§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 24 om at redegøre for reglerne for aflåsning af beboere på deres værelser på sikrede institutioner i dagstimerne, herunder med hvilke begrundelser tilladelse til aflåsning i dagstimerne kan gives, fra social- og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 24.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/§71/spm/24/svar/1345418/1669356.pdf

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har d. 2. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 24 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 24:
”Vil ministeren som opfølgning på § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 19 rede-
gøre for reglerne for aflåsning af beboere på deres værelser på sikrede institutioner i
dagstimerne, herunder med hvilke begrundelser tilladelse til aflåsning i dagstimerne
kan gives? Og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, om der ved tilladelse til at
aflåse værelser om natten er defineret et tidsrum for, hvad aflåsning om natten inde-
bærer?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til de sikrede døgninstitutioner og
afdelinger for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service.
På sikrede døgninstitutioner og afdelinger for børn og unge er der adgang til konstant
aflåsning af yderdøre og vinduer, jf. mit svar af 11. august 2016 på tilsynets spørgsmål
nr. 19. Adgangen til konstant aflåsning omfatter ikke indvendige døre.
Det er således vigtigt at understrege, at børn og unge ikke kan holdes låst inde på
deres værelser i dagtimerne på sikrede døgninstitutioner og afdelinger efter reglerne i
bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet.
Undtagelsesvis kan et barn eller en ung anbragt på en sikret døgninstitution eller afde-
ling dog anbringes i isolation i et særligt isolationsrum, jf. § 20 i magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen. Det kan ske, når der er overhængende fare for, at barnet eller den
unge skader sig selv eller andre. Isolation må højst vare 2 timer på sikrede døgninsti-
tutioner og afdelinger og højst 4 timer på særligt sikrede afdelinger.
Det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddet, kan give tilladelse til at
aflåse værelserne om natten. Der er ikke fastsat nærmere regler om det nøjagtige
tidsrum dette omfatter, da det afhænger af døgnrytmen på den pågældende sikrede
institution eller afdeling.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på tilsynets spørgsmål nr. 19.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2016 - 6359
Doknr.
388528
Dato
29-09-2016
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2015-16
§71 Alm.del endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt


Bilag.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/§71/spm/24/svar/1345418/1669357.pdf

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har d. 29. juni 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 19 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 19:
”Vil ministeren redegøre for, hvad reglerne er for aflåsning af beboere på deres værel-
ser på sikrede afdelinger i henholdsvis dag- og nattetimer, og hvilke krav der stilles i
forbindelse med aflåsning?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til de sikrede døgninstitutioner og
afdelinger for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service.
På sikrede døgninstitutioner og afdelinger for børn og unge er der adgang til konstant
aflåsning af yderdøre og vinduer, så de børn og unge, der har ophold på institutionen
som udgangspunkt ikke har mulighed for at forlade institutionen.
Derudover kan det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf.
§ 2 i lov om socialtilsyn, give tilladelse til at aflåse værelserne om natten. Der skal
være mulighed for at barnet eller den unge kan tilkalde en medarbejder i tilfælde af, at
de har brug for hjælp. Aflåsning af værelser om natten betragtes ikke som isolation, jf.
nedenfor.
For et barn eller en ung anbragt på en sikret døgninstitution eller afdeling vil der und-
tagelsesvist kunne ske magtanvendelse i form af isolation, når der er overhængende
fare for, at denne skader sig selv eller andre. Ved isolation forstås afsondring i et sær-
ligt isolationsrum, der er aflåst i kortere eller længere perioder. Isolationen skal være
så kortvarig og skånsom som muligt og må på de sikrede døgninstitutioner ikke ud-
strækkes ud over to timer. På de særligt sikrede afdelinger må isolationen maksimalt
vare fire timer.
Der skal løbende føres tilsyn med barnet eller den unge, for at sikre at denne ikke gør
skade på sig selv. Det gælder ligeledes, at barnet eller den unge skal have mulighed
for at tilkalde en medarbejder i tilfælde af, at de har brug for hjælp.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2016-5194
Doknr.
372745
Dato
11-08-2016
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2015-16
§71 Alm.del endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt