Rapport fra august 2016 om DR og de regionale TV-2-stationer i konkurrence med de private medier

Tilhører sager:

Aktører:


    opd Rapport_om_DR_og_de_regionale_TV_2-stationer_i_konkurrence_med_de_privat....pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/KUU/bilag/219/1667091.pdf

    Rapport om
    DR og de regionale TV 2-stationer
    i konkurrence med de private medier
    September 2016
    Kulturudvalget 2015-16
    (Omtryk - 22-09-2016 - Ændret ordlyd) KUU Alm.del Bilag 219
    Offentligt
    2
    RAPPORT OM DR OG REGIONALE TV 2-STATIONER SEPTEMBER 2016
    INDHOLD
    Debatten om public service og privat medievirksomhed
    Danske Mediers synspunkter og forslag
    DRs nationale, digitale nyhedsaktivitet
    TV 2 regionernes digitale nyhedsaktivitet
    DRs regionale digitale nyhedsaktivitet
    Danske Mediers anbefaling om DRs digitale nyhedsaktivitet
    DR og de regionale TV 2-stationer på Facebook
    DR og de regionale TV 2-stationers trafikudvikling
    Bilag: DRs tilbud i dag
    3
    5
    9
    12
    13
    14
    16
    19
    23
    I forlængelse af de seneste måneders debat om balancen mellem statens medier og de
    frie, private medier har Danske Medier udarbejdet nærværende notat, der udover at
    opridse Danske Mediers synspunkter samler dokumentation for statsmediernes digi-
    tale tilstedeværelse og betydningen heraf.
    Dokumentationenfokusererpårealiseredetalogerdermedikkeenspekulativanalyse
    af statsmediernes fremtidige skadevirkninger på de private medier.
    Tallene taler deres klare sprog. Igennem de seneste år er statens medier blevet sta-
    dig mere dominerende, når det gælder økonomisk størrelse og antallet af journalister.
    Notatet dokumenterer samtidig, at DRs digitale avisaktiviteter er massive og i meget
    stor udstrækning efterligner avisernes digitale udgivelser med helt samme typer af
    indhold og samme artikellængder. Tilmed publicerer dr.dk flere artikler end de fleste
    private udgivere. Alene i april 2016 blev der på dr.dk publiceret 3.702 skrevne artikler,
    svarende til 120 daglige indlæg.
    I notatet indgår også en opgørelse af DRs omfattende og stadig voksende aktiviteter på
    Facebook. DR har pt. 166 forskellige Facebook sider og publicerer hver måned 500-
    600 nyhedsartikler. Dermed understøtter DR en af de private mediers største konkur-
    renterpåreklamemarkedet.Fra 2007 til2015 er de udenlandske virksomheders andel
    af den danske reklameomsætning vokset fra 19 til 56 pct. svarende til 3,5 mia. kroner.
    Ved i stort omfang at understøtte Facebook medvirker DR til at forstærke presset på
    defrie,privatemedieriDanmarkfrem for atbidrage tilatstyrke danske mediers mod-
    standskraft mod den hårde udenlandske konkurrence.
    Konsekvensen af DRs digitale avisaktiviteter er tydelig. Mens de landsdækkende mor-
    genavisers andel af de samlede sidevisninger er gået tilbage fra 15 pct. i 2010 til 11 pct. i
    2015, er DRs andel i samme periode steget fra 12 til 13 pct. DR var i 2010 nr. 4 målt på
    sidevisninger. I 2015 var DR nr. 2.
    København, september 2016
    Stig Kirk Ørskov 				 Ebbe Dal
    Formand						Adm. direktør
    DEBATTEN OM PUBLIC SERVICE OG PRIVAT MEDIEVIRKSOMHED
    DEBATTEN OM PUBLIC SERVICE OG PRIVAT MEDIEVIRKSOMHED
    3
    DEBATTEN OM PUBLIC SERVICE OG PRIVAT MEDIEVIRKSOMHED
    4
    RAPPORTENS NØGLEOPLYSNINGER
    • DRs licensindtægter er i faste priser steget med 7 pct. fra 2008 til 2014, mens
    dagbladenes omsætning er gået 27 pct. tilbage. (s. 6)
    • I 2007 var der flere journalister ansat på private landsdækkende nyhedsme-
    dier end i DR. I 2014 var 55 pct. af de journalister, der arbejdede på lands-
    dækkende nyhedsmedier, statsansat. (s. 6)
    • Nyhedsformidlingen på dr.dk fremstår akkurat som avisernes hjemmesider.
    Samme typer af indhold og samme artikellængder. (s. 9)
    • DR publicerede i april 2016 i alt 3.702 skrevne redaktionelle artikler på dr.dk,
    svarende til over 120 daglige indlæg. Længere artikler på over 400 ord ud-
    gjorde 24 pct. af indholdet, men 39 pct. var af en længde på mellem 200-300
    ord. (s. 9)
    • DR har for tiden 166 forskellige Facebook-sider med i alt lige knapt 4 mio.
    følgere. Hertil kommer ca. 700.000 følgere på Twitter og 400.000 på Insta-
    gram. (s. 16)
    • DR er en af Danmarks største aktører på Facebook og publicerer 500-600 ny-
    hedsartikler om måneden, svarende til 18 om dagen. (s. 17)
    • De regionale TV 2-stationer har samlet 344.000 følgere og publicerer hver
    typisk cirka 10 nyhedsartikler om dagen. (s. 18)
    • De landsdækkende morgenaviser havde i 2010 ca. 15 pct. af det samlede antal
    sidevisninger. Det er faldet til 11 pct. i 2015. DR er gået frem fra 12 til 13 pct.
