Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (Omarbejdning)

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.10.2016
COM(2016) 590 final
2016/0288 (COD)
NOTE
This language version reflects the corrections done to the original EN version transmitted
under COM(2016) 590 final of 14.9.2016 and retransmitted (with corrections) under
COM(2016) 590 final/2 of 12.10.2016
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
(Omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2016) 303 final/2}
{SWD(2016) 304 final}
{SWD(2016) 305 final}
{SWD(2016) 313 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0590
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Siden sidste revision af regelsættet for elektronisk kommunikation i 2009 har sektoren i
væsentlig grad udviklet sig, og dens rolle som katalysator for online-økonomien er vokset.
Markedsstrukturerne har udviklet sig, idet de monopolistiske markedskræfter i stadig højere
grad er blevet begrænsede, og samtidig er konnektivitet blevet en faktor, der i vid udstrækning
præger det økonomiske liv. Forbrugerne og erhvervslivet er i stadig større grad afhængige af
data- og internettjenester i stedet for telefon og andre traditionelle kommunikationstjenester.
Denne udvikling har fået tidligere ukendte typer af markedsaktører til at konkurrere med de
traditionelle telekommunikationsudbydere (f.eks. såkaldte over-the-top-aktører): udbydere af
en lang række applikationer og tjenester, herunder kommunikationstjenester, over internettet).
Samtidig har det også øget efterspørgslen efter fast og trådløs konnektivitet i takt med, at der
er blevet flere onlineindholdstjenester, og de er blevet mere populære, f.eks. cloudcomputing,
tingenes internet, kommunikation mellem maskiner m.m. Også de elektroniske
kommunikationsnet har udviklet sig. De væsentligste ændringer er som følger: i) den
igangværende overgang til et miljø, der er baseret udelukkende på IP-teknologi,
ii) mulighederne som følge af nye og forbedrede underliggende netinfrastrukturer, der
muliggør næsten ubegrænset transmissionskapacitet i fiberoptiske net, iii) det forhold, at faste
og mobile net konvergerer mod sammenhængende tjenester, der tilbydes slutbrugerne, uanset
hvor de befinder sig, eller hvilket udstyr der anvendes, og iv) udviklingen af innovative
metoder til teknisk forvaltning af net, navnlig softwaredefinerede net og virtualisering af
netfunktioner. Denne ændrede anvendelse og drift giver nye udfordringer, hvad angår de
nuværende regler, og udfordringerne vil sandsynligvis blive større på mellemlang og lang
sigt. Det er derfor nødvendigt at foretage en revision af regelsættet for elektronisk
kommunikation.
Denne revision skal ses i lyset af strategien for et digitalt indre marked i EU1
. I denne strategi
anerkendes betydningen af det paradigmeskift, der sker i den digitale sektor, og det påpeges,
at enkeltpersoner og virksomheder gnidningsløst bør kunne få adgang til og udføre
onlineaktiviteter under fair konkurrencevilkår. Det bebudes desuden heri, at "Kommissionen i
2016 vil fremlægge et forslag om en ambitiøs gennemgang af regelsættet for
telekommunikation, hvor der navnlig lægges vægt på i) at opnå en sammenhængende tilgang
til frekvenspolitik og frekvensforvaltning på det indre marked, ii) at skabe de rette betingelser
for et reelt indre marked ved at takle opsplitningen i reguleringen, så effektive netudbydere og
tjenesteudbydere kan opnå stordriftsfordele, og der sikres en effektiv forbrugerbeskyttelse,
iii) at sikre lige vilkår for alle markedsdeltagere og ensartet anvendelse af reglerne, iv) at
skabe incitamenter til investering i højhastighedsbredbånd (bl.a. ved at revidere
forsyningspligtdirektivet) og v) at etablere mere effektive institutionelle rammer for
reguleringen."
1
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget: En strategi for et digitalt indre marked i EU (Bruxelles, den 6.5.2015,
COM(2015) 192).
DA 3 DA
I medfør af dette løfte og i overensstemmelse med kravene om bedre lovgivning2
foretog
Kommissionen en efterfølgende evaluering. Den vurderede effektiviteten og relevansen af,
kohærensen i samt merværdien på EU-plan af EU's regelsæt og pegede på de områder, hvor
der er mulighed for at forenkle uden derved at sætte målene over styr.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Da konnektivitetstjenesterne via de elektroniske kommunikationsnet udgør grundlaget for
digitale produkter og tjenester, er der en høj grad af synergi mellem dette forslag og andre
initiativer i strategien for et digitalt indre marked i EU.
Forslaget supplerer også den eksisterende sektorspecifikke forordning. Forslaget er navnlig
kohærent med direktiv 2014/61/EU (direktivet om nedbringelse af bredbånds-
omkostningerne), sammen med hvilket det udgør et samlet sæt regler, der letter udbredelsen
af bredbåndsinfrastrukturer. Sammen med den nyligt vedtagne forordning (EU) 2015/2120,
der sikrer et åbent internet og afskaffer roamingtillæg, sikrer dette forslag en høj grad af
slutbrugerbeskyttelse på andre områder, hvor der kræves sektorspecifikke regler. De
foreslåede regler om frekvensforvaltning bygger på de nuværende forskrifter på dette område,
navnlig beslutning nr. 676/2002/EF om et frekvenspolitisk regelsæt, afgørelse 2002/622/EF
om en frekvenspolitikgruppe og afgørelse 243/2012/EU om indførelse af et flerårigt
radiofrekvenspolitikprogram. Herudover baner det også vejen for revisionen af direktiv
2002/58/EF om beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
inden for rammerne af strategien for et digitalt indre marked.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Dette forslag behandler en række reguleringsspørgsmål som følge af de særlige forhold, der
kendetegner sektoren for elektronisk kommunikation som en netindustri, men det bygger på
og supplerer eksisterende EU-lovgivning på flere områder. Hvad angår markedsregulering, er
forslaget i lighed med det eksisterende regelsæt baseret på principperne i EU's
konkurrenceregler. Derudover fastsættes der i forslaget en række foranstaltninger såsom
kortlægning af netudbygningen, som også giver nyttige oplysninger til brug i forbindelse med
statsstøtte, hvilket øger kohærensen mellem de to politikker.
Hvad angår beskyttelse af slutbrugerne, supplerer de foreslåede regler den generelle
forbrugerbeskyttelseslovgivning, idet der fokuseres på sektorens særlige karakteristika,
samtidig med at de nuværende sektorspecifikke regler strømlines på områder, hvor
forbrugerbeskyttelsesreglerne har udviklet sig siden den seneste revision i 2009. På den måde
undgås det, at forslaget overlapper områder, hvor generelle regler alene kan sikre en passende
beskyttelse af slutbrugerne.
Samhørighedspolitikken og de europæiske struktur- og investeringsfonde udgør et vigtigt
redskab til at sikre konnektivitetstjenester i områder, hvor markedet har svigtet, og midlerne
bør fordeles på en måde, der gør det muligt at få mest muligt ud af de disponible ressourcer.
Forslaget bidrager til at nå dette mål ved at sikre hensigtsmæssige vilkår for private
investeringer, således at de offentlige midler kan anvendes de steder, hvor der er størst behov
for dem.
Forslaget opretholder den nuværende komplementaritet mellem elektroniske
kommunikationstjenester og audiovisuelle medietjenester, idet det fortsat sikres, at
2
Refit-evalueringen af regelsættet blev bebudet i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene:
"REFIT: Initial results of the mapping of the acquis" (SWD(2013) 401 final) og indgår som en del af
Kommissionens arbejdsprogram for 2015 (bilag 3 (COM2014) 910 final af 16.12.2014).
DA 4 DA
bestemmelserne ikke er til skade for de foranstaltninger, der træffes på EU-plan eller nationalt
plan, jf. EU-lovgivningen, for derved at forfølge mål af almen interesse, navnlig vedrørende
indholdsregulering og audiovisuel politik. Sondringen mellem regulering af transmission af
sendesignaler og regulering af indhold hindrer ikke, at der tages hensyn til den forbindelse,
der er mellem de to områder, navnlig med henblik på at garantere mediepluralisme, kulturel
mangfoldighed og forbrugerbeskyttelse.
• Sammenhæng med internationale forpligtelser
Dette forslag er i overensstemmelse med gældende internationale retlige forpligtelser,
herunder GATS, bilaget til GATS om telekommunikation og GATS-referencedokumentet.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Forslaget har hjemmel i artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da
det har til formål at gennemføre det indre marked for elektronisk kommunikation og sikre, at
det fungerer.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Da forslaget udgør en revision af det eksisterende regelsæt, fokuseres der i analysen
vedrørende subsidiaritetsprincippet nedenfor på: det nye mål om allestedsnærværende og
ubegrænset konnektivitet, harmonisering af de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser,
harmonisering af frekvensrelaterede spørgsmål og reviderede regler for tjenester.
Allestedsnærværende og ubegrænset konnektivitet,
Uden en allestedsnærværende konnektivitet med meget høj kapacitet kan potentialet i en
betydelig del af de menneskelige ressourcer, der er til rådighed på det indre marked, ikke
udnyttes. Dette hæmmer både den territoriale samhørighed og virksomhedernes mulighed for
at producere effektivt og levere innovative og konkurrencedygtige tjenester. Konnektivitet
kan spille en væsentlig socioøkonomisk rolle, når det drejer sig om at forhindre isolation og
affolkning og forbinde yderområderne med de centrale regioner i EU. Situationen med
hensyn til konnektivitet varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Der er meget
store forskelle, som ikke kan forklares alene ved forskelle i landskaber, befolkninger, BNP
eller købekraft, men som skyldes forskellige politiske valg, der er truffet nu og tidligere. En
manglende indsats fra EU's side for at forfølge målet om allestedsnærværende og ubegrænset
konnektivitet som et særskilt mål i regelsættet ville kun forstærke dette mønster og have
negative virkninger for det indre marked og forbrugernes interesser.
Harmonisering af de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser
Den institutionelle struktur giver de nationale tilsynsmyndigheder og medlemsstaterne en høj
grad af fleksibilitet, hvilket gør det muligt at skræddersy bestemmelserne, så de passer til de
specifikke nationale eller lokale forhold. Dette system har dog betydelige svagheder på
områder, hvor det er vigtigt med kohærens, eller hvor det ville være i den fælles europæiske
interesse med kohærens. Visse lovgivningsområder kræver en mere koordineret eller
harmoniseret tilgang på EU-plan. Dette kan bl.a. sikres ved at harmonisere de opgaver, som
de nationale tilsynsmyndigheder, der deltager i Sammenslutningen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), har som hjørnestenen i
den institutionelle struktur. Harmoniseringen af de nationale tilsynsmyndigheders opgaver bør
DA 5 DA
ikke føre til, at deres politiske uafhængighed mindskes, men tværtimod udvide beskyttelsen
mod, at de modtager instrukser på alle nye kompetenceområder.
Harmonisering af frekvensrelaterede spørgsmål
Frekvenser er i lighed med andre ressourcer såsom tal og i en vis udstrækning land en knap
ressource, der tilhører medlemsstaterne, og som skal forvaltes og tildeles under hensyn til
nationale forhold og behov. Samtidig er der behov for en mere konvergerende og ensartet EU-
regulering af markedsadgangen for at fjerne hindringer, der skyldes ulige vilkår for tildeling
af individuelle rettigheder til at bruge frekvenser, tal eller land. Det er nødvendigt med
ensartede EU-regler for at i) gøre det muligt for udbydere at udvide deres tjenester til andre
medlemsstater, ii) skabe en tilstrækkelig markedsstørrelseseffekt til, at de medlemsstater, der
er længst fremme, kan drage nytte af det, iii) give rettidig adgang til trådløs kapacitet og
trådløse tjenester på højeste niveau for unionsborgere og erhvervslivet, således at de kan
drage nytte af det digitale miljø, innovative tjenester og applikationer og kommercielt udvikle
og understøtte fordelene ved den digitale økonomi, som hele tiden er på vej til at udvikle sig
til at blive en "mobil" økonomi, hvor frekvenspolitik spiller en vigtig rolle, iv) gøre det muligt
for lande, der er bagefter, at komme op på niveau og deltage i strategien for et digitalt indre
marked, hvorved det bliver muligt for de medlemsstater, der er længere fremme, yderligere at
øge borgernes udveksling og samhandlen inden for deres grænser og iv) behandle alle
frekvensbrugere ensartet i hele EU. Hvis EU skal føre resten af verden mod nye og bedre
tjenester såsom 5G, er det desuden nødvendigt, at producenterne af udstyr og udbyderne af
kommunikationstjenester er tilstrækkeligt store. Dette indebærer ikke kun en teknisk
harmonisering, men mest af alt et indre marked, der generelt udvikler sig ensartet, således at
tjenester og udstyr er omfattet af stabile og harmoniserede regler.
Tjenester
Hvad angår tjenester, øger konkurrencen mellem lokale udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester, som tilbyder pakker, der kombinerer netadgang med tjenester, og
globale over the top-netudbydere, EU's ret til at gribe ind for at sikre lige vilkår. Der er også
brug for en indsats på EU-plan for at mindske fragmenteringen af reglerne for beskyttelse af
slutbrugerne, som øger de administrative udgifter for grænseoverskridende udbydere af
tjenester og hindrer udviklingen af innovative tjenester, hvilket medfører en uensartet og ikke
optimal forbrugerbeskyttelse i EU.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union, fordi det ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene.
Det medfører en målrettet justering af det nuværende regelsæt som følge af de
markedsmæssige og teknologiske ændringer, navnlig hvad angår behovet for på EU-plan at
dække behovet for adgang til og generel udnyttelse af netforbindelser med meget høj
kapacitet som grundlag for et velfungerende digitalt indre marked.
Hvad angår markedsadgangen, har de nationale tilsynsmyndigheder fortsat kompetence til at
sikre, at markedssvigt afhjælpes ved hjælp af hensigtsmæssige midler, og at reguleringen
bidrager til de fælles politiske mål. De foreslåede regler giver tilsynsmyndighederne
yderligere redskaber til at klare den nuværende udfordring, hvad angår konnektivitet, men
hvordan de skal anvendes, afhænger af de nationale forhold, hvilket de nationale
tilsynsmyndigheder skal vurdere. Den målrettede styrkelse af tilsynet, der sker ved at give
BEREC en øget rolle, begrundes med, at det sker på grundlag af dokumentation for, at der
DA 6 DA
ikke sker en ensartet gennemførelse af bestemmelserne, hvilket er af allerstørste betydning for
at fremme det indre marked.
Med hensyn til frekvenser er det også et område med delt kompetence mellem Kommissionen
og medlemsstaterne. De foreslåede regler udgør en overordnet ramme for en kohærent
frekvensforvaltning på tværs af EU, men medlemsstaterne har de nødvendige skønsbeføjelser
til at gennemføre og anvende reglerne afhængigt af de nationale forhold. Da
frekvensforvaltning har store grænseoverskridende konsekvenser og bred indflydelse på
konnektiviteten på det indre marked, er det nødvendigt med visse koordineringsprocedurer på
EU-plan.
Reglerne for beskyttelse af slutbrugerne medfører en fuld harmonisering med målrettede
undtagelser (f.eks. hvad angår den maksimale varighed af aftaler), men harmoniseringen er
begrænset til de områder, der er omfattet af forslaget.
Valget af et direktiv som retslig form vil give medlemsstaterne visse skønsbeføjelser til at
tilpasse gennemførelsen til deres nationale lovgivning.
• Valg af retsakt
Forslaget om en EU-kodeks for elektronisk kommunikation består af en generel
omarbejdning3
af de fire eksisterende direktiver (rammedirektivet, adgangsdirektivet,
tilladelsesdirektivet og forsyningspligtdirektivet), som samles i et enkelt direktiv. Hvert af
direktiverne indeholder de foranstaltninger, der finder anvendelse på elektroniske
kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester. Revisionen giver
mulighed for at forenkle den nuværende struktur med henblik på at skabe større kohærens og
gøre den mere tilgængelig i overensstemmelse med målet om målrettet regulering. Den giver
også mulighed for at tilpasse strukturen til den nye markedssituation, hvor leveringen af
kommunikationstjenester ikke længere nødvendigvis sker i form af pakker i tilknytning til
netadgang.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager forslaget og indeholder
en vurdering af, hvor målrettede de nuværende regler er, konkluderes det, at regelsættet for
elektronisk kommunikation i vid udstrækning har nået sit generelle mål om at sikre en
konkurrencedygtig sektor til stor gavn for slutbrugerne. Selv om de væsentligste specifikke
mål - fremme af konkurrencen, udvikling af det indre marked og fremme af slutbrugernes
interesser - fortsat er relevante, forekommer det nødvendigt med en revision af regelsættet for
at klare det voksende behov for øget konnektivitet på det indre digitale marked og strømline
bestemmelserne under hensyntagen til udviklingen på markedet og den teknologiske
udvikling.
Hvad angår de specifikke evalueringskriterier, kan det mere specifikt resumeres som følger:
Relevans - Generelt har evalueringen vist, at regelsættets specifikke mål - fremme af
konkurrencen, udvikling af det indre marked og beskyttelse af forbrugernes interesser - fortsat
er lige så gyldige som før, men målet vedrørende det indre marked har fået større relevans. En
3
For yderligere oplysninger om denne teknik se: http://ec.europa.eu/dgs/legal_service/recasting_en.htm.
DA 7 DA
effektiv og bæredygtig konkurrence fremmer effektive investeringer og sætter gang i
udviklingen af det indre marked. Dette er i sidste ende i slutbrugernes interesse, idet det
medfører innovation og sikrer de største fordele, hvad angår valgmuligheder, pris og kvalitet.
Samtidig er konnektivitet blevet en underliggende drivkraft for det digitale samfund og den
digitale økonomi, som understøttes af de teknologiske forandringer og nye forbruger- og
markedsbehov - konnektivitet er meget vigtig for Juncker-Kommissionens løfte om at skabe
et digitalt indre marked. Det er derfor nødvendigt at overveje at tilpasse de nuværende
politiske mål og reguleringsmæssige redskaber, så de i højere grad understøtter udbygningen
af infrastruktur og en bred udbredelse af de tilsvarende konnektivitetstjenester i
overensstemmelse med de fremtidige behov.
De fleste lovgivningsområder er fortsat lige så relevante som i 2009, om ikke mere - navnlig
frekvensforvaltning som følge af den rolle, frekvenser spiller som en vigtig, men knap
ressource for udbygningen af den nuværende og næste generation af mobile og faste trådløse
net sammen med adgangsbestemmelser som en måde at tackle de vedvarende hindringer for
netadgang på. Selv om udviklingen på markedet f.eks. gør, at der kan stilles spørgsmålstegn
ved relevansen af visse specifikke dele af forsyningspligtreglerne, vinder tanken om et
sikkerhedsnet, som sikrer, at alle borgere inkluderes i et fuldt udviklet digitalt samfund, stadig
mere frem på et digitalt indre marked. De specifikke bestemmelser vedrørende målet om
beskyttelse af slutbrugerne skal måske tilpasses i lyset af de teknologiske, markedsmæssige
eller reguleringsmæssige ændringer, men de grundlæggende behov for at beskytte
slutbrugerne, som bestemmelserne vedrører, er fortsat relevante, og deres specifikke mål er og
bliver af central betydning.
Virkegrad - Det er generelt anerkendt, at regelsættet har haft sin virkning og skabt en
generelt konkurrencedygtig sektor. Dette har til gengæld givet slutbrugerne betragtelige
fordele såsom bred adgang til (basale) bredbåndstjenester, et betydeligt prisfald og flere
valgmuligheder.
Navnlig adgangs- og frekvensreguleringen, men også bestemmelserne om markedsadgang har
været med til at skabe større konkurrence. Adgangsreguleringen har dog givet større
konkurrence, hvad angår tjenesterne snarere end nettene, og selv om investeringerne i net med
meget høj kapacitet er blevet fremmet, er dette ikke sket i alle medlemsstater med den fart,
der var planlagt i den politiske dagsorden og svarende til de forventede fremtidige behov. Selv
om frigivelsen af en stor mængde frekvenser til trådløse bredbånd udgør et
bemærkelsesværdigt resultat, er det vigtigt at påpege, at de fremskridt, der er gjort med
frekvensforvaltningen, ikke lever op til det, der blev forventet efter sidste revision, og det har
medført en forsinket og fragmenteret udbygning og anvendelse af 4G-nettet.
Bestræbelserne for at nå målet for det indre marked har kun givet temmelig beskedne
resultater. Der er kun i begrænset omfang opnået lovgivningsmæssig ensartethed, hvilket
påvirker grænseoverskridende udbyderes virksomhed og gør situationen mindre forudsigelig
for alle udbydere og deres investorer. Det nuværende regelsæt medfører kun harmonisering af
meget få af de beføjelser, der ligger hos de nationale tilsynsmyndigheder, som er ansvarlige
for den forudgående markedsregulering, og gør det muligt for medlemsstaterne at tildele
andre myndigheder, som ikke opfylder de samme krav om uafhængighed, en række opgaver.
Resultatet er et kludetæppe, da der ud over den forudgående markedsregulering ikke findes
andre beføjelser, som alle 28 nationale tilsynsmyndigheder, som er medlemmer af BEREC,
også er ansvarlige for.
Hvad der er af endnu større betydning er, at de disponible redskaber til at sikre samarbejde og
ensartethed har ført til en situation, hvor det ikke altid er de bedste reguleringsmæssige
DA 8 DA
løsninger, der er blevet valgt, og det har påvirket resultaterne for slutbrugerne. Kontrollen på
EU-plan af ensartetheden via den nuværende forvaltningsstruktur er med til at skabe mere
forudsigelighed, hvad angår adgangsreguleringen i hele EU. Kontrollen har dog temmelig
begrænsede virkninger, hvad angår forslag til afhjælpende foranstaltninger. På samme måde
har den manglende ensartethed i frekvensforvaltningen og den manglende institutionelle
struktur til koordinering af frekvenstildelingen haft negative konsekvenser for slutbrugerne
såsom den forsinkede udbygning af 4G-nettet de fleste steder i EU.
Regelsættet har dog givet væsentlige resultater med hensyn til beskyttelsen af slutbrugerne og
sikring af et sikkerhedsnet (forsyningspligt), men forbrugertilfredsheden er kun vokset relativt
langsomt. Det er også tydeligt, at ikke alle sektorspecifikke bestemmelser om beskyttelse af
forbrugerne fortsat er hensigtsmæssige i lyset af den teknologiske udvikling, udviklingen på
markedet og den generelle udvikling i lovgivningen.
Effektivitet - Selv om det ikke har været muligt at foretage en nøjagtig beregning af
udgifterne, har evalueringen vist, at fordelene ved regelsættet - for de fleste udbydere,
slutbrugere og samfundet som helhed - i høj grad opvejer udgifterne til gennemførelsen heraf.
Selv om det kan være nødvendigt med en vis grad af kompleksitet for at sikre en velkalibreret
intervention (f.eks. en hensigtsmæssig adgangsregulering), har man konstateret, at der er flere
områder, hvor den administrative byrde kunne lettes uden derved at gøre bestemmelserne
mindre effektive - i nogle tilfælde ville det endda gøre dem mere effektive. Det drejer sig
f.eks. om længere forudgående markedsreguleringscyklusser, forenklede procedurer for at
indføre afhjælpende foranstaltninger på termineringsmarkeder og strømlining af visse
overlappende forbrugerbeskyttelsesbestemmelser.
Merværdi på EU-plan - Regelsættet har været af afgørende betydning for at sikre
konkurrencen på det indre marked, hvilket til en vis grad ikke ville have været muligt eller
sandsynligt på nationalt plan. Det har øget den nationale reguleringspraksis i sektoren, hvilket
med varierende held på de specifikke regulerede områder har fremmet de bedste modeller på
tværs af EU. EU's indsats har også været med til at skabe en mere omfattende, om ikke
ensartet, forbrugerbeskyttelse, end det ellers ville være tilfældet.
Kohærens - Generelt set har de forskellige instrumenter, som til sammen udgør regelsættet
for elektroniske kommunikationstjenester, styrket hinanden i forhold til deres mål. Der er dog
to spørgsmål, det er værd at se nærmere på i forbindelse med revisionsprocessen: kohærensen
mellem i) lovgivning, der har til formål at skabe incitament til at sikre en konkurrencedygtig
netudbygning og ii) EU's bestemmelser om finansiering og statsstøtte i sektoren samt den
potentielle overlapning mellem visse sektorspecifikke bestemmelser og generel lovgivning
om forbrugerinteresser.
