EUU KOM (2016) 0289 - svar på spm. 1 om, hvorvidt virksomheder, der i dag blokerer for handel med kunder i f.eks. Danmark i situationer, hvor de pågældende virksomheder når grænsen for, hvornår der skal svares dansk moms, vil kunne opretholde denne praksis efter en evt. ikrafttrædelse af e-handelspakken, fra erhvervs- og vækstministeren

Tilhører sager:

Aktører:


EVMs besvarelse af spm 1 ad KOM (2016) 0289 vedr. geoblokkering.doc

https://www.ft.dk/samling/20151/kommissionsforslag/KOM(2016)0289/spm/1/svar/1344097/1667021.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2016-282 EUK 22. september 2016
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehand-
ling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i
det indre marked
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervs- og
Vækstministeriets besvarelse af spørgsmål 1 ad KOM (2016) 0289 stillet
den 5. september 2016 vedrørende hvorvidt virksomheder, der i dag blo-
kerer for handel med kunder i f.eks. Danmark i situationer, hvor de på-
gældende virksomheder når grænsen for, hvornår der skal svares dansk
moms, vil kunne opretholde denne praksis efter en evt. ikrafttrædelse af
e-handelspakken, eller om sådanne virksomheder vil kunne etablere en
praksis, der medfører, at virksomheden leverer frem til momstærsklen er
nået og efterfølgende tilbyder salg uden levering.
Kristian Jensen
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0289 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


16-06329-6 Svar på EUU KOM (2016) 0289 spm 1936984 5 0.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/kommissionsforslag/KOM(2016)0289/spm/1/svar/1344097/1667022.pdf

ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Europaudvalg
Besvarelse af spørgsmål 1 ad KOM (2016) 0289 stillet af udvalget den
5. september 2016 efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt virksomheder, der i dag blokerer
for handel med kunder i f.eks. Danmark i situationer, hvor de pågældende
virksomheder når grænsen for, hvornår der skal svares dansk moms, vil
kunne opretholde denne praksis efter en evt. ikrafttrædelse af e-
handelspakken, eller om sådanne virksomheder vil kunne etablere en
praksis, der medfører, at virksomheden leverer frem til momstærsklen er
nået og efterfølgende tilbyder salg uden levering.
Svar:
Kommissionens forslag til forordning om geoblokering lægger op til, at
europæiske kunder som udgangspunkt skal have ret til at handle på sam-
me vilkår, herunder leveringsbetingelser mv., som lokale kunder i de tre
situationer, som fremgår af forslagets art. 4. Der er tale om en salgspligt
uden leveringspligt for varer, dvs. salg hvor kunden selv skal afhente va-
ren eller arrangere fragt. Geoblocking-forslaget omfatter dermed ikke
situationen der spørges til, nemlig hvor der er tale om salg inklusiv leve-
ring til et andet land.
Skatteministeriet har oplyst, at virksomheder, der sælger varer til forbru-
gere i Danmark og andre EU-lande, kan tilbyde at levere varen til forbru-
gerne op til den beløbsgrænse, hvor der skal betales moms i forbrugslan-
det. Den danske fjernsalgsgrænse er på 280.000 kr. Der er intet i moms-
reglerne, som medfører, at virksomheder er forpligtet til at levere til for-
brugerne, når fjernsalgsgrænsen er nået. Det bemærkes, at hvis virksom-
heden, der leverer varer til Danmark, er direkte eller indirekte involveret i
transporten af varen, skal der betales dansk moms, og den skal indbetales
af virksomhederne.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0289 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2/2