    DR var nr. 4 i 2010 og nr. 2 i 2015. (s. 20)
    • dr.dks vækstrate for antallet af besøg på websitene fra 2010 til 2015 (102 pct.)
    er langt højere, end de landsdækkende morgenavisers (50 pct.), de regionale
    morgenavisers (61 pct.) og tv2.dks (64 pct.). (s. 21)
    • DR driver 6 tv-kanaler, 8 radiokanaler, over 30 hovedwebsites, 244 kanaler
    på sociale medier, 26 nyhedsbreve og 19 RSS-feeds. (s.23)
    Det er ofte fremhævet fra alle sider, at målet med mediepolitikken i Danmark skal
    være at sikre et mangfoldigt mediebillede. Folketingets bestræbelse må a priori opfat-
    tes som et bidrag til at sikre, at den enkelte borger har et bredt forskelligartet udbud af
    medier at vælge imellem ud fra borgerens indholdsmæssige og formmæssige interes-
    ser. Men hvis alt skal være gratis, vil borgeren aldrig få et kvalitetsmæssigt udbud, der
    er bredt og forskelligartet nok hertil. Det er en væsentlig opgave for staten at befordre
    en situation, hvor der er plads til det mangeartede udbud.
    Forborgerenfremstårlicensensomenit-skat.DRogderegionaleTV2-stationer eren
    tvungen ydelse, hvis man ønsker at have en smartphone. DR og de regionale TV 2-sta-
    tioner regnes derfor på linje med andre statslige og kommunale ydelser, der kaldes
    gratis, fordi alle borgere har lige adgang til dem uden stykbetaling.
    Over for det står, at de private medier altovervejende skal finansiere sig selv. Da
    mere end halvdelen af de digitale annonceindtægter de seneste ti år er skiftet til at
    blive ført ud af landet til Google etc., må private medier redefinere deres forretnings-
    model med brugerbetaling.
    Brugerne oplever derfor nu at have valget mellem gratistilbuddet fra statens medier
    og betalingstilbuddet fra de private. Hvis gratistilbuddet fra DR og de regionale TV
    2-stationer er så omfattende, at det er et fuldgyldigt alternativ til de private medier, er
    valget ikke svært for borgere, der ofrer evt. mærkeloyalitet for at få nyhederne gratis.
    På sigt kan det efterlade en befolkning, som har betroet staten at informere sig om alt.
    Uanset armslængdeprincipper i styringen af statens stationer er det en sårbar situation.
    DebeskrevneforholdkalderpåenafgrænsningafDRsogderegionaleTV2-stationers
    digitaleaktivitet,sådeprivatemedierkanetableresigmedbetalingafdigitaltindhold,
    så befolkningen får en reel frihed i valg og brug af medier.
    EnenkeltbemærkningomTV2/Danmark:DanskeMedierserTV2/Danmarksomen
    medievirksomhed, der opererer på markedsvilkår og bringer derfor ikke stationen ind
    i nærværende rapport. TV 2/Danmark skylder dog staten sin oprindelige grundfinan-
    siering, og Foreningen opfatter det som oplagt, at staten så snart, omstændighederne
    tillader det, bør afhænde stationen til private interesser.
    STATSMEDIERNES ROLLE
    Danske Medier mener, at det er hensigtsmæssigt, at staten sørger for dækning af nyhe-
    der og tilrådighedsstillelse af medieindhold, som markedet ikke tilbyder borgerne. Men
    både de regionale TV 2-stationer og DR tilbyder som hovedregel indhold, som de pri-
    vatemedieriforvejenharpåhylderne.Detgælderf.eks.heltmarkantdr.dksomfattende
    avislignendenyhedstjenesteogtilsvarendederegionaleTV2-stationersnyhedswebsites.
    DANSKE MEDIERS SYNSPUNKTER
    DANSKE MEDIERS SYNSPUNKTER
    5
    Dér, hvor den svært definerbare grænse går mellem indhold, der ikke ville findes på
    markedet uden statsmedier, og indhold, der ellers ville være der, bør statens medier
    stoppe op. Dette burde betyde, at de avislignende tjenester ikke blev produceret.
    Men DR og de regionale TV 2-stationer har på baggrund af lovgivning og aftaler med
    kulturministeren ikke fået sat rammer for deres virksomhed, fordi public service-defi-
    nitionen i loven er helt udvandet. Dette har tilladt en tænkning i statsmediernes ledel-
    ser, som afspejler det private konkurrencemarkeds adfærd og derfor skaber konkur-
    rence til de private medier også på områder, hvor der ikke er en saglig begrundelse for,
    at staten forsyner markedet.
    I tv-sammenhæng har DR hævdet, at det er nødvendigt i programfladen at omgive
    egentlige public service-programmer med populære programmer uden egentligt pub-
    lic service-indhold, som skal lede til, at seerne bliver hængende og ser det relevante
    indhold. Dette synspunkt kan diskuteres, men kan ikke begrunde programflader på
    hovedkanalen, hvor langt over 60 pct. af indholdet er mainstream tv-underholdning
    (som påvist i DIs analyse: DR viser primært underholdning på TV, 2016). På de digita-
    le medier er situationen ikke anderledes. Tv-underholdningen er i høj grad i konkur-
    rence med både elektroniske og skrevne underholdningsmedier, og krydspromoveres
    uafladeligt mellem de forskellige platforme.
    Deterafgørendeatdefinerepublicservicestramtognøjagtigt,såstatensmedierkan
    fokusere deres indhold.
    ØKONOMIEN
    DRslicensindtægterifastepriserstegetmed7pct.fra2008til2014,mensdagbladenes
    omsætning(dererdenbedstdokumenteredeoglangtdenstørsteprivatemediegruppe-
    økonomi) er gået 27 pct. tilbage. Udviklingen afspejler sig i antallet af journalister.
    Hvor der i 2007 var flere journalister ansat på private, landsdækkende nyhedsmedier,
    er balancen nu tippet. I 2014 var 55 pct. af de journalister, der arbejdede på landsdæk-
    kendenyhedsmedier,statsansatte.Ogsidendaerskævvridningenafmarkedetfortsat,
    bl.a. i kraft af personalereduktioner på de private, landsdækkende medier.
    Det hævdes, at netop fordi de private medier går tilbage, er det rigtigt at tilføre flere
    penge til statens medier, så indholdsforsyningen ikke reduceres. Danske Medier me-
    ner modsat, at en bedre balance og større muligheder for de private medier opnås ved
    at gøre de private mere konkurrencedygtige både i markedet og på det redaktionelle
    arbejdsmarked, og det sker bedst ved (mindst) at opretholde den forholdsmæssige
    økonomiske relation mellem private og statslige medier.
