Svar på spm. nr. S 1437: Mener ministeren, at der er tilstrækkelig evidens for, at en længere skoledag giver fagligt dygtigere elever, hvis skoledagen i forvejen er længere end gennemsnitligt blandt OECD-landene?

26-09-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Anders Johansson (KF) på spørgsmål af 16. september 2016 (nr. S 1435)
”Forventer ministeren en positiv eller negativ effekt på elevernes faglige niveau og Danmarks placering
i PISA-undersøgelsen, hvis lektiehjælpen ikke længere er obligatorisk?”
Svar:
Lektiehjælp og faglig fordybelse er et fast element af skoledagen i folkeskolen. Her får eleverne mulig-
hed for at fordybe sig og arbejde med det, der er spændende eller udfordrende i de forskellige fag. Det
er hensigten, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal løfte elevernes faglige niveau ved at tilbyde dem
faglig træning, faglige udfordringer eller særlige, tilpassede turboforløb.
Lektiehjælp og faglig fordybelse var en del af folkeskolereformen, fordi partierne bag aftalen havde en
forventning om, at det bl.a. kunne bidrage til at hjælpe og støtte elever fra socioøkonomisk svage hjem i
forhold til skolearbejdet, og at det kunne give mulighed for at udfordre de øvrige elever gennem blandt
andet talentforløb og andre særligt tilpassede forløb.
Det fremgår af en undersøgelse af betydningen af lektielæsning og ulighed udarbejdet af OECD på
baggrund af resultaterne fra PISA 2012, at lektielæsning har en positiv effekt på elevernes præstationer i
matematik, men at lektielæsningen i hjemmet kan være med til at forstærke socioøkonomisk ulighed i
elevernes præstationer.
Den seneste runde af PISA blev gennemført i Danmark i foråret 2015. Det er lidt over et halvt år efter,
at folkeskolereformen trådte i kraft, og før lektiehjælp og faglig fordybelse blev en obligatorisk del af
skoledagen. Alene af den grund vil det, når resultaterne af PISA 2015 bliver offentliggjort i december
2016, ikke være muligt at sige noget om, hvilken betydning lektiehjælp eller andet har haft for de danske
PISA-resultater. PISA gennemføres næste gang i 2018 og herefter i 2021.
Ellen Trane Nørby
2015-16
S 1437 endeligt svar
Offentligt


26-09-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Anders Johansson (KF) på spørgsmål af 16. september 2016 (nr. S 1436)
”Hvad er ministerens syn på, at skoledagen i andre lande, hvor eleverne klarer sig fagligt bedre end dan-
ske, er markant kortere end den danske?”
Svar:
Som en del af folkeskolereformen var folkeskoleforligskredsen enige om at indføre flere timer i såvel
dansk, matematik, sprog, naturfag mv. Formålet var at sikre skolerne mere tid til undervisning og ved
hjælp af differentierede læringsformer nå at udfordre både fagligt stærke og fagligt svage elever. De flere
timer til både flere fagopdelte timer og understøttende undervisning er et centralt element i forhold til
at indfri det nationale mål om, at alle elever skal blive så dygtige, de kan.
Det væsentlige i forhold til at højne elevernes faglige niveau er i forlængelse heraf i høj grad, hvordan
den ekstra tid bruges, og herunder hvordan de nye muligheder for at tilrettelægge skoledagen fleksibelt
tages i anvendelse på de enkelte skoler.
En så stor forandring kommer dog ikke hen over natten – og det tager tid at omsætte reformens ord til
praksis på de enkelte skoler. De første par år med den nye folkeskole har også vist, at der er en række
udfordringer i forhold til implementering af reformens elementer.
Det bemærkes, at det høje samlede timetal i Danmark ikke i sig selv er et udtryk for, at skoledagen er
længere i Danmark end i andre lande. Der er også andre faktorer, som påvirker det samlede antal obli-
gatoriske timer. OECD opgør bl.a. timetal i de forskellige lande ud fra det samlede antal af obligatori-
ske skoleår. I Danmark har vi fx 10 års obligatorisk skolegang og et gennemsnit på ca. 200 skoledage
om året, mens de fleste lande i OECD’s opgørelse har 9 obligatoriske skoleår. § 16 b i folkeskoleloven
giver derudover kommunerne mulighed for at anvende flere voksne i fagundervisningen ved hjælp af
nedsættelse af tiden til understøttende undervisning, såfremt man lokalt vurderer det hensigtsmæssigt
for elevernes faglige resultater eller trivsel.
Ellen Trane Nørby
2015-16
S 1437 endeligt svar
Offentligt


26-09-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Anders Johansson (KF) på spørgsmål af 16. september 2016 (nr. S 1434)
”Hvor stort et fremskridt på PISA-ranglisterne i læsning, matematik og naturfag forventer ministeren,
at Danmark gør, nu hvor antallet af timer ifølge Education at a glance 2016 er steget med 36 pct.?”
Svar:
Education at a Glance 2016 viser en stigning på 9 pct. i antallet af undervisningstimer fra 2015 til 2016.
Det obligatoriske timetal er øget fra 10.040 timer i 2015 til 10.960 timer i 2016 for de 10 obligatoriske
skoleår fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det skyldes, at timer til lektiehjælp og faglig fordybelse fra sko-
leåret 2015/2016 nu indgår som obligatoriske elementer af skoledagen, jf. folkeskolereformen.
Med folkeskolereformen, som også de konservative er en del af forligskredsen bag, er der aftalt tre mål,
herunder at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, mindske betydningen
af social baggrund og øge elevernes trivsel. De tre mål følges tæt via følgeforskningen og de årlige sta-
tusredegørelser, som bruges til at vurdere såvel de faglige som trivselsmæssige resultater. Folkeskolere-
formen vurderes ikke ud fra PISA.
Når PISA gennemføres næste gang i 2018 og herefter i 2021, håber jeg, at vi til den tid vil kunne se de
positive effekter af folkeskolereformen og øvrige initiativer, der har haft til formål at styrke elevernes
faglighed.
Det er dog også værd at bemærke, at der er en række andre forhold og initiativer, der spiller ind på ele-
vernes faglige kompetencer i læsning, matematik og naturfag. Det drejer sig blandt andet om det øgede
antal fagopdelte timer, mere bevægelse, understøttende undervisning mv.
Ellen Trane Nørby
2015-16
S 1437 endeligt svar
Offentligt


26-09-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Anders Johansson (KF) på spørgsmål af 16. september 2016 (nr. S 1437)
”Mener ministeren, at der er tilstrækkelig evidens for, at en længere skoledag giver fagligt dygtigere ele-
ver, hvis skoledagen i forvejen er længere end gennemsnitligt blandt OECD-landene?”
Svar:
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål nr. S 1436, S 1434 og S 1435.
Ellen Trane Nørby
2015-16
S 1437 endeligt svar
Offentligt