URU alm. del - svar på spørgsmål 325, om kritik fra OECD af brug af erhvervsredskaber i dansk udviklingspolitik, fra udenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


URU alm. del 325 - følgeskrivelse.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/URU/spm/325/svar/1343130/1665282.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Journalnummer Kontor Dato
1 2016-38011 VBE 16. september 2016
Vedlagt fremsendes svar på URU-spørgsmål nr. 325 alm. del. af 18.
august 2016 til udenrigsministeren.
Kristian Jensen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 325
Offentligt


Besvarelse URU alm del - spørgsmål 325 (2).docx

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/URU/spm/325/svar/1343130/1665283.pdf

UDENRIGSMINISTERIET 15. september 2016
Besvarelse af URU alm. del - spørgsmål 325
af 18. august 2016 fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren stillet af Christian Juhl
(EL).
URU alm. del - spørgsmål 325:
Det fremgår af ”OECD giver dansk udviklingsbistand til erhvervslivet en løftet pegefinger” i
Altinget den 11. august 2016, at ”Danmarks brug af erhvervsredskaber, ifølge den internationa-
le organisation bør ”balancere” de kommercielle mål med de traditionelle mål inden for udvik-
lingsbistanden som fattigdomsbekæmpelse. Og så skal Danmark være bedre til at måle effekten
af erhvervsredskaberne, når det kommer til at løfte samfundene og eksempelvis reelt bekæmpe
fattigdom, lyder en af anbefalingerne i OECD’s evaluering.” I den forbindelse ønskes ministe-
ren besvarelse af følgende spørgsmål:
 Hvad mener ministeren om kritikken af den danske udviklingsstrategi?
 Kan erhvervsredskaberne overhovedet spille en rolle, når vi ønsker at bekæmpe fattig-
dom og ulighed?
 Skal der overhovedet satses på erhvervsredskaber i udviklingsstrategien?
 Skal erhvervsredskaberne i stedet overføres til erhvervs- og handelsministeriet?
Svar:
OECD’s udviklingskomité anerkender, at Danmark spiller en fremtrædende rolle, ikke kun som
følge af vores økonomiske bidrag til udvikling, men også for vores indflydelse på verdensmåle-
ne. Udviklingskomiteen fremhæver, at Danmark er pionér og nytænkende på en række områder
– f.eks. i inddragelse af den private sektor med henblik på at fremme udvikling. Udviklingsko-
miteens grundige gennemgang af Danmarks udviklingssamarbejde er nyttigt for tilrettelæggel-
sen af vort arbejde, og vi tager anbefalinger og kritik med os i det fremtidige arbejde.
Regeringen lægger i udkast til udviklingspolitisk strategi op til at styre efter verdensmålene for
bæredygtig udvikling. Regeringen ønsker med den nye strategi at prioritere fremme af markeds-
baseret økonomisk vækst og frihed, samt øget beskæftigelse med særligt sigte på at styrke ud-
viklingen af den private sektor i udviklingslande. Øget vækst i den private sektor kan bidrage til
opnåelse af verdensmålet om vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, med
anstændigt arbejde til alle. Øget vækst kan samtidig bidrage til at fremme stabilitet, modvirke
ureguleret migration, radikalisering og håndtere klimaforandringer.
Opnåelse af verdensmålene kræver massive investeringer, som ligger langt ud over, hvad den
traditionelle udviklingsbistand kan levere. Målene kan ikke nås uden at mobilisere markant flere
Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 325
Offentligt
2
private investeringer. OECD anbefaler, at donorer indgår i offentlige private partnerskaber for
at mobilisere kapital, teknologi og viden. Derfor lægger vi i udviklingspolitikken op til et spor-
skifte med en prioritering af erhvervsudvikling som et afgørende middel til at nå verdensmåle-
ne. Vi følger internationale politikker fra bl.a. OECD om f.eks. at anvende noget af udviklings-
bistanden til f.eks. risikoafdækning, således at der kan mobiliseres kapital, teknologi og viden fra
den private sektor til udviklingsrelevante investeringer, som den private sektor, grundet risiko,
ikke ville gennemføre alene. Det handler om at bruge udviklingsbistanden klogt og skabe addi-
tionalitet. Så får vi mere udvikling for pengene.
Regeringen vil derfor i 2017 styrke IFU, så vi samlet set sikrer flere investeringer, som både
fremmer bæredygtig udvikling og samtidig giver et kommercielt afkast og skattebetalinger. Vi vil
også styrke andre indsatser som f.eks. Danida Business Finance, der finansierer infrastruktur
som vand til bybefolkninger og Danida Market Development Partnerships, som vil være part-
nerskaber med bl.a. virksomheder og civilsamfundsorganisationer, der kan medvirke til at ud-
vikle markeder så markederne bliver mere attraktive for investeringer og fremmer verdensmå-
lene.
Resultaterne af erhvervsindsatserne er bredere end de direkte effekter på fattigdom eller på job-
skabelse. De sikrer vækst, øget produktivitet og øgede skattebetalinger til finansiering af centra-
le offentlige udgifter i landene. De giver positive klimaeffekter og en mere effektiv brug af vand
og energi. De giver teknologi og viden til forarbejdning af råvarer. Adgang til bæredygtig energi,
vand og transport er centrale for husholdningers sociale og økonomiske udvikling og for små
og store virksomheders muligheder for at trives og vokse.
OECD peger i sine anbefalinger på, at det er vigtigt at sikre additionalitet, dvs. at udviklings-
samarbejdet ikke finansierer aktiviteter, som den private sektor alligevel ville have finansieret.
Additionalitet er derfor et afgørende kriterie som vurderes, når det besluttes om der investeres
udviklingsbistand i en aktivitet. Ved at styrke IFU kan vi mobilisere kapital fra den private sek-
tor, som ellers ikke ville blive investeret i udvikling.
Erhvervsredskaberne finansieret af udviklingsbistanden har til formål at fremme bæredygtig
udvikling i udviklingslandene. Regeringen har derfor ikke planer om at overføre erhvervsin-
strumenterne under udviklingspolitikken til Erhvervs- og Vækstministeriet.
Kristian Jensen