    DANSKE MEDIERS SYNSPUNKTER
    6
    En anden tilbagevendende argumentation er, at avismediet i USA også er tru-
    et, selvom der ikke er nævneværdige public service-stationer. Dette er ikke un-
    dersøgt nærmere, thi forklaringen ligger lige for og kan derfor anføres med det
    samme: Mens forholdet mellem annonce- og bladsalgsindtægter for danske avi-
    ser typisk har været 50:50, har det for de amerikanske traditionelt været 80:20.
    Den igangværende totalforandring af annoncemarkedet i retning af afgivelse af
    annoncemarkedsandele til Google og de sociale medier slår naturligvis derfor
    næsten dobbelt så hårdt i USA. Hvis situationen, som DR hævder, derfor er den
    samme i Danmark og USA, må der i Danmark være årsager ud over Google mv.
    Danske Mediers bud herpå er statens medier.
    Det er på den baggrund nødvendigt at sørge for, at den økonomiske balance
    mellem private og licensmedier forbedres til de førstes fordel.
    HVAD BØR FOLKETING OG KULTURMINISTER GØRE?
    Hvis Folketinget og kulturministeren skal give det væsentlige bidrag til en hold-
    bar balance mellem statens og de private medier, skal de derfor skabe plads til,
    at de private medier kan etablere sig med betalt digitalt indhold og definere public
    service skarpt og afgrænset, så statens medier kan fokusere deres indsats.
    Konkret foreslår Danske Medier derfor følgende:
    DANSKE MEDIERS SYNSPUNKTER
    7
    Danske Mediers forslag til en løsning har seks punkter:
    1. Statsmediernes avislignende digitale nyhedstjeneste må ophø-
    re. Tilbuddet bør kun bestå af korte nyheder svarende til bu-
    reaustof og tekst-tv samt stof, der er direkte afledt af researchen
    vedr. tv- og radioudsendelser.
    2. Nedsættelse af licensfinansieringen med 5 pct. om året i 5 år
    med henblik på en hensynsfuld normalisering på markedet.
    DR og de regionale TV 2-stationer bør koncentrere ressourcer-
    ne om opgaver, som de private medier ikke løfter mindst lige
    så godt som DR, frem for alt TV med public service-kvaliteter,
    herunder dansk drama.
    3. Nedlæggelse eller afhændelse af kanaler med rendyrket kom-
    mercielt indhold (DR3, P3 og P7).
    4. Udsendelsesvirksomheden indskrænkes til programmer, der
    enkeltvis har public service-perspektiv. Underholdning som
    smøremiddel til at få nyhedsudsendelserne til at glide ned har
    ikke langsigtet relevans i en selvvalgstid.
    5. Der bør konsekvent gennemføres værdi- og markedstest før
    nye initiativer igangsættes. Da der bestandigt sker en udvik-
    ling af det eksisterende programudbud, bør dette også værdi-
    og markedstestes med f.eks. tre års mellemrum.
    6. Udlægning af væsentlige dele af programproduktionen, som
    derved medvirker til at forbedre de private mediers og produ-
    centers økonomi.
    DANSKE MEDIERS FORSLAG OM DR OG DE REGIONALE TV 2-STATIONER
    DANSKE MEDIERS FORSLAG OM DR OG DE REGIONALE TV 2-STATIONER
    8
    Nyhedsformidlingen på dr.dk fremstår både mht. indhold og længder akkurat
    som en stor avis’ website.
    For den almindelige læser er det i realiteten umuligt at se forskel på dr.dk og et
    nyhedssite fra et landsdækkende eller lokalt/regionalt dagblad. dr.dk signalerer
    ikke i højere grad levende billeder eller podcast/lydbid end dagbladenes nyheds-
    sites. dr.dk signalerer almene nyheder. Stofområderne rækker bredt og er i øv-
    rigt helt traditionelle.
    Mange af tekstnyhederne er serveret uden video eller lydfil og kan ikke alle siges
    at være unikke.
    Men dr.dk er meget andet end nyheder. Det er et mix af nyheder, baggrund,
    portrætter, længere interviews, kommentarer, anmeldelser, opskrifter og fagma-
    gasinlignende artikler for særligt interesserede. Alt inden for alle stofområder.
    Meget er alene baseret på tekst og er ikke relateret til DR egenproduktion i form
    af levende billeder eller lydoptagelser.
    De egenproducerede nyheder på dr.dk er nogenlunde samme længde som de
    mest almindelige bureau-nyheder i nyhedsflowet. Det understøttes af data fra en
    screening af dr.dk i april måned.
    DR publicerede f.eks. 3.702 skrevne redaktionelle artikler på dr.dk i april 2016,
    svarende til over 120 daglige indlæg. Længere artikler på over 400 ord udgjorde
    24 pct. af indholdet, men 39 pct. var af en længde på mellem 200-300 ord.
    DRs NATIONALE, DIGITALE NYHEDSAKTIVITET
    DRs NATIONALE, DIGITALE NYHEDSAKTIVITET
    9
    DRs NATIONALE, DIGITALE NYHEDSAKTIVITET
    10
    Kilde: Totalmåling af dr.dk, april til juli 2016, EditorLabs for Danske Medier
    Emnemæssigtspænderdr.dkvidt.Deflesteartikleromhandler:udland,sport,indland,
    kultur,politikogfinansstof,dertilsammenudgør76pct.afalleartikler.Regionalenyhed-
    erudgør16pct.afartiklerne,hvorafde95pct.erpåmellem100-400ord.
