Svar på spm. nr. S 1413: Anerkender ministeren, at Københavns Kommune på grund af loftet over serviceudgifter, jf. budgetloven, kun kan finde de 58 mio. kr. de i dag får fra »Særtilskud til Københavns Kommune« og »Københavns Kommunes sociale indsats over for stofmisbrugere« i andre kommunale serviceydelser såsom eksempelvis daginstitutioner, plejehjem, skoler?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Til: Karen Ellemann
- Spørger: Pernille Rosenkrantz-Theil
- Minister: social- og indenrigsministeren
Svar på spm. S 1413.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1413/svar/1343712/1666293.pdf
Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har d. 13. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 1413 til social- og indenrigsministeren, som hermed besva- res. Spørgsmål nr. S 1413: ”Anerkender ministeren, at Københavns Kommune på grund af loftet over serviceud- gifter, jf. budgetloven, kun kan finde de 58 mio. kr. de i dag får fra »Særtilskud til Kø- benhavns Kommune« og »Københavns Kommunes sociale indsats over for stofmis- brugere« i andre kommunale serviceydelser såsom eksempelvis daginstitutioner, ple- jehjem, skoler?” Svar: Jeg anerkender og finder det afgørende, at den enkelte kommune prioriterer opgaver- ne lokalt. Det er også baggrunden for, at de økonomiske rammer fastlægges for kommunerne under ét. Herved kan enkelkommuner, inden for de overordnede ram- mer, tilpasse udgiftsniveauet til lokale præferencer og behov. I år udgør den samlede serviceramme ca. 237 mia. kr., hvoraf Københavns Kommune har budgetteret med serviceudgifter for ca. 24 mia. kr. Inden for disse rammer kan såvel Københavns Kommune som øvrige kommuner prioritere de nødvendige sociale indsatser. Kommunernes udgifter til bl.a. sociale indsatser er afspejlet i kommunernes samlede finansiering, idet størrelsen af bloktilskuddet fastlægges, så der er balance mellem de samlede udgifter og indtægter. Derved sikres det, at kommunerne under ét har fuld finansiering til at afholde de samlede udgifter. Jeg er bevidst om, at kommunerne har forskellige udgiftsbehov og indtægtsgrundlag, hvilket der tages højde for i det generelle udligningssystem. I udligningssystemet ind- går således en række socioøkonomiske kriterier, der afspejler fx befolkningens tilknyt- ning til arbejdsmarked, lav uddannelses- og indkomstniveau, psykiske diagnoser osv. Med venlig hilsen Karen Ellemann Sagsnr. 2016 - 6666 Doknr. 391851 Dato 21-09-2016 2015-16 S 1413 endeligt svar Offentligt