IFU alm. del - svar på spm. 68 om ministeren vil redegøre for procedurerne for gebyrindbetaling efter digitaliseringen af naturalisationsansøgninger m.v., fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


IFU alm. del - svar på spm. 68.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/IFU/spm/68/svar/1344839/1668133.pdf

Ministeren
Side 1/2
26. september 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 9242
Akt-id 111665
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 11. august 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 68
(alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 68:
Vil ministeren redegøre for procedurerne for gebyrindbetaling efter
digitaliseringen af naturalisationsansøgninger – herunder hvordan det sikres at
ansøgere, der tidligere har ansøgt og som genansøger digitalt, ikke afkræves gebyr
samt hvortil og hvordan ansøgere, der undtages fra den digitale procedure og
søger via papir-ansøgningsskema, skal indbetale gebyret, når de ansøger første
gang? Samtidig ønskes oplyst, hvor potentielle ansøgere kan finde vejledning om
disse procedurer.
Svar:
Ved lov nr. 534 af 29. april 2015 om ændring af lov om dansk indfødsret blev der
indført obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om dansk statsborgerskab
ved naturalisation. Den nye ordning trådte i kraft den 1. april 2016, hvorefter det
har været obligatorisk at bruge digital selvbetjening ved både
førstegangsansøgninger og anmodninger om genoptagelse.
Følgende persongrupper er undtaget fra at ansøge digitalt:
- Personer, der er født statsløse i Danmark
- Personer, der er repræsenteret af en partsrepræsentant
- Personer, der er bosiddende i udlandet og ikke har et NemID
- Personer, der er født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far
efter den 11. oktober 1993 og til og med 30. juni 2014.
Når en ansøger logger på den digitale selvbetjening med NemID og påbegynder
udfyldelse af ansøgningsskemaet, bliver ansøgeren bedt om at oplyse, om
ansøgeren tidligere har søgt om dansk statsborgerskab. Når hele
ansøgningsskemaet er udfyldt, anmodes ansøgeren om at skrive under med
NemID. Hvis ansøgeren i begyndelsen af ansøgningsskemaet angav ikke tidligere
at have søgt om dansk statsborgerskab (førstegangsansøger), vil ansøgeren blive
Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 68
Offentligt
Side 2/2
bedt om at betale gebyr. Ansøgeren bliver herefter ledt videre til en betalingsside
administreret af DIBS. Først efter overførslen af gebyret er bekræftet, er
ansøgningen formelt indgivet til ministeriet. Hvis ansøgeren derimod i
begyndelsen af ansøgningsskemaet angav tidligere at have søgt om dansk
statsborgerskab (genansøger), indgives ansøgningen til ministeriet allerede ved
signering med NemID.
I tilfælde, hvor en ansøger sender en papirbaseret ansøgning til ministeriet og
oplyser, at han/hun har særlige tekniske eller helbredsmæssige udfordringer, der
gør, at der ikke kan indgives en digital ansøgning, foretager ministeriet en konkret
vurdering af, om en ansøger kan fritages for den digitale løsning.
Hvis en ansøger fritages for den obligatoriske digitale selvbetjening, sender
ministeriet et brev til ansøgeren, hvori ansøgeren oplyses om, at den
papirbaserede ansøgning er modtaget og vil blive behandlet af ministeriet. I dette
brev bliver førstegangsansøgere ligeledes oplyst om proceduren for
gebyrindbetaling, herunder ministeriets kontonummer.
På ministeriets hjemmeside er procedurerne nærmere beskrevet under
www.uibm.dk/arbejdsomrader/statsborgerskab.
Inger Støjberg
/
Helle Ankersen