• Høringer af interesserede parter
Den 11. september 2015 blev der iværksat en målrettet 12 ugers åben offentlig høring med
henblik på at indsamle input til evalueringsprocessen for at vurdere de nuværende regler og
indhente synspunkter om mulige tilpasninger af regelsættet i lyset af udviklingen på markedet
og den teknologiske udvikling. Den omfattede en generel vurdering af det nuværende regelsæt
og en mere detaljeret vurdering og gennemgang af de specifikke elementer i regelsættet:
i) regulering af adgangen til net, ii) frekvensforvaltning og trådløs konnektivitet,
iii) sektorspecifik regulering af elektroniske kommunikationstjenester,
iv) forsyningspligtreglerne og v) institutionel struktur og forvaltningspraksis.
Høringen var både bred og detaljeret, og der indkom omfattende input fra forbrugere,
udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, sammenslutninger af udbydere på
nationalt plan og EU-plan, civilsamfundsorganisationer, radio- og tv-selskaber,
DA 9 DA
teknologileverandører, udbydere af internet- og onlinetjenester, virksomheder, der er
afhængige af konnektivitet, og almindelige aktører i den digitale økonomi, nationale
myndigheder på alle niveauer, nationale tilsynsmyndigheder og andre interesserede parter.
Der indkom endda bidrag fra de interessenter, der påvirkes af politikken, som skal
gennemføre den, og som har en udtalt interesse i den. Der indkom 244 onlinesvar fra
interessenter i alle medlemsstater og fra tredjelande. Høringen blev suppleret af et offentligt
høringsmøde den 11. november 2015, halvvejs gennem den offentlige høring.
Ud over den offentlige høring gav BEREC input til evalueringen og revisionsprocessen og
afgav udtalelse i december 20154
. Frekvenspolitikgruppen afgav også udtalelse om strategien
for det digitale indre marked og revisionen af regelsættet5
.
Høringsprocessen viste følgende tendenser:
• Det anerkendes bredt, at konnektivitet er den underliggende drivkraft for det digitale
samfund og den digitale økonomi, som understøttes af de teknologiske forandringer og
udviklingen i forbrugernes og markedets behov.
• God konnektivitet anses for at være forudsætningen for at skabe et digitalt indre marked.
Mange af de adspurgte pegede på behovet for politiske foranstaltninger og mulige justeringer
af de nuværende politiske og reguleringsmæssige redskaber til støtte for udbygningen af
infrastrukturen i overensstemmelse med de fremtidige behov.
• I en række bidrag blev det anført, at det nuværende regelsæt ikke i tilstrækkelig grad
fremmer det indre marked. Det er den generelle opfattelse, at det er nødvendigt at justere
regelsættet til den nuværende markedsdynamik. Mange af de adspurgte erkendte dog, at der
var sket fremskridt som følge af liberaliseringen af telekommunikationsmarkederne, navnlig
for så vidt angår fordelene for slutbrugerne og konkurrencen på de fleste nationale markeder.
• Hvad angår frekvenser, anerkendes betydningen af trådløs konnektivitet og trådløse
bredbåndstjenester. Generelt støtter industrien en mere koordineret tilgang og søger
supplerende sikkerhed i forbindelse med investeringer og muligheder for i hele EU at udvikle
nye trådløse og mobile kommunikationstjenester, herunder 5G. Det blev anført, at det i stadig
højere grad er vigtigt med en mere fleksibel adgang til og anvendelse af frekvenser.
• Medlemsstaternes myndigheder understreger generelt de fremskridt, der er sket med hensyn
til teknisk harmonisering, og behovet for, at yderligere koordinering skal ske nedefra og på
frivillig basis. Nogle af dem efterspurgte en bedre balance mellem harmonisering og
fleksibilitet. Det anerkendes generelt, at det er vigtigt med en mere fleksibel adgang til og
brug af frekvenser i fremtiden.
• Flere medlemsstaters administrationer finder, at der er behov for at ajourføre
telekommunikationsreglerne af årsager lige fra behovet for at fremme investeringer i næste
generation af infrastruktur til behovet for at reagere på de teknologiske forandringer og
ændringer på markedet. De efterlyser også større fleksibilitet og forenkling af disse regler.
• Traditionelle telekommunikationsselskaber finder, at man har foretrukket kortsigtede
økonomiske gevinster frem for langsigtede investeringer og innovation, mens alternative
4
http://berec.europa.eu/eng/document_register/subject_matter/berec/opinions/5577-berec-opinion-on-the-review-of-
the-eu-electronic-communications-regulatory-framework
5
http://rspg-spectrum.eu/wp-content/uploads/2013/05/RSPG16-001-DSM_opinion.pdf
DA 10 DA
udbydere, BEREC og forbrugerorganisationer finder, at man med regelsættet i vid
udstrækning har nået de nuværende mål.
• Telekommunikationsbrugere går generelt ind for den nuværende adgangsregulering, men
nogen finder, at der bør lægges vægt på konkurrence inden for tjenester frem for den
underliggende infrastruktur samt på deling af infrastruktur.
• Langt størstedelen af de adspurgte finder, at revisionen bør være en lejlighed til fuldstændigt
at genoverveje forsyningspligtordningen. Medlemsstaternes administrationer finder, at der er
behov for at opretholde forsyningspligten, med fleksibilitet på medlemsstatsplan, hvad angår
finansiering og anvendelse af bredbånd. BEREC støtter opretholdelsen af den nuværende
række af instrumenter vedrørende forsyningspligten.
• Flere medlemsstaters administrationer, tilsynsmyndighederne og forbrugerorganisationerne
finder stadig, at der er behov for sektorspecifik beskyttelse af slutbrugerne på grundlag af en
minimumsharmonisering på højt plan, mens telekommunikationssektoren snarere mener, at
man skal lægge vægt på generel lovgivning og fuld harmonisering, navnlig hvad angår
tjenester. Telekommunikationssektoren generelt, men også visse administrationer anfører, at
de samme regler bør finde anvendelse på lignende tjenester, mens andre administrationer,
såkaldte "over-the-top"-aktører, sælgere af software og udstyr, kabeloperatører og visse radio
og tv-selskaber mener, at begrebet elektroniske kommunikationstjenester, således som det på
nuværende tidspunkt er defineret, har vist sig at være robust.
• Selv om det anerkendes bredt, at de nationale tilsynsmyndigheder og
frekvensforvaltningsmyndighederne fortsat har en rolle at spille, fremhævede en stor gruppe
af de adspurgte, at den institutionelle struktur på EU-plan bør revideres for at skabe større
retssikkerhed og ansvarliggørelse.
Som led i evalueringsprocessen har Kommissionen også iværksat en række undersøgelser.
Gennemførelsen af disse undersøgelser omfattede offentlige workshopper, der gav
interessenterne mulighed for at fremkomme med bemærkninger og give feedback på det
igangværende evalueringsarbejde:
Den 6. april 2016 blev der afholdt en offentlig workshop for at validere de foreløbige
resultater af undersøgelsen SMART 2015/002, der blev gennemført af WIK, IDATE
og Deloitte og vedrørte reguleringsordninger for netinvesteringsmodeller i Europa,
navnlig adgangsordninger, og
den 2. maj 2016 blev der afholdt en offentlig workshop for at validere de foreløbige
resultater af undersøgelsen SMART 2015/003, der blev gennemført af WIK, CRIDS
og Cullen og vedrørte vigtige spørgsmål om revisionen på områderne markedsadgang,
forvaltning af knappe ressourcer og generelle spørgsmål vedrørende slutbrugerne.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen anvendte følgende eksterne viden:
Politiske henstillinger fra andre EU-institutioner, navnlig Europa-Parlamentet6
og Det
Europæiske Råd7
.
6
Europa-Parlamentets beslutning af 19.1.2016 - "På vej mod en akt for det digitale indre marked"
(2015/2147(INI)).
DA 11 DA
Tre særlige revisionsundersøgelser:
Support for the preparation of the impact assessment accompanying the review of the
regulatory framework for e-communications (SMART 2015/0005),
Regulatory, in particular access, regimes for network investment models in Europe (SMART
2015/0002),
Substantive issues for review in the areas of market entry, management of scarce resources
and general consumer issues (SMART 2015/0003).
• Derudover er en række andre undersøgelser indgået i revisionsprocessen. Disse
undersøgelser er opført i afsnit 6.1.4 i konsekvensanalysen.
Et højtstående ekspertpanel i forbindelse med undersøgelsen SMART 2015/00058
.
• Konsekvensanalyse
Resuméet af konsekvensanalysen og den positive udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol
kan ses på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/smart-
regulation/impact/ia_carried_out/cia_2016_en.htm.
Som der redegøres for i konsekvensanalysen, blev der set nærmere på en række
løsningsmodeller, og følgende blev valgt:
Adgangsregulering
Næstegenerationsnetadgang + fokus på regulering vedrørende konnektivitet af høj kvalitet
Denne løsningsmodel bygger på det forhold, at selv om de vigtigste principper i regelsættet
fortsat er gyldige, er der behov for betydelige tilpasninger for at skabe de nødvendige
incitamenter for både etablerede udbydere og konkurrenter til at gøre investeringer i eller
samfinansiering af de fremtidige net økonomisk levedygtige, som i princippet skal kunne
sikre alle borgere og virksomheder i Europa konnektivitet med høj kapacitet.
Frekvenser
Bindende regler, som kan håndhæves, for derved at øge koordineringen af
frekvensforvaltningen i EU med større fokus på at tilpasse frekvensreglerne til de
fremtidige udfordringer i forbindelse med 5G
Formålet er at tilpasse regelsættet til udviklingen, hvad angår allestedsnærværende
konnektivitet og udbygning af 5G og at sikre større kohærens, hvad angår medlemsstaternes
foranstaltninger, navnlig dem, der har indflydelse på, om markedsvilkårene er
konkurrencedygtige, og på den økonomiske regulering. Det skal gøres ved hjælp af en større
tilpasning af regelsættet, juridisk bindende forskrifter og en peer review-mekanisme, der gør
det muligt for BEREC, Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder at se nærmere på
dele af hver medlemsstats planlagte nationale tildelingsprocedurer, som har større indflydelse
på markedsudviklingen og udviklingen i erhvervslivet. Denne løsningsmodel vil desuden
lægge større vægt på investeringsvilkårene for tætte 5G-net.
7
Det Europæiske Råds konklusioner af 28.6.2016 (EUCO 26/16).
8
Bilag 13 til konsekvensanalysen indeholder oplysninger om eksperternes profil og en rapport
vedrørende deres drøftelser.
DA 12 DA
Forsyningspligtydelser
Gradvis tilpasning til tendenserne med fokus på taletelefoni og bredbånd til rimelige priser
Denne løsningsmodel fokuserer i forbindelse med EU's forsyningspligtydelser på, hvad der
udgør en rimelig pris, herunder levering af talekommunikationstjenester og basale bredbånd i
EU til rimelige priser inden for rammerne af direktivets anvendelsesområde samt ret til at
indgå aftaler med forbrugere, der er omfattet af særlige takster for forsyningspligtydelser. På
EU-plan defineres bredbånd under henvisning til en funktionel internetforbindelse, der
defineres på grundlag af en minimumsliste over onlinetjenester, som vil gøre det muligt for
slutbrugerne at deltage i civilsamfundet, hvilket medlemsstaterne skal definere yderligere på
nationalt plan. Det skal sikres, at disse tjenester, der stilles til rådighed et fast sted, tilbydes til
en rimelig pris, navnlig ved hjælp af direkte støtte, men medlemsstaterne har mulighed for at
medtage foranstaltninger vedrørende mobile tjenester for de mest udsatte slutbrugere, som gør
priserne rimelige, når det påvises, at de ikke er det. Disse tjenesters tilgængelighed vil
hovedsagelig blive fremmet ved hjælp af andre politiske redskaber (incitamenter til private
investeringer, statsstøtte, frekvensrelaterede dækningsforpligtelser m.m.) og kan kun
undtagelsesvis inkluderes på nationalt plan, hvis dette kan behørigt påvises. Da en bredere
gruppe af modtagere (ud over telekommunikationssektoren) skal omfattes af
bredbåndsdækning, tager denne løsningsmodel udgangspunkt i, at finansieringen skal ske
over det almindelige budget, hvilket anses for den mest rimelige og mindst forvridende måde
at finansiere leveringen af forsyningspligtydelser på.
Tjenester
Internetadgang og reguleringsmæssige forpligtelser for elektroniske
kommunikationstjenester, som hovedsagelig er knyttet til brugen af nummerressourcer
Denne løsningsmodel bygger på andre løsningsmodeller. Det foreslås oven i reguleringen af
internetadgangen at anvende et begrænset sæt sektorspecifikke regler på interpersonelle
kommunikationstjenester, som enten leveres traditionelt (taletelefoni eller sms) eller via
internetadgang. I forbindelse med denne løsningsmodel fastsættes de områder, der stadig
kræver sektorspecifik beskyttelse som følge af deres karakteristika, og det foreslås at anvende
de relevante regler ens på alle udbydere, som funktionelt set er ligeværdige. I mange tilfælde
vil det være internetadgang plus interpersonelle kommunikationstjenester, der anvender
numre ("anvender" skal forstås således, at tjenestens egne abonnenter får numre, eller levering
af en tjeneste, der muliggør kommunikation med andre tjenesteyderes abonnenter via sådanne
numre). På vigtige områder såsom sikkerhed og beføjelse til at kræve interoperabilitet skal de
relevante regler anvendes på alle interpersonelle kommunikationstjenester. Det foreslås, at
reglerne for slutbrugere så vidt muligt fuldt ud harmoniseres i modsætning til den nuværende
tilgang, hvor der sker et minimum af harmonisering, for at undgå at forvride
markedsvilkårene på tværs af medlemsstaterne. For at mindske den reguleringsmæssige byrde
foreslås det at ophæve de reguleringsmæssige forpligtelser, der ikke længere er behov for,
eller som på hensigtsmæssig vis er omfattet af den almindelige forbruger-
beskyttelseslovgivning. Et vigtigt eksempel herpå er ophævelsen af de nationale
tilsynsmyndigheders beføjelser til direkte at fastsætte detailprisregler.
Hvad angår de reguleringsmæssige forpligtelser med hensyn til interpersonelle
kommunikationstjenester, vil de fleste af dem være knyttet til brugen af offentlige
DA 13 DA
nummerressourcer — hvilket bekræfter den fremgangsmåde, som tilsynsmyndighederne9
har
fundet frem til siden sidste revision af regelsættet, men som de relevante udbydere i vid
udstrækning er imod, og som i praksis ikke har fundet bred anvendelse. Anvendelsesområdet
for adgangen til beredskabstjenester omdefineres ved brug af begrebet nummerbaserede
interpersonelle kommunikationstjenester, men under hensyntagen til, at visse onlinetjenester
ikke er i stand til at sikre kvaliteten af sådanne opkald. De regler, der skal gælde for
nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester, omfatter bl.a. kontrakternes
varighed, gennemsigtighed, information om tjenestens kvalitet, nummerportabilitet, som den
nye udbyder sætter i værk, redskaber til at overvåge forbruget, redskaber til at sammenligne
både priserne for og kvaliteten af tjenester og bestemmelser om at skifte udbyder i forbindelse
med pakkeløsninger for at undgå en fastlåsningseffekt.
På visse områder kræver forvaltningspolitiske interesser såsom sikkerheden desuden, at de
reguleringsmæssige forpligtelser finder anvendelse på alle interpersonelle
kommunikationstjenester, dvs. også dem, der leveres via internetadgang, men ikke anvender
nummerressourcer.
Must carry-forpligtelser og elektroniske programguider
Bibeholde medlemsstaternes mulighed for at indføre must carry-forpligtelser og
forpligtelser vedrørende elektroniske programguider
Med denne løsningsmodel bevares de nuværende regler for must carry-forpligtelser og
elektroniske programguider. Det præciseres dog, at sendeforpligtelserne skal omfatte data,
som supplerer radio- og tv-kanaler, og som anvendes til forbundne tv-tjenester og elektroniske
programguider.
Nummerressourcer
Tilpasse EU-regelsættet vedrørende nummerressourcer med henblik på
konkurrencespørgsmål på markedet
Denne løsningsmodel medfører en tilpasning af regelsættet, således at medlemsstaterne kan
tildele numre til andre virksomheder end leverandører af elektroniske
kommunikationstjenester eller -net. Dette muliggør ekstraterritorial anvendelse af bestemte
nummerressourcer inden for EU, forudsat at der er hensigtsmæssige mekanismer til
beskyttelse af slutbrugerne i alle de medlemsstater, hvor numrene anvendes.
Forvaltning
Rådgivende rolle til BEREC/frekvenspolitikgruppen med visse normative beføjelser til
BEREC og en forbedret procedure for markedsundersøgelser og frekvenstildeling
Denne løsningsmodel indebærer navnlig et minimumssæt af harmoniserede beføjelser til de
nationale tilsynsmyndigheder og afstemning af de nationale tilsynsmyndigheders og BEREC's
opgaver samt en væsentlig tilpasning af BEREC's forvaltningsstruktur til den fælles tilgang
vedrørende decentraliserede organer.
BEREC vil desuden få en række supplerende opgaver såsom beføjelser til at træffe bindende
afgørelser om udpegning af markeder, der er transnationale, og om en model til
sammenfatning af kontrakter, delvis bindende beføjelser i relation til procedurerne på det
9
ERG, fælles holdning vedrørende VoIP, december 2007.
DA 14 DA
indre marked for forslag til nationale foranstaltninger vedrørende markedsregulering
("systemet med dobbeltlås" - se nedenfor) og indførelse af en enkelt
maksimumstermineringstakst for EU samt udstedelse af retningslinjer på en række områder:
geografiske undersøgelser, fælles tilgange til at dække den tværnationale efterspørgsel,
minimumskriterier for standardtilbud, fælles kriterier for forvaltning af nummerressourcer,
parametre for tjenestekvalitet, gældende målemetoder og nærmere tekniske oplysninger om de
omkostningsmodeller, som de nationale tilsynsmyndigheder skal anvende, når de fastsætter de
maksimale symmetriske termineringstakster. BEREC vil desuden få beføjelse til at anmode
om oplysninger direkte fra udbyderne.
BEREC vil endvidere få ansvaret for oprettelsen af et register over ekstraterritorial anvendelse
af numre og grænseoverskridende ordninger og et EU-register over udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester. Derudover vil BEREC blive anmodet om at bistå
Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder på standardiseringsområdet ved at hjælpe
dem med at indkredse tilfælde af manglende interoperabilitet eller trusler mod end-to-end-
konnektivitet eller en effektiv adgang til beredskabstjenester.
Hvad angår afhjælpende foranstaltninger, foreslås der et "system med dobbeltlås", hvorved
Kommissionen i de tilfælde, hvor BEREC og Kommissionen er enige i deres holdning til de
nationale tilsynsmyndigheders forslag til afhjælpende foranstaltninger, vil kunne kræve af de
nationale tilsynsmyndigheder, at de ændrer eller trækker forslaget til foranstaltninger tilbage
og om nødvendigt genanmelder markedsanalysen. BEREC vil få visse supplerende
normgivende og rådgivende opgaver.
Hvad angår frekvenser, vil de nationale tilsynsmyndigheder kun få flere beslutningstagende
beføjelser i forbindelse med lovbestemte og markedsdannende vilkår for frekvenstildeling af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Derudover indføres der et "peer review"-
system i BEREC som en ny koordineringsmekanisme. I medfør af denne mekanisme vil de
nationale tilsynsmyndigheder skulle give meddelelse om deres forslag til foranstaltninger,
hvad angår disse aspekter af frekvenstildelingen, til BEREC, som ser nærmere herpå og
afgiver en ikkebindende udtalelse.
Derudover skal Kommissionen tillægges supplerende almindelige normgivende beføjelser
med hensyn til fastlæggelse af kriterier for definitionen af bestemte
frekvenstildelingselementer under største hensyntagen til frekvenspolitikgruppens rådgivning
og på grundlag af vedtagelse via udvalgsmetoden (Cocom) - som vejledning for de enkelte
nationale tilsynsmyndigheder og for "peer reviewet" i BEREC. Frekvenspolitikgruppen vil
fortsat være et rådgivende organ, der afgiver udtalelser til Kommissionen, inden
gennemførelsesforanstaltningerne vedtages ved hjælp af udvalgsmetoden.
• Målrettet regulering og forenkling
De foranstaltninger, der foreslås inden for rammerne af den foretrukne løsningsmodel,
fremmer Refit-dagsordenen og bidrager til at nå målet om forenkling og mindskelse af den
administrative byrde i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af det potentiale,
der ligger i revisionen i forhold til Refit-dagsordenen. Flere af de foreslåede ændringer på
områderne adgang, frekvenser, forsyningspligt, tjenester/slutbrugere, nummerressourcer og
forvaltningspraksis har til formål at tydeliggøre reglerne, gøre det let for parterne at forstå
deres rettigheder og pligter og undgå overregulering og administrative byrder.
De foreslåede ændringer omfatter specifikt: strømlining og geografisk målretning af
adgangsregulering, anvendelsen (når det er muligt) af en generel tilladelse frem for
individuelle licenser til frekvenser, fremme af sekundære markeder for frekvenser, afskaffelse
af overflødige forsyningspligter såsom krav om at sikre leveringen af telefonbokse og fysiske
DA 15 DA
nummerfortegnelser, indsnævring af anvendelsesområdet for forpligtelserne med hensyn til
adgangen til forsyningspligtydelser og ophør af de sektorielle deleordninger, tydeliggørelse af
anvendelsesområdet for regelsættet og fjernelse af overflødige
forbrugerbeskyttelsesforpligtelser, når disse allerede er omfattet af generel lovgivning eller
opfyldes af markedet, harmonisering og tydeliggørelse af reglerne og forvaltningspraksis med
hensyn til nummerressourcer i forbindelse med kommunikation mellem maskiner samt
tilpasning af de nationale tilsynsmyndigheders ansvarsområde til BEREC's.
Forenklingsforanstaltningerne i den foretrukne løsningsmodel har også en dimension
vedrørende kohærensen på det indre marked, som på nuværende tidspunkt har tendens til at
komplicere forholdene for udbydere, der ønsker at bruge frekvenser i flere medlemsstater og
kan også (i tilfælde af forskellige tidstabeller) forårsage interferens i
grænseområder. Indførelsen af standardiserede afhjælpende foranstaltninger i engrosleddet
f.eks. i forbindelse med virksomheders adgang gør det ligeledes lettere for virksomheder at
operere i mere end én medlemsstat, og forlængelsen af frekvenslicenserne fremmer skabelsen
af et paneuropæisk sekundært marked for frekvenser samt et mere investeringsvenligt miljø
for indehaverne af disse licenser.
• Grundlæggende rettigheder
I forslaget tages der også fuldt ud hensyn til de grundlæggende rettigheder og principper i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. De foreslåede foranstaltninger har
navnlig til formål at opnå en højere grad af konnektivitet med et ajourført sæt regler for
beskyttelse af slutbrugerne. Dette vil til gengæld sikre ikkediskriminerende adgang til alt
indhold og alle tjenester, herunder offentlige tjenester, og være med til at fremme
ytringsfriheden og erhvervslivets frihed og sætte medlemsstaterne i stand til at overholde
chartret med langt lavere omkostninger til følge fremover.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for EU-budgettet.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen vil fortsat sikre overvågningen af gennemførelsen på grundlag af:
• Den europæiske statusrapport på det digitale område
Den europæiske statusrapport på det digitale område dækker 28 medlemsstater og
indeholder omfattende data om og analyser af markedsudviklingen og udviklingen på
lovgivningsområdet og forbrugerområdet i den digitale økonomi, herunder:
Den digitale køreplan10
, som måler de fremskridt, der gøres i den europæiske digitale
økonomi. Den ajourføres med data fra de nationale tilsynsmyndigheder, Eurostat og
supplerende relevante kilder og omfatter data om den generelle situation, hvad angår alle
dimensioner af indekset for digitalisering af økonomi og samfund i EU-
10
Rapporten kan findes på: https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/digital-scoreboard
DA 16 DA
medlemsstaterne11
. De indikatorer, der er medtaget i rapporten, muliggør en
sammenligning af fremskridtene på tværs af europæiske lande og over tid.
Telekommunikationsrapporter om regulering i EU - elektroniske
kommunikationstjenester og markeder, som indeholder omfattende data om og
analyser af markedsudviklingen og udviklingen på lovgivningsområdet og
forbrugerområdet i sektoren.
