Svar på spm. nr. S 1407: Hvad er ministerens holdning og kommentarer til Rockwoolfondens rapport, der konkluderer, at de sociale ydelser i Danmark modvirker unges incitament til at tage en uddannelse?

Tilhører sager:

Aktører:


§ 20 svar - svar på S 1407_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1407/svar/1343502/1665968.pdf

19-09-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Pernille Bendixen (DF) på spørgsmål af 9. september 2016 (nr. S 1407)
”Hvad er ministerens holdning og kommentarer til Rockwoolfondens rapport, der konkluderer, at de
sociale ydelser i Danmark modvirker unges incitament til at tage en uddannelse?
Begrundelse
Der henvises til rapporten »The Scandinavian fantasy: The sources of intergenerational mobility in
Denmark and the U.S.«, som kan ses på Rockwoolfondens hjemmeside.”
Svar:
Rapporten konkluderer ganske rigtigt, at velfærdssamfundet – og herunder de sociale ydelser i Dan-
mark – giver et lavere incitament for at tage en uddannelse i Danmark sammenlignet med USA.
Jeg mener, at incitamenterne for at tage en uddannelse afhænger af andet og mere end niveauet for de
sociale ydelser. For eksempel har man alt andet lige bedre beskæftigelsesmuligheder og udsigt til højere
løn, hvis man har en uddannelse.
Som minister er jeg optaget af, at alle børns og unges kompetencer udnyttes optimalt, så de får de bedst
mulige forudsætninger for at få en uddannelse og et job. Derfor arbejder vi kontinuerligt med at højne
kvaliteten i uddannelserne, for eksempel med de seneste reformer af folkeskolen, erhvervsuddannelser-
ne og de gymnasiale uddannelser samt regeringens kommende udspil på dagtilbudsområdet.
Ellen Trane Nørby
2015-16
S 1407 endeligt svar
Offentligt