    Kilde: Totalmåling af dr.dk, april 2016, EditorLabs for Danske Medier
    0%
    5%
    10%
    15%
    20%
    25%
    30%
    35%
    40%
    45%
    Special 1-100 101-200 201-300 301-400 401-500 501-750 751-1000 over 1000
    Artikellængde (antal ord) på dr.dk - pct fordeling
    April Maj Juni Juli
    0
    100
    200
    300
    400
    500
    600
    700
    800
    900
    apr-16
    maj-16
    jun-16
    jul-16
    MÅNED
    EMNE
    Sum af TOTAL
    EMNER OG ARTIKELLÆNGDER (ANTAL ORD) PÅ DR.DK
    * Bemærkning: ’Special’ omfatter særlige artikelformater som fx webTV og live stream
    Kilde: Totalmåling af dr.dk, april 2016, EditorLabs for Danske Medier
    Emner Total Special*
    1-
    100
    101-
    200
    201-
    300
    301-
    400
    401-
    500
    501-
    750
    751-
    1000
    over
    1000
    Andet 49 32 3 9 0 3 0 0 1 1
    Bornholm 23 0 0 2 14 7 0 0 0 0
    Fyn 73 2 0 7 46 13 1 3 1 0
    Hovedstadsomr. 57 2 0 2 42 8 1 0 1 1
    Indland 555 12 19 112 195 82 46 47 24 18
    Kultur 439 6 35 99 78 41 28 84 36 32
    Lev nu 104 0 1 14 8 5 13 34 17 12
    Midt Vest 56 1 0 2 43 7 2 0 0 1
    Nordjylland 71 1 0 10 49 10 0 1 0 0
    Østjylland 89 0 0 12 70 4 2 0 0 1
    Penge 223 3 3 30 61 32 39 40 9 6
    Politik 292 0 1 31 110 42 32 49 17 10
    Sjælland 62 1 0 3 43 12 1 0 0 2
    Sporten 639 43 8 105 205 144 66 54 8 6
    Syd 101 0 2 15 76 5 1 1 1 0
    Trekanten 49 0 1 3 42 3 0 0 0 0
    Udland 678 2 15 171 328 78 31 25 20 8
    Vejret 43 0 1 16 16 6 2 2 0 0
    Viden 99 0 0 11 28 23 8 12 7 10
    Total 3.702 105 89 654 1.454 525 273 352 142 108
    Procent 3% 2% 18% 39% 14% 7% 10% 4% 3%
    DRs NATIONALE, DIGITALE NYHEDSAKTIVITET
    11
    TV 2-REGIONERNES DIGITALE NYHEDSAKTIVITET
    12
    TV 2-regionerne arbejder meget forskelligt med nyheder på deres sites. Følgende
    observationer stammer fra 29. april hhv. 9. maj 2016.
    • TV 2 Østjylland holder sig til forholdsvise korte tekstblokke og har ofte video
    klippet ind i teksten. Vi taler om længder på 500-1.100 anslag. Hyppige op-
    dateringer af nyheder.
    • TV 2 Lorry ligger omkring 1.400-1.800 anslag. Ofte uden video.
    • TV 2 Nord ligger omkring med 1.400-1.800 anslag ofte uden video og har
    ligefrem artikler med fastbillede-serier. TV 2 Nord promoverer på sin hjem-
    meside 10 lokale, kommercielle websites.
    • TV 2 Øst ligger mellem 900-1.700 anslag. Oftest uden video. Der er dog ”min
    hverdag”-video på mellem 23-40 sekunder. Videoerne bærer præg af at være
    amatøroptaget og udelukkende illustration af f.eks. en ny form for trampo-
    lin-fitness. Det er ikke reel journalistik.
    • TV 2 Fyn anvender lidt længere tekster. Helt op til 2.982 anslag. Kun meget
    få artikler har video. Det fremgår, at nogle er amatør-optagelser, mens andet
    er professionelt optaget og redigeret.
    • TV 2 Bornholm har generelt lidt kortere tekster, men hyppige opdateringer.
    En screening 9. maj 2015 viste ingen artikler med video lagt op samme dag.
    • TV 2 Syd bringer kortere og længere artikler i et mix. Stort set ingen video.
    • TV 2 MidtVest. Hyppige opdateringer af nyheder – op til 30 på et døgn. Kun
    få serveres med lyd eller video. Tekst mellem 1.200-2.000 anslag.
    Alle stationer har helt traditionelle stofområder: Krimi, politik, samfund og er-
    hverv. Ligesom de er delt op på geografi.
    Der er ingen annoncer på TV 2-regionernes websites. Både DRs og TV 2-regio-
    nernes websites fremstår derfor mere rolige og indbydende end private mediers
    på grund af fraværet af bannerannoncering, som private medier er nødsaget til
    at inddrage for at opretholde et tilstrækkeligt økonomisk grundlag. Endnu en
    fordel for statens medier.
    TV 2-REGIONERNES DIGITALE NYHEDSAKTIVITET
    DRs regionale nyhedsdækning på dr.dk er opdelt på ni regioner. Nyhederne ind-
    går i det generelle nyhedsflow på www.dr.dk, men der er også en overordnet for-
    side til regionale nyheder samt to forsider for hver region. De primære regionale
    nyhedsforsider er tæt forankret med DRs regionalradioer med link til livestream,
    tidligere programmer, playlister og aktuelle opdateringer på sociale medier ek-
    sempelvis: www.dr.dk/p4fyn (primær) og www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn.
    I perioden fra april til juli 2016 blev der gennemsnitligt publiceret 514 regionale ny-
    heder per måned, og de udgjorde 16 pct. af alle artikler publiceret på dr.dk/nyheder.
    Fordelingen mellem de enkelte regioner er forholdsvis ligelig, dog med lidt færre ny-
    heder fra Bornholm og lidt flere fra Østjylland og Region Syd.
    Kilde: Totalmåling af dr.dk, april-juli 2016, EditorLabs for Danske Medier
    KORTE NYHEDER
    Der er primært tale om korte almene nyheder med en lokal tilknytning, og 95 pct.
    af alle nyhederne er af en længde på mellem 100-400 ord.