• Den årlige Eurobarometer-hustandsundersøgelse
Den nuværende Eurobarometer-undersøgelse giver viden om, hvordan markedet for
elektroniske kommunikationstjenester fungerer for slutbrugerne og om forbrugernes holdning
til at anvende forskellige tjenesteplatforme og tjenester samt en række spørgsmål vedrørende
forbrugerbeskyttelse.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Forslaget medfører følgende materielle ændringer af det nuværende regelsæt:
Ændringer af de politiske mål:
Artikel 3 strømliner præsentationen af de nuværende mål og supplerer dem med et nyt mål
om bred adgang til og anvendelse af konnektivitet med meget høj kapacitet på tværs af EU
kombineret med de eksisterende mål om at fremme konkurrencen, det indre marked og
slutbrugernes interesser.
Ændringer vedrørende adgangsreguleringen:
Ændringerne vedrørende adgangsreguleringen har til formål at styrke og forbedre den
nuværende adgangsordning for udbydere med en stærk markedsposition, yderligere at fremme
infrastrukturkonkurrencen og alle udbyderes netanvendelse samt at understøtte udbygningen
af net med meget høj kapacitet på hele EU's område.
Hvad angår de første to kategorier (styrkelse af adgangsordningen for udbydere med en stærk
markedsposition og fremme af infrastrukturkonkurrencen og alle udbyderes netanvendelse),
er følgende bestemmelser og ændringer relevante:
Artikel 61 og 65 ændrer markedsanalyseprocedurerne, kodificerer den nuværende bedste
praksis og tilstræber en mere målrettet og retssikkerhedsmæssig adgangsregulering samt et
skarpere geografisk fokus for derved at sikre, at adgangsforpligtelserne kun finder anvendelse,
når og hvis det er nødvendigt at rette op på markedssvigt i detailleddet og sikre resultater for
slutbrugerne. Reglerne indeholder også en forpligtelse for tilsynsmyndighederne til at
overveje at medtage kommercielle adgangsaftaler i deres markedsanalyser samt andre
reguleringsmæssige forpligtelser, der allerede er indført, f.eks. symmetriske forpligtelser.
Artiklen medfører også, at den nuværende maksimale markedsundersøgelsesperiode
forlænges til fem år, hvilket vil gøre det muligt for udbyderne at langtidsplanlægge, og give
de nationale tilsynsmyndigheder større fleksibilitet med hensyn til fastsættelse af tidspunktet
for markedsundersøgelser. Artikel 66 afspejler disse mål ved at ajourføre og ændre de
tilsvarende regler for indførelse og ændring af de reguleringsmæssige forpligtelser, f.eks. når
markedsvilkårene ændrer sig.
11
Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/download-scoreboard-reports.
DA 17 DA
Artikel 70 støtter øget infrastrukturkonkurrence ved at sikre adgangen til civil infrastruktur
såsom ledninger og master, når disse ejes af udbydere med en stærk markedsposition.
Med henblik på at støtte infrastrukturkonkurrencen tydeliggøres de betingelser, hvorunder der
kan indføres forpligtelser for alle udbydere (symmetriske forpligtelser) i artikel 59 for derved
at sikre adgangen til netaktiver, der ikke kan erstattes, f.eks. kabler i bygninger. For at
beskytte investeringsincitamenterne begrænses denne adgang til det første krydsfelt fra
slutbrugeren, men kan også udvides derudover under særlige omstændigheder for derved at
lette anvendelsen af alternative net i de vanskeligste og tyndest befolkede områder.
Artikel 63 og 64 giver BEREC beføjelse til at udpege markeder, der er grænseoverskridende,
og indkredse tværnational efterspørgsel, selv når markederne fortsat er nationale eller
regionale. BEREC kan vedtage retningslinjer for de nationale tilsynsmyndigheder, således at
de anvender samme tilgang, når de indfører afhjælpende foranstaltninger, der kan være med
til at sikre, at en sådan tværnational efterspørgsel dækkes. Artikel 64 giver desuden
Kommissionen med støtte fra BEREC beføjelse til at fastsætte harmoniserede tekniske
specifikationer for bestemte engrosadgangsprodukter med henblik på at dække efterspørgslen
efter grænseoverskridende kommunikationstjenester, navnlig fra erhvervskunder, i tilfælde
hvor manglen på sådanne harmoniserede produkter udgør en hindring for det indre marked.
Med artikel 73 indføres der en procedure på EU-plan for at indføre en bindende metode til
fastsættelse af termineringstakster for taletelefoni, et stabilt marked, som er reguleret på
lignende vis i de fleste medlemsstater. Derudover indføres der med artiklen en ordning for
fastsættelse af de maksimale termineringstakster på EU-plan med henblik på at lette den
administrative byrde for de nationale tilsynsmyndigheder og gøre det muligt for dem at
fokusere deres indsats på analysen af de mest komplekse bredbåndsmarkeder.
Endelig foreslås der følgende ændringer for at støtte udbygningen af net med meget høj
kapacitet på hele EU's område:
Artikel 22 fastsætter, at de nationale tilsynsmyndigheder overvåger situationen med hensyn
til bredbåndsnet og investeringsplaner på det nationale område, således at de i højere grad kan
tage hensyn til geografiske karakteristika i deres markedsanalyser. De nationale
tilsynsmyndigheder skal også indkredse områder med utilstrækkelig netforbindelse, hvor
ingen udbyder eller offentlig myndighed har opbygget eller planlagt at opbygge et net med
meget høj kapacitet eller har opgraderet eller udbygget deres eksisterende net til at klare
downloadinghastigheder på mindst 100 Mbps eller er ved at planlægge at gøre det. De kan
offentliggøre meddelelser om udpegede områder med utilstrækkelig netforbindelse og
iværksætte en indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på at fremme udbygningen
af net med meget høj kapacitet i disse vanskelige områder.
Artikel 72 tydeliggør, under hvilke forhold udbydere med en stærk markedsposition kan
bevilges fleksibilitet i forbindelse med prisfastsættelsen, uden at dette skader konkurrencen.
Fleksibilitet i forbindelse med prisfastsættelsen kan være til gavn for investorer i nye net,
forudsat at det ikke er til hinder for den videre konkurrence.
Med artikel 74 kombineret med bilag IV indføres der bestemmelser med henblik på at lette
kommercielle fælles investeringer i ny infrastruktur og foretage de nødvendige ændringer af
reglerne. Hvis en netejer med en stærk markedsposition og ansøgere om adgang til nettet deler
nye netelementer medfører det en større grad af risikodeling i forhold til traditionelle
adgangsprodukter og kan også skabe et mere varigt grundlag for en bæredygtig konkurrence,
hvis en række hensigtsmæssige betingelser for den fælles investeringsform er opfyldt. Dette
skulle gøre det muligt at tilpasse den regulerede adgang og sætte alle medinvestorer i stand til
at udnytte first mover-fordelen i forhold til andre virksomheder. Det kan stadig være
DA 18 DA
hensigtsmæssigt at fortsætte med at stille regulerede adgangsprodukter til rådighed for
ikkedeltagende virksomheder op til den kapacitet, der var til rådighed forud for investeringen.
Med artikel 77 fastsættes der en forenklet reguleringsmodel for engrosnet med en stærk
markedsposition, der begrænses til retfædige, rimelige og ikkediskriminerende adgangsregler
og om nødvendigt omfatter tvistbilæggelse. I henhold til bestemmelserne er der en række
strenge betingelser, der skal være opfyldt, for at et net kan anses for kun at være rettet til
engrosleddet, og det kan være særlig hensigtsmæssigt for lokale net med meget høj kapacitet,
som til trods herfor kan anses at få en stærk markedsposition fremover. Artikel 76 medfører
en tydeliggørelse af processen for frivillig adskillelse, hvilket øger retssikkerheden ved, at den
udbyder, der gennemgår en adskillelsesproces, indgår en række forpligtelser.
Endelig tydeliggøres det i artikel 78, hvilken rolle de nationale tilsynsmyndigheder skal
spille, når udbydere med en stærk markedsposition migrerer fra eksisterende til nye net (f.eks.
når de gamle kobbernet afvikles), som et middel til yderligere at støtte overgangen til nye net.
Ændringer i forbindelse med frekvensforvaltning:
Artikel 75 tydeliggør de generelle mål og principper, som skal vejlede medlemsstaterne, når
de forvalter frekvenser på nationalt plan, dvs. sammenhæng og proportionalitet i forbindelse
med tilladelsesprocedurerne, betydningen af at sikre en hensigtsmæssig dækning,
tidsaspekter, når frekvenser stilles til rådighed, forebyggelse af grænseoverskridende eller
skadelig interferens, indførelse af princippet om "use it or lose it" og fremme af fælles
frekvensbrug samt handel med frekvenser og frekvensleasing. Denne artikel indeholder også
bestemmelser om en ordning, der gør det muligt at tillade midlertidig alternativ anvendelse af
harmoniserede frekvenser på klart fastsatte betingelser.
Artikel 46 lægger større vægt på generelle tilladelser i modsætning til individuelle licenser
samt delt anvendelse af frekvenser i overensstemmelse med EU-retten for derved at sikre, at
de nationale myndigheder proaktivt udvikler de mest hensigtsmæssige tilladelsesmodeller i
forbindelse med udviklingen af 5G. Det tillægger desuden Kommissionen beføjelser til at
vedtage bindende foranstaltninger for at skabe sammenhæng mellem de forskellige typer af
tilladelsesordninger.
I artikel 47 fastsættes betingelserne i tilknytning til en generel tilladelse for radiofrekvenser
og retten til at anvende dem. Det fastsættes, at Kommissionen skal træffe en række
gennemførelsesforanstaltninger for at skabe sammenhæng med hensyn til bestemte
betingelser såsom kriterierne for at fastsætte og vurdere dækningsforpligtelserne, hvis
betydning øges som led i mere effektive frekvenser. Der lægges desuden vægt på forpligtelser
såsom deling af infrastruktur for at forbedre slutbrugernes konnektivitet i navnlig tyndt
befolkede områder.
Artikel 48-54 vedrører en række vigtige aspekter af frekvenstilladelserne med henblik på at
skabe større ensartethed i medlemsstaternes praksis, f.eks. i) licensers minimumsvarighed
(25 år), ii) en klar og enklere procedure for handel med frekvenser og frekvensleasing,
iii) objektive kriterier for en ensartet anvendelse på grundlag af principperne i
konkurrencereglerne for foranstaltninger, der skal fremme konkurrencen såsom
frekvenslofter, frekvensreservationer for nye aktører på markedet og adgangsforpligtelser i
engrosleddet, iv) foranstaltninger for at forbedre sammenhængen og forudsigeligheden, når
der tildeles individuelle rettigheder til brug af frekvenser og disse forlænges, og v) klarere
betingelser for begrænsning og inddragelse af eksisterende rettigheder, herunder ved brug af
"use it or lose it"-løsningen og en øget håndhævelsesmæssig rolle for de nationale
myndigheder. Disse artikler tillægger desuden Kommissionen beføjelse til at vedtage
foranstaltninger med henblik på at fastsætte fælles maksimumstidsfrister for tilladelse til at
DA 19 DA
bruge harmoniserede frekvenser i alle medlemsstater og koordinere de væsentligste elementer
i udvælgelsesprocesserne samt fastsætte kriterier for udformningen heraf.
Artikel 55 og 56 forenkler betingelserne for trådløs adgang for at klare den eksponentielt
stigende efterspørgsel efter konnektivitet og udrulning og udbud af adgang til trådløse
adgangspunkter med lav effekt (små celler) for at mindske omkostningerne ved at udbygge
meget tætte net.
Artikel 28 fastsætter en forpligtelse til at sikre en koordinering mellem medlemsstaterne for
at løse grænseoverskridende interferensproblemer med inddragelse af frekvenspolitikgruppen
og kombineret med gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen til at vedtage bindende
foranstaltninger med henblik på at løse grænseoverskridende tvister, idet der tages størst
mulig hensyn til frekvenspolitikgruppens rådgivning.
Forslaget giver de nationale tilsynsmyndigheder beføjelser, hvad angår markedsmæssige og
økonomiske reguleringsaspekter af frekvenstildelingen for elektroniske
kommunikationstjenester. De får endvidere beføjelser til at beslutte at indføre ekstraordinære
foranstaltninger vedrørende net-/frekvensdeling og national roaming med henblik på at dække
områder uden konnektivitet. De nationale tilsynsmyndigheder skal basere deres
foranstaltninger på dette område på en forsvarlig økonomisk og konkurrencemæssig analyse
af markederne. For at sikre en ensartet anvendelse på tværs af EU af betingelserne for
frekvenstildeling, hvilket har indvirkning på de økonomiske, markedsmæssige og
konkurrencemæssige forhold og derved den måde, hvorpå markedet fungerer, indføres der i
artikel 35 en peer review-ordning for BEREC med henblik på at se nærmere på de
markedsmæssige og økonomiske reguleringsaspekter af nationale forslag til frekvenstildeling.
BEREC skal desuden afgive ikkebindende udtalelser.
Artikel 37 indfører en ramme for medlemsstaterne for at lette de frivillige
tildelingsprocedurer, der dækker EU eller flere lande.
Ændringer af forsyningspligtordningen:
Forslaget sigter mod at modernisere forsyningspligtordningen ved at afskaffe den
obligatoriske medtagelse på EU-plan af eksisterende tjenester (offentlige betalingstelefoner,
omfattende nummerfortegnelser og nummeroplysningstjenester) fra anvendelsesområdet og
fokusere på de grundlæggende forsyningspligtbredbånd, som kunne defineres under
henvisning til en dynamisk basisliste over onlinetjenester, der kan anvendes via en
bredbåndsforbindelse. Medlemsstaternes foranstaltninger bør fokusere på adgangen til
konnektivitet til en rimelig pris snarere end udbygningen af net, da der findes bedre redskaber
hertil.
Det skal sikres, at forsyningspligtydelserne kan leveres til en rimelig pris på mindst et fast
sted, men medlemsstaterne vil få den nødvendige fleksibilitet til at udvide bestræbelserne for
at sikre rimelige priser til også at omfatte mobile tjenester for de dårligst stillede brugere.
I artikel 79 pålægges medlemsstaterne en forpligtelse til at sikre adgang til en rimelig pris for
alle slutbrugere af funktionel internetadgang via bredbånd og talekommunikationstjenester på
mindst et fast sted. For at sikre rimelige priser giver artikel 80 medlemsstaterne beføjelser til
at kræve, at udbyderne har særlige takstmuligheder for slutbrugere med en lav indkomst eller
særlige sociale behov og/eller at yde disse slutbrugere direkte støtte. Der fastsættes desuden
bestemmelse om ret til at indgå aftaler med forbrugere, der nyder godt af særlige
forsyningspligttakster.
Medlemsstaternes foranstaltninger bør fokusere på at sikre en rimelig pris for internetadgang
snarere end udbygningen af net, men i henhold til artikel 81 har en medlemsstat ret til at
DA 20 DA
medtage leveringen af internetadgang på et fast sted (adgang) i anvendelsesområdet, hvis den
påviser, at der ikke kunne sikres en sådan adgang på normale kommercielle vilkår eller
gennem andre politiske redskaber, den har til rådighed.
I erkendelse af behovet for fleksibilitet for at håndtere de forskellige nationale forhold har
medlemsstaterne i henhold til artikel 82 fortsat ret til på nationalt plan at fastsætte
bestemmelser om tjenester, der på nuværende tidspunkt er omfattet af EU's forsyningspligt
såsom betalingstelefoner, nummerfortegnelser og nummeroplysningstjenester, hvis det
behørigt påvises, at der behov herfor, forudsat at de tilpasser finansieringsordningen også.
I artikel 85 fastsættes det, at forsyningspligten skal finansieres over det almindelige budget
og ikke længere via sektorspecifik finansiering.
Ændringer af reglerne vedrørende tjenester og beskyttelse af slutbrugerne:
For at afspejle markedsudviklingen og udviklingen i lovgivningen de senere år og det fortsatte
behov for sektorspecifikke regler omdefineres begrebet "elektroniske
kommunikationstjenester" i artikel 2, stk. 4. De omfatter tre typer tjenester:
i) internetadgangstjenester, ii) interpersonelle kommunikationstjenester, der omfatter to
underkategorier: en, der er nummerbaseret, og en, der er nummeruafhængig, og iii) tjenester,
der udelukkende eller overvejende består i overføring af signaler såsom
transmissionstjenester, der anvendes til kommunikation mellem maskiner og radio- og tv-
spredning. Mange af bestemmelserne om slutbrugere finder kun anvendelse på
internetadgangstjenester og nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester.
Nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester vil kun være omfattet af
forpligtelser, hvis forvaltningspolitiske interesser kræver, at der anvendes specifikke
reguleringsmæssige forpligtelser på alle typer interpersonelle kommunikationstjenester,
uanset om de anvender numre eller ej. Dette vedrører navnlig de sikkerhedsmæssige
bestemmelser (artikel 40). I tilfælde af en reel trussel mod end-to-end-konnektiviteten eller
en effektiv adgang til beredskabstjenester kan Kommissionen desuden kortlægge behovet for
foranstaltninger for at sikre interoperabiliteten, f.eks. ved at iværksætte en
standardiseringsprocedure. De nationale tilsynsmyndigheder kan om nødvendigt indføre
sådanne standarder (artikel 59).
Forslaget mindsker den reguleringsmæssige byrde ved at ophæve de reguleringsmæssige
forpligtelser, der ikke længere er behov for, eller som på hensigtsmæssig vis er omfattet af
den almindelige forbrugerbeskyttelseslovgivning. Et vigtigt eksempel herpå er ophævelsen af
de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser til at indføre detailprisregulering for udbydere
med en stærk markedsposition (ophævelse af artikel 17 i forsyningspligtdirektivet).
Derudover er visse bestemmelser om aftaler, gennemsigtighed, lige adgang for handicappede
brugere, nummeroplysningstjenester og interoperabiliteten for digitalt tv-udstyr blevet
strømlinet og er delvis udgået, fordi de overlappede de generelle regler eller på anden måde
var overflødige (artikel 95-98 og artikel 103-105).
Et begrænset antal nye bestemmelser har til formål at klare nye udfordringer, f.eks. at gøre
aftaler lettere at læse ved hjælp af en kort sammenfatning af de vigtigste aftaleoplysninger,
give adgang til redskaber til at kontrollere forbruget for at informere slutbrugerne om deres
nuværende kommunikationsforbrug, sikre bedre bestemmelser om redskaber til at
sammenligne pris og kvalitet, regler for skift af udbyder med henblik på det hurtigt stigende
antal pakkerløsninger for at undgå en fastlåsningseffekt (vigtige sektorspecifikke
bestemmelser såsom maksimal varighed af aftaler og ret til at opsige aftalen vil finde
anvendelse på hele pakkeløsningen) og en bestemmelse, der forbyder forskelsbehandling på
grundlag af nationalitet eller bopælsland (artikel 92, 95, 96, 98 og 100).
DA 21 DA
Der findes en generel maksimumsperiode for aftaler på 2 år, men længerevarende særskilte
aftaler med slutbrugerne er tilladt som et middel til at lette tilbagebetalingen af bidragene til
etableringen af den fysiske forbindelse og til støtte for udbygningen af nettet gennem
afdragsbaserede bidrag til kapitalomkostningerne til nettet.
Ændringer af bestemmelserne om nummerressourcer:
For at løse konkurrenceproblemerne på markedet for kommunikation mellem maskiner (især
fastlåsningen til en bestemt udbyder) giver forslaget de nationale tilsynsmyndigheder ret til at
tildele numre til andre virksomheder end udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester, uden at det dog kræves, at de gør det (artikel 88). I samme artikel kræves det også,
at de nationale tilsynsmyndigheder fastsætter et bestemt antal ressourcer til ekstraterritorial
anvendelse af nationale numre inden for EU som et middel til at dække det stigende behov for
ekstraterritorial brug af nummerressourcer til navnlig applikationer til kommunikation mellem
maskiner.
Hvad angår reglerne om harmoniserede numre for tjenester af samfundsmæssig værdi,
fokuseres der fortsat på en effektiv gennemførelse af hotlinenummeret for efterlyste børn
(artikel 90), mens den overordnede ramme for 116-nummerserien fortsat er baseret på
Kommissionens beslutning 2007/116/EF. Som følge af den manglende efterspørgsel de senere
år i det europæiske telefonnummerområde er denne bestemmelse udgået (artikel 27 i
forsyningspligtdirektivet).
Ændringer af bestemmelser om alarmkommunikationer:
Der sikres retssikkerhed vedrørende adgangen til beredskabstjenester via alle
nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester. De foreslåede bestemmelser
erstatter Kommissionens mandat til at indføre tekniske gennemførelsesforanstaltninger via
dens beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for sikre en effektiv adgang til det fælles
europæiske alarmnummer 112, når det drejer sig om det sted, samtalen kommer fra,
omdirigering af samtalen til alarmcentraler og samme adgang for handicappede slutbrugere i
hele EU. Denne tilgang sikrer indførelsen af tekniske løsninger på tværs af grænserne med
hensyn til alarmkommunikationer og deres funktion (artikel 102).
Ændringer af bestemmelserne om forvaltningspraksis:
Artikel 5, 6 og 8 styrker den rolle, de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder spiller, idet
der fastsættes et minimumssæt beføjelser til disse myndigheder på tværs af EU, og kravet til
deres uafhængighed øges, ved at der fastsættelse bestemmelser om kriterier for deres
udpegelse og deres rapporteringsforpligtelser.
Med artikel 12 indføres der visse ændringer, hvad angår proceduren for generelle tilladelser.
Udbyderne skal indgive anmeldelser til BEREC, som skal fungere som et fælles kontaktpunkt
for fremsendelse af anmeldelserne til de relevante nationale tilsynsmyndigheder. BEREC skal
oprette et register på EU-plan.
Artikel 27 indeholder bestemmelser om en procedure for bilæggelse af grænseoverskridende
tvister mellem udbydere og styrkelse af BEREC's rolle, idet de nationale tilsynsmyndigheder
får pligt til at rådføre sig med BEREC.
DA 22 DA
Artikel 33 indeholder bestemmelser om et "system med dobbeltlås" i de tilfælde, hvor
BEREC og Kommissionen er enige i deres holdning til et forslag til afhjælpende
foranstaltninger fra de nationale tilsynsmyndigheder, som anmeldes til Kommissionen og
BEREC i medfør af artikel 32. I sådanne tilfælde kan Kommissionen kræve, at
tilsynsmyndighederne ændrer eller trækker deres forslag til foranstaltninger tilbage og om
nødvendigt genanmelder markedsanalysen.
DA 23 DA
2002/19/EF (tilpasset)
2016/0288 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende
faciliteter (adgangsdirektivet) ⌦ om en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation ⌫
(Omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ⌦ om Den
Europæiske Unions funktionsmåde ⌫ , særlig artikel 95 ⌦ 114 ⌫,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg12
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget13
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF14
, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/20/EF15
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF16
, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF17
er blevet ændret væsentligt. Da
12
EUT C xx af xx, s. xx.
13
EUT C xx af xx, s. xx.
14
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik
mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT L 108 af
24.4.2002, s. 7).
15
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21).
16
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser
for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).
17
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og
brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester
(forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51).
EFT L 192 af 24.7.1990, s. 1. Direktivet er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/51/EF (EFT L 295 af 29.10.1997, s. 23).
DA 24 DA
der skal foretages yderligere ændringer i disse direktiver, bør de af klarhedshensyn
omarbejdes.
2002/21/EF betragtning 1
(tilpasset)
Med det hidtidige regelsæt for telekommunikation er det lykkedes at skabe gode vilkår for
reel konkurrence i telesektoren i overgangsfasen fra monopolmarked til et marked med fuld
konkurrence.
2002/21/EF betragtning 2
(tilpasset)
Den 10. november 1999 forelagde Kommissionen en meddelelse for Europa-Parlamentet,
Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fastlæggelse af nye
rammebestemmelser for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og tilhørende tjenester —
Revurdering af kommunikationslovgivningen i 1999. I denne meddelelse tog Kommissionen
det eksisterende regelsæt for telekommunikation op til fornyet overvejelse i
overensstemmelse med kravet i artikel 8 i Rådets direktiv 90/387/EØF af 28. juni 1990 om
oprettelse af det indre marked for teletjenester ved gennemførelse af tilrådighedsstillelse af
åbne net18
. Kommissionen fremlagde desuden en række generelle forslag til nye
rammebestemmelser for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og tilhørende tjenester til
offentlig høring.
