, samt ændring af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilise-
ring af margenen til uforudsete udgifter. En revision af MFF-forordningen skal vedtages med
enstemmighed i Rådet og kræver samtykke fra Europa-Parlamentet, den interinstitutionelle aftale
skal godkendes af Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, mens afgørelsen om mobilise-
ring af margenen til uforudsete udgifter behandles efter den normale beslutningsprocedure.
Kommissionens midtvejsevaluering ledsages desuden af følgende EU-retsakter:
 Revision af finansforordningen
 Forslag om forlængelse af den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI)
 Forslag om etablering af en europæisk fond for bæredygtig udvikling (EFSD)
 Forslag til udvidelse af EIB’s eksterne lånemandat
 Forslag om promovering af internetforbindelse i lokalsamfund (wifi4EU)
7
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af MFF’en har ifølge Kommissionen primært til
formål at styrke prioriterede politikområder samt øge EU-budgettets fleksibilitet. Herudover
skitserer Kommissionen generelle retningslinjer for den kommende MFF.
3.1 Yderligere midler til prioriterede politikområder
Kommissionen foreslår at tilføre yderligere forpligtelsesbevillinger for i alt 11,4 mia. euro til en
række eksisterende og nye EU-programmer. Af de 11,4 mia. euro foreslås 5,1 mia. euro finansieret via
omprioriteringer fra andre EU-programmer, og 6,3 mia. euro foreslås finansieret af merbevillinger i perioden
2017-2020.
Fsva. udgiftskategori 1a foreslår Kommissionen at øge bevillingen til de programmer, der ifølge
Kommissionen bidrager til vækst og beskæftigelse i Europa. Dette gælder forskningsprogrammet
Horizon2020, infrastruktursprogrammet CEF transport, ERASMUS+ samt COSME, der mobi-
liserer midler til små- og mellemstore virksomheder. Alle programmer har ifølge Kommissionen
haft stor efterspørgsel og høj implementeringsgrad i de første år af denne MFF.
Kommissionen foreslår desuden at tilføre yderligere 50 mio. euro til initiativet Wifi4EU, der ind-
går som en del af Kommissionens samlede plan for det digitale indre marked. Dermed afsættes i
alt 120 mio. euro til initiativet, der har til formål at understøtte gratis trådløst internet i offentlige
rum.
Som følge af forslaget om at styrke og forlænge den europæiske fond for strategiske investering
(EFSI 2.0) foreslår Kommissionen at forøge EU-garantien fra 16 mia. euro til 26 mia. euro. Det-
te vil kræve en yderligere hensættelse af EU-midler på 1,1 mia. euro i tillæg til de 8 mia. euro,
som allerede er hensat på EU’s budget til finansieringen af EFSI.
Fsva. udgiftskategori 1b foreslår Kommissionen at tilføre i alt 2 mia. euro til ungdomsarbejdsløs-
hedsinitiativet. Halvdelen heraf finansieres via omprioriteringer fra den europæiske socialfond.
Fsva. udgiftskategori 3 foreslår Kommissionen at tilføre i alt ca. 2,5 mia. euro til migrationsindsat-
sen. Midlerne øremærkes initiativer, der allerede er vedtaget eller fremsat, men hvor finansierin-
gen endnu ikke er afklaret. Dette gælder den europæiske kyst- og grænsevagt, styrkelsen af EU-
ROPOL, revision af Dublin-forordningen, det interne nødhjælpsinitiativ, forslag vedr. smart
borders og styrkelse af det europæiske asylagentur. Såfremt disse initiativer ikke er tilstrækkelige,
lægger Kommissionen op til, at yderligere tiltag kan finansieres via den såkaldte krisereserve, jf.
afsnit 3.2.