    DRs REGIONALE DIGITALE NYHEDSAKTIVITET
    Tabel: Emner og artikellængder (antal ord) på dr.dk
    Emner Total Special* 1-100 101-200 201-300 301-400 401-500 501-750 751-1000 Over 1000
    Andet 49 32 3 9 0 3 0 0 1 1
    Bornholm 23 0 0 2 14 7 0 0 0 0
    Fyn 73 2 0 7 46 13 1 3 1 0
    Hovedstadsomr. 57 2 0 2 42 8 1 0 1 1
    Indland 555 12 19 112 195 82 46 47 24 18
    Kultur 439 6 35 99 78 41 28 84 36 32
    Lev nu 104 0 1 14 8 5 13 34 17 12
    Midt Vest 56 1 0 2 43 7 2 0 0 1
    Nordjylland 71 1 0 10 49 10 0 1 0 0
    Østjylland 89 0 0 12 70 4 2 0 0 1
    Penge 223 3 3 30 61 32 39 40 9 6
    Politik 292 0 1 31 110 42 32 49 17 10
    Sjælland 62 1 0 3 43 12 1 0 0 2
    Sporten 639 43 8 105 205 144 66 54 8 6
    Syd 101 0 2 15 76 5 1 1 1 0
    Trekanten 49 0 1 3 42 3 0 0 0 0
    Udland 678 2 15 171 328 78 31 25 20 8
    Vejret 43 0 1 16 16 6 2 2 0 0
    Viden 99 0 0 11 28 23 8 12 7 10
    Total 3.702 105 89 654 1.454 525 273 352 142 108
    Procent 3% 2% 18% 39% 14% 7% 10% 4% 3%
    * Bemærkning: ’Special’ omfatter særlige artikelformater som fx webTV og live stream
    Kilde: Totalmåling af dr.dk, april 2016, EditorLabs.com
    0
    20
    40
    60
    80
    100
    120
    Regionale nyheder på dr.dk
    apr-16 maj-16 jun-16 jul-16
    DRs REGIONALE DIGITALE NYHEDSAKTIVITET
    13
    DANSKE MEDIERS ANBEFALINGER OM DRs OG DE REGIONALE TV 2-STATIONERS DIGITALE NYHEDSAKTIVITET
    14
    Det afgørende for de private medier er, at dr.dks digitale nyhedstjeneste begrænses
    til få, korte nyheder. Danske Medier kan bidrage med følgende forslag til, hvordan
    det kan ske i praksis.
    De regionale TV2-stationers og DRs nyhedssites ligner til forveksling dagbladenes ny-
    hedssites. Der kan være lidt forskel på design og udtryk, men der er ingen tvivl om, at
    brugerne får opfyldt et behov: Et hurtigt nyhedsoverblik med udgangspunkt i tekst.
    Billeder, billedserier og video er med undtagelser ”kun” supplement. dr.dk tilbyder
    meget mere end nyheder.
    NYHEDER
    Førsteogaltoverskyggendeprinciper,ataltindholdskalrelateresigmodegen-
    producerede indhold/indslag. Sitet kan herefter have brug for at introducere
    sit indslag. En sådan introduktion bør ikke være længere end 500-700 anslag.
    Ved breaking news, hvor nyhedsholdet er på vej ud – eller venter på billeder
    fra udlandet, kan stationen publicere en kort tekst for at tease, at der kommer
    et indslag. En sådan teaser skal ligeledes holdes på mellem 500-700 anslag.
    Ved ægte unikt indhold i form af lange nyhedsindslag og dokumentarprogram-
    mer vil det være på sin plads at tillade supplerende materiale i form af ekstra do-
    kumentation eller lignende og en lidt længere introduktion til det lange indslag
    eller dokumentarprogrammet.
    Med unikt indhold menes unik journalistik, der er researchet fra bunden af medar-
    bejdere på DR/TV 2-regionerne og altså således ikke blot bearbejdet videre af ny-
    heder researchet af andre medier eller såkaldte åbne nyheder, der er sat i omløb af
    virksomheder, branche- og interesseorganisationer, politiske organisationer mm.
    Publicerer DR eller TV2-regionerne unikt indhold formidlet i lange nyheds-
    indslag og dokumentarprogrammer, kan der frit tilføjes supplerende materi-
    ale i form af ekstra dokumentation, rapporter, statistikker mm.
    Da Ritzau-nyheder er frit tilgængelige på en lang række medier, foreslås der
    ikke restriktioner for disse.
    DANSKE MEDIERS ANBEFALINGER OM
    DRsOGDEREGIONALETV2-STATIONERSDIGITALENYHEDSAKTIVITET
    SKEMATISK FREMSTILLING AF ANVENDELSE AFTEKST
    I FORBINDELSE MEDTRADITIONELLE NYHEDER.
    *) Med unikke nyheder menes unik journalistik, der er researchet fra bunden af
    medarbejdere på DR og altså således ikke blot bearbejdet videre af nyheder af
    andre medier eller såkaldte åbne nyheder, der er sat i omløb af virksomheder,
    branche- og interesseorganisationer, politiske organisationer mm.
    Indslagstype - tekst i forbindelse med:
    Bør ikke
    bringes
    500-700
    anslag
    <1500
    anslag
    Langt, bærende nyhedsindslag - åben nyhed X
    Langt bærende nyhedsindslag - unikt * X
    Introduktion af egenproduceret nyhedsindslag X
    Teaser om breaking news X
    Dokumentarprogrammer X
    Nyheder, der ikke er ledsaget af levende
    billeder eller lydbid
    X
    Promovering af tekst-baserede artikler
    på sociale medier bør ikke finde sted.
    Promovering af indslagsbaseret indhold
    på sociale medier bør kun omfatte rubrik og
    underrubrik, derfor ikke omfattet af 500-700
    anslags princippet.
    X
    DANSKE MEDIERS ANBEFALINGER OM DRs OG DE REGIONALE TV 2-STATIONERS DIGITALE NYHEDSAKTIVITET
    15
    DR OG DE REGIONALE TV 2-STATIONER PÅ FACEBOOK
    16
    Mange medier har besluttet at arbejde med Facebook, der ligesom Google bestemt
    ikke er filantropiske virksomheder, men reklamefinansierede giganter, der trækker
    omsætning ud af Danmark og placerer deres overskud i lavskattelande. Involverin-
    gen med dem er det enkelte medies egen sag, og der kan være gode grund til sam-
    arbejdet. Men der er grund til at spørge, om DR og de regionale TV 2-stationer så
    intenst, som det er tilfældet, skal arbejde i Facebooks reklamefyldte univers.