2002/21/EF betragtning 3
(tilpasset)
Den 26. april 2000 forelagde Kommissionen en meddelelse for Europa-Parlamentet, Rådet,
Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om resultaterne af den offentlige
høring om 1999-revurderingen af kommunikationslovgivningen og vejledende principper for
de nye rammebestemmelser. Meddelelsen sammenfattede den offentlig høring og opstillede
en række centrale principper for udarbejdelsen af nye rammebestemmelser for elektronisk
kommunikationsinfrastruktur og tilhørende tjenester.
2002/21/EF betragtning 4
(tilpasset)
Det Europæiske Råd fremhævede på mødet den 23.-24. marts 2000 i Lissabon vækst-,
konkurrenceevne- og beskæftigelsespotentialet i overgang til en digital videnbaseret økonomi.
Det understregede ikke mindst, hvor vigtigt det er for Europas erhvervsliv og borgere at have
adgang til billig kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse og til et bredt udvalg af
tjenester.
18
EFT L 192 af 24.7.1990, s. 1. Direktivet er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/51/EF (EFT L 295 af 29.10.1997, s. 23).
DA 25 DA
2009/136/EF betragtning 1
(tilpasset)
ny
(2) Det nuværende regelsæt for elektronisk kommunikation udgøres af
⌦ Kommissionen skal jævnligt tage de ⌫ fem direktiver ⌦, der indgår i det
nuværende regelsæt for elektronisk kommunikation ⌫ (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem
elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet)19
,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet)20
, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles
rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(rammedirektivet)21
, direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet)22
og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF(direktivet om databeskyttelse inden for
elektronisk kommunikation)23
(samlet benævnt »rammedirektivet og
særdirektiverne«)), som Kommissionen jævnligt skal tage tage op til fornyet
vurdering, navnlig for at afgøre, om den teknologiske og markedsmæssige udvikling
giver grund til ændringer 24
 .
ny
(3) I strategien for det digitale indre marked bebudede Kommissionen, at den i revisionen
af regelsættet for telekommunikation navnlig ville lægge vægt på foranstaltninger, der
tager sigte på at skabe incitamenter til investering i højhastighedsbredbånd, opnå en
sammenhængende tilgang til frekvenspolitik og frekvensforvaltning, skabe de rette
betingelser for et reelt indre marked ved at takle opsplitningen i reguleringen, sikre
lige vilkår for alle markedsdeltagere og ensartet anvendelse af reglerne samt etablere
mere effektive institutionelle rammer for reguleringen.
(4) Dette direktiv er et led i en indsats, der går ud på at sikre en mere målrettet regulering
og omfatter fire af direktiverne (rammedirektivet, tilladelsesdirektivet,
adgangsdirektivet og forsyningspligtdirektivet) og en forordning (BEREC-
19
EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7.
20
EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21.
21
EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.
22
EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51.
23
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
(direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
24
Unionens regelsæt for elektronisk kommunikation omfatter også Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 531/2012 af 13. juni 2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i
Unionen (EUT L 172 af 30.6.2012, s. 10), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120
af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af
direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige
mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering
af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (EUT L 155 af 23.5.2014, s. 1) samt en række
beslutninger og afgørelser truffet af medlovgiverne og Kommissionen.
DA 26 DA
forordningen25
). Hvert af de nugældende direktiver indeholder foranstaltninger, der
gælder for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og elektroniske
kommunikationstjenester, i overensstemmelse med baggrunden for lovgivningen i en
sektor, hvor virksomhederne traditionelt har været vertikalt integrerede, dvs. aktive
inden for udbud af både net og tjenester. Revisionen er en anledning til at omarbejde
de fire direktiver for at forenkle den nuværende struktur og gøre regelsættet mere
sammenhængende og lettilgængeligt i overensstemmelse med målene for REFIT-
initiativet. Den giver også mulighed for at tilpasse strukturen til den nye
markedssituation, hvor udbud af kommunikationstjenester ikke længere nødvendigvis
er knyttet sammen med udbud af et net. Som fastsat i den interinstitutionelle aftale af
28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter består
omarbejdning i, at der vedtages en ny retsakt, der i én og samme tekst samler både de
indholdsmæssige ændringer, der foretages i en tidligere retsakt, og de uændrede
bestemmelser i denne retsakt. Et forslag til omarbejdning vedrører de
indholdsmæssige ændringer, der foretages i en tidligere retsakt, og subsidiært omfatter
det en kodifikation af disse ændringer med de uændrede bestemmelser i den tidligere
retsakt.
2002/20/EF betragtning 3
(tilpasset)
(5) Formålet med d Dette direktiv er at ⌦ bør ⌫ skabe en retlig ramme for at sikre frit
udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, således at disse kun er
underlagt de vilkår, der er fastsat i dette direktiv, og begrænsningerne i
overensstemmelse med traktatens artikel 46 ⌦ 52 ⌫ , stk. 1, navnlig foranstaltninger
vedrørende den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed.
2002/21/EF betragtning 7
(tilpasset)
ny
(6) Bestemmelserne i nærværende direktiv og særdirektiverne er med forbehold af
indskrænker ikke de enkelte medlemsstaters mulighed for , under henvisning til de
hensyn, der er anført i artikel 87 og 45 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde,  at træffe nødvendige foranstaltninger til sikring af deres væsentlige
sikkerhedsinteresser, beskyttelse af ordre public den offentlige orden , den offentlige
sædelighed og den offentlige sikkerhed samt til skabelse af de rette betingelser for
efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger
2002/21/EF betragtning 5
(tilpasset)
ny
(7) Konvergensen mellem tele-, medie- og IT-sektoren betyder, at alle transmissionsnet
elektroniske kommunikationsnet  og -tjenester ⌦ så vidt muligt ⌫ bør være
25
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
(BEREC) og dens støttekontor (EUT L 337 af 18.12.2009, s. 1).
DA 27 DA
omfattet af ⌦ en samlet europæisk kodeks for elektronisk kommunikation, der
indføres ved et enkelt direktiv, idet der dog kan være områder, for hvilke det er bedre
at fastsætte umiddelbart gældende regler i form af forordninger ⌫fælles
rammebestemmelser. Disse rammebestemmelser består af nærværende direktiv og fire
særdirektiver: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002
om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet)26
,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og
samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter
(adgangsdirektivet)27
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts
2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)28
og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren29
(i det
følgende benævnt »særdirektiverne«). Det er nødvendigt at adskille regulering af
transmission elektroniske kommunikationsnet og -tjenester  fra regulering af
indhold. De nye rammebestemmelser ⌦ Denne kodeks ⌫omfatter derfor ikke
indholdet i de tjenester, der leveres via elektroniske kommunikationsnet ved hjælp af
elektroniske kommunikationstjenester, f.eks. radio- og tv-udsendelsers indhold,
finansielle ydelser og visse informationssamfundsydelser, og berører således ikke
foranstaltninger, der i henhold til fællesskabslovgivningen ⌦ EU-retten ⌫ træffes på
fællesskabsniveau ⌦ EU-plan ⌫ eller på nationalt niveau for så vidt angår sådanne
tjenester med henblik på at fremme kulturel og sproglig mangfoldighed og varetage
forsvaret af mediepluralisme. Indholdet af tv-programmer er omfattet af Rådets
direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og
administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-
radiospredningsvirksomhed30
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU31
.
Audiovisuel politik og indholdsregulering sigter mod at opfylde mål af almen
interesse, som f.eks. ytringsfrihed, mediepluralisme, upartiskhed, kulturel og sproglig
mangfoldighed, social inklusion, forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af
mindreårige.  Adskillelsen mellem regulering af transmission elektronisk
kommunikation  og regulering af indhold hindrer ikke, at der tages hensyn til den
forbindelse, der er mellem de to områder, navnlig med henblik på at garantere
mediepluralisme, kulturel mangfoldighed og forbrugerbeskyttelse.
2002/21/EF betragtning 8
ny
(8) Dette direktiv omfatter forbrugerudstyr til digital-tv, men ikke udstyr, der er omfattet
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og
26
Se side 21 i dette EFT.
27
Se side 7 i dette EFT.
28
Se side 51 i dette EFT.
29
EFT L 24 af 30.1.1998, s. 1.
30
EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23. Direktivet er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/36/EF (EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60).
31
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og
administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om
audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
DA 28 DA
teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse32
berører ikke anvendelsen af direktiv 2014/53/EU på radioudstyr.
2009/140/EF betragtning 11
(tilpasset)
ny
(9) For at gøre det muligt for de nationale tilsynsmyndigheder at opfylde de mål, der er
opstillet i rammedirektivet og særdirektiverne ⌦ dette direktiv ⌫ , særlig om
gennemgående interoperabilitet, bør ⌦ direktivets ⌫ anvendelsesområdet for
rammedirektivet udvides til også at omfatte visse aspekter af radio- og
teleterminaludstyr som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF
af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af
udstyrets overensstemmelse33
⌦ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/53/EU34
⌫ , og forbrugerudstyr til digital-tv for at lette adgangen for
handicappede brugere brugere med handicap. Det er vigtigt, at myndighederne
tilskynder netoperatører og udstyrsfabrikanter til at samarbejde om at lette adgangen
til elektroniske kommunikationstjenester for brugere med handicap. Ikke-eksklusiv
anvendelse af radiofrekvenser med henblik på en brugers egenanvendelse af
radioterminaludstyr bør, skønt anvendelsen ikke har forbindelse med en økonomisk
aktivitet, også være omfattet af dette direktiv, så der sikres en koordineret
fremgangsmåde for så vidt angår tilladelsesordninger. 
2002/21/EF betragtning 6
(tilpasset)
Audiovisuel politik og indholdsregulering er midler til opfyldelsen af mål af almen interesse,
som f.eks. ytringsfrihed, mediepluralisme, upartiskhed, kulturel og sproglig mangfoldighed,
social inddragelse, forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af mindreårige. I Kommissionens
meddelelse om principper og retningslinjer for Fællesskabets audiovisuelle politik i den
digitale tidsalder og i Rådets konklusioner af 6. juni 2000, hvori Rådet bifalder
Kommissionens meddelelse, opregnes de hovedforanstaltninger, som Fællesskabet må træffe
for at implementere sin politik på det audiovisuelle område.
2002/22/EF betragtning 50
(tilpasset)
(10) Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at en medlemsstat træffer
forholdsregler, som er begrundet i traktatens artikel 30 og 46, navnlig i hensynet til
den offentlige sikkerhed, den offentlige orden og den offentlige sædelighed.
32
EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.
33
EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.
34
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv
1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62).
DA 29 DA
2002/21/EF betragtning 9
(tilpasset)
Informationssamfundstjenester er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester,
navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktiv om elektronisk handel)35
.
2002/21/EF betragtning 10
(tilpasset)
ny
(11) I definitionen af informationssamfundets tjenester i artikel 1 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn
til tekniske standarder og forskrifter og regler for informationssamfundets tjenester36
indgår en bred vifte af økonomiske online-aktiviteter: De fleste af disse aktiviteter er
ikke omfattet af nærværende direktiv, da de ikke udelukkende eller overvejende består
i overføring af signaler via elektroniske kommunikationsnet. Visse elektroniske
kommunikationstjenester kunne også falde ind under definitionen af "tjeneste i
informationssamfundet" i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester. Disse elektroniske
kommunikationstjenester er også omfattet af de bestemmelser, der gælder for
"tjenester i informationssamfundet", for så vidt som der ikke er fastsat mere specifikke
bestemmelser for de elektroniske kommunikationstjenester i dette direktiv eller andre
EU-retsakter.  ⌦ Elektroniske kommunikationstjenester som f.eks. ⌫
Taletelefonitaletelefonitjenester,, beskedtjenester  og elektroniske posttjenester er
⌦ dog ⌫ omfattet af nærværende direktiv. En og samme virksomhed, for eksempel
en Iinternet-udbyder, kan tilbyde både elektronisk kommunikation, som f.eks. adgang
til Internettet, og tjenester, som ikke er omfattet af nærværende direktiv, f.eks. levering
af webbaseret , ikke-kommunikationsrelateret  indhold.
2002/20/EF betragtning 20
(12) Samme virksomhed, for eksempel en kabeloperatør, kan både tilbyde en elektronisk
kommunikationstjeneste, såsom levering overføring af tv-signaler, og tjenester, der
ikke omhandles af dette direktiv, såsom kommercialisering af et tilbud om
indholdsbaseret radio- eller tv-spredningsvirksomhed, og derfor kan virksomheden
pålægges yderligere forpligtelser i forbindelse med dens aktivitet som udbyder eller
distributør af radio- eller tv-spredningsvirksomhed i medfør af bestemmelser, der ikke
indeholdes i dette direktiv, med forbehold af de i bilaget I til dette direktiv indeholdte
vilkår.
35
EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
36
EFT L 204 af 30.1.1998, s. 37. Direktivet er ændret ved direktiv 98/48/EF (EFT L 217 af 5.8.1998, s.
18).
DA 30 DA
ny
(13) Regelsættet bør omfatte brugen af radiofrekvenser til alle elektroniske
kommunikationsnet, også den voksende egenanvendelse af radiofrekvenser, som ikke
nødvendigvis er et led i en bestemt økonomisk aktivitet, til nye typer net, der
udelukkende består af autonome systemer af mobilt radioudstyr, der er trådløst
forbundet uden nogen central styring eller centraliseret netoperatør. I den femte
generation af mobilkommunikation, der er undervejs, vil der sandsynligvis navnlig
udvikle sig sådanne net uden for bygninger og på vejene, til brug i forbindelse med
transport, energi, forskning og udvikling, e-sundhed, civilbeskyttelse og
katastrofehjælp, tingenes internet, kommunikation mellem maskiner og netforbundne
biler. Derfor bør medlemsstaterne, hvis de på grundlag af artikel 7 i direktiv
2014/53/EU indfører yderligere nationale krav til ibrugtagning og/eller anvendelse af
sådant radioudstyr for at sikre en reel og effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne
og undgå skadelig interferens, tage hensyn til principperne for det indre marked.
(14) Kravene til de elektroniske kommunikationsnets ydeevne er konstant stigende. Mens
der tidligere især blev lagt vægt på at stille større båndbredde til rådighed, både i
almindelighed og for den enkelte bruger, får andre parametre som f.eks. latenstid,
disponibilitet og pålidelighed stadig større betydning. Derfor anlægges der i dag
optiske fibernet længere og længere ud til brugerne, og fremtidige "net med meget høj
kapacitet" skal have en præstationsparametre svarende til et net baseret på optiske
fiberelementer, der som minimum dækker strækningen frem til fordeleren på
betjeningsstedet. For en fast forbindelse betyder dette en netpræstation svarende til,
hvad der kan opnås med en optisk fiberforbindelse frem til et flerfamiliehus, betragtet
som betjeningsstedet, og for en mobilforbindelse betyder det en netpræstation
svarende til, hvad der kan opnås med en optisk fiberforbindelse frem til basisstationen,
betragtet som betjeningsstedet. Variationer i slutbrugernes oplevelse, som skyldes de
forskellige egenskaber ved de medier, hvormed nettet i sidste ende etablerer
forbindelse med nettermineringspunktet, bør ikke tages i betragtning med henblik på at
fastslå, hvorvidt et trådløst net kan anses for at levere en tilsvarende netpræstation. I
overensstemmelse med princippet om teknologisk neutralitet bør andre teknologier og
transmissionsmedier ikke udelukkes, hvis de er sammenlignelige med dette
referencescenarie for så vidt angår ydeevne. Etableringen af sådanne "net med meget
høj kapacitet" vil yderligere øge nettenes ydeevne og bane vejen for udrulning af
fremtidige generationer af mobilnet baseret på forbedrede radiogrænseflader og en
tættere netarkitektur.
2009/136/EF betragtning 13
(tilpasset)
ny
(15) Der er behov for at tilpasse nogle af definitionerne af hensyn til princippet om
teknologineutralitet og for at holde trit med teknologiudviklingen. Den teknologiske
og markedsmæssige udvikling har medført, at nettene er gået over til IP-teknologi
("Internet Protocol"), og at slutbrugerne har fået mulighed for at vælge mellem flere
konkurrerende udbydere af taletelefoni. Derfor bør udtrykket "offentligt tilgængelig
telefonitjeneste", der udelukkende er anvendt i direktiv 2002/22/EF og i vid
udstrækning opfattes som en henvisning til de traditionelle analoge telefonitjenester,
erstattes af det mere tidssvarende og teknologisk neutrale udtryk
DA 31 DA
"talekommunikation".  Navnlig bør bBetingelserne for udbuddet af en tjeneste bør
adskilles fra de egentlige definitoriske elementer i en offentligt tilgængelig
telefonitjeneste, ⌦ talekommunikationstjeneste ⌫ dvs. en elektronisk
kommunikationstjeneste, der giver offentligheden mulighed for at foretage og modtage
indenlandske eller indenlandske og/eller internationale opkald direkte eller indirekte
ved hjælp af et eller flere numre i en national eller international telefonnummerplan,
uanset om en sådan tjeneste er baseret på kredsløbskoblet eller pakkekoblet teknologi.
Det ligger i en sådan tjenestes natur, at den går begge veje og giver begge parter
mulighed for at kommunikere. En tjeneste, der ikke opfylder disse betingelser, f.eks.
en "klik-selv"-funktion på en et kundeservicewebsidested, er ikke en
⌦ talekommunikationstjeneste ⌫ offentligt tilgængelig telefonitjeneste. Offentligt
tilgængelige telefonitjenester ⌦ Talekommunikationstjenester ⌫ omfatter også
kommunikationsmidler specifikt beregnet til handicappede slutbrugere med handicap,
som gør brug af tekstrelæ eller totale konversationstjenester.
ny
(16) De tjenester, der anvendes til kommunikationsformål, og de tekniske midler til
leveringen heraf har udviklet sig betydeligt. I stedet for traditionelle
taletelefonitjenester, tekstbeskeder (SMS) og elektroniske posttjenester anvender
slutbrugerne i stigende grad funktionelt tilsvarende onlinetjenester som f.eks.
internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-posttjenester. For at sikre, at
slutbrugerne beskyttes effektivt og på samme måde, når de benytter funktionelt
ækvivalente tjenester, bør en fremtidsorienteret definition af elektroniske
kommunikationstjenester ikke baseres på rent tekniske parametre, men snarere bygge
på en funktionel tilgang. Reguleringen bør have en passende rækkevidde for at opfylde
sine almennyttige mål. Mens "overføring af signaler" fortsat er et vigtigt parameter,
når det fastslås, hvilke tjenester der er omfattet af dette direktiv, bør definitionen også
omfatte andre tjenester, som muliggør kommunikation. Fra en slutbrugers synspunkt
er det ikke relevant, om en udbyder overfører signalerne selv, eller om
kommunikationen leveres via en internetadgangstjeneste. Den ændrede definition af
elektronisk kommunikationstjeneste bør derfor omfatte tre typer tjenester, der delvis
kan overlappe hinanden, nemlig internetadgangstjenester som defineret i artikel 2,
stk. 2, i forordning (EU) 2015/2120, interpersonelle kommunikationstjenester som
defineret i dette direktiv, og tjenester, der udelukkende eller hovedsagelig består i
overføring af signaler. Definitionen af elektronisk kommunikationstjeneste bør fjerne
de tvetydigheder, der er konstateret i gennemførelsen af den tidligere definition, og
muliggøre en nøje afpasset anvendelse, bestemmelse for bestemmelse, af de specifikke
rettigheder og forpligtelser i regelsættet på de forskellige typer tjenester. Behandlingen
af personoplysninger i forbindelse med elektroniske kommunikationstjenester skal,
uanset om den sker mod betaling eller ej, være i overensstemmelse med direktiv
95/46/EF, der vil blive erstattet af forordning (EU) nr. 2016/679 (den generelle
forordning om databeskyttelse) den 25. maj 201837
.
(17) For at falde ind under definitionen af elektronisk kommunikationstjeneste skal en
tjeneste normalt ydes mod betaling. I den digitale økonomi anser markedsdeltagerne i
37
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1.
DA 32 DA
stigende grad oplysninger om brugerne for at have monetær værdi. Elektroniske
kommunikationstjenester leveres ofte med andet end penge som modydelse, f.eks.
adgang til personoplysninger eller andre oplysninger. Begrebet betaling bør derfor
omfatte situationer, hvor leverandøren af en tjeneste anmoder slutbrugeren om
personoplysninger som f.eks. navn, e-postadresse eller andre oplysninger, og
slutbrugeren aktivt afgiver sådanne oplysninger direkte eller indirekte til leverandøren.
Det bør også omfatte situationer, hvor leverandøren indsamler oplysninger, uden at
slutbrugeren aktivt afgiver disse, herunder personoplysninger, f.eks. IP-adresse eller
andre automatisk genererede oplysninger som f.eks. oplysninger, der indsamles og
overføres af en cookie. I overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols
retspraksis vedrørende artikel 57 i TEUF38
er der også tale om betaling i traktatens
forstand, selv om tjenesteleverandøren ikke modtager betaling af modtageren af
tjenesteydelsen, men i stedet af tredjemand. Begrebet betaling bør derfor også omfatte
situationer, hvor slutbrugeren udsættes for reklamer som betingelse for at få adgang til
en tjeneste, og situationer, hvor tjenesteleverandøren omsætter personoplysninger, som
vedkommende har indsamlet, i penge.
(18) Interpersonelle kommunikationstjenester er tjenester, der muliggør kommunikation
mellem personer og interaktiv udveksling af oplysninger, og omfatter tjenester som
traditionelle taleopkald mellem to personer, men også alle former for e-post,
beskedtjenester og gruppechat. Interpersomnelle kommunikationstjenester omfatter
kun kommunikation mellem et afgrænset, dvs. ikke potentielt ubegrænset, antal
fysiske personer, der bestemmes af afsenderen af meddelelsen. Kommunikation, der
involverer juridiske personer, bør være omfattet af definitionen i de tilfælde, hvor
fysiske personer handler på vegne af disse juridiske personer eller er involveret på
mindst én side af kommunikationen. Interaktiv kommunikation indebærer, at tjenesten
giver modtageren af oplysningerne mulighed for at svare. Tjenester, der ikke opfylder
disse krav, såsom lineær spredning, video on demand, websteder, sociale netværk,
blogs eller udveksling af oplysninger mellem maskiner, bør ikke betragtes som
interpersonelle kommunikationstjenester. En tjeneste bør ikke betragtes som en
interpersonel kommunikationstjeneste, når tjenesten blot muliggør interpersonel og
interaktiv kommunikation som en støttefunktion, der er knyttet til en anden tjeneste,
og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden den primære tjeneste, og
hvis integration i den primære tjeneste ikke er et middel til at omgå anvendelsen af
reglerne for elektroniske kommunikationstjenester. Et eksempel på en sådan
undtagelse kunne i princippet være en kommunikationskanal i forbindelse med
onlinespil, alt afhængigt af egenskaberne ved tjenestens kommunikationsfunktion.
(19) Interpersonelle kommunikationstjenester, der anvender numre i en national eller
international telefonnummerplan, etablerer forbindelse til det offentlige (pakke- eller
kredsløbskoblede) telefonnet. Disse nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester omfatter både tjenester, der er tildelt slutbrugernumre med
henblik på at sikre end-to-end-forbindelse, og tjenester, der giver slutbrugere mulighed
for at få forbindelse til personer, der har fået tildelt sådanne numre. Den blotte
anvendelse af et nummer som et identifikationsmiddel bør ikke sidestilles med
anvendelse af et nummer til tilslutning til det offentlige telefonnet og bør derfor ikke i
sig selv betragtes som tilstrækkelig til, at en tjeneste betragtes som en nummerbaseret
interpersonel kommunikationstjeneste. Nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester bør kun være underlagt forpligtelser, hvis almenvellet
38
Sag C-352/85, Bond van Adverteerders m.fl. mod den nederlandske stat, EU:C:1988:196.
DA 33 DA
kræver, at der anvendes bestemte reguleringsmæssige forpligtelser for alle typer
interpersonelle kommunikationstjenester, uanset om de anvender numre til levering af
deres tjeneste eller ej. Det er rimeligt at behandle nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester anderledes, da de deltager i, og dermed også nyder godt af,
et offentligt garanteret interoperabelt system.