Fsva. udgiftskategori 4 foreslår Kommissionen at øge lånekapaciteten for makrofinansiel assistance
fra de nuværende 500 mio. euro til 2 mia. euro årligt. Dette sker ved en forøgelse af garantifon-
den for eksterne aktioner med 270 mio. euro. Desuden lægges der op til at øge den Europæiske
Investeringsbanks (EIB) eksterne lånemandat fra 27 mia. euro til 32,5 mia. euro, således at også
EIB kan styrke sin indsats i tredje lande, herunder ifm. migrationsindsatsen. Ifølge Kommissio-
nen kræver dette en konkret hensættelse på EU’s budget for yderligere 115 mio. euro frem til
2020.
Herudover foreslår Kommissionen at oprette en europæisk fond for bæredygtig udvikling
(EFSD), der har til formål at igangsætte vækst og investeringer i tredjelande og dermed adressere
de grundlæggende årsager til migration på længere sigt. Der afsættes i alt 3.350 mio. euro hertil på
8
EU’s budget. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at bidrage med yderligere 3.350 mio.
euro og dermed matche det allerede afsatte beløb til EFSD’en.
Kommissionen foreslår desuden at etablere partnerskabsaftaler med tredjelande mhp. at adresse-
re EU’s migrationsudfordringer på kort sigt. Kommissionens forslag til midtvejsevaluering afsæt-
ter 750 mio. euro hertil.
Forslagene er opsummeret i tabel 1.
Finansiering
Kommissionen lægger op til at finansiere 5.050 mio. euro ud af de samlede forpligtelsesbevillin-
ger på 11.384 mio. euro via omprioriteringer fra andre EU-programmer. Kommissionen anfører
ikke, hvilke EU-programmer der omprioriteres fra.
De tilbageværende merbevillinger på EU’s budget for 6.334 mio. euro bliver i Kommissionens
forslag finansieret ved brug af den tilbageværende margin op til forpligtelsesloftet i årene 2017-
2020. Kommissionens forslag udnytter således det eksisterende råderum for forpligtelsesbevillin-
ger fuldt ud i 2017-2020.
Kommissionen lægger op til, at størstedelen af forpligtelsesbevillingerne skal udbetales inden
2020. Kommissionen forventer således, at der inden 2020 skal afsættes yderligere betalingsbevil-
linger for ca. 5,85 mia. euro. Kommissionen anfører ikke, hvordan de ekstra betalingsbevillinger
forventes at fordele sig over årene.
Tabel 1
Foreslåede tilførte midler
Mio. euro, løbende priser Forpligtelser i alt Omprioritering Merbevilling
Udgiftskategori 1a
Horizon2020 400 0 400
CEF transport 400 0 400
ERASMUS+ 200 0 200
Wifi4EU 50 0 50
COSME 200 0 200
EFSI 2.0 1.100 950 150
Udgiftskategori 1b
Ungdomsarbejdsløshedsinitiativet 2.000 1.000 1.000
Udgiftskategori 3
Eksisterende migrationstiltag 2.549 0 2.549
Udgiftskategori 4
Makrofinansiel assistance 270 0 270
Udvidelse af EIBs eksterne lånemandat 115 0 115
Europæisk fond for bæredygtig udvikling 3.350 3.100 250
Partnerskabsaftaler med 3. lande 750 0 750
I alt 11.384 5.050 6.334
Kilde: Kommissionens midtvejsevaluering (COM(2016) 603 og SWD(2016 299))
9
3.2 Øget fleksibilitet og smidighed i EU’s budget
Udover de konkrete merbevillinger foreslår Kommissionen at øge EU-budgettets fleksibilitet og
smidighed. Dette er ifølge Kommissionen nødvendigt for at sikre, at EU-budgettet fremover
hurtigt kan reagere på skiftende udfordringer.
For at skabe yderligere fleksibilitet foreslår Kommissionen at forøge det maksimale årlige niveau
for Nødhjælpsreserven og Fleksibilitetsinstrumentet, etablere en ny krisereserve, finansiere de
særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over det vedtagne betalingsloft, afskaffe begrænsningerne for
den globale margin for hhv. forpligtelser og betalinger samt ændre Rådets og Europa-
Parlamentets afgørelse om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter. De forskellige for-
slag uddybes nedenfor.