    Betydningen af de udenlandske virksomheders aktiviteter på det danske mediemar-
    ked fremgår med al tydelighed af 2016-udgaven af Kulturstyrelsens rapport ”Medi-
    ernes udvikling i Danmark”. Ifølge Kulturstyrelsen steg de udenlandske virksom-
    heders andel af den digitale reklameomsætning i Danmark fra 19 pct. til 56 pct. fra
    2007 til 2015. Det svarer til en stigning fra 0,6 mia. kr. til 3,5 mia. kr. Udenlandske
    virksomheder tegnede sig dermed for 26 pct. af den samlede danske reklameomsæt-
    ning i 2015. I 2007 var de udenlandske virksomheders andel blot 3 pct.
    DR
    DR er sandsynligvis det danske medie, der er mest massivt tilstede på Facebook
    og de øvrige sociale medier. Stort set alle programmer og kanaler har deres egen
    side eller profil, hvor DR løbende publicerer indhold, og brugerne kommenterer
    aktuelle udsendelser og emner. Især Facebook og Twitter er dybt integreret i alle
    større udsendelser, og lyttere og seere opfordres før, under og efter programmerne
    til at se mere, stille spørgsmål eller kommentere udsendelsen på de sociale medier.
    Intet andet dansk mediehus har så mange ansatte, der udelukkende beskæftiger
    sig med at publicere indhold på de sociale medier. Derved bidrager DR markant
    til at understøtte en række store amerikanske virksomheders reklamefinansierede
    aktiviteter i Danmark. Med betydelige mængder af indhold bidrager DR til at un-
    derstøtte de danske mediers største konkurrenters position på det danske marked.
    Samlet set har DR pt. 166 forskellige Facebook-sider med i alt lige knapt 4 milli-
    oner følgere. Hertil kommer ca. 700.000 følgere på Twitter og 400.000 på Insta-
    gram, hvoraf en ukendt andel af følgere dog vil overlappe mellem de forskellige
    sider og platforme.
    Kilde: http://www.dr.dk/Service/socialemedier
    DR OG DE REGIONALE TV 2-STATIONER PÅ FACEBOOK
    Platform Følgere
    Facebook 3.998.328
    Instagram 397.124
    Twitter 705.539
    DR har en meget konsekvent og professionel brug af Facebook, hvor de publice-
    rer 500-600 nyhedsartikler om måneden. Det svarer til ca. 18 nyhedsartikler om
    dagen, og at godt hver femte nyhedsartikel på dr.dk også publiceres på Facebook
    af DR selv. Disse delinger medfører ca. 740.000 interaktioner (’Likes’ eller kom-
    mentarer). Hertil kommer trafik fra alle øvrige typer af opdateringer, som f.eks.
    kommentarer fra værter eller andre samt trafik fra øvrige brugere, der også deler
    DRs indhold.
    Det er ikke muligt at måle (eksternt), hvor mange eksponeringer DRs indhold får
    på Facebook, eller hvor meget trafik det skaber ind til dr.dk, men da det er helt på
    samme niveau som de private landsdækkende dagblade, vurderes det at dreje sig
    om mange millioner besøg hver måned, som DR henter via Facebook.
    Kilde: Måling af dr.dk og Facebook, EditorLabs for Danske Medier
    DR REGIONER PÅ SOCIALE MEDIER
    Nyhedsregionerne har selvstændige profiler på hhv. Facebook, Twitter og Instagram
    med ca. 2.000 - 24.000 følgere pr. profil. Se evt. www.dr.dk/Service/socialemedier
    Gennemsnitligt publicerer DR 88 regionale nyheder på Facebook om måneden.
    Hertil kommer ca. 5-10 daglige tweets pr. region, der ofte består af trafikmeldin-
    ger, samt et par billeder på instagram om ugen.
    Nyheder på dr.dk Delt af DR på FB FB interaktioner
    April 3.810 602 891.233
    Maj 2.952 556 744.704
    Juni 2.869 544 697.601
    Juli 2.504 501 626.819
    Gennemsnit 3.034 551 740.089
    DR OG DE REGIONALE TV 2-STATIONER PÅ FACEBOOK
    17
    DR OG DE REGIONALE TV 2-STATIONER PÅ FACEBOOK
    18
    REGIONALETV 2-STATIONER
    De regionale TV 2 stationer har samlet set 334.000 følgere og publicerer typisk
    cirka 10 nyhedsartikler om dagen. Det er på samme niveau som private regionale
    nyhedsmedier. TV 2 Regionerne har dog været bedre til at opbygge faste følgere
    og ligger ca. 2-4 gange højere end de konkurrerende lokale medier.
    Kilde: Facebook.com 18.-19. august 2016
    TV 2 regionernes og de regionale nyhedsmediers brug af Facebook er således
    ligeledes som DR konsekvent og professionel – men af et mindre omfang end
    DR og de landsdækkende medier.
    TV 2 Region Følgere
    Dagl.
    opd. Følgere
    Dagl.
    opd.
    TV Syd 53.804 4 JydskeVestkysten 23.932 8
    TV 2/Fyn 26.833 5 Fyens.dk 26.929 9
    TV 2 Øst 61.204 8 Folketidende 12.050 9
    TV 2/Nord 55.908 9 Nordjyske 33.592 8
    TV 2/Lorry 38.689 9 SN.dk 10.940 9
    TV /Midt-Vest 49.136 4 AOH.dk 11.392 1
    TV 2 / Østjylland 37.861 8 Stiften 11.173 9
    TV 2/Bornholm 11.181 8 Bornholms Tid. 4.775 4
    DR OG DE REGIONALE TV 2-STATIONERS TRAFIKUDVIKLING
    19
    UDVIKLING I FORBRUG AF DANSKE NYHEDSMEDIERS
    ONLINE UDGIVELSER, 2010 -2015
    Den officielle måling af danskernes brug af internettet for de seneste seks år viser,
    at særligt formiddagsaviserne og DR har formået at fastholde og øge brugen af de-
    res onlineudgivelser i denne periode. Traditionelle nøgletal for måling af aktivitet
    online – antal sidevisninger, besøg og tidsforbrug viser således, at særligt disse
    udgivelser på disse parametre vinder markedsandele.
