Svar på spm. nr. S 1414: Hvad er ministerens holdning til værdien af det sociale arbejde, der udføres på blandt andet misbrugstilbud, botilbud til unge sindslidende og natcafé for hjemløse, der får driftstilskud fra »Særtilskud til Københavns Kommune« og »Københavns Kommunes sociale indsats over for stofmisbrugere«, som regeringen vil afskaffe, og mener ministeren, at det vil være et tab for de mest udsatte borgere i København, hvis tilbuddene bliver nødt til at lukke?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Til: Karen Ellemann
- Spørger: Pernille Rosenkrantz-Theil
- Minister: social- og indenrigsministeren
Svar på spm. S 1414.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1414/svar/1343718/1666308.pdf
Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har d. 13. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 1414 til social- og indenrigsministeren, som hermed besva- res. Spørgsmål nr. S 1414: ”Hvad er ministerens holdning til værdien af det sociale arbejde, der udføres på blandt andet misbrugstilbud, botilbud til unge sindslidende og natcafé for hjemløse, der får driftstilskud fra »Særtilskud til Københavns Kommune« og »Københavns Kommunes sociale indsats over for stofmisbrugere«, som regeringen vil afskaffe, og mener mini- steren, at det vil være et tab for de mest udsatte borgere i København, hvis tilbuddene bliver nødt til at lukke?” Svar: Jeg ved, at der udføres meget værdifuldt socialt arbejde i de nævnte sociale indsatser i Københavns Kommune. Der er ikke ændret på Københavns Kommunes forpligtelser overfor socialt udsatte borgere, og det er Københavns Kommunes egen beslutning, hvordan denne forplig- telse skal varetages, herunder hvilke konkrete initiativer, tilbud mv. der skal medvirke hertil. Det er således et kommunalt ansvar at prioritere de sociale indsatser, som der er behov for inden for kommunens generelle økonomi. Vi ønsker et socialområde, der bygger på målrettede og effektfulde indsatser. Det kræver, at vi nogle gange tør genoverveje også tidligere tildelte tilskud med henblik på at sikre, at midlerne fortsat anvendes mest målrettet og med størst mulig effekt. Der henvises i øvrigt til besvarelse af spørgsmål nr. S 1416 og S 1417. Med venlig hilsen Karen Ellemann Sagsnr. 2016 - 6666 Doknr. 391851 Dato 21-09-2016 2015-16 S 1414 endeligt svar Offentligt