Forøgelse af nødhjælpsreserven og fleksibilitetsinstrumentet
Nødhjælpsreserven har primært til formål at yde humanitær nødhjælp til
tredjelande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets
fastlæggelse. Fra og med 2014 er fonden også blevet anvendt til at håndtere
migrationsstrømme ved EU's eksterne grænser. Ifølge den gældende MFF-forordning kan der
maksimalt afsættes midler for 280 mio. euro årligt (2011-priser). Kommissionen foreslår ved re-
vision af MFF-forordningen at øge dette loft til 500 mio. euro årligt (2011-priser).
Fleksibilitetsinstrumentet er ikke øremærket til specifikke formål, men kan anvendes til at finan-
siere udgifter, der ikke kan finansieres inden for ét eller flere udgiftslofter. Den nuværende MFF-
forordning fastsætter et årligt loft for instrumentet på 471 mio. euro (2011-priser). Kommissio-
nen foreslår at revidere MFF-forordningen, så det bliver muligt at øge dette beløb til 1.000 mio.
euro årligt (2011-priser).
Etablering af en ny krisereserve
Kommissionen foreslår at etablere et nyt særligt fleksibilitetsinstrument i form af en såkaldt kri-
sereserve, der har til formål at sikre, at EU kan reagere hurtigt på kriser, som fx den nuværende
migrationskrise eller begivenheder med betydelige humanitære og sikkerhedsmæssige konsekven-
ser.
Kommissionens forslag til en revideret MFF-forordning fastlægger, at krisereserven skal udgøres
af annullerede tilsagn fra to år tidligere (såkaldte de-commitments), og at krisereservens midler
kan anvendes i budgetåret og det efterfølgende år. Krisereserven i 2017 vil således udgøres af
annullerede tilsagn fra 2015 og kan anvendes i 2017 og 2018. Ifølge Kommissionen var niveauet
for annullerede tilsagn 3,8 mia. euro i 2015. Kommissionen forventer, at der vil være annullerede
tilsagn for hhv. 3,7 mia. euro, 4,8 mia. euro og 4,9 mia. euro i 2016, 2017 og 2018.
Kommissionen foreslår også at indarbejde krisereserven i den interinstitutionelle aftale mellem
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin om samarbejde på budgetom-
rådet og om forsvarlig økonomisk forvaltning. Det fastlægges heri, at en aktivering af krisereser-
ven skal godkendes i de årlige budgetforhandlinger af både Rådet og Europa-Parlamentet. Inden
Kommissionen foreslår at anvende reserven, skal der dog foretages en undersøgelse af mulighe-
derne for omfordeling af bevillinger.
10
Finansiering af de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over betalingsloftet
De såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligtigelsesloftet i den fler-
årige finansielle ramme. Dette vedrører Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritets-
fonden, Fleksibilitetsinstrumentet og Kommissionens forslag til den nye krisereserve (jf. oven-
for).
Der har indtil nu været uklarheder omkring finansieringen af disse særlige fleksibilitetsinstrumen-
ter. Kommissionen har anført, at udgifterne skal finansieres ud over betalingsloftet, mens en række
lande inkl. Danmark har haft den fortolkning, at alle udgifter skal afholdes inden for betalingslof-
tet. Det bemærkes, at dette principielle spørgsmål har stor betydning for de nationale EU-bidrag,
da en adgang til at finansiere fleksibilitetsinstrumenterne ud over betalingslofterne alt andet lige
vil øge de nationale EU-bidrag tilsvarende.
