Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 14. september 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19131

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B40/20151_B40_beretning.pdf

    Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 14. september 2016
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod ftalaterne DEHP, DBP, BBP
    og DIBP
    [af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2015
    og var til 1. behandling den 8. april 2016. Beslutningsforsla-
    get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø-
    og Fødevareudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljø- og fødevaremi-
    nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Politiske bemærkninger
    Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) finder
    det afgørende, at forbrugerne bliver beskyttet mod skadelige
    stoffer og kemikalier, herunder mod ftalater, der er en beteg-
    nelse for en lang række stoffer, der bruges som blødgørere i
    plast, farve, lak og kosmetikprodukter. Stofferne har østro-
    genlignende virkninger på dyr og mennesker, og der er mis-
    tanke om, at de kan medføre fosterskader, misdannede køns-
    organer og skader på forplantningsevnen. En række af disse
    stoffer har derfor siden 2006 været forbudt i legetøj til børn
    under 14 år.
    Et folketingsflertal opfordrede i 2009 regeringen til at
    indføre et nationalt forbud mod en række ftalater. Regerin-
    gen valgte i 2013 at udskyde det forberedte forbud, og i
    2014 valgte regeringen at trække den udarbejdede ftalatbe-
    kendtgørelse tilbage, fordi regeringen ikke mente, at EU vil-
    le godkende Danmarks enegang på området. Kort efter be-
    sluttede EU at undersøge et muligt EU-forbud omfattende
    de fire ftalater. Miljøudvalget afgav i 2015 endnu en beret-
    ning, hvor et flertal besluttede at afvente denne EU-proces.
    Samtidig opfordrede flertallet regeringen til at undersøge
    mulighederne for at fremsætte et dansk nationalt forbud, så-
    fremt der ikke blev opnået enighed om en EU-regulering.
    Mindretallet tager til efterretning, at ministeren forventer,
    at EU indfører en regulering af stofferne som følge af et for-
    slag udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med ECHA
    om nye begrænsninger og indhold af de fire ftalater i forbru-
    gerprodukter.
    S, EL, ALT, RV og SF opfordrer regeringen til i decem-
    ber 2016 og efterfølgende hvert halve år at fremlægge en
    status for arbejdet med EU-reguleringen af ftalaterne. Så-
    fremt der ikke ultimo 2017 er truffet beslutning om at indfø-
    re en EU-regulering, eller der ikke er konkrete indikationer
    på, at en EU-regulering af ftalater er på vej med virkning fra
    senest 2020, opfordrer mindretallet regeringen til at under-
    søge mulighederne for at genfremsætte et dansk nationalt
    forbud.
    P.u.v.
    Pia Adelsteen
    formand
    Til beslutningsforslag nr. B 40 Folketinget 2015-16
    AX019131
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 40
    Bilagsnr. Titel
    1 Notat om om begrænsning af de fire ftalater DEHP, DBP, BBP og
    DIBP, fra miljø- og fødevareministeren
    2 1. udkast til beretning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 40
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om den seneste udvikling omkring EU’s kommende regulering
    af hormonforstyrrende stoffer m.v., til miljø- og fødevareministeren,
    og ministerens svar herpå
    2