    Der findes desværre ikke tal for TV 2-regionerne i perioden.
    Danskerne bruger i 2015 mere tid på dr.dk end på de landsdækkende (i alt syv)
    og regionale morgenavisers (i alt 15) onlineudgivelser tilsammen, og hvor tids-
    forbruget på disse medier er nær ved det samme som i 2010, er tidsforbruget på
    dr.dk fordoblet inden for den samme periode.
    Betragtet som markedsandele af det samlede tidsforbrug på nyhedsmedier går
    dr.dk fra 13 pct. i 2010 til 17 pct. i 2015, hvor de landsdækkende morgenaviser, der
    vel snarest er forbilledet for dr.dks nyheder, tilsvarende går fra 18 pct. af tidsfor-
    bruget i 2010 til blot 12 pct. i 2015.
    Trend, 2010 – 2015, gennemsnitligt tidsforbrug pr. måned (timer):
    Da streaming imidlertid uundgåeligt medfører et uforholdsmæssigt stort tidsfor-
    brug til DR i forbindelse med tv-udsendelser, er det ikke fair at gå dybere i denne
    målingform. Anderledes stiller det sig med sidevisninger og besøg, hvor udgangs-
    punktet for resultaterne er helt lige.
    DR OG DE REGIONALE TV 2-STATIONERS TRAFIKUDVIKLING
    Kategori Middel 2H
    2010
    Middel 2H
    2015
    2010-2015
    trend i %
    Andel
    2010
    Andel
    2015
    Formiddagsaviser 4.053.391 8.206.232 102% 34% 47%
    dr.dk 1.553.292 2.992.355 93% 13% 17%
    Landsdækkende Morgenaviser 2.107.523 2.133.711 1% 18% 12%
    Ugeblade og Magasiner 602.847 822.196 36% 5% 5%
    Regionale Morgenaviser 562.009 613.822 9% 5% 4%
    tv2.dk 2.698.707 2.067.999 -23% 23% 12%
    Ugeaviser 54.536 74.300 36% 0% 0%
    Fritstående Netmedier 119.547 417.128 249% 1% 2%
    I alt 11.751.852 17.327.743 47% 100% 100%
    Set på antal af sidevisninger, som for de annoncefinansierede medier kan sidestilles med
    mulighedenforatviseannoncertilbrugerne(forenkletset),øgesbrugenafdr.dkogsåmar-
    kantsammenlignetmedeksempelvisdelandsdækkendemorgenavisersonlineudgivelser.
    Trend2010–2015,gennemsnitligtantalsidevisningerpr.måned:
    Hvor de landsdækkende morgenaviser i 2010 havde ca. 15 pct. af det samlede antal si-
    devisninger i denne sammenligning, er det i 2015 faldet til 11 pct. Her er dr.dk modsat
    gåetfraenmarkedsandelpå12pct.til13pct.afdetsamledeantalsidevisninger.Rangeres
    disse mediegrupper, var dr.dk således den fjerdestørste i 2010 og i 2015 den næststørste.
    Kategori
    Middel 2H
    2010
    Middel 2H
    2015
    Trend 2010
    - 2015 i %
    Andel
    2010
    Andel
    2015
    Formiddagsaviser 214.097.594 380.462.029 78% 33% 44%
    dr.dk 78.542.915 116.092.660 48% 12% 13%
    Landsdækkende Morgenaviser 94.944.786 97.267.001 2% 15% 11%
    Ugeblade og Magasiner 54.774.377 87.585.219 60% 8% 10%
    Regionale Morgenaviser 46.024.664 52.520.963 14% 7% 6%
    tv2.dk 148.509.350 92.622.388 -38% 23% 11%
    Ugeaviser 3.652.103 6.483.040 78% 1% 1%
    Fritstående Netmedier 5.583.699 27.175.290 387% 1% 3%
    I alt 646.129.488 860.208.589 33% 100% 100%
    33%
    44%
    12%
    13%
    15%
    11%
    8%
    10%
    7%
    6%
    23%
    11%
    1% 1%
    1% 3%
    0%
    5%
    10%
    15%
    20%
    25%
    30%
    35%
    40%
    45%
    50%
    Middel 2H 2010 Middel 2H 2011 Middel 2H 2012 Middel 2H 2013 Middel 2H 2014 Middel 2H 2015
    Andel af sidevisninger - 2010 - 2015
    Formiddagsaviser dr.dk Landsdækkende Morgenaviser Ugeblade og Magasiner
    Regionale Morgenaviser tv2.dk Ugeaviser Fritstående Netmedier
    DR OG DE REGIONALE TV 2-STATIONERS TRAFIKUDVIKLING
    20
    DR OG DE REGIONALE TV 2-STATIONERS TRAFIKUDVIKLING
    21
    Ser man endelig på udviklingen i antallet af besøg, er dette nøgletal det eneste,
    hvor dr.dk ikke formår at overgå de landsdækkende og regionale morgenaviser,
    tv2.dk, ugeblade/magasiner og ugeaviser.
    Dog kan hverken de landsdækkende og regionale morgenaviser samt tv2.dk til-
    nærmelsesvis vise samme flotte vækstrate i perioden som dr.dk.
