L 192 - svar på MFU spm. 60 om ministeren vil fremlægge en oversigt over, hvor de 2.000 nye årsværk vil blive placeret i organisationen, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2017. (Spørgsmål 60)
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Kopi til: finansministeren
- Stiller/MFU: Rune Lund
Besvarelse af L 192 spørgsmål 60.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L192/spm/60/svar/1345309/1669118.pdf
Til Folketinget – Finansudvalget Vedrørende L 192 – Forslag til finanslov for finansåret 2017. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 60 af 11. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Karsten Lauritzen / Anne Marie Maltha-Smith 28. september 2016 J.nr. 16-1389025 Finansudvalget 2015-16 L 192 endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren fremlægge en komplet oversigt over, hvor de 2.000 nye årsværk, der tilgår SKAT pga. ekstrabevillingerne for årene 2017-2020, vil blive placeret i organisationen? Dette bedes opgjort pr. år 2017-2020, hvilke årsværk der er nye tilførsler fra den ekstra bevilling, hvilke der er annulleringer af tidligere planlagte besparelser, og hvilke årsværk der er et resultat af ”SKAT ud af krisen” 2016. Årsværkene bedes også fordelt på hoved- posterne dvs. toldområdet, inddrivelsesområde, ejendomsområdet og styrkelse af SKAT. Svar Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at lave en samlet oversigt over, hvor i organi- sationen de nye årsværk, der følger af investeringsplanen, vil blive placeret. Det skyldes, at der frem mod etableringen af de nye styrelser skal gennemføres et omfattende analysear- bejde, hvor bemandingen i de enkelte styrelser bliver endeligt fastsat og konsolideret. Det er ligeledes ikke muligt at lave en oversigt over, hvordan en eventuel besparelse ville skulle være blevet udmøntet på SKAT som følge af rammefaldet, som var forudsat på Finansloven for 2016. Det skyldes, at regeringen har udjævnet rammefaldet fra 2016 til 2017 på finanslovsforslaget for 2017, og der har derfor ikke været gennemført et arbejde i Skatteministeriet, der har anvist, hvordan rammefaldet skulle have været realiseret, så- fremt dette blev gennemført. Bevillingstilførslen fra ”SKAT ud af krisen” til lønsum udgør 181,5 mio. kr., mens der er afsat 60,8 mio. kr. årligt til øvrig drift i 2017-2019. Samlet set er der tilført 242,3 mio. kr. Dette svarer til ca. 400 årsværk for bevillingstilførslen fra ”SKAT ud af krisen”. Disse årsværk forventes fordelt på hovedområderne Afregning, Indsats og Inddrivelse, jf. tabel 1. Tabel 1. Årsværksfordeling pba. tilførsel fra ”SKAT ud af krisen” Hovedopgaver (årsværk) 2017 2018 2019 2020 0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration - - - - 1. Vejledning - - - - 2. Afregning 20 20 20 - 3. Indsats 30 30 30 - 4. Inddrivelse 350 350 350 - 5. Udviklingsopgaver - - - - 6. IT-drift og øvrig støtte - - - - I alt 400 400 400 -