I forslaget til midtvejsevalueringen foreslår Kommissionen, at samtlige særlige fleksibilitetsin-
strumenter skal finansieres ud over betalingsloftet. For perioden 2017-2020 vil det, hvis Kom-
missionens forslag vedtages, være muligt at aktivere midler for i alt 33,4 mia. euro udover beta-
lingsloftet til uforudsete udgifter og nye politiske prioriteter. Der er her taget højde for, at ufor-
brugte midler under de særlige fleksibilitetsinstrumenter kan videreføres til kommende år i over-
ensstemmelse med den gældende MFF-forordning. Der udestår en endelig konsolidering af talle-
ne i samarbejde med Kommissionen.
I tillæg til de særlige fleksibilitetsinstrumenter kommer evt. bilaterale bidrag fra medlemslandene
til yderligere finansiering af den eksterne investeringsfond for i alt 3,35 mia. euro (jf. afsnit 3.1).
Derved indebærer Kommissionens forslag, at der i alt kan finansieres op til 36,8 mia. euro ud
over det vedtagne betalingsloft, jf. tabel 2. Det skal dog understreges, at der i Kommissionens
forslag lægges op til, at nævnte bilaterale bidrag skal være frivillige.
Afskaffelse af begrænsninger for brug af den globale margin for forpligtelser
Den globale margin for forpligtelser indebærer, at uforbrugte forpligtelser i 2014-2017 kan vide-
reføres og lægges til kommende års vedtagne forpligtelseslofter. I den nuværende MFF-
Tabel 2
Midler der kan mobiliseres ud over betalingsloftet
Mio. euro, løbende priser Budgetkonsekvenser, 2017-2020
Forøgelse af nødhjælpsreserven1
1.264
Forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet2
4.173
Allerede mobiliserede særlige fleksibili-
tetsinstrumenter 3.394
Særlige fleksibilitetsinstrumenter, der
stadig er tilgængelige 7.379
Etablering af krisereserve3
17.200
I alt 33.411
Bilaterale bidrag fra medlemslande til
ekstern investeringsfond (migration) 3.350
Op til i alt 36.761
Anm. 1) Øges fra 280 mio. euro årligt til 500 mio. euro årligt (2011-priser). Beregnet for 2016-2020.
2) Øges fra 471 mio. euro årligt til 1.000 mio. euro årligt (2011-priser). Beregnet for 2014-2020.
3) Udgøres af annullerede tilsagn fra år N-2. Ifølge Kommissionen kan dette udgøre €3,8 til 4,9 mia. årligt.
4) Kommissionen lægger op til, at dette skal være frivilligt
Kilde: Kommissionens midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme (COM(2016) 603)
11
forordning øremærkes midlerne til politikområder relateret til vækst og beskæftigelse, herunder
særligt ungdomsarbejdsløshed. Kommissionen foreslår at revidere MFF-forordningen, så denne
begrænsning afskaffes. Det betyder, at videreførte forpligtelsesbevillinger fremover frit kan di-
sponeres på tværs af udgiftsområder.
Afskaffelse af årlige lofter for den globale margin for betalinger i 2018-2020
Ifølge den nuværende MFF-forordning skal Kommissionen hvert år fra 2015 opjustere betalings-
loftet frem til 2020 med et beløb svarende til forskellen mellem gennemførte betalinger og beta-
lingsloftet i det forudgående år. Betalingslofterne i 2018, 2019 og 2020 kan dog maksimalt for-
øges med hhv. 7, 9 og 10 mia. euro (2011-priser). Kommissionen foreslår at revidere MFF-
forordningen, så denne begrænsning afskaffes. Dvs., at der ikke vil være noget loft over niveauet
af uforbrugte betalingsbevillinger, der kan videreføres i 2018-2020.
Ændring i Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter
Kommissionen foreslår at ændre Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse om aktivering af
marginen til uforudsete udgifter. Denne blev aktiveret for i alt 3.168 mio. euro i 2014 for at fi-
nansiere udestående betalinger. Heraf blev 350 mio. euro udgjort af særlige fleksibilitetsinstru-
menter. Beløbet skulle oprindeligt være modregnet i betalingslofterne for 2018-2020, men
Kommissionen foreslår nu at modregne beløbet i 2017, da der er en betydelig betalingsmargin i
dette år. Da Kommissionen samtidig foreslår at finansiere de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud
over betalingsloftet, indebærer dette forslag, at betalingsloftet i 2017 skal nedjusteres med 2.818
mio. euro.