2002/22/EF betragtning 6
ny
(20) Et nettermineringspunkt (NTP) udgør i reguleringsøjemed en grænse mellem
rammebestemmelserne regelsættet for elektroniske kommunikationsnet og tjenester på
den ene side og reguleringen af telekommunikationsterminaludstyr på den anden. Det
er de nationale tilsynsmyndigheders ansvar at fastlægge NTP'ernes
nettermineringspunkternes placering, om nødvendigt på grundlag af et forslag fra de
relevante virksomheder. På baggrund af de nationale tilsynsmyndigheders praksis
og i betragtning af de mange forskellige nettopologier, både fast- og mobilnetbaserede,
bør Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk
Kommunikation ("BEREC") i tæt samarbejde med Kommissionen vedtage
retningslinjer for, hvordan nettermineringspunktet i overensstemmelse med dette
direktiv fastlægges i de forskellige konkrete tilfælde. 
ny
(21) Den tekniske udvikling gør det muligt for slutbrugerne at tilkalde beredskabstjenester,
ikke kun ved taleopkald, men også ved hjælp af andre interpersonelle
kommunikationstjenester. Begrebet alarmkommunikation bør derfor omfatte alle de
interpersonelle kommunikationstjenester, der gør det muligt at tilkalde
beredskabstjenester. Det bygger på begreber, der allerede er fastlagt i EU-
lovgivningen, nemlig "alarmcentral", "den mest passende alarmcentral"39
og
"beredskabstjeneste"40
.
2002/21/EF betragtning 16
(tilpasset)
ny
(22) De nationale tilsynsmyndigheders og andre kompetente myndigheders  tiltag bør
være baseret på et harmoniseret sæt af målsætninger og principper, og de bør, når det
er nødvendigt, koordinere deres tiltag med nationale tilsynsmyndighederne i andre
medlemsstater og med BEREC  , når de udfører deres opgaver i henhold til
nærværende rammebestemmelser regelsæt.
39
Begge defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/758 af 29. april 2015 om
typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system, der er baseret på 112-
tjenesten, og om ændring af direktiv 2007/46/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 77), og i Kommissionen
delegerede forordning (EU) nr. 305/2013 af 26. november 2012 om supplering af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2010/40/EU for så vidt angår harmoniseret tilrådighedsstillelse af et interoperabelt
EU-dækkende eCall-system (EUT L 91 af 3.4.2013, s. 1).
40
Som defineret i forordning (EU) nr. 305/2013.
DA 34 DA
2002/21/EF betragtning 17
(tilpasset)
ny
(23) De opgaver, som udføres af de nationale tilsyns kompetente  myndigheder i
henhold til dette direktiv og særdirektiverne, bidrager til gennemførelsen af mere
generelle politikker inden for områderne kultur, beskæftigelse, miljø, social
samhørighed samt by- og landsplanlægning.
ny
(24) Med henblik på at omsætte de politiske mål for strategien for det digitale indre marked
i regulering bør regelsættet ud over de eksisterende tre primære målsætninger om at
fremme konkurrence, det indre marked og slutbrugernes interesser forfølge et endnu et
mål, der vedrører konnektivitet og udtrykkes i resultater: udbredt adgang til og brug af
fast- og mobilnet med meget høj kapacitet for alle Unionens borgere og virksomheder
på grundlag af rimelige priser og valgmuligheder, muliggjort af reel og fair
konkurrence, effektive investeringer og åben innovation, effektiv udnyttelse af
frekvenser, fælles regler og forudsigelige reguleringstilgange på det indre marked samt
de nødvendige sektorspecifikke regler til beskyttelse af borgernes interesser. For
medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder
samt de interesserede parter betyder dette konnektivitetsmål på den ene side, at de skal
sigte mod udrulning af net med størst mulig kapacitet og tjenester, der er økonomisk
bæredygtige inden for et bestemt område, og på den anden side, at de skal tilstræbe
territorial samhørighed gennem konvergens for så vidt angår den kapacitet, der er til
rådighed i forskellige områder.
2002/21/EF betragtning 18
(tilpasset)
ny
(25) Kravet ⌦ Princippet ⌫ om, at medlemsstaterne bør anvende EU-retten på en
teknologineutral måde  skal sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder tager videst
muligt hensyn til, at regulering helst skal være teknologineutral, dvs. at den ⌦ en
national tilsynsmyndighed ⌫ eller anden kompetent myndighed  hverken må
påtvinger eller diskriminerer til fordel for brugen af en bestemt type teknologi,
udelukker ikke, at der, når det er berettiget for at nå målene for regelsættet , tages
rimelige skridt til at fremme visse specifikke tjenester, som for eksempel digital-tv,
som et middel til øget frekvenseffektivitet i udnyttelsen af frekvensressourcerne.
Endvidere udelukker det ikke, at der tages hensyn til, at visse transmissionsmedier
har fysiske egenskaber og arkitekturtræk, der kan være overlegne med hensyn til
tjenestekvalitet, kapacitet, vedligeholdelsesomkostninger, energieffektivitet,
forvaltningsmæssig fleksibilitet, pålidelighed, robusthed og skalerbarhed og i sidste
ende med hensyn til mediets præstationer, hvilket kan afspejles i de valg, der træffes
med henblik på forfølgelsen af de forskellige reguleringsmål. 
DA 35 DA
2009/140/EF betragtning 53
(26) Der bør tilskyndes til både reelle effektive investeringer og konkurrence, som går hånd
i hånd, således at økonomisk vækst, innovation og forbrugernes valgmuligheder øges.
2009/140/EF betragtning 54
(27) Konkurrencen fremmes bedst ved at sikre et økonomisk effektivt niveau for
investering i nye og eksisterende infrastrukturer, suppleret med regulering, hvor det
måtte være nødvendigt, for at opnå effektiv konkurrence i detailleddet. Et effektivt
infrastrukturbaseret konkurrenceniveau findes, når infrastrukturoverlapningen er af et
omfang, der betyder, at investorer kan forventes at opnå et rimeligt udbytte på
baggrund af fornuftige forventninger til udviklingen i markedsandele.
2009/140/EF betragtning 8
(tilpasset)
ny
(28) For at opfylde målene i Lissabondagsordenen er dDet er nødvendigt at skabe passende
incitamenter for til investering i nye højhastighedsnet med meget høj kapacitet  ,
der støtter innovationen i forbindelse med indholdsrige internettjenester og styrker
Den Europæiske Unions internationale konkurrenceevne. Sådanne net har et enormt
potentiale til at give forbrugerne og erhvervslivet i hele Den Europæiske Union
fordele. Det er derfor afgørende at fremme bæredygtige investeringer i udviklingen af
disse net, idet man fastholder konkurrencen og øger forbrugernes valgmuligheder
gennem forudsigelighed og sammenhæng i reguleringen.
2009/140/EF betragtning 5
(tilpasset)
(29) Målet er gradvis at mindske mængden af forhåndsregulerende sektorspecifikke
bestemmelser, efterhånden som konkurrencen på markederne udvikler sig, og i sidste
instans at lade den elektroniske kommunikation blive styret udelukkende gennem
konkurrencelovgivningen. Da markederne for elektronisk kommunikation har udvist
stærk konkurrencedynamik de seneste år, er det meget vigtigt, at forhåndsregulerede
forpligtelser kun benyttes, hvor der ikke er effektiv reel og bæredygtig holdbar
konkurrence ⌦ på de relevante detailmarkeder ⌫ .
ny
(30) Elektronisk kommunikation er ved at blive uundværlig for et stigende antal sektorer.
Tingenes internet er et eksempel på, hvordan overføring af radiosignaler, der er
grundlaget for elektronisk kommunikation, er i stadig udvikling og påvirker den
samfundsmæssige og forretningsmæssige virkelighed. For at vi kan drage størst mulig
fordel af denne udvikling, er det afgørende, at der i frekvensforvaltningen tages
hensyn til nye trådløse kommunikationsteknologier. Da andre teknologier og
applikationer, der anvender frekvenser, også er genstand for stigende efterspørgsel og
kan styrkes ved integration af eller kombination med elektronisk kommunikation, bør
DA 36 DA
frekvensforvaltningen, hvor det er hensigtsmæssigt, følge en tværsektoriel tilgang for
at sikre en mere effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne.
2009/140/EF betragtning 28
(tilpasset)
ny
(31) Selv om frekvensforvaltningen forbliver under medlemsstaternes kompetence, kan
sStrategisk planlægning, samordning koordinering og i givet fald harmonisering på
fællesskabsplan ⌦ EU-plan ⌫ kan medvirke til at sikre, at frekvensbrugerne får
fuldt udbytte af fordelene ved det indre marked, og at EU's ⌦ Unionens ⌫
interesser forsvares effektivt på globalt plan. Derfor bør ⌦ kan ⌫ der i nødvendigt
omfang opstilles lovgivningsmæssige flerårige radiofrekvenspolitikprogrammer,
hvoraf det første er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
243/2012/EU41
,  som fastlægger fastsætter de politiske retningslinjer og
målsætninger for den strategiske planlægning og harmonisering af brugen af
radiofrekvenser i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ . Disse politiske retningslinjer og
målsætninger kan indeholde henvisninger til den adgang til og den effektive udnyttelse
af radiofrekvenser, der er en forudsætning for etableringen af et funktionsdygtigt indre
marked, ⌦ i overensstemmelse med dette direktiv ⌫ , samt, hvor det er relevant,
henvisninger til harmonisering af procedurerne for tildeling af generelle tilladelser
eller individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser, hvor det måtte være nødvendigt
for at overvinde hindringer for det indre marked. Disse politiske retningslinjer og
målsætninger bør være i overensstemmelse med dette direktiv og særdirektiverne.
2009/140/EF betragtning 32
(tilpasset)
ny
(32) Den nuværende frekvensforvaltning og måden at fordele frekvenser på er generelt
baseret på administrative beslutninger, der ikke er tilstrækkeligt fleksible til at tage
højde for den teknologiske og økonomiske udvikling, særlig den hurtige udvikling
inden for trådløs teknologi og den stigende efterspørgsel efter
båndbredde. ⌦ Landegrænserne bliver i stigende irrelevante for, hvordan
frekvensressourcerne udnyttes optimalt.⌫ De uUrimelige forskelle mellem de
nationale politikker for forvaltning af frekvensressourcerne, herunder uberettigede
forskelle i vilkårene for adgang til og brug af radiofrekvenser, alt efter hvilken type
operatør der er tale om, kan  medfører øgede omkostninger og tabte
markedsmuligheder for frekvensbrugerne. og ⌦ Dette kan ⌫ forsinker innovationen
, begrænse investeringerne, mindske stordriftsfordelene for fabrikanter og
operatører samt skabe spændinger mellem rettighedshaverne og skævheder i priserne
på adgang til frekvenser. Samlet kan denne opsplitning føre til en forvridning af  til
skade for det indre marked, ⌦ og skade ⌫ forbrugerne og økonomien som helhed.
Desuden kan vilkårene for adgang til og brug af radiofrekvenser variere, alt efter
hvilken type operatør der er tale om, til trods for at de elektroniske ydelser, der leveres
af disse operatører i stigende grad overlapper hinanden; dette medfører spændinger
41
EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7.
DA 37 DA
mellem rettighedshaverne, skævheder i priserne på adgang til frekvenser og en mulig
forvridning af det indre marked.
2009/140/EF betragtning 33
(tilpasset)
Landegrænserne får stadig mindre betydning for, hvordan frekvensressourcerne udnyttes
bedst. En opsplittet forvaltning af adgang til frekvensrettigheder virker begrænsende for
investeringer og innovation og forhindrer operatører og udstyrsfabrikanter i at høste
stordriftsfordele; derved hæmmes udviklingen af et indre marked for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, der anvender radiofrekvenser.
2009/140/EF betragtning 30
(tilpasset)
(33) Bestemmelserne om frekvensforvaltning i dette direktiv bør være forenelige med
arbejdet i internationale og regionale organisationer, der beskæftiger sig med
radiofrekvensforvaltning, såsom Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU)
og Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT), for at sikre
en effektiv forvaltning og harmonisering af frekvensanvendelsen i hele Fællesskabet
⌦ Unionen ⌫ og mellem medlemsstaterne og andre medlemmer af ITU.
2002/21/EF betragtning 11
ny
(34) I overensstemmelse med princippet om adskillelse af regulerings- og driftsopgaver bør
medlemsstaterne, for at sikre de nationale tilsynsmyndigheders og andre
kompetente myndigheders  uvildige afgørelser, garantere disses uafhængighed.
Dette krav om uafhængighed berører hverken medlemsstaternes institutionelle
autonomi og forfatningsmæssige forpligtelser eller princippet om neutralitet i forhold
til de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne, jf. traktatens artikel 295. De
nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder  bør råde over
de nødvendige personale- og ekspertressourcer samt økonomiske midler til at udføre
deres opgaver.
ny
(35) Det er nødvendigt at opstille en liste over opgaver, som medlemsstaterne kun kan
pålægge organer, som de udpeger som nationale tilsynsmyndigheder, hvis politiske
uafhængighed og tilsynskapacitet er garanteret, i modsætning til andre
reguleringsopgaver, som de enten kan pålægge de nationale tilsynsmyndigheder eller
andre kompetente myndigheder. Når dette direktiv foreskriver, at en medlemsstat skal
tildele en opgave eller en beføjelse til en kompetent myndighed, kan medlemsstaten
derfor enten tildele opgaven til en national tilsynsmyndighed eller til en anden
kompetent myndighed.
DA 38 DA
2009/140/EF betragtning 13
(tilpasset)
ny
(36) De nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed bør styrkes, ⌦ blev styrket i
forbindelse med revisionen i 2009 ⌫ så de kan anvende regelsættet med for at sikre
større gennemslagskraft i anvendelsen af regelsættet, og så deres øge
tilsynsmyndighedernes autoritet og forudsigeligheden i deres afgørelser øges. Til dette
formål bør måtte det udtrykkelig fastsættes i national ret, at den nationale
tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for forhåndsregulering af markedet eller for
bilæggelse af tvister mellem virksomheder, i udførelsen af sine opgaver er beskyttet
mod indblanding udefra og politisk pres, der kan forhindre en uafhængig vurdering af
de sager, den skal behandle. En sådan påvirkning udefra gør en instans, der medvirker
i den nationale lovgivningsproces, uegnet til at fungere som tilsynsmyndighed under
regelsættet. Derfor bør måtte der på forhånd opstilles regler for, på hvilket grundlag
ledelsen for en national tilsynsmyndighed kan afskediges, så enhver rimelig tvivl om
tilsynsmyndighedens uafhængighed og upåvirkelighed over for eksterne faktorer
fjernes. For at undgå vilkårlige afskedigelser bør et medlem, der afskediges, have
ret til at anmode om, at de kompetente retsinstanser efterprøver, om der foreligger en
gyldig grund til afskedigelsen, jf. de grunde, der betragtes som gyldige i henhold til
dette direktiv. En sådan afskedigelse bør kun begrundes i medlemmets personlige eller
faglige kvalifikationer.  Det er vigtigt, at de nationale tilsynsmyndigheder, der er
ansvarlige for forhåndsregulering af markedet, har deres eget budget, der bl.a. sætter
dem i stand til at ansætte tilstrækkeligt med kvalificeret personale. Af hensyn til
åbenhed i forvaltningen bør dette budget hvert år offentliggøres. Inden for
rammerne af deres budget bør de nationale tilsynsmyndigheder kunne forvalte deres
personalemæssige og økonomiske ressourcer i fuld uafhængighed. For at sikre
upartiskhed bør medlemsstater, der stadig ejer eller kontrollerer virksomheder, som
gennem administrationsgebyrer bidrager til den nationale tilsynsmyndigheds eller
andre kompetente myndigheders budget, sikre, at der er effektiv strukturel adskillelse
mellem aktiviteterne i forbindelse med ejerskab eller kontrol og udøvelsen af kontrol
over budgettet. 
ny
(37) Det er nødvendigt yderligere at styrke de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed
for at sikre, at deres ledelse og medlemmer er upåvirkelige over for pres udefra, ved at
fastsætte mindstekrav til, hvilke kvalifikationer disse skal have for at kunne udnævnes,
og en minimumsvarighed for deres mandat. Desuden vil det afhjælpe risikoen for, at
tilsynsmyndighederne varetager interesser i sektoren ("regulatory capture"), sikre
kontinuitet og styrke uafhængigheden, hvis muligheden for at forlænge medlemmernes
mandat mere end én gang begrænses, og der stilles krav om en passende
rotationsordning for bestyrelsen og den øverste ledelse.
(38) De nationale tilsynsmyndigheder bør stå til ansvar for den måde, hvorpå de udfører
deres opgaver, og bør være forpligtet til at aflægge rapport herom. Denne forpligtelse
bør tage form af et krav om årlig rapportering snarere end ad hoc-anmodninger om
rapportering, der kan begrænse deres uafhængighed eller hindre dem i udførelsen af
DA 39 DA
deres opgaver, hvis kravene bliver urimeligt omfattende. Ifølge nyere retspraksis42
kan
vidtgående eller ubetingede rapporteringskrav indirekte påvirke en myndigheds
uafhængighed.
(39) Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen, hvilke organisationer der er udpeget
som nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder. For
myndigheder, der er ansvarlige for tildeling af anlægsrettigheder, kan
meddelelsespligten opfyldes ved at henvise til den centrale dokumentationstjeneste,
der er oprettet i henhold til artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/61/EU43
.
2002/20/EF betragtning 4
Dette direktiv omhandler tilladelse til alle elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
uanset om de udbydes til offentligheden eller ej. Dette er vigtigt for at sikre, at begge
kategorier af udbydere kan nyde godt af objektive, transparente, ikke-diskriminerende og
forholdsmæssigt afpassede rettigheder, vilkår og procedurer.
2002/20/EF betragtning 5
Dette direktiv gælder kun tildeling af rettigheder til at anvende radiofrekvenser, for så vidt
sådan anvendelse indebærer et udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som
normalt udbydes mod vederlag. Egen anvendelse af radioterminaludstyr, der er baseret på en
brugers ikke-eksklusive anvendelse af specifikke radiofrekvenser, og som ikke har
forbindelse med en økonomisk aktivitet, som f.eks. radioamatørers anvendelse af et
privatradiobånd, betragtes ikke som udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
og er derfor ikke omfattet af dette direktiv. En sådan anvendelse er omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr
samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse44
.
2002/20/EF betragtning 6
(tilpasset)
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig
beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester45
er der fastsat bestemmelser om
fri bevægelighed for adgangsstyringssystemer og for frit udbud af beskyttede tjenester baseret
på sådanne systemer. Tilladelser til sådanne systemer og tjenester behøver derfor ikke være
omfattet af dette direktiv.
2002/20/EF betragtning 7
(40) Der bør bruges et system, der er så lidt indgribende som muligt, for tilladelser til
udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med henblik på at fremme
42
Sag C-614/10, Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig, EU:C:2012:631.
43
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at
reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, EUT L 155
af 23.5.2014, s. 1.
44
EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.
45
EFT L 320 af 28.11.1998, s. 54.
DA 40 DA
udviklingen af nye elektroniske kommunikationstjenester og paneuropæiske
kommunikationsnet og -tjenester, og så tjenesteudbyderne og forbrugerne kan udnytte
enhedsmarkedets det indre markeds stordriftsfordele.
2002/20/EF betragtning 8
ny
(41) Disse målsætninger Fordelene ved det indre marked for tjenesteudbydere og
slutbrugere  kan opnås bedst virkeliggøres ved at anvende generelle tilladelser til
elektroniske kommunikationsnet og elektroniske kommunikationstjenester, bortset
fra nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester,  alle elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester uden at stille krav om udtrykkelige beslutninger eller
administrative afgørelser fra nationale tilsynsmyndigheder, og ved at begrænse
eventuelle procedurekrav til kun at omfatte en deklaratorisk  anmeldelse. Hvis
medlemsstaterne stiller krav om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester skal indgive anmeldelse, når de påbegynder deres aktiviteter, bør denne
anmeldelse indgives til BEREC, der fungerer som fælles kontaktpunkt. Anmeldelsen
bør ikke indebære administrationsomkostninger for udbyderne, og
anmeldelsesformularen kan eventuelt stilles til rådighed via et link på de nationale
tilsynsmyndigheders websted. BEREC bør i god tid videresende anmeldelserne til de
nationale tilsynsmyndigheder i alle de medlemsstater, hvor udbyderne har til hensigt at
udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Medlemsstaterne kan også
kræve bevis for indgivet anmeldelse i form af en retligt anerkendt postkvittering eller
elektronisk kvittering for modtagelsen af anmeldelsen til BEREC. Denne kvittering
bør under ingen omstændigheder bestå i eller kræve en administrativ handling fra den
nationale tilsynsmyndigheds eller en anden myndigheds side  kan de også kræve
dokumentation for indgivet anmeldelse ved hjælp af en retligt anerkendt postkvittering
eller elektronisk kvittering for modtagelsen af anmeldelsen. En sådan kvittering bør
under ingen omstændigheder bestå i eller kræve en administrativ handling fra den
nationale tilsynsmyndighed, hvortil anmeldelsen skal ske.
ny
(42) Anmeldelsen til BEREC bør blot bestå i en erklæring om, at udbyderen agter at
påbegynde udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Udbyderen kan
kun forpligtes til at lade erklæringen ledsage af de oplysninger, der er opført i artikel
12 i dette direktiv. Medlemsstaterne bør ikke pålægge yderligere eller særskilte
anmeldelseskrav.
(43) I modsætning til de øvrige kategorier af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
der er defineret i dette direktiv, gør nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester ikke brug af offentlige nummerressourcer og deltager ikke i
et offentligt garanteret interoperabelt system. Derfor bør disse tjenester ikke være
underlagt den generelle tilladelsesordning.
DA 41 DA
2002/20/EF betragtning 21
(tilpasset)
ny
(44) Ved tildeling af brugsret til radiofrekvenser, brugsret til numre i den nationale
nummerplan eller tilladelse til at installere faciliteter , kan ⌦ bør ⌫ de relevante
⌦ kompetente ⌫ myndigheder meddele ⌦ underrette ⌫ de virksomheder, der får
tildelt sådanne rettigheder eller tilladelser , de relevante vilkår i den generelle
tilladelse.
2002/20/EF betragtning 18
(tilpasset)
ny
(45) En generelGenerelle tilladelse ⌦ tilladelser ⌫ bør kun indeholde vilkår, som
udelukkende vedrører den elektroniske kommunikationssektor. Den bør ikke omfatte
vilkår, som allerede gælder i medfør af anden eksisterende national lovgivning, der
ikke udelukkende vedrører den elektroniske kommunikationssektoren. De nationale
tilsynsmyndigheder kan imidlertid dog  holde orientere netværksoperatørerne og
tjenesteudbyderne orienteret om gældende miljøbeskyttelses- samt by- og
landsplanlægningskrav  anden lovgivning, der vedrører disse erhverv, f.eks.
gennem oplysninger på deres websteder.
2009/140/EF betragtning 73
(46) De vilkår, der kan knyttes til tilladelser, bør omfatte særlige betingelser vedrørende
tilgængelighed for handicappede brugere med handicap og offentlige myndigheders
og alarmtjenesters beredskabstjenesters behov for at kommunikere indbyrdes og med
offentligheden før, under og efter en større katastrofe. I betragtning af hvor vigtig en
rolle teknisk innovation spiller, bør medlemsstaterne tillige kunne udstede tilladelser
til brug af radiofrekvenser til forsøgsformål, med særlige begrænsninger og
betingelser, der er begrundet i, at rettighederne kun gælder til et forsøg.
2002/20/EF betragtning 9
(tilpasset)
(47) Virksomhedernes rettigheder og forpligtelser i henhold til generelle tilladelser må
udtrykkeligt angives i disse tilladelser for at sikre ensartet konkurrence i hele EF
⌦ Unionen ⌫ og lette grænseoverskridende forhandlinger om samtrafik mellem
offentligt tilgængelige kommunikationsnet.
2002/20/EF betragtning 10
(tilpasset)
(48) Den generelle tilladelse berettiger virksomheder, der udbyder elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester til offentligheden, til at forhandle samtrafik på
vilkårene i ⌦ dette direktiv ⌫ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF
DA 42 DA
af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet
og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet)46
. Virksomheder, der udbyder elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til andre end offentligheden, kan forhandle
samtrafik på kommercielle vilkår.
2002/20/EF betragtning 11
(tilpasset)
Tildeling af særrettigheder kan fortsat være nødvendig i forbindelse med brug af
radiofrekvenser og numre i nationale nummerplaner, herunder forvalgskoder. Rettigheder
vedrørende numre kan også tildeles som led i en europæisk nummerplan, f.eks. den virtuelle
landekode »3883«, som er afsat til medlemslandene i Den Europæiske Konference af Post- og
Teleadministrationer (CEPT). Disse brugsrettigheder bør kun begrænses, når det ikke kan
undgås på grund af knaphed på radiofrekvenser, og for at sikre, at de bruges effektivt.
