Beretning afgivet 14/9-16
Tilhører sager:
Aktører:
16-36406 AX19137 1668269_1_0.PDF
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B41/bilag/6/1668271.pdf
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 14. september 2016 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om et forbud mod hormonforstyrrende stoffer i kosmetik [af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2015 og var til 1. behandling den 8. april 2016. Beslutningsforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Brancheforeningen SPT. Deputationer Endvidere har Brancheforeningen SPT mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til beslutningsforsla- get. Spørgsmål Udvalget har stillet 3 spørgsmål til miljø- og fødevaremi- nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2. Politiske bemærkninger Et mindretal i udvalget (EL og ALT) finder det afgøren- de, at forbrugerne bliver beskyttet mod skadelige stoffer og kemikalier, herunder mod hormonforstyrrende stoffer, der anvendes i diverse kosmetiske produkter som tandpasta, de- odoranter, solcreme, hårfarve, shampoo og meget mere. Mindretallet mener, at der løbende bør arbejdes for at indfø- re internationale forbud og EU-forbud mod skadelige stoffer og kemikalier. EL og ALT konstaterer imidlertid, at arbejdet går for langsomt. Der er på nuværende tidspunkt ikke lagt op til nogen regulering af de 30 hormonforstyrrende stoffer i kosmetik, som Forbrugerrådet anbefaler forbydes. EL og ALT opfordrer regeringen til i december 2016 og herefter hvert halve år at fremlægge en status for arbejdet med at gennemføre EU-regulering af de 30 hormonforstyr- rende stoffer. I den forbindelse opfordres ministeren til at fremlægge en opgørelse af, i hvilket omfang stofferne ind- går i kosmetiske produkter på det danske marked, så Folke- tinget får mulighed for at vurdere, i hvilket omfang der sker fremskridt i udfasningen af hormonforstyrrende stoffer i de kosmetiske produkter, som danske forbrugere anvender. P.u.v. Pia Adelsteen formand Til beslutningsforslag nr. B 41 Folketinget 2015-16 AX019137 Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 B 41 Bilag 6 Offentligt Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 41 Bilagsnr. Titel 1 Henvendelse af 7/4-16 fra Brancheforeningen SPT 2 Internt bilag 3 Brancheforeningen SPT’s præsentation fra foretrædet for udvalget den 11/5-16 4 Henvendelse af 19/5-16 fra Brancheforeningen SPT 5 1. udkast til beretning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 41 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvordan sikkerhedsmarginen på en faktor 100 for koncen- trationen af stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende, fastsættes i REACH, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvordan sammenhængen er imellem koncentration og effekt af hormonforstyrrende stoffer, til miljø- og fødevareministeren, og mi- nisterens svar herpå 3 Spm. om den seneste udvikling omkring EU’s kommende regulering af hormonforstyrrende stoffer m.v., til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå 2