L 192 - svar på MFU spm. 61 om, hvordan udgifterne til implementeringen af EU's nye toldkodeks harmonerer med bevillingen, fra skatteministeren

Til Folketinget – Finansudvalget
Vedrørende L192 – Forslag til finanslov for finansåret 2017.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 61 af 11. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Aleksander Bjerrum
28. september 2016
J.nr. 16-1389025
Finansudvalget 2015-16
L 192 endeligt svar på spørgsmål 61
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Det fremgik af L 99, at udgifterne til implementeringen af EU’s nye toldkodeks ville være
mellem 1-1½ mia. kr. Hvordan harmonerer dette med bevillingen, som er på 950 mio. kr.
i årene 2017-2020?
Svar
Det foreslås i regeringens investeringsplan, ”Et nyt skattevæsen”, at der investeres 950 mio.
kr. i toldområdet frem mod 2020. Investeringsplanen indeholder kun merudgifter til im-
plementeringen af EU’s toldkodeks (EUTK) til og med 2020. Da EUTK-
implementeringen i overvejende grad medfører en række it-projekter, vil en stor andel af
udgifterne først blive aktiveret efter 2020. Dermed vil der skulle afskrives over perioden
2021-2028, hvorfor en væsentlig andel af udgifterne først falder her. De samlede imple-
menteringsomkostninger er i en analyse gennemført af Deloitte Consulting for hele peri-
oden frem til 2028 estimeret til ca. 1,7 mia. kr. udgiftsbaseret og 1,9 mia. kr. omkost-
ningsbaseret, jf. nedenfor.
Som det fremgik af svar på L 99 spørgsmål nr. 1 af 28. januar 2016, fik SKAT i efteråret
2014/foråret 2015 med ekstern bistand af konsulenthuset ProData Consult foretaget en
indledende teknisk analyse af konsekvenserne af EU-toldkodeksen. Den tekniske analyse
dannede baggrund for, at SKAT helt foreløbigt skønnede udviklingsomkostningerne til
systemtilretninger i toldsystemerne på op til 1,0-1,5 mia. kr. (udgiftsbaseret) i perioden
2015-2020.
Skatteministeriet og SKAT har efterfølgende med ekstern bistand fra Deloitte Consulting,
gennemført en analyse, som har haft til formål at kvalificere den tekniske analyse og til at
udarbejde et forslag til en overordnet implementeringsplan i overensstemmelse med EU-
kommissionens tidsplan. Den overordnede implementeringsplan, der er baseret på EU’s
tidsplan, betyder, at der parallelt skal gennemføres syv store it-projekter. Endvidere skal
der ske en manuel sagsbehandling af nye toldtilladelser, hvilket ikke var en del af den
tekniske analyse fra årsskiftet 2014/2015.
Der vil således blive afsat de nødvendige ressourcer til at gennemføre it-projekterne, som
skal understøtte EUTK. Skønnet skal dog, ligesom tidsplanen, konsolideres af det nye
Implementeringscenter for Told.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 99 - Forslag til lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningslo-
ven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighe-
dernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejen-
domsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker
sådanne rettigheder. (Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 28. januar 2016.
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
J.nr. 16-0108479
Skatteudvalget 2015-16
(Omtryk - 25-02-2016 - Ændret ordlyd) L 99 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Finansudvalget 2015-16
L 192 endeligt svar på spørgsmål 61
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de økonomiske og administrative konsekvenser for hen-
holdsvis det offentlige og erhvervslivet ved indførelsen af EU-toldkodeksen, herunder et
estimat af ressourcebehovet i SKAT, samt redegøre for den kommende proces med ind-
førelsen af EU-toldkodeksen, og den dertil hørende udvikling af et understøttende it-
system. I svaret bedes indgå en tidslinje, der viser de væsentligste beslutningspunkter,
datelines m.v.
Svar
Jeg vil indledningsvis henvise til den tekniske gennemgang, der fandt sted den 9. februar
2016.
EU-toldkodeksen skal implementeres trinvist fra den 1. maj 2016 til udgangen af 2020,
idet der ultimo 2015 er vedtaget overgangsbestemmelser, som udskyder, hvornår det
meste af regelsættet finder anvendelse, herunder hvornår de tilhørende it-systemer, data-
baser mv. skal idriftsættes.
Der har således frem til for nyligt pågået forhandlinger på EU-niveau om, hvordan ram-
meforordningen i EU-toldkodeksen i praksis skal implementeres, idet der er tale om et
omfattende og teknisk regelsæt. Det betyder også, at der endnu ikke foreligger tekniske
specifikationer fra EU på de centrale it-systemer.
EU-Kommissionen har, for at styre udviklingsprocessen af it-systemerne, bemyndigelse
til i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde et såkaldt arbejdsprogram. Arbejds-
programmet er en gennemførselsforordning, som beskriver, hvornår hvilke it-systemer
skal være idriftsat. Arbejdsprogrammet er således den overordnede ramme for, hvordan
EU-toldkodeksen skal it-understøttes, og er en retsakt, der forpligter såvel EU-
Kommissionen som medlemsstaterne til at gennemføre it-udviklingsarbejdet inden for
den angivne tidsramme. Jeg har vedlagt det seneste udkast til tidsplan i arbejdsprogram-
met til Skatteudvalgets orientering. Tidsplanen indgår ligeledes i materialet til den tekniske
gennemgang.
Det fremgår af EU-toldkodeksens art. 288, at arbejdsprogrammet skal opdateres årligt for
at tillade en vis fleksibilitet i implementeringen af it-systemerne efterhånden, som udvik-
lingsarbejdet igangsættes. Til arbejdsprogrammet udarbejder EU-Kommissionen en over-
ordnet plan, kaldet Multi Annual Strategic Plan (MASP), der indeholder de nærmere detaljer
om it-projekterne samt en detaljeret tidsplan for de enkelte systemer. Den til enhver tid
gældende MASP kan ses på EU-Kommissionens hjemmeside.
Der er i MASP’en på nuværende tidspunkt 26 projekter, som skal udvikle de centrale
komponenter, der er nødvendige for at understøtte de kommende regler. Nogle systemer
er centrale systemer, som EU-Kommissionen udvikler, nogle er hybrid systemer, hvor
EU-Kommissionen udvikler centrale komponenter, hvortil der udvikles nationale kom-
ponenter, mens enkelte er nationale systemer.
Side 3 af 3
For så vidt angår de administrative konsekvenser vil jeg indledningsvis henvise til den
tekniske gennemgang. EU-Kommissionen udarbejdede i 2005 i forbindelse med forslaget
til en moderniseret toldkodeks en konsekvensanalyse, der viste, at de årlige besparelser
for erhvervslivet i EU blev estimeret til 18,7 milliarder kr. årligt, når overgangen til nye
regler og it er tilendebragt.
SKAT har med ekstern bistand foretaget en indledende teknisk analyse af konsekvenser-
ne af EU-toldkodeks. Den tekniske analyse danner baggrund for, at SKAT helt foreløbigt
skønner udviklingsomkostninger til systemtilretninger i toldsystemerne på op til 1,0-1,5
mia. kr. i perioden 2015-2020. Estimatet er behæftet med betydelig usikkerhed.
Skatteministeriet og SKAT har på baggrund af den indledende tekniske analyse igangsat
et omfattende analysearbejde for at forberede SKAT på implementeringen af it-
systemerne, herunder udarbejdelse af nærmere planer samt skøn. Dette arbejde er dog
endnu ikke tilendebragt, men som det blev oplyst på den tekniske gennemgang, er det
Skatteministeriets umiddelbare forventning, at resultaterne foreligger inden sommeren
2016.