3.3 Generelle retningslinjer for den næste MFF
Forslaget til midtvejsevaluering af MFF’en beskriver også kort Kommissionens ideer for den
næste MFF-aftale. Ifølge Kommissionen skal midtvejsevalueringen ses som et skridt på vej mod
mere grundlæggende forandringer i næste periode fra 2021.
Kommissionen lægger bl.a. op til, at effektiviteten af samhørighedspolitikken og den fælles
landsbrugspolitik skal evalueres samtidig med, at det skal undersøge, hvorvidt EU-budgettet kan
bidrage på nye områder, fx ØMU’en samt sikkerhed og forsvar. Desuden nævnes muligheden for
at indarbejde reserver på budgettet, som hurtigt kan mobiliseres og dermed sikre et fleksibelt og
responsivt budget.
Kommissionen lægger også op til at bygge videre på nogle af de nyskabelser, som er indarbejdet i
den eksisterende MFF. Dette vedrører konditionalitet, gearing af midler ved brug af finansielle
instrumenter og simplificering af midler under delt forvaltning.
Fsva. længden på MFF’ens periode lægger Kommissionen op til at udskyde håndteringen heraf til
den næste MFF-aftale. Ifølge Kommissionen skal hensynet til længden på Kommissionens og
Europa-Parlamentets mandat forenes med den tid, det tager at forberede og implementere EU-
programmer, særligt programmer under delt forvaltning som fx strukturfondsprogrammer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag. Europa-
Parlamentet har dog ved tidligere lejligheder argumenteret for en omfattende midtvejsevaluering,
12
hvor udgiftslofterne øges, og hvor MFF-periodens længde tilpasses den politiske cyklus i Euro-
pa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun
behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
En vedtagelse af Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af MFF’en vurderes at ville få
betydelige statsfinansielle konsekvenser.
Kommissionen foreslår at tilføre konkrete forpligtelsesbevillinger for i alt 11.384 mio. euro til en
række eksisterende og nye EU-programmer i perioden 2017-2020, jf. afsnit 3.1. Danmark finansie-
rer ca. 2 pct. af EU-budgettets udgifter, svarende til en dansk finansieringsandel på 1.694 mio. kr.
Af de samlede forpligtelsesbevillinger på 11.384 mio. euro lægger Kommissionen op til at finan-
siere 5.050 mio. euro via omprioriteringer fra andre EU-programmer. Der er således tale om
merbevillinger for 6.334 mio. euro, hvoraf Danmarks finansieringsandel udgør ca. 940 mio. kr.
Kommissionen lægger op til, at størstedelen af forpligtelsesbevillingerne skal udbetales inden
2020. Kommissionen forventer således, at der inden 2020 skal afsættes yderligere betalingsbevil-
linger for ca. 5,85 mia. euro. Dette svarer isoleret set til en dansk merudgift på ca. 870 mio. kr. i
perioden frem til 2020.
Fsva. de foreslåede fleksibilitetstiltag vil disse som følge af Kommissionens forslag kunne mobili-
seres udover de vedtagne forpligtelses- og betalingslofter, jf. afsnit 3.2. Der vil derfor være direkte
merudgifter for EU-budgettet - og som følge heraf for medlemslandene - svarende til det løb,
der aktiveres. Som følge af Kommissionens forslag vil der kunne aktiveres særlige fleksibilitetsin-
strumenter for op til 33,4 mia. euro i perioden 2017-2020, svarende til en isoleret potentiel dansk
merudgift på ca. 5,0 mia.kr.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes at Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af MFF’en isoleret set kan have
positive samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet bevillingerne til infrastruktur,
uddannelse, forskning og migrationstiltag øges. Tiltagene vil imidlertid skulle finansieres af øgede
nationale EU-bidrag, hvilket alt andet lige vil reducere medlemslandenes nationale økonomiske
råderum.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række budgetansvarlige lande forventes at argumentere for, at EU-budgettets nuværende ud-
giftslofter er tilstrækkelige, og at nye udfordringer skal håndteres inden for de eksisterende finan-
13
sielle rammer. Samme gruppe af lande forventes at argumentere for, at der er behov for en skarp
prioritering af EU-midlerne på lige fod med den prioritering, medlemslandene foretager i deres
nationale budgetter.
