KUU alm. del - svar på spm. 175 om, hvorfor Kulturministeriet uddeler forskningsmidler til ikke-dansksprogede forskningsprojekter, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Spørgsmål 175)
Aktører:
KUU svar på spm 175 om forskningsmidler til ikke dansksprogede forskningsprojekter.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/KUU/spm/175/svar/1343152/1665321.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 16/02695-2 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Folketingets Kulturudvalg har den 24. august 2016, efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 175 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Ministeren bedes gøre rede for, hvorfor Kulturministeriet uddeler forskningsmidler til ikke-dansksprogede forskningsprojekter, jf. pressemeddelelse fra Kulturministeriet den 24. august 2016 https://www.kum.dk/fileadmin/KUM/ Documents/Nyheder%20og%20Presse/Pressemeddelelser/2016/Oversigt_ over_st%C3%B8ttemodtagere_af_Kulturministeriets_Forskningsudvalg. pdf_324205_1_1.pdf Svar: Kulturministeriet uddeler en gang om året tilskud til forskning efter ansøgning. Det er Kulturministeriets Forskningsudvalg, som foretager de forskningsfaglige vurderinger af ansøgningerne i henhold til de kriterier, som fremgår af det ansøgningsmateriale, som offentliggøres et par måneder før den årlige ansøgningsfrist. Ansøgerne kan indsende deres ansøgning på såvel dansk som engelsk. Hvis ansøgningen er på engelsk, skal der dog medsendes en populærvidenskabelig projektbeskrivelse på dansk. Som det fremgår af den oversigt over støttede projekter i 2016, som spørgeren henviser til, er langt de fleste forskningsprojekter, som har fået tildelt støtte, dansksprogede. Men der findes også en række engelsksprogede forskningsprojekter, ikke mindst blandt projekterne på idrætsområdet. Dette skyldes, at forskningen ofte foregår i internationalt samarbejde, ligesom der ofte deltager internationale kapaciteter inden for det pågældende felt i forbindelse med fagfællebedømmelse af de videnskabelige publikationer, der er et resultat af forskningen. Bertel Haarder Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt