KUU alm. del - svar på spm. 179 om at kommentere henvendelse af 29. august 2016 fra Lars Madsen vedr. DR, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Spørgsmål 179)
Aktører:
Svarudkast på KUU 179 om DRs anvendelse af Facebook.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/KUU/spm/179/svar/1343067/1665163.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 16/02764-4 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Folketingets Kulturudvalg har den 30. september 2016, efter ønske fra Mogens Jensen (S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 179 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. august 2016 fra Lars Madsen vedr. DR, jf. KUU alm del – bilag 208.” Svar: Kulturministeriet har bedt DR om svarbidrag til besvarelsen af Kulturudvalgets spørgsmål. DR har fremsendt nedenstående svarbidrag til ministeriet: ”Radioprogrammet ”P1 Podcaster” har i en række tilfælde ved en fejl henvist alene til programmets side på Facebook. Dette er i strid med DRs retningslinjer, hvoraf det fremgår, at der også skal henvises til programmets side på dr.dk. DR har i skriftligt svar til Lars Madsen medio juni beklaget dette. Ved en yderligere beklagelig fejl er denne praksis imidlertid fortsat herefter. DR har nu rettet op på praksis, så ”P1 Podcaster” følger retningslinjerne. For så vidt angår DRs håndtering af klager er DR netop i disse måneder ved at implementere et nyt henvendelsessystem, der skal sikre en mere systematisk håndtering af henvendelser og klager. I forbindelse med indkøringen af det nye system har det i visse tilfælde været nødvendigt at behandle henvendelser uden for systemet via mail. I disse tilfælde er sagen blevet lukket i systemet for at sikre, at sagen ikke blev besvaret flere gange. Der har derfor desværre været eksempler på, at borgere modtager en henvendelse om, at sagen er lukket, inden henvendelsen reelt er blevet besvaret. DR arbejder på at rette op på disse fejl.” Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt Side 2 Jeg henholder mig til DRs svar. Bertel Haarder