    Trend 2010 – 2015 gennemsnitligt antal besøg pr. måned:
    0
    20.000.000
    40.000.000
    60.000.000
    80.000.000
    100.000.000
    120.000.000
    Middel 2H 2010 Middel 2H 2011 Middel 2H 2012 Middel 2H 2013 Middel 2H 2014 Middel 2H 2015
    Antal besøg 2010 - 2015
    Formiddagsaviser dr.dk Landsdækkende Morgenaviser Ugeblade og Magasiner
    Regionale Morgenaviser tv2.dk Ugeaviser Fritstående Netmedier
    Kategori
    Middel 2H
    2010
    Middel 2H
    2015
    2010 - 2015
    trend i%
    Andel
    2010
    Andel
    2015
    Formiddagsaviser 45.266.645 110.946.459 145% 34% 39%
    dr.dk 17.223.020 34.729.022 102% 13% 12%
    Landsdækkende Morgenaviser 28.433.706 42.524.450 50% 21% 15%
    Ugeblade og Magasiner 9.416.705 27.418.988 191% 7% 10%
    Regionale Morgenaviser 8.937.579 14.398.918 61% 7% 5%
    tv2.dk 22.375.351 36.645.262 64% 17% 13%
    Ugeaviser 1.410.921 2.960.662 110% 1% 1%
    Fritstående Netmedier 1.903.727 16.281.745 755% 1% 6%
    I alt 134.967.654 285.905.506 112% 100% 100%
    DATAGRUNDLAG
    Ovenstående tabeller, grafer og slutninger er baseret på FDIM/ Danske Medier
    Research’ officielle måling af online medieforbrug i Danmark 2010 – 2015 udført
    af Gemius Danmark. Alle tabeller illustrerer og er baseret på et simpelt gennem-
    snit af månedlige værdier for andet halvår af hvert kalenderår (juli – december).
    Alle tal er for danske brugere.
    I denne sammenligning er de danske nyhedsmediers onlineudgivelser grupperet
    således.
    • dr.dk
    • tv2.dk
    • Formiddagsaviser
    • Landsdækkende morgenaviser
    • Regionale morgenaviser
    • Ugeblade og magasiner
    • Ugeaviser
    • Enkeltstående onlineudgivelser
    Onlineudgivelser for MX (mx.dk) og Søndagsavisen (sondagsavisen.dk) er ikke
    inkluderet i datagrundlaget.
    NOTER
    Apps: Trafik på apps er ikke inkluderet i målingen. Dette kan have indflydelse
    på udviklingen i trafik særligt i 2014 og 2015, hvor mobiltrafik inkluderes i den
    samlede måling, men altså uden trafik i apps. Udgivere med særligt fokus på di-
    stribution af indhold via apps kan således være påvirket af dette (f.eks. tv2.dk).
    DR OG DE REGIONALE TV 2-STATIONERS TRAFIKUDVIKLING
    22
    BILAG
    23
    DANMARKS RADIOS TILBUD I DAG
    DR har et meget omfattende tilbud til befolkningen. Det omfatter følgende:
    TV
    • DR 1
    • DR Ramasjang
    • DR Ultra
    • DR 3
    • DR 2
    • DR K
    RADIO
    • P1
    • P2
    • P3
    • P4 med 11 regionale kanaler
    • P5
    • P6 Beat
    • P7 Mix
    • P8 Jazz
    • DR Podcast
    INTERNETMEDIER
    • dr.dk med et hundredetal sites og nyhedsbreve, Se oversigt s. 24/25
    ENSEMBLER
    • DR Symfoniorkestret
    • DR Koncertkoret
    • DR Vokalensemblet
    • DR Big Bandet
    • DR Ungdomsensemblet
    • DR Pigekoret
    • DR Juniorkoret
    • DR Børnekoret
    • DR Spirekoret
    - fortsættes –>
    BILAG
    KONCERTSAL
    • DR Koncerthuset, 4 studier
    INFRASTRUKTUR
    • Sendenet mv.
    DRs WEBKANALER MV.
    ALMEN NYHEDSFORMIDLING:
    • DR Nyheder: http://www.dr.dk/nyheder/
    • DR Ligetil: http://www.dr.dk/ligetil/
    REGIONALE NYHEDER:
    • DR København: http://www.dr.dk/p4kbh
    • DR Bornholm: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/bornholm/
    • DR Syd: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/
    • DR Fyn: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/
    • DR Midt- Vestjylland: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/
    • DR Nordjylland: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/
    • DR Sjælland: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/
    • DR Trekantområdet: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/trekanten/
    • DR Østjylland: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/
    EMNEAFGRÆNSEDE MEDIER:
    • DR Lev nu: http://www.dr.dk/levnu/
    • DR Kultur: http://www.dr.dk/nyheder/kultur/
    • DR Viden: http://www.dr.dk/nyheder/viden/
    • DR Sport: http://www.dr.dk/sporten
    • DR Politik: http://www.dr.dk/nyheder/politik/
    • DR Vejret: http://www.dr.dk/nyheder/vejret/
    • DR Mad: http://www.dr.dk/Mad/
    • DR Tro: http://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro
    • DR Skole: http://www.dr.dk/skole/
    • DR Undervisning: http://www.dr.dk/undervisning/
    - fortsættes –>
    BILAG
    24
    BILAG
    25
    TJENESTER:
    • DR TV (streaming af 6 kanaler og on demand tjeneste): https://www.dr.dk/tv/
    • DR Radio (streaming af 8 kanaler og on demand tjeneste): http://www.dr.dk/radio/
    • DR Podcast (on demand tjeneste): http://www.dr.dk/radio/drpodcast
    • DR Bonanza (on demand tjeneste): http://www.dr.dk/Bonanza/index.htm
    • DR Debat (debatforum): https://www.dr.dk/nyheder/debat/
    • DR Oline (underholdning for børn): http://www.dr.dk/b/Oline/forside.htm
    • DR Ramasjang (underholdning for børn): http://www.dr.dk/ramasjang/
    • DR Ultra (underholdning for børn): http://www.dr.dk/ultra/forside/
    • DR Koncerthuset (billetsalg): http://www.dr.dk/koncerthuset/
    • DR Salg (booking ad DR ansatte): http://www.dr.dk/OmDR/Booking/
    • DR Musik (hitlister og nyheder): http://www.dr.dk/musik/
    • DR har 6 Mobil apps: TV, Nyheder, Radio, Ramasjang; X Faktor, Grand Prix
    ØVRIGT:
    • DR har 244 kanaler på sociale medier: http://www.dr.dk/Service/socialemedier/
    • DR har 26 nyhedsbreve: http://nyhedsbreve.dr.dk/profile/default/
    • DR har 19 RSS nyhedsfeeds: http://www.dr.dk/Nyheder/Service/rss.htm
    Pressens Hus • Skindergade 7 • DK-1159 København K
    Telefon 3397 4000 • info@danskemedier.dk • www.danskemedier.dk