2002/20/EF betragtning 16
(49) Elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der ikke udbydes til offentligheden, bør
være underlagt færre og mindre krævende vilkår, end hvad der er rimeligt for
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der udbydes til offentligheden.
2002/20/EF betragtning 17
(tilpasset)
ny
(50) Hvis udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester elektroniske
kommunikationstjenester, bortset fra nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester,  i henhold til fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫
pålægges særlige forpligtelser som følge af stærk markedsposition ⌦ som defineret i
dette direktiv ⌫ jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts
2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(rammedirektivet)47
, bør disse særlige forpligtelser finde anvendelse adskilt fra de
generelle rettigheder og forpligtelser, som gælder i henhold til den generelle tilladelse.
2002/20/EF betragtning 25
ny
(51) Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan have brug for
dokumentation for deres rettigheder i henhold til en generel tilladelse for så vidt angår
samtrafik og installation af faciliteter, især for at lette forhandlinger med regionale
eller lokale myndigheder eller med tjenesteudbydere i andre medlemsstater. Derfor bør
de nationale tilsynsmyndigheder BEREC, der modtager anmeldelsen om udbud af
offentlige eller private kommunikationsnet eller -tjenester,  forsyne virksomhederne
med erklæringer herom enten efter anmodning eller alternativt som automatisk svar på
en anmeldelse i henhold til den generelle tilladelse. Sådanne erklæringer bør ikke i sig
selv kunne begrunde krav om rettigheder, og hverken rettigheder i medfør af den
46
Se side 7 i dette EFT.
47
Se side 33 i dette EFT.
DA 43 DA
generelle tilladelse, brugsrettigheder eller udøvelsen af sådanne rettigheder må
afhænge af en erklæring.
2002/20/EF betragtning 30
ny
(52) Det er tilladt at opkræve administrationsgebyrer fra udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester for at finansiere den nationale tilsynsmyndigheds eller
andre kompetente myndigheders  aktiviteter vedrørende administration af
tilladelsessystemet og tildeling af brugsrettigheder. Sådanne gebyrer bør kun dække de
reelle administrationsomkostninger ved disse aktiviteter. Med henblik herpå bør de
nationale tilsynsmyndigheders og andre kompetente myndigheders  indtægter og
udgifter gøres gennemskuelige transparente via årlige opgørelser over de samlede
gebyrbeløb, der er opkrævet, og de administrationsomkostninger, der er påløbet.
Dermed kan virksomhederne kontrollere, om der er overensstemmelse mellem
administrationsomkostningerne og gebyrerne.
2002/20/EF betragtning 31
(tilpasset)
ny
(53) Ordningerne vedrørende administrationsgebyrer bør ikke fordreje konkurrencen eller
skabe hindringer for markedsadgangen. Med et generelt tilladelsessystem vil det ikke
længere være muligt at afkræve de enkelte virksomheder administrationsomkostninger
og dermed gebyrer, undtagen for tildeling af brugsret til numre, ⌦ brugsret til ⌫
radiofrekvenser og tilladelser til installation af faciliteter. Alle administrationsgebyrer
bør være i overensstemmelse med principperne i et generelt tilladelsessystem. Et
eksempel på et rimeligt, enkelt og transparent alternativ til disse kriterier for
opkrævning af gebyrer kunne være en omsætningsafhængig fordelingsnøgle. Hvis
administrationsgebyrerne er meget lave, kan enhedsgebyrer eller gebyrer, der
kombinerer en enhedssats med et omsætningsafhængigt element, også være
hensigtsmæssige. Hvor det generelle tilladelsessystem omfatter virksomheder med
meget små markedsandele, f.eks. lokalsamfundsbaserede netudbydere, eller
tjenesteudbydere, hvis forretningsmodel medfører meget begrænsede indtægter, selv
hvor der er tale om en væsentlig markedsdækning målt i volumen, bør
medlemsstaterne overveje at fastsætte en passende minimumstærskel for pålæggelse af
administrationsgebyrer. 
2002/20/EF betragtning 33
ny
(54) Medlemsstaterne kan være nødt til at ændre de rettigheder, vilkår, procedurer, gebyrer
og afgifter, som hænger sammen med generelle tilladelser og brugsrettigheder, i
tilfælde hvor det er objektivt velbegrundet. Sådanne ændringer bør behørigt meddeles
alle berørte interesserede parter i god tid, så de har fyldestgørende lejlighed til at
udtale sig om sådanne ændringer. Af hensyn til retssikkerheden og behovet for
forudsigelighed i reguleringen bør enhver begrænsning eller tilbagekaldelse af
eksisterende brugsrettigheder til radiofrekvenser eller tilladelser til at installere
faciliteter være genstand for forudsigelige og transparente procedurer; derfor kan der
eventuelt indføres strengere krav eller en anmeldelsesordning i tilfælde, hvor der er
DA 44 DA
tildelt brugsrettigheder efter konkurrenceprægede eller sammenlignende
udvælgelsesprocedurer. Unødvendige procedurer bør undgås i forbindelse med mindre
ændringer i eksisterende tilladelser til at installere faciliteter eller i brugsrettigheder til
radiofrekvenser, når disse ændringer ikke berører tredjemands interesser. Ændringer i
anvendelsen af frekvenser i medfør af principperne om teknologi- og
tjenesteneutralitet bør ikke betragtes som en tilstrækkelig begrundelse for at
tilbagekalde rettigheder, da der ikke er tale om tildeling af nye rettigheder. 
2002/20/EF betragtning 34
Målsætningen om transparens forudsætter, at tjenesteudbydere, forbrugere og andre
interesserede parter har let adgang til oplysninger om rettigheder, vilkår, procedurer, gebyrer,
afgifter og afgørelser vedrørende udbud af elektroniske kommunikationstjenester, brugsret til
radiofrekvenser og numre, tilladelse til at installere faciliteter, nationale frekvensplaner og
nationale nummerplaner. Det er en vigtig opgave for de nationale tilsynsmyndigheder at stille
sådanne oplysninger til rådighed og holde dem ajour. Når disse rettigheder administreres af
andre instanser, bør de nationale tilsynsmyndigheder træffe foranstaltninger til at oprette en
brugervenlig ordning for adgang til oplysninger om sådanne rettigheder.
2002/20/EF betragtning 35
Kommissionen bør føre tilsyn med, at enhedsmarkedet fungerer fyldestgørende efter de
nationale tilladelsesordninger i henhold til dette direktiv.
2002/20/EF betragtning 36
For at nå frem til en enkelt dato for anvendelsen af samtlige elementer i de fælles
rammebestemmelser for den elektroniske kommunikationssektor er det vigtigt, at direktivets
gennemførelse i national ret og tilpasningen af de eksisterende tilladelser til de nye
bestemmelser sker sideløbende. Når de tilladelser, som gælder ved dette direktivs
ikrafttræden, erstattes af generelle tilladelser og individuelle brugsrettigheder i henhold til
dette direktiv, og dette i særlige tilfælde medfører, at tjenesteudbydere, som driver
virksomhed i henhold til en eksisterende tilladelse, pålægges mere omfattende forpligtelser
eller får mindre omfattende rettigheder, kan medlemsstaterne dog afsætte yderligere ni
måneder efter direktivets gennemførelse til at tilpasse sådanne tilladelser, medmindre dette
medfører ugunstige virkninger for andre virksomheders rettigheder og forpligtelser.
2002/20/EF betragtning 37
Fjernelsen af vilkår for tilladelser vedrørende adgang til elektroniske kommunikationsnet vil i
visse tilfælde kunne skabe store vanskeligheder for en eller flere virksomheder, der har nydt
godt af disse vilkår. Kommissionen kan i sådanne tilfælde indrømme yderligere
overgangsordninger på anmodning af en medlemsstat.
2002/20/EF betragtning 38
Målene for den påtænkte handling, nemlig harmonisering og forenkling af reglerne og
vilkårene for tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af handlingens
omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe
DA 45 DA
foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke
ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
2009/140/EF betragtning 70
(55) Ved mindre ændringer af rettigheder og forpligtelser forstås ændringer, som
hovedsagelig er af administrativ art og ikke ændrer den generelle tilladelse og de
individuelle brugsrettigheder i væsentlig grad og således ikke kan give andre
virksomheder konkurrencemæssige fordele.
2002/21/EF betragtning 13
(tilpasset)
ny
(56) De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder  må, for at
kunne udføre deres opgaver effektivt, indsamle oplysninger fra markedets aktører. Det
kan også være nødvendigt at indsamle ⌦ sådanne ⌫oplysninger på Kommissionens
eller BEREC's vegne, således at den kan opfylde sine ⌦ deres
respektive ⌫forpligtelser i henhold til fællesskabslovgivningen ⌦ EU-retten ⌫.
Anmodninger om oplysninger bør stå i et rimeligt forhold til formålet og bør ikke
påføre virksomhederne urimelige byrder. De oplysninger, der indsamles af de
nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder  , bør,
medmindre de i henhold til nationale regler om aktindsigt er fortrolige samt med
forbehold af Fællesskabets EU-retten  og national lovgivning om
forretningshemmeligheder, være offentligt tilgængelige.
2009/140/EF betragtning 16
ny
(57) For at sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder udfører deres opgaver effektivt, bør de
oplysninger, som de indsamler, omfatte regnskabsoplysninger om de detailmarkeder,
der er knyttet til engrosmarkeder, hvor en operatør har en stærk markedsposition, og
som derfor reguleres af den nationale tilsynsmyndighed. Endvidere bør oplysningerne
omfatte data, der sætter den nationale tilsynsmyndighed i stand til at vurdere
overholdelsen af de vilkår, der er knyttet til brugsrettigheder og  de mulige følger
af planlagte opgraderinger eller ændringer i nettopologien for udviklingen i
konkurrencen eller for engrosprodukter, der stilles til rådighed for andre parter.
Oplysninger om overholdelse af de dækningsforpligtelser, der er knyttet til
brugsrettigheder til radiofrekvenser, er afgørende for at sikre fuldstændighed i de
geografiske undersøgelser af netudrulning, der gennemføres af de nationale
tilsynsmyndigheder. I den forbindelse bør myndighederne kunne kræve, at der afgives
oplysninger, der er opdelt efter lokalområder med en granularitet, der er tilstrækkelig
til, at der kan foretages en geografisk undersøgelse af netudrulningen. 
DA 46 DA
2002/20/EF betragtning 28
(tilpasset)
ny
(58) De For at lette  indberetnings- og informationskrav, forpligtelserne som for
net- og  ⌦ tjenesteudbyderne ⌫ pålægges, kan medføre et stort arbejde både for
de pågældende virksomheder og for de nationale tilsyns kompetente 
myndigheder . Derfor bør disse krav forpligtelser være forholdsmæssigt afpassede,
objektivt berettigede og begrænset til det strengt nødvendige. Navnlig bør gentagne
anmodninger fra den kompetente myndighed og fra BEREC om de samme
oplysninger samt krav om  Det er ikke nødvendigt at kræve systematisk og jævnlig
dokumentation for overholdelsen af samtlige vilkår for den generelle tilladelse eller
brugsretten undgås . Virksomhederne bør  har ret til at vide, hvad de
oplysninger, de skal ⌦ anmodes om at ⌫fremlægge, ⌦ skal ⌫ bruges til.
Fremlæggelse af oplysninger bør ikke være en betingelse for markedsadgang. Til
statistiske formål kan der stilles krav om, at udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester skal indgive anmeldelse, når deres aktiviteter
ophører.
2002/20/EF betragtning 29
(tilpasset)
ny
(59) Dette direktiv bør ikke hverken berøre medlemsstaternes forpligtelse til at fremlægge
enhver oplysning, som er nødvendig for at forsvare Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫
interesser i forbindelse med internationale aftaler. Direktivet bør heller ikke berøre
eventuelle ⌦ , eller ⌫ indberetningskrav i henhold til lovgivning, der ikke er
specifik for sektoren for elektronisk kommunikation, f.eks. konkurrencelovgivningen.
2002/21/EF betragtning 14
(tilpasset)
ny
(60) Oplysninger, der af en national tilsyns kompetent  myndighed betragtes som
fortrolige i henhold til fællesskabsregler ⌦ EU-regler ⌫ og nationale regler om
forretningshemmeligheder og beskyttelse af personoplysninger  , må kun
udveksles med Kommissionen og andre nationale tilsynsmyndigheder og
BEREC , hvis det er strengt nødvendigt for at kunne anvende bestemmelserne i dette
direktiv eller særdirektiverne. De udvekslede oplysninger bør begrænses til, hvad der
er relevant og rimeligt under hensyn til formålet med udvekslingen.
ny
(61) Bredbåndsnettene til elektronisk kommunikation bliver stadig mere forskelligartede
med hensyn til teknologi, topologi, de anvendte medier og ejendomsforholdene, og
derfor skal reguleringstiltag bygge på detaljerede oplysninger og prognoser
vedrørende netudrulningen for at være effektiv og målrettet mod de områder, hvor der
er behov for regulering. Disse oplysninger bør omfatte planer om både udrulning af
net med meget høj kapacitet og væsentlige opgraderinger eller udvidelser af
DA 47 DA
eksisterende kobbernet eller andre typer net, der muligvis ikke i alle henseender har
samme præstationsegenskaber som net med meget høj kapacitet, f.eks. udrulning af
fibernet til gadeskabet, kombineret med aktive teknologier som vectoring.
Detaljeringsgraden og den territoriale granularitet i de oplysninger, som de nationale
tilsynsmyndigheder indsamler, bør være afstemt efter det specifikke mål for
reguleringen og bør være tilstrækkelig til at opfylde de reguleringsmæssige formål.
Derfor vil størrelsen af den territoriale enhed også variere fra medlemsstat til
medlemsstat afhængigt af de reguleringsmæssige behov under de særlige nationale
omstændigheder og af, hvilke oplysninger der er til rådighed lokalt. I de fleste tilfælde
vil niveau 3 i nomenklaturen for statistiske regionale enheder (NUTS) sandsynligvis
ikke være en tilstrækkelig lille territorial enhed. De nationale tilsynsmyndigheder bør
følge BEREC's retningslinjer for bedste praksis i forbindelse med en sådan opgave, og
omvendt vil disse retningslinjer kunne trække på erfaringerne fra de nationale
tilsynsmyndigheders gennemførelse af geografiske undersøgelser af netudrulningen.
De nationale tilsynsmyndigheder bør stille værktøjer til at fastslå tjenestekvaliteten til
rådighed for slutbrugerne for at bidrage til øget bevidsthed om kvaliteten af de
konnektivitetstjenester, der tilbydes.
(62) Hvor der indkredses specifikke og velafgrænsede områder med utilstrækkelig
netforbindelse, bør de nationale tilsynsmyndigheder kunne iværksætte en indkaldelse
af interessetilkendegivelser med henblik på at finde virksomheder, som er villige til at
investere i net med meget høj kapacitet. For at sikre forudsigelige
investeringsbetingelser bør de nationale tilsynsmyndigheder kunne meddele
virksomheder, der tilkendegiver interesse i udrulning af meget hurtige net, om der er
foretaget eller planlagt andre typer netopgraderinger, herunder med
downloadhastigheder på under 100 Mbps, i det pågældende område.
2002/21/EF betragtning 15
(tilpasset)
ny
(63) Det er vigtigt, at de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente
myndigheder  hører alle interesserede parter om påtænkte afgørelser , giver dem
tilstrækkelig tid under hensyn til sagens kompleksitet til at fremsætte kommentarer 
og tager hensyn til disses kommentarer, før de træffer endelig afgørelse. For at sikre,
at afgørelser på nationalt plan ikke får negative følger for det indre marked eller for
andre af traktatens målsætninger, bør de nationale tilsynsmyndigheder desuden
underrette Kommissionen og andre nationale tilsynsmyndigheder om visse udkast til
afgørelser, så disse får mulighed for at kommentere dem. Det er rimeligt, at de
nationale tilsynsmyndigheder hører de interesserede parter om alle udkast til
foranstaltninger med konsekvenser for handelen mellem medlemsstaterne. Det er i
dette direktiv og i særdirektiverne fastsat, i hvilke tilfælde, procedurerne i artikel 6
⌦ 24 ⌫ og 7 ⌦ 34 ⌫ finder anvendelse.
2009/136/EF betragtning 49
(tilpasset)
(64) Medlemsstaterne bør tilrettelægge en passende høringsmekanisme for at overvinde de
nuværende mangler med hensyn til høring af forbrugerne og for at tage behørigt
hensyn til borgernes interesser. En sådan mekanisme kunne involvere et organ, som
uafhængigt af den nationale tilsynsmyndighed og af tjenesteudbyderne udfører
DA 48 DA
forskning for så vidt angår forbrugerrelaterede spørgsmål, eksempelvis
forbrugeradfærd og mekanismer for udbyderskift, og som fungerer i åbenhed og
leverer bidrag til de eksisterende mekanismer for høring af de berørte interesserede
parter. Desuden kan der indføres en mekanisme, med det formål at muliggøre et
passende samarbejde om spørgsmål vedrørende fremme af lovligt indhold.
Samarbejdsprocedurer, der indføres ved hjælp af en sådan mekanisme, bør imidlertid
ikke kunne benyttes til systematisk overvågning af brug af internettet.
2002/21/EF betragtning 32
(tilpasset)
ny
(65) Hvis der opstår en tvist mellem virksomheder i én medlemsstat på et område, der er
omfattet af dette direktiv eller særdirektiverne, f.eks. vedrørende forpligtelser i
forbindelse med adgang og samtrafik eller metoder til overførsel af abonnent
slutbruger  fortegnelser, bør den forurettede part, der har forhandlet i god tro,
men ikke har kunnet nå til enighed med modparten, kunne anmode den nationale
tilsynsmyndighed om at afgøre tvisten. De nationale tilsynsmyndigheder bør kunne
pålægge parterne en løsning. Når en national tilsynsmyndighed deltager i bilæggelsen
af en tvist mellem virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester i en medlemsstat, bør den søge at sikre, at de forpligtelser, der følger af dette
direktiv eller særdirektiverne, overholdes.
2002/21/EF betragtning 33
(tilpasset)
ny
(66) Ud over den klageadgang, der følger af national eller fællesskabsretlig ⌦ EU-
retlig ⌫ lovgivning, er der behov for en enkel procedure, der efter anmodning af en af
tvistens parter sættes i gang for at bilægge grænseoverskridende tvister, der falder
uden for en enkelt national tilsynsmyndigheds beføjelser mellem virksomheder, der
udbyder eller har tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationstjenester, i
forskellige medlemsstater .
2009/140/EF betragtning 50
ny
(67) En vigtig opgave for BEREC er at vedtage udtalelser i forbindelse med tvister mellem
parter i forskellige medlemsstater. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor i
sådanne sager tage fuldt  hensyn til BEREC's udtalelse , når de pålægger en
virksomhed forpligtelser eller på anden vis bilægger tvisten  i sådanne sager.
ny
(68) Manglende koordinering mellem medlemsstaterne i forbindelse med tilrettelæggelsen
af brugen af frekvenser på deres område kan skabe store interferensproblemer med
alvorlige konsekvenser for udviklingen af det digitale indre marked. Medlemsstaterne
bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at undgå grænseoverskridende og
skadelig interferens og samarbejde med hinanden til dette formål. På anmodning af en
eller flere medlemsstater eller af Kommissionen bør Frekvenspolitikgruppen pålægges
DA 49 DA
at støtte den nødvendige koordinering på tværs af landegrænserne. På grundlag af
Frekvenspolitikgruppens løsningsforslag kan en gennemførelsesforanstaltning i visse
tilfælde være nødvendig for definitivt at løse et problem med grænseoverskridende
interferens eller for at håndhæve en koordineret løsning, der er aftalt af to eller flere
medlemsstater i bilaterale forhandlinger, på et EU-retligt grundlag.
(69) Frekvenspolitikgruppen er en rådgivende gruppe på højt plan, der blev nedsat ved
Kommissionens afgørelse 2002/622/EF48
for at bidrage til udviklingen af det indre
marked og støtte udformningen af en frekvenspolitik på EU-plan under hensyntagen til
økonomiske, politiske, kulturelle, strategiske, sundhedsmæssige og sociale aspekter
samt tekniske parametre. Gruppen bør sammensættes af lederne af de organer, som har
det overordnede politiske ansvar for strategisk frekvenspolitik. Den bør rådgive
Kommissionen i udformningen af strategiske mål, højt prioriterede emner og
køreplaner for frekvenspolitikken. Dette bør yderligere øge frekvenspolitikkens
synlighed i EU's forskellige politikområder og bidrage til at sikre sammenhæng på
tværs af sektorerne på nationalt plan og EU-plan. På anmodning fra Europa-
Parlamentet og Rådet bør frekvenspolitikgruppen også yde rådgivning til disse.
Desuden bør gruppen være et forum for koordinering af medlemsstaternes
gennemførelse af deres forpligtelser vedrørende radiofrekvenser i henhold til dette
direktiv, og den bør spille en central rolle på områder af afgørende betydning for det
indre marked, f.eks. koordinering og standardisering på tværs af grænserne. Der kan
også nedsættes tekniske arbejdsgrupper eller ekspertgrupper til at bistå ved
plenarmøder, hvor højtstående repræsentanter fra medlemsstaterne og Kommissionen
udstikker rammer for den strategiske politik.
2002/22/EF betragtning 47
(tilpasset)
ny
(70) Det er i et konkurrencebaseret miljø vigtigt, at de nationale tilsynsmyndigheder tager
hensyn til de berørte interesserede parters, herunder brugernes og forbrugernes,
synspunkter i forbindelse med spørgsmål, der berører slutbrugerrettigheder.
Udenretslig tvistbilæggelse kan være et hurtigt og omkostningseffektivt middel for
slutbrugerne til at håndhæve deres rettigheder, navnlig for forbrugere,
mikrovirksomheder og små virksomheder.  ⌦ Med hensyn til tvister på
forbrugerområdet ⌫ Der bør være indeholder Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/11/EU49
bestemmelser, der sikrer  effektive , ikkediskriminerende
og billige  procedurer til afgørelse af tvister mellem på den ene side forbrugerne og
på den anden side de virksomheder, der udbyder ⌦ udbydere af ⌫ offentligt
tilgængelige ⌦ elektroniske ⌫ kommunikationstjenester , for så vidt angår
relevante aftaleretlige tvister, hvor forbrugeren er bosiddende og virksomheden er
etableret i Unionen . Da mange medlemsstater har indført
tvistbilæggelsesprocedurer, der ud over forbrugere også omfatter andre slutbrugere,
som ikke er omfattet af direktiv 2013/11/EU, er det rimeligt at fastholde den
sektorspecifikke tvistbilæggelsesprocedure for både forbrugere og, hvor
48
Kommissionens afgørelse 2002/622/EF af 26. juli 2002 om nedsættelse af en frekvenspolitikgruppe
(EFT L 198 af 27.7.2002, s. 49).
49
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i
forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og
direktiv 2009/22/EF (direktiv om ATB på forbrugerområdet) (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63).
DA 50 DA
medlemsstaterne udvider proceduren, andre slutbrugere, navnlig mikrovirksomheder
og små virksomheder.  Medlemsstaterne bør henholde sig fuldt ud til
Kommissionens henstilling 98/257/EF af 30. marts 1998 om udenretlig bilæggelse af
tvister på forbrugerområdet50
. I betragtning af den indgående sektorspecifikke
ekspertise, som de nationale tilsynsmyndigheder råder over, bør medlemsstaterne gøre
det muligt for den nationale tilsynsmyndighed at fungere som tvistbilæggelsesinstans
via et separat organ inden for denne myndighed, som ikke bør være underlagt nogen
instrukser. Tvistbilæggelsesprocedurer i henhold til dette direktiv, der vedrører
forbrugerne, bør være underlagt kvalitetskravene i kapitel II i direktiv 2013/11/EU. 
2009/140/EF betragtning 72
(tilpasset)
ny
(71) De nationale tilsyns kompetente  myndigheder bør være i stand til effektivt at
overvåge og sikre, at vilkårene for den generelle tilladelse eller ⌦ og ⌫
brugsrettighederne overholdes, og navnlig at sikre en reel og effektiv anvendelse af
frekvensressourcerne og overholdelse af forpligtelserne vedrørende dækning og
tjenestekvalitet i kraft af  og bør bl.a. have beføjelser til at pålægge effektive
økonomiske eller administrative sanktioner , herunder påbud og tilbagekaldelse af
brugsrettigheder  i tilfælde af manglende overholdelse af disse vilkår.