En anden gruppe af lande forventes at lægge vægt på, at der ikke vedtages nye prioriteter på be-
kostning af de eksisterende bevillinger til samhørighedspolitikken og landdistriktsprogrammet.
Der forventes generel skepsis overfor den foreslåede krisereserve, der af mange lande vurderes at
kunne medføre uhensigtsmæssige incitamenter for annullering af fx strukturfondsmidler samt
vurderes at kunne medføre betydelige stigninger i medlemslandenes EU-bidrag.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er overordnet kritisk over for Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af den
flerårige finansielle ramme, der potentielt kan medføre en betydelig forøgelse i medlemslandenes
EU-bidrag. Regeringen finder ikke, at Kommissionens forslag afspejler den økonomiske virke-
lighed i medlemslandene, hvor der foretages skarpe prioriteringer i de nationale budgetter, og
hvor udgiftsniveauet er underlagt stramme finanspolitiske regler.
Regeringens holdning er, at de udgiftslofter for forpligtelser og betalinger, som den nuværende
flerårige finansielle ramme sætter, er tilstrækkelige til at håndtere nye prioriteter og i øvrigt sikrer
et tilstrækkeligt råderum til fremtidige udfordringer. Det er desuden regeringens holdning, at der
skal ske en mere effektiv anvendelse af EU-midlerne og en løbende prioritering på lige fod med
den nationale budgetlægning i EU’s medlemsstater.
Regeringen lægger derfor vægt på, at yderligere forpligtelser til eksisterende eller nye EU-
programmer finansieres via omprioriteringer fra andre EU-programmer, således at den tilbage-
værende margin ikke minimeres betragteligt. Regeringen finder, at tilstrækkelige marginer til både
forpligtelses- og betalingslofterne er nødvendige for at sikre råderum til nye prioriteter og ufor-
udsete udgifter i fremtiden.
Regeringen er desuden kritisk over for de mange udgifter, som Kommissionen foreslår finansie-
ret ud over det betalingsloft, som EU’s stats- og regeringschefer vedtog med enstemmighed i
2013. Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at alle udgifter, inkl. de særlige fleksibilitetsin-
strumenter, finansieres inden for betalingsloftet. Regeringen vil arbejde aktivt for at danne allian-
cer med ligesindende lande mhp. at sikre, at udgifterne finansieres inden for et uændret betalings-
loft på 0,98 pct. af EU28’s BNI.
Regeringen er særlig kritisk over for forslaget om at etablere en ny krisereserve finansieret af an-
nullerede tilsagn fra tidligere år. Et sådant instrument vurderes at kunne medføre en række uhel-
dige incitamenter og danne præcedens for den kommende MFF-aftale fra 2021. Desuden kan
forslaget medføre meget betydelige stigninger i EU’s samlede udgiftsniveau og dermed medlems-
landenes EU-bidrag.
Regeringen finder det dog positivt, at Kommissionen prioriterer den interne og eksterne migrati-
onsindsats i forslaget. Regeringen kan støtte prioriteringen af disse tiltag.
Regeringen finder det desuden vigtigt at sikre, at der fremover er tilstrækkeligt handlerum til at
kunne håndtere evt. merudgifter som følge af migrations- og flygtningekrisen.
14
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev skriftligt forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i Rå-
det (almindelige anliggender) den 20. september 2016.