Svar på spm. nr. S 1408: Hvad er ministerens holdning og kommentarer til Rockwoolfondens rapport, der konkluderer, at de sociale ydelser i Danmark direkte modvirker effekten af tidlige indsatser i daginstitutioner og skoler, så der ikke brydes med social arv?

Tilhører sager:

Aktører:


§ 20 svar - svar på S 1408_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1408/svar/1343501/1665965.pdf

19-09-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Pernille Bendixen (DF) på spørgsmål af den 9. september 2016 (nr. S 1408)
”Hvad er ministerens holdning og kommentarer til Rockwoolfondens rapport, der konkluderer, at de
sociale ydelser i Danmark direkte modvirker effekten af tidlige indsatser i daginstitutioner og skoler, så
der ikke brydes med social arv?”
Begrundelse
Der henvises til rapporten »The Scandinavian fantasy: The sources of intergenerational mobility in
Denmark and the U.S.«, som kan ses på Rockwoolfondens hjemmeside.”
Svar:
Helt grundlæggende støtter jeg op om det danske velfærdssamfund og dermed en sikring af, at alle har
mulighed for uddannelse, gode beskæftigelsesmuligheder og et social sikkerhedsnet i de tilfælde, hvor
det er nødvendigt.
Som det også fremgår af mit svar på spørgsmål nr. S 1405, S 1406 og S 1407, er vi endnu ikke lykkedes
godt nok med, at alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan uanset social baggrund. Men jeg
tror ikke på, at løsningen er at afskaffe alle sociale ydelser. Vi er fuld gang med at vende udviklingen
både med folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasiereformen. Derudover vil regeringen præsente-
re et politisk udspil på dagtilbudsområdet i januar 2017, som netop har fokus på at mindske negativ
social arv.
Ellen Trane Nørby
2015-16
S 1408 endeligt svar
Offentligt