Virksomhederne bør forelægge så nøjagtige og fuldstændige oplysninger som
overhovedet muligt for de kompetente myndigheder, så disse er i stand til at løse deres
tilsynsopgaver. For at undgå, at der skabes hindringer for adgangen til markedet,
navnlig gennem konkurrencehæmmende hamstring, bør medlemsstaternes
håndhævelse af de vilkår, der er knyttet til brugsretten til frekvenser, forbedres, og alle
kompetente myndigheder ud over de nationale tilsynsmyndigheder bør bidrage hertil.
Håndhævelsen bør omfatte anvendelse af et princip om, at brugsretten fortabes, hvis
frekvenserne ikke reelt udnyttes ("use it or lose it") som modvægt til rettighedernes
lange gyldighedsperiode. I den forbindelse bør salg og udlejning af radiofrekvenser
anses for en løsning, som den oprindelige rettighedshaver kan benytte til at sikre en
reel udnyttelse af frekvenserne. Af hensyn til retssikkerheden i forbindelse med
eventuelle sanktioner for manglende udnyttelse af frekvenser bør der på forhånd
fastsættes minimumsgrænser for udnyttelse, bl.a. med hensyn til tidsrum, kvantitet og
frekvensernes identitet. 
2002/20/EF betragtning 15
(tilpasset)
(72) De vilkår, som kan knyttes til generelle tilladelser og særlige ⌦ individuelle ⌫
brugsrettigheder, bør begrænses til det strengt nødvendige for at sikre overholdelsen af
krav og forpligtelser i henhold til fællesskabsretten og den nationale lovgivning i
overensstemmelse med fællesskabsretten ⌦ og EU-retten ⌫.
50
EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31.
DA 51 DA
2002/21/EF betragtning 12
(tilpasset)
ny
(73) Alle, der er genstand for en national tilsyns kompetent  myndigheds afgørelse,
bør kunne påklage afgørelsen til en instans, som er uafhængig af de involverede parter
og af indblanding udefra og politisk pres, der kan forhindre en uafhængig vurdering
af de sager, den skal behandle . Denne instans kan være en domstol. Desuden bør
virksomhederne, hvis de finder, at deres ansøgninger om tilladelse til at installere
faciliteter ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med principperne i dette
direktiv, have ret til at påklage sådanne afgørelser. Denne klageprocedure ⌦ bør
ikke ⌫ berører ikke kompetencefordelingen inden for de nationale retssystemer og
juridiske og fysiske personers rettigheder i henhold til national ret. Under alle
omstændigheder bør medlemsstaterne garantere effektiv domstolskontrol af sådanne
afgørelser. 
2009/140/EF betragtning 14
ny
(74) For at skabe retlig sikkerhed for markedsdeltagerne bør klageinstanserne udføre deres
funktioner effektivt; klagesager bør navnlig ikke være unødigt langvarige. Foreløbige
foranstaltninger, der suspenderer virkningerne af en national tilsyns kompetent 
myndigheds afgørelse, bør kun være tilladt, hvis det er presserende nødvendigt for at
forhindre, at den part, der har anmodet om disse foranstaltninger, påføres alvorlig og
uoprettelig skade, og når det er nødvendigt af hensyn til balancen mellem parternes
interesser.
2009/140/EF betragtning 15
(tilpasset)
ny
(75) Der har været store forskelle i den måde, hvorpå klageinstanserne har benyttet
foreløbige foranstaltninger til at suspendere de nationale tilsynsmyndigheders
afgørelser. For at skabe større ensartethed bør der indføres fælles fremgangsmåder i
overensstemmelse med Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ retspraksis. Klageinstanserne
bør også have ret til at anmode om tilgængelige oplysninger, som er offentliggjort af
BEREC. I betragtning af den betydning klagesager har for, hvordan regelsættet som
helhed fungerer, bør der indføres en ordning for indsamling af oplysninger om
klagesager og beslutninger om suspension af de kompetente  nationale tilsyns
myndigheders afgørelser i alle medlemsstater samt for rapportering af disse
oplysninger til Kommissionen og BEREC . Denne ordning bør sikre, at
Kommissionen eller BEREC kan indhente teksten til de pågældende afgørelser eller
domme fra medlemsstaterne med henblik på at samle dem i en database. 
DA 52 DA
2002/21/EF betragtning 15
(tilpasset)
ny
(76) Efter høring af Kommunikationsudvalget bør Kommissionen bør under størst mulig
hensyntagen til udtalelsen fra BEREC  kunne anmode ⌦ pålægge ⌫ en national
tilsynsmyndighed om at trække et udkast til foranstaltning tilbage, hvis det vedrører
afgrænsningen af relevante markeder eller tager stilling til, om en virksomhed har en
stærk markedsposition eller ej, og hvis sådanne afgørelser ville hindre det indre
marked eller være uforenelige med fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫ , herunder
navnlig de politiske mål, den nationale tilsynsmyndighed bør følge. Denne procedure
berører hverken anmeldelsesproceduren i henhold til direktiv 98/34/EC2015/1535/EU
eller Kommissionens særlige traktatfæstede beføjelser for så vidt angår overtrædelse af
fællesskabslovgivningen ⌦ EU-retten ⌫ .
2009/140/EF betragtning 17
(tilpasset)
(77) Den nationale høring, der skal iværksættes i henhold til artikel ⌦ 24 ⌫ 6 i direktiv
2002/21/EF (rammedirektivet), bør gennemføres før den fællesskabshøring⌦ EU-
høring ⌫ , der er omhandlet i samme direktivs artikel 7 ⌦ 34 ⌫ og 7a ⌦ 35 ⌫ ,
således at interesseparternes de interesserede parters synspunkter kan afspejles i
fællesskabshøringen. Derved undgår man også at skulle gennemføre endnu en
fællesskabshøring ⌦ EU-høring ⌫ , hvis den nationale høring fører til ændring af
den planlagte foranstaltning.
2009/140/EF betragtning 20
(tilpasset)
(78) Det er vigtigt, at regelsættet gennemføres rettidigt. Når Kommissionen har truffet
afgørelse om, at en national tilsynsmyndighed skal trække en planlagt foranstaltning
tilbage, bør tilsynsmyndigheden forelægge en revideret foranstaltning for
Kommissionen. Der bør fastsættes en frist for notifikation anmeldelse af den
reviderede foranstaltning til Kommissionen i henhold til artikel 7 ⌦ 34 ⌫ i direktiv
2002/21/EF (rammedirektivet), så markedsdeltagerne har mulighed for at vide, hvor
længe markedsanalysen varer, og så retssikkerheden øges.
2009/140/EF betragtning 19
(tilpasset)
ny
(79) Den fællesskabsordning ⌦ EU-ordning ⌫ , der gør det muligt for Kommissionen at
kræve, at en national tilsynsmyndighed trækker planlagte foranstaltninger vedrørende
markedsafgrænsning og udpegning af operatører med en stærk markedsposition
tilbage, har bidraget væsentligt til en ensartet fremgangsmåde for udpegning af
forhold, hvor der kan anvendes forhåndsregulering, og hvor operatører skal være
omfattet af en sådan regulering. Kommissionens overvågning af markedet og særlig
eErfaringerne med proceduren ⌦ procedurerne ⌫ i artikel 7 ⌦ og 7a ⌫ i direktiv
2002/21/EF (rammedirektivet) har vist, at manglende ensartethed i de nationale
DA 53 DA
tilsynsmyndigheders anvendelse af afhjælpende foranstaltninger selv under lignende
markedsforhold kan underminerer det indre marked for elektronisk kommunikation.
Derfor kan bør  Kommissionen og BEREC  inden for deres respektive
ansvarsområder  bidrage til at sikre en større grad af konsekvens i anvendelsen af
afhjælpende foranstaltninger ved at vedtage udtalelser om ⌦ i forbindelse med ⌫
udkast til foranstaltninger, som foreslås af de nationale tilsynsmyndigheder. Hvis
BEREC deler Kommissionens tvivl om et udkasts hensigtsmæssighed, bør
Kommissionen kunne pålægge en national tilsynsmyndighed at trække udkastet
tilbage.  For at få gavn af de nationale tilsynsmyndigheders ekspertise inden for
markedsanalyse bør Kommissionen rådføre sig med BEREC, før den træffer sine
afgørelser og/eller vedtager sine henstillinger.
2009/140/EF betragtning 21
(tilpasset)
(80) I betragtning af de korte tidsfrister, der gælder ifølge ordningen for fællesskabshøring
⌦ EU-høring ⌫ , bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage henstillinger
og/eller retningslinjer til forenkling af procedurerne for udveksling af oplysninger
mellem Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder, f.eks. hvor der er tale om
stabile markeder eller mindre ændringer i tidligere notificerede anmeldte
foranstaltninger. Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at tillade en undtagelse
fra kravet om notifikation anmeldelse for at strømline procedurerne i visse tilfælde.
2002/21/EF betragtning 37
(tilpasset)
ny
(81) De nationale tilsynsmyndigheder bør samarbejde indbyrdes , med BEREC  og
med Kommissionen på en transparent måde for at sikre en ensartet anvendelse af dette
direktiv og særdirektiverne i alle medlemsstaterne. Dette samarbejde kan bl.a. finde
sted i Kommunikationsudvalget eller i en gruppe bestående af europæiske
tilsynsmyndigheder. Medlemsstaterne træffer afgørelse om, hvilke organer der er
nationale tilsynsmyndigheder i henhold til dette direktiv og særdirektiverne.
2009/140/EF betragtning 18
(82) De nationale tilsynsmyndigheders skønsbeføjelser må forliges med udviklingen af en
ensartet reguleringspraksis og en konsekvent anvendelse af regelsættet, for at
tilsynsmyndighederne kan medvirke effektivt til at udvikle og komplettere det indre
marked. Tilsynsmyndighederne bør derfor støtte Kommissionens og BEREC's
aktiviteter vedrørende det indre marked.
2002/21/EF betragtning 38
(83) Foranstaltninger, der kan få indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, er
foranstaltninger, som kan øve en direkte eller indirekte, faktisk eller potentiel
indflydelse på handelsmønsteret mellem medlemsstaterne på en måde, der kan skabe
en hindring for det indre marked. Det kan være foranstaltninger, som har væsentlig
indvirkning på udbydere eller brugere i andre medlemsstater, herunder
foranstaltninger, der påvirker brugerprisen i andre medlemsstater, foranstaltninger, der
DA 54 DA
påvirker de muligheder, en virksomhed med hjemsted i en anden medlemsstat har for
at levere en elektronisk kommunikationstjeneste, og navnlig foranstaltninger, som
påvirker muligheden for at levere transnationale tjenester, samt foranstaltninger, der
påvirker markedsstrukturen eller -adgangen og dermed får følger for virksomheder i
andre medlemsstater.
2009/140/EF betragtning 6
(tilpasset)
(84) Kommissionen bør i forbindelse med sine undersøgelser af, hvordan ⌦ dette
direktiv ⌫ rammedirektivet og særdirektiverne fungerer, vurdere, om der på
baggrund af udviklingen på markedet og med sigte på både konkurrence og
forbrugerbeskyttelse fortsat er behov for bestemmelserne om sektorspecifik
forhåndsregulering i artikel 8-13a i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet) og i
artikel 17 i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet), eller om de skal ændres
eller ophæves.
2002/21/EF betragtning 40
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de
nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen51
.
ny
(85) De nationale tilsynsmyndigheder bør, i kraft af deres samlede økonomiske ekspertise
og viden om markedet og den objektive og tekniske karakter af deres vurderinger og
for at sikre sammenhæng med deres øvrige markedsreguleringsopgaver, fastlægge
enkelthederne i udvælgelsesprocedurerne og de betingelser i forbindelse med brugsret
til radiofrekvenser, som har størst betydning for markedsforholdene og
konkurrencesituationen, herunder betingelserne for markedsadgang og ekspansion.
Dette omfatter f.eks. parametrene for økonomisk værdiansættelse af frekvenser i
overensstemmelse med dette direktiv, nærmere fastlæggelse af de markedsregulerende
foranstaltninger, f.eks. indførelse af frekvenslofter og reservation af frekvenser,
indførelse af adgangsforpligtelser i engrosleddet eller midler til at fastlægge
dækningsvilkår, der knyttes til brugsrettigheder. For at fremme en mere ensartet
fastlæggelse og brug af disse elementer bør der indføres en ordning, der indebærer
koordinering, før en given medlemsstat tildeler brugsrettigheder, idet BEREC,
Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder i de øvrige medlemsstater
gennemgår udkastet til foranstaltninger sideløbende med den nationale offentlige
høring. De foranstaltninger, der fastsættes af den nationale tilsynsmyndighed, kan kun
være et led i en bredere national foranstaltning vedrørende brugsret til radiofrekvenser,
der mere generelt kan omfatte tildeling, handel og leje, gyldighedsperiode, forlængelse
eller ændring samt udvælgelsesproceduren og de betingelser, der er knyttet til
brugsrettighederne. Derfor kan de nationale tilsynsmyndigheder, når de anmelder et
udkast til foranstaltninger, forelægge oplysninger om andre udkast til nationale
foranstaltninger, der hænger sammen med den pågældende udvælgelsesprocedure med
51
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
DA 55 DA
henblik på begrænsning af brugsret til radiofrekvenser, men som ikke er omfattet af
koordineringsordningen.
2002/20/EF betragtning 24
(86) Når det på europæisk plan er vedtaget at harmonisere tildelingen af radiofrekvenser til
bestemte formål, bør medlemsstaterne nøje følge disse vedtagelser ved tildelingen af
rettigheder til brug af radiofrekvenser fra den nationale frekvensplan.
ny
(87) Medlemsstaterne bør tilskyndes til at overveje at gøre brug af en fælles
tilladelsesproces, når de tildeler brugsrettigheder i tilfælde, hvor den forventede
anvendelse strækker sig over grænsen til en anden medlemsstat.
2009/140/EF betragtning 58
(88) Enhver kommissionsbeslutning afgørelse i henhold til artikel 1940 , stk. 1, i direktiv
2002/21/EF (rammedirektivet) bør være begrænset til reguleringsprincipper, -strategier
og -metoder. For at undgå tvetydighed bør den ikke indeholde detaljerede påbud, som
normalt afspejler nationale forhold, ligesom den ikke bør forbyde alternative
strategier, som med rimelighed kan forventes at have tilsvarende virkning. En sådan
beslutning afgørelse bør være forholdsmæssigt afpasset og bør ikke have nogen
indvirkning på beslutninger, der er truffet af nationale tilsynsmyndigheder, og som
ikke udgør nogen hindring for det indre marked.
2002/21/EF betragtning 29
(tilpasset)
(89) Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ og medlemsstaterne har i
Verdenshandelsorganisationens (WTO) regi afgivet en række tilsagn vedrørende
standarder og regelsæt for telenet og -tjenester.
2002/21/EF betragtning 30
(tilpasset)
(90) Standardisering bør fortsat primært være en markedsstyret proces. Der kan dog stadig
være situationer, hvor det er hensigtsmæssigt at kræve bestemte standarder overholdt
på Fællesskabsplan ⌦ EU-plan ⌫ for at sikre interoperabilitet på det indre marked.
På nationalt plan er medlemsstaterne undergivet bestemmelserne i direktiv 98/34/EC
2015/1535/EU. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/47/EF af 24. oktober 1995
om standarder for transmission af tv-signaler52
stiller ikke bestemte krav til digital-tv-
transmissionssystem og -tjenester. Gennem Den Europæiske Gruppe vedrørende
Digital Tv-transmission har de europæiske markedsaktører udviklet en familie af tv-
transmissionssystemer, der er blevet standardiseret af det Europæiske Institut for
Telestandarder (ETSI) og er blevet til rekommandationer fra Den Internationale
Telekommunikationsunion. En eventuel beslutning om at gøre implementering af
52
EFT L 281 af 23.11.1995, s. 51.
DA 56 DA
sådanne standarder obligatorisk bør først tages efter en fuldstændig offentlig høring.
Standardiseringsprocedurer i henhold til nærværende direktiv berører ikke
bestemmelserne i direktiv 1999/5/EF, Rådets direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973
om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til
anvendelse inden for visse spændingsgrænser53
og Rådets direktiv 89/336/EØF af 3.
maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
elektromagnetisk kompatibilitet54
direktiv 2014/53/EU (radioudstyrsdirektivet),
direktiv 2014/35/EU (lavspændingsdirektivet) og direktiv 2014/30/EU (direktivet om
elektromagnetisk kompatibilitet).
2002/21/EF betragtning 31
Der bør gøres en indsats for at fremme interoperabiliteten mellem digitale interaktive tv-
tjenester og »enhanced« digitalt tv-udstyr på forbrugerplan for at sikre en fri
informationsstrøm, mediepluralisme og forbrugernes adgang til kulturel mangfoldighed.
Derfor bør forbrugerne uanset transmissionsmåden kunne modtage alle digitale interaktive tv-
tjenester under hensyntagen til teknologisk neutralitet, den fremtidige teknologiske udvikling,
nødvendigheden af at fremme indførelsen af digitalt tv samt konkurrencesituationen på
markederne for digitale tv-tjenester. Udbyderne af digitale interaktive tv-platforme bør stræbe
efter at indføre en åben programmeringsgrænseflade for applikationer (API), som overholder
standarder og specifikationer, der er fastlagt af et europæisk standardiseringsorgan.
Migrationen fra eksisterende API-grænseflader til nye åbne API-grænseflader bør fremmes og
organiseres ved hjælp af f.eks. aftaler mellem alle relevante markedsaktører. Åbne API-
grænseflader fremmer interoperabiliteten, dvs. muligheden for at flytte interaktivt indhold fra
en fremføringsmekanisme til en anden, samt dette indholds fulde funktionsdygtighed på
»enhanced« digitalt tv-udstyr. Samtidig bør dog også nødvendigheden af ikke at hæmme
modtagerudstyrets funktionsevne samt at beskytte det mod eksempelvis virusangreb tages
med i betragtning.
ny
(91) Udbydere af offentligt tilgængelige kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige
kommunikationstjenester bør forpligtes til at træffe foranstaltninger for at beskytte
sikkerheden i deres net og/eller tjenester. Under hensyn til teknologiens aktuelle stade
bør disse foranstaltninger garantere et sikkerhedsniveau, der står i et passende forhold
til risikoen. Sikkerhedsforanstaltningerne bør som minimum omfatte alle relevante
aspekter af de følgende elementer: vedrørende systemers og faciliteters sikkerhed:
fysisk og miljømæssig sikkerhed, forsyningssikkerhed, kontrol af adgang til net og
netintegritet; vedrørende håndtering af hændelser: procedurer for håndtering af
hændelser, kapacitet til detektering af hændelser, underretning om og meddelelse af
hændelser; vedrørende styring af driftskontinuitet: strategi for tjenesters kontinuitet og
beredskabsplaner, katastrofeberedskabskapacitet; vedrørende monitorering, audit og
testning: monitorerings- og logningspolitikker, øvelsesberedskabsplaner, testning af
net- og informationssystemer, sikkerhedsvurdering og kontrol med overholdelse; samt
overholdelse af internationale standarder.
53
EFT L 77 af 21.4.1993, s. 29.
54
EFT L 139 af 23.5.1989, s. 19.
DA 57 DA
(92) I betragtning af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenesters
stigende betydning er det nødvendigt at sikre, at disse tjenester også er omfattet af
passende sikkerhedskrav i overensstemmelse med deres særlige karakter og
økonomiske betydning. Udbydere af sådanne tjenester bør garantere et
sikkerhedsniveau, der står i et passende forhold til den sikkerhedsrisiko, som deres
elektroniske kommunikationstjenester udsættes for. Da udbydere af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester normalt ikke udøver
egentlig kontrol over transmissionen af signaler via net, kan risikoen i forbindelse med
disse tjenester i visse henseender anses for lavere end i forbindelse med de
traditionelle elektroniske kommunikationstjenester. Hvor det er berettiget ud fra en
vurdering af de faktiske sikkerhedsrisici, bør sikkerhedskravene til
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester derfor være mindre
strenge. I den forbindelse bør udbyderne selv kunne afgøre, hvilke foranstaltninger de
anser for passende til at styre de sikkerhedsrisici, som deres tjenester udsættes for.
Samme fremgangsmåde bør finde tilsvarende anvendelse på interpersonelle
kommunikationstjenester, der gør brug af numre, men hvor udbyderen ikke udøver
egentlig kontrol over transmissionen af signaler.
(93) De kompetente myndigheder bør sikre, at de offentlige kommunikationsnets integritet
og disponibilitet opretholdes. Det Europæiske Agentur for Net- og
Informationssikkerhed (ENISA) bør medvirke til at øge sikkerhedsniveauet inden for
elektronisk kommunikation ved blandt andet at yde ekspertise og rådgivning samt
fremme udveksling af bedste praksis. De kompetente myndigheder bør have de
nødvendige midler til at varetage deres opgaver, herunder beføjelser til at indhente
tilstrækkelige oplysninger til, at de kan vurdere sikkerhedsniveauet i net eller tjenester.
De bør også have beføjelser til at indhente omfattende og pålidelige oplysninger om
faktiske sikkerhedshændelser, der har haft væsentlige følger for driften af net eller
tjenester. De bør, hvor det er nødvendigt, bistås af enheder, der håndterer IT-
sikkerhedshændelser ("CSIRT'er"), og som er oprettet i henhold til artikel 9 i direktiv
2016/1148/EU55
. Disse enheder kan navnlig pålægges at forsyne de kompetente
myndigheder med oplysninger om risici og hændelser, der berører offentlige
kommunikationsnet og offentligt tilgængelige kommunikationstjenester, samt at
anbefale løsninger.
(94) Hvor udbud af elektronisk kommunikation er afhængig af offentlige ressourcer, hvis
anvendelse kræver specifik tilladelse, kan medlemsstaterne give den kompetente
myndighed, der er ansvarlig for udstedelsen af tilladelser, ret til at opkræve afgifter for
at sikre en optimal udnyttelse af de pågældende ressourcer i overensstemmelse med de
procedurer, der er fastlagt i dette direktiv. Medlemsstaterne kan dog ikke opkræve
andre gebyrer eller afgifter i forbindelse med udbud af net og elektroniske
kommunikationstjenester end dem, som er fastsat i dette direktiv, jf. Domstolens
retspraksis. I den henseende bør de have en ensartet tilgang til fastsættelse af disse
gebyrer eller afgifter, så den generelle tilladelsesprocedure eller tildelingen af brugsret
ikke indebærer en urimelig økonomisk byrde for virksomheder, der udbyder
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
55
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal
sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af
19.7.2016).
DA 58 DA
2002/20/EF betragtning 32
ny
(95) For at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne bør afgifterne afspejle den
økonomiske og tekniske situation på det pågældende marked såvel som enhver anden
faktor af væsentligt betydning for deres værdi. Samtidig bør afgifterne fastsættes
således, at der skabes mulighed for innovation i udbuddet af net og tjenester samt
konkurrence på markedet. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at afgifter for brugsret
fastsættes på grundlag af en mekanisme, der sikrer en passende beskyttelse mod, at
afgifternes værdi fordrejes som følge af indtægtsmaksimeringsstrategier,
konkurrencebegrænsende bud eller tilsvarende adfærd.  Ud over
administrationsgebyrer kan der opkræves afgifter for brug af radiofrekvenser og numre
som middel til at sikre en optimal anvendelse af sådanne ressourcer. Sådanne afgifter
bør ikke hindre etableringen af innovative tjenester og konkurrence på markedet. Dette
direktiv berører ikke det formål, som afgifterne for brugsrettigheder og tilladelser til
at installere faciliteter anvendes til. Sådanne afgifter kan f.eks. anvendes til at
finansiere aktiviteter, der gennemføres af de nationale tilsynsmyndigheder og de
kompetente myndigheder , og som ikke kan dækkes af administrationsgebyrerne.
Når udvælgelse foregår ved en konkurrencepræget eller sammenlignende
udvælgelsesprocedure, og afgifter for brugsret til radiofrekvenser helt eller delvis
består i engangsbeløb, bør betalingsordninger sikre, at sådanne afgifter ikke i praksis
fører til udvælgelse på grundlag af kriterier, der ingen forbindelse har med målet om at
sikre en optimal udnyttelse af radiofrekvenserne. Kommissionen kan med jævne
mellemrum offentliggøre sammenlignende undersøgelser og anden passende
vejledning  af om bedste praksis med henblik på tildeling af radiofrekvenser, numre
og tilladelse til at installere faciliteter.
ny
(96) Ligesom afgifter spiller en rolle for sikringen af, at radiofrekvenser udnyttes bedst
muligt, kan afgifter knyttet til brugsretten til radiofrekvenser også påvirke afgørelser
om, hvorvidt der skal anmodes om sådanne rettigheder, og hvorvidt der skal gøres
brug af radiofrekvensressourcerne. Når medlemsstaterne fastsætter mindstepriser som
et middel til at bestemme den laveste værdiansættelse, der sikrer optimal brug, bør de
derfor sikre, at sådanne priser, uanset hvilken udvælgelsesprocedure der anvendes,
også afspejler de ekstraomkostninger, der er forbundet med at opfylde de betingelser i
tilladelsen, som pålægges med henblik på at tilgodese politiske mål, der ikke med
rimelighed kan forventes at blive opfyldt ved hjælp af de almindelige
forretningsmæssige standarder, såsom som krav om territorial dækning. I den
forbindelse skal der også tages hensyn til konkurrenceforholdene på det pågældende
marked.
(97) Optimal brug af radiofrekvensressourcer afhænger af, om der er egnede net og
tilknyttede faciliteter til rådighed. I den henseende bør afgifter for brugsretten til
radiofrekvenser og retten til at installere faciliteter tage hensyn til behovet for at
fremme en løbende infrastrukturudvikling med henblik på at opnå den mest effektive
udnyttelse af ressourcerne. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at vilkårene for betaling
af afgifter for brugsretten til radiofrekvenser, der er knyttet til den ressource, som
faktisk er til rådighed, indrettes således, at de fremmer de investeringer, der er
nødvendige for at fremme en sådan udvikling. Vilkårene bør specificeres på en
DA 59 DA
objektiv, transparent, forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde, inden der
indledes procedurer om tildelingen af brugsrettigheder til frekvenser.
2002/21/EF betragtning 22
(98) Der bør sikres, at der på rette tid og sted findes ikkediskriminerendeikke-
diskriminerende og transparente procedurer for tildeling af tilladelse til at installere
faciliteter, således at vilkårene for en loyal og reel konkurrence garanteres. Dette
direktiv berører hverken medlemsstaternes lovgivning om ekspropriering og brug af
ejendom, normal udøvelse af ejendomsretten, normal brug af offentlig ejendom eller
princippet om neutralitet over for de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne.
2009/140/EF betragtning 42
(99) Tilladelser til virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester, som giver virksomhederne adgang til offentlig eller privat ejendom, er en
væsentlig faktor i etableringen af elektroniske net og nye netelementer. Unødvendig
kompleksitet og forsinkelse i procedurerne for tildeling af rettigheder til at installere
faciliteter kan derfor udgøre en betydelig hindring for udviklingen af konkurrence.
Derfor bør tildelingen af rettigheder til at installere faciliteter til godkendte
virksomheder forenkles. De nationale tilsynsmyndigheder bør være i stand til at
koordinere erhvervelsen af rettigheder til at installere faciliteter og stille relevante
oplysninger til rådighed på deres websteder.
2009/140/EF betragtning 43
(tilpasset)
ny
(100) Det er nødvendigt at styrke medlemsstaternes beføjelser med hensyn til indehavere af
rettigheder til at installere faciliteter for at sikre, at et nyt net etableres eller udbygges
på en retfærdig fair, effektiv og miljømæssigt forsvarlig måde og uafhængigt af enhver
forpligtelse for en operatør med en stærk markedsposition til at give adgang til sit
elektroniske kommunikationsnet. En bedre delt udnyttelse af faciliteter kan styrke
konkurrencen væsentligt og nedsætte de samlede økonomiske og miljømæssige
omkostninger ved etablering af elektronisk kommunikationsinfrastruktur for
virksomheder, navnlig af nye adgangsnet og tjene folkesundheden, den offentlige
sikkerhed samt målene for by- og landsplanlægningen  . Denationale
kompetente  tilsynsmyndigheder bør have beføjelse til at kræve, at indehavere
⌦ virksomheder, som har draget fordel ⌫ af rettighederne til at installere faciliteter
på, over eller under offentlig eller privat ejendom , deles om sådanne faciliteter eller
sådan ejendom (herunder fysisk samhusning) for at tilskynde til effektive investeringer
i infrastruktur og fremme af innovation efter en offentlig høring af passende varighed,
hvor alle berørte parter bør have mulighed for at give deres synspunkter til kende
på de specifikke områder, hvor hensynet til den almene interesse nødvendiggør en
sådan deling. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der allerede er stor pladsmangel i
undergrunden eller hvor en naturlig barriere skal krydses.  Sådanne ordninger for
delt brug eller koordinering kan også omfatte bestemmelser om fordeling af
omkostningerne ved delt brug af faciliteter eller ejendom og bør sikre, at der er en
passende belønning af risici for de berørte virksomheder. De nationale
kompetente  tilsynsmyndigheder bør navnlig kunne pålægge delt brug af
DA 60 DA
netelementer og tilhørende faciliteter såsom kabelkanaler, ledningskanaler, master,
mandehuller, gadeskabe, antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, bygninger eller
adgangsveje til bygninger og en bedre koordinering af anlægsarbejder af
miljøhensyn eller andre politiske hensyn. Det bør derimod være op til de nationale
tilsynsmyndigheder at fastlægge regler for fordelingen af omkostningerne ved delt
brug af faciliteter eller ejendom, således at de berørte virksomheder belønnes passende
for deres risici  . ⌦ I lyset af de forpligtelser, der pålægges ved direktiv
2014/61/EU, ⌫ bør de De kompetente myndigheder, herunder navnlig de lokale
myndigheder, bør i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder også udarbejde
passende koordineringsprocedurer for offentlige arbejder og andre relevante offentlige
faciliteter eller anden relevant offentlig ejendom, der kan omfatte procedurer, som
sikrer, at de berørte parter får oplysning om relevante offentlige faciliteter eller
relevant offentlig ejendom og igangværende eller planlagte offentlige arbejder, at de
underrettes rettidigt om sådanne arbejder, og at delt brug lettes så vidt muligt.
2002/21/EF betragtning 23
Delt brug af faciliteter kan være en fordel af byplanmæssige, sundhedsmæssige eller
miljømæssige hensyn, og de nationale tilsynsmyndigheder bør derfor tilskynde hertil på
grundlag af frivillige aftaler. I tilfælde, hvor virksomheder ikke har adgang til brugbare
alternative løsninger, kan obligatorisk delt brug af faciliteter eller ejendom være
hensigtsmæssig. Dette omfatter bl.a. fysisk samhusning og delt brug af kabelkanaler, huse,
master, antenner eller antennesystemer. Obligatorisk delt brug af faciliteter eller ejendom bør
først pålægges virksomhederne efter en fuldstændig, offentlig høring.
2002/21/EF betragtning 24
ny
(101) Hvor mobiloperatører af miljøhensyn får pålagt delt brug af tårne eller master, kan
hensynet til folkesundheden medføre, at den enkelte operatørs maksimale tilladte
sendeeffekt nedsættes, og det kan medføre, at operatørerne installerer flere sendeanlæg
for at sikre et landsdækkende net. De kompetente myndigheder bør tilstræbe at
forene miljøhensyn og hensynet til folkesundheden, idet de tager behørigt hensyn til
forsigtighedsprincippet i Rådets henstilling nr. 1999/519/EF. 
2002/20/EF betragtning 29
Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelse til at fremlægge enhver
oplysning, som er nødvendig for at forsvare Fællesskabets interesser i forbindelse med
internationale aftaler. Direktivet bør heller ikke berøre eventuelle indberetningskrav i henhold
til lovgivning, der ikke er specifik for sektoren for elektronisk kommunikation, f.eks.
konkurrencelovgivningen.
2002/21/EF betragtning 19
(tilpasset)
ny
(102) Radiofrekvenser er en knap ressource med en stor offentlig værdi og
markedsværdi.  ⌦ De ⌫ Radiofrekvenser er en altafgørende ressource for
radiobaserede elektroniske kommunikationstjenester ⌦ kommunikationsnet og -
DA 61 DA
tjenester ⌫ , og i det omfang de anvendes til sådanne ⌦ net og ⌫ tjenester, bør de
derfor effektivt  allokeres og tildeles af de nationale tilsynsmyndigheder under
iagttagelse af en række harmoniserede mål og principper samt efter objektive,
transparente og ikkediskriminerendeikke-diskriminerende kriterier, altsammen under
hensyntagen til demokratiske, sociale, sproglige og kulturelle interesser i forbindelse
med frekvensanvendelsen. Det er vigtigt, at allokering og tildeling af radiofrekvenser
forvaltes så effektivt som muligt. Overdragelse af radiofrekvenser kan være et
virkningsfuldt middel til at opnå en mere effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne,
når blot der er tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte
samfundsinteresser, navnlig sikkerhed for åbenhed om og forskriftsmæssig
overvågning af sådanne overdragelser.. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.
676/ 2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske
Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen)56
fastlægger rammerne for en harmonisering
af radiofrekvensanvendelsen , og tiltag i medfør af nærværende direktiv bør så vidt
muligt lette arbejdet i henhold til den nævnte beslutning.
2009/140/EF betragtning 25
(tilpasset)
ny
(103) Frekvenspolitiske tiltag i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ bør hverken berøre
foranstaltninger, der under overholdelse af fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫ træffes
på EU-planfællesskabsplan eller på nationalt plan med sigte på almennyttige
målsætninger, navnlig i forbindelse med regulering af indhold og med av- og
mediepolitikken, eller medlemsstaternes ret til at tilrettelægge og anvende deres
radiofrekvenser med henblik påpå en måde, der tjener den offentlige orden, den
offentlige sikkerhed eller forsvaret. Da brugen af frekvenser til militære formål og
formål vedrørende den nationale sikkerhed har indflydelse på, hvilke frekvenser der er
til rådighed for det indre marked, bør frekvenspolitikken tage hensyn til alle sektorer
og alle aspekter af EU’s politikker og afveje de forskellige behov, uden at
medlemsstaternes rettigheder tilsidesættes. 
ny
(104) Det er vigtig for den økonomiske og sociale udvikling, deltagelsen i det offentlige liv
og den sociale og territorielle samhørighed, at der i alle medlemsstater sikres
allestedsnærværende konnektivitet. I takt med at konnektivitet bliver en integreret del
af det europæiske samfund og den europæiske velfærd, bør der opnås EU-
omspændende dækning, idet medlemsstaterne bør sørge for at pålægge de fornødne
dækningskrav, som bør tilpasses til de enkelte områder, der dækkes, og begrænses til
rimelige byrder, som ikke står i vejen for tjenesteudbydernes udrulning.
Områdedækningen og konnektiviteten på tværs af medlemsstater bør være størst mulig
og pålidelig med henblik på at fremme nationale og grænseoverskridende tjenester og
applikationer, såsom netforbundne biler og e-sundhed For at øge retssikkerheden og
gøre investeringsbehovene mere forudsigelige samt sikre alle borgere en rimelig og
ligelig konnektivitet, bør de kompetente myndigheders anvendelse af
56
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk
regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (EUT L 108 af 24.4.2002).
DA 62 DA
dækningsforpligtelser koordineres på EU-plan. I betragtning af de nationale særtræk
bør koordineringen begrænses til generelle kriterier, som skal anvendes til at definere
forpligtelserne og måle opfyldelsen heraf, såsom befolkningstæthed eller topografiske
og topologiske karakteristika.
(105) Der bør findes en ensartet måde for hele Unionen, hvorpå det sikres, at borgerne ikke
eksponeres for elektromagnetiske felter på et niveau, der er skadeligt for
folkesundheden, idet der især tages hensyn til forsigtighedsprincippet i Rådets
henstilling nr. 1999/519/EF57
for at sikre ensartede udrulningsbetingelser.
(106) Harmonisering og koordinering af frekvenser og regulering af udstyr understøttet af
standardisering er komplementære størrelser, der bør koordineres nøje, således at deres
fælles mål opfyldes effektivt med støtte fra Frekvenspolitikgruppen. En koordinering
af indholdet og timingen af mandater til Den Europæiske Konference af Post- og
Teleadministratorer (CEPT) i henhold til frekvenspolitikbeslutningen og
standardiseringsanmodninger til standardiseringsorganer, såsom Det Europæiske
Standardiseringsinstitut for Telekommunikation, herunder med hensyn til
radiomodtagerparametre, bør fremme indførelsen af fremtidige systemer, understøtte
mulighederne for frekvensdeling og sikre en effektiv frekvensforvaltning.
(107) Efterspørgslen efter harmoniserede radiofrekvenser er ikke ens i hele Unionen. I
tilfælde, hvor der er mangel på efterspørgsel efter et harmoniseret frekvensbånd på
regionalt eller nationalt plan, kunne medlemsstaterne undtagelsesvis tillade en
alternativ brug af frekvensbåndet, sålænge den manglende efterspørgsel gør sig
gældende, og forudsat at den alternative brug ikke skader den harmoniserede brug af
det pågældende frekvensbånd i andre medlemsstater, og at den ophører, hvis der bliver
efterspørgsel efter en harmoniseret brug.
2009/140/EF betragtning 34
(tilpasset)
(108) ⌦ Der er opnået ⌫ fFleksibilitet i frekvensforvaltningen og adgangen til frekvenser
bør øges gennem teknologi- og tjenesteneutrale tilladelser, der gør det muligt
fortillader frekvensbrugerne at vælge de bedste teknologier og tjenester til udnyttelse
af frekvensbånd, der ifølgei de relevante nationale planer for frekvenstildeling, der er
opstillet i overensstemmelse med ⌦ EU-retten ⌫ fællesskabsretten ("principperne
om teknologi- og tjenesteneutralitet"), står til rådighed for elektroniske
kommunikationstjenester. Administrative beslutninger om brug af bestemte
teknologier og tjenester bør ⌦ kun ⌫ gælde, når mål af almen interesse står på spil,
og bør være klart begrundede og jævnligt tages op til fornyet overvejelse.
2009/140/EF betragtning 35
(tilpasset)
(109) Begrænsninger i princippet om teknologineutralitet bør være relevante og begrundet i
nødvendigheden af at undgå skadelig interferens, f.eks. ved at stille krav om
udstrålingsmasker og effektniveau, at beskytte folkesundheden ved at begrænse
befolkningens udsættelse for elektromagnetiske felter, at sikre velfungerende tjenester
57
Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for
elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) (EUT L 199 af 30.7.1999, s. 59–70).
DA 63 DA
gennem et passende niveau for tjenesternes tekniske kvalitet, uden nødvendigvis at
udelukke muligheden for at anvende mere end en tjeneste i samme frekvensbånd, at
sikre en passende fælles brug af frekvenser, særlig hvor brugen kun er betinget af
generelle tilladelser, at sikre effektiv brug af frekvenser eller at opfylde almennyttige
mål i overensstemmelse med fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫ .
2009/140/EF betragtning 36 og
37 (tilpasset)
(110) Frekvensbrugerne bør også kunne vælge frit, hvilke tjenester de vil tilbyde via
frekvenserne , idet der dog skal tages hensyn til overgangsforanstaltninger i
forbindelse med tidligere erhvervede rettigheder. Der bør på den anden side tillades
foranstaltninger, der kræver, at der tilbydes en bestemt tjeneste for at opfylde klart
afgrænsede almennyttige målsætninger, herunder menneskers sikkerhed, fremme af
social, regional eller territorial samhørighed, eller effektiv udnyttelse af
frekvensressourcerne, hvis en sådan fravigelse er nødvendig og står i et rimeligt
forhold til målene. Disse mål bør omfatte fremme af kulturel og sproglig
mangfoldighed og mediepluralisme som fastlagt af medlemsstaterne i
overensstemmelse med fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫. Medmindre det er
nødvendigt for at beskytte menneskers sikkerhed eller undtagelsesvis for at opfylde
andre almennyttige mål som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med
fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫, bør undtagelser ikke give bestemte tjenester
eksklusiv brugsret, men i stedet give de pågældende tjenester forrang, så andre
tjenester eller teknologier så vidt muligt også kan anvende samme frekvensbånd. Det
henhører under medlemsstaternes kompetence at fastlægge omfanget og arten af
enhver undtagelse vedrørende fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed og
mediepluralisme.
2009/140/EF betragtning 38
(111) Da tildeling af frekvenser til bestemte teknologier eller tjenester udgør en fravigelse af
principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet og begrænser friheden til at vælge,
hvilken tjeneste der udbydes, og hvilken teknologi der anvendes, bør ethvert forslag
om en sådan tildeling være omgivet af åbenhed og forelægges for offentligheden til
høring.
ny
(112) I de særlige tilfælde, hvor medlemsstaterne beslutter at begrænse friheden til at udbyde
elektroniske net og -tjenester af hensyn til den offentlige orden, den offentlige
sikkerhed eller folkesundheden, bør medlemsstaterne angive grundene til en sådan
begrænsning.
2009/140/EF betragtning 31
ny
(113) Radiofrekvenser bør forvaltes således, at skadelig interferens undgås. Det
grundlæggende begreb skadelig interferens bør derfor defineres tydeligt, så
regulerende indgreb begrænses til, hvad der er nødvendigt for at forhindre en sådan
interferens, idet der også tages hensyn til behovet for netudstyr og slutbrugerudstyr
DA 64 DA
med henblik på at indarbejde robust modtagerteknologi. Transport har i høj grad et
grænseoverskridende element, og digitaliseringen af den medfører store udfordringer.
Køretøjer (metro, busser, biler, lastbiler, toge osv.) bliver mere og mere autonome og
netforbundne. I EU’s indre marked er det blevet lettere for køretøjer at krydse de
nationale grænser. Det er vigtigt at have pålidelig kommunikation og undgå skadelig
interferens, hvis køretøjerne og de ombordværende kommunikationssystemer skal
fungere sikkert og godt. 
ny
(114) Med en stigende frekvensefterspørgsel og nye forskellige applikationer og teknologier,
som forudsætter en mere fleksibel adgang og brug af frekvenser, bør medlemsstaterne
fremme delt brug af frekvenser ved at indføre så egnede tilladelsesordninger som
muligt for de enkelte scenarier og ved at fastlægge egnede og transparente regler og
betingelser herfor. Delt brug af frekvenser sikrer en mere effektiv udnyttelse af
frekvenserne, idet den giver uafhængige brugere eller anordninger adgang til samme
frekvensbånd efter forskellige retlige ordninger, således at der bliver ekstra
frekvensressourcer til rådighed, udnyttelsen bliver mere effektiv, og det bliver lettere
for nye brugere at få adgang til frekvenserne. Delt brug kan bygge på generelle
tilladelser eller tilladelsesfri brug, som under bestemte betingelser for delt brug giver
flere brugere mulighed for at få adgang til og bruge samme frekvens i forskellige
geografiske områder eller på forskellige tidspunkter. Den kan også baseres på
individuelle brugerrettigheder efter ordninger såsom tilladelsesbetinget delt adgang,
hvor alle brugere (med en eksisterende bruger og nye brugere) aftaler vilkår for den
delte brug under tilsyn af de kompetente myndigheder, således at et minimum af
radiotransmissionskvalitet sikres. Hvis medlemsstaterne tillader delt brug efter
forskellige tilladelsesordninger, bør de ikke fastsætte gyldighedsperioder for en sådan
brug, der er meget forskellige, i de forskellige tilladelsesordninger.
(115) Medlemsstaterne bør for at sikre forudsigelighed, retssikkerhed og
investeringsstabilitet på forhånd definere hensigtsmæssige kriterier med henblik på at
fastslå, om målene om effektiv udnyttelse af frekvenser respekteres af
rettighedshaverne, når de anvender de betingelser, der er knyttet til de individuelle
brugsrettigheder og generelle tilladelser. Interesserede parter bør inddrages i
fastlæggelsen af sådanne betingelser og på en transparent måde meddeles, hvordan det
vil blive vurderet, om de har opfyldt deres forpligtelser.
(116) I betragtning af hvor vigtig en rolle teknisk innovation spiller, bør medlemsstaterne
kunne tildele rettigheder til brug af radiofrekvenser til forsøgsformål med særlige
begrænsninger og på særlige betingelser, der er begrundet i, at rettighederne kun
gælder til sådanne forsøg.
(117) Deling af netinfrastruktur og i visse tilfælde frekvensdeling kan gøre en mere effektiv
udnyttelse af radiofrekvenser mulig og sikre en hurtig udrulning af net, navnlig i
mindre tæt befolkede områder. Når de kompetente myndigheder fastlægger, hvilke
betingelser der skal knyttes til retten til radiofrekvenser, bør de også overveje at tillade
forskellige former for deling eller koordinering mellem virksomheder med henblik på
at sikre en effektiv udnyttelse af frekvenser eller overholdelse af dækningsforpligtelser
i overensstemmelse med konkurrenceretlige principper.
(118) Der kan være stor forskel på markedsvilkårene og relevansen og antallet af deltagere i
medlemsstaterne. Selv om behovet og mulighederne for at knytte betingelser til
brugsretten til radiofrekvenser kan afhænge af nationale særtræk, som der bør tages
DA 65 DA
behørigt hensyn til, bør bestemmelserne om anvendelsen af sådanne forpligtelser
koordineres på EU-plan ved hjælp af Kommissionens gennemførelsesforanstaltninger,
således at det sikres, at problemer, der ligner hinanden, håndteres ens på tværs af
grænser.
2002/20/EF betragtning 12 og
13 (tilpasset)
ny
(119) Kravene om teknologi- og tjenesteneutralitet i tildelingen af brugsrettigheder samt
muligheden for at overdrage rettigheder mellem virksomheder understøtter friheden og
midlerne til at levere elektroniske kommunikationstjenester til offentligheden, og gør
det derved også lettere at opfylde almennyttige mål.  Dette direktiv foregriber ikke,
hvorvidt radiofrekvenser tildeles direkte til udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester eller til enheder, der bruger disse net eller tjenester.
Sådanne enheder kan være udbydere af radio- eller tv-spredningsvirksomhed. Med
forbehold af særlige kriterier og procedurer, som medlemsstaterne fastsætter for
tildeling af brugsret til radiofrekvenser til udbydere af radio- eller tv-
spredningsvirksomhed, som er nødvendige for at forfølge mål af almen interesse under
overholdelse af fællesskabsretten, bør proceduren for tildeling af sådanne
brugsrettigheder dog være objektiv, transparent, ikke-diskriminerende og
forholdsmæssigt afpasset. Ifølge Domstolens retspraksis bør alle nationale
begrænsninger af de rettigheder, der sikres i traktatens artikel 49, være objektivt
begrundet, forholdsmæssigt afpasset og ikke overskride, hvad der er nødvendigt for at
nå mål af almen interesse som fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med
fællesskabsretten. Ansvaret for overensstemmelsen med de vilkår, der er knyttet til
brugsretten til en radiofrekvens, og de relevante vilkår, der er knyttet til den generelle
tilladelse, bør dog ligge hos den virksomhed, der har fået tildelt brugsretten til
radiofrekvensen. Visse almennyttige forpligtelser, som radio-/tv-selskaber pålægges
for leveringen af audiovisuelle medietjenester, kan gøre det nødvendigt at anvende
særlige kriterier og procedurer for tildelingen af brugsrettigheder for at opfylde et
bestemt almennyttigt mål, som medlemsstaterne har fastsat i overensstemmelse med
EU-retten.  ⌦ Proceduren for at tildele sådanne rettigheder bør under alle
omstændigheder være objektiv, transparent, ikkediskriminerendeikke-diskriminerende
og forholdsmæssigt afpassede. Ifølge Domstolens retspraksis bør alle nationale
begrænsninger af de rettigheder, der sikres i artikel 56 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, være objektivt begrundet, forholdsmæssigt afpasset og ikke
overskride, hvad der er nødvendigt for at nå de pågældende mål. ⌫ Frekvenser,
der er tildelt uden at følge en åben procedure, bør endvidere ikke anvendes til andre
formål end det almennyttige mål, til hvilket de blev tildelt. I så tilfælde bør de
interesserede parter gives mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en
rimelig frist.  Som led i ansøgningsproceduren for tildeling af brugsrettigheder til en
radiofrekvens ⌦ rettigheder ⌫ kan ⌦ bør ⌫ medlemsstaterne efterprøve, om
ansøgeren kan opfylde de forpligtelser, der ⌦ skal knyttes til ⌫ er forbundet med
sådanne rettigheder. Disse betingelser bør afspejles i udvælgelseskriterierne, som
fastsættes på en objektiv, transparent, forholdsmæssigt afpasset og
ikkediskriminerende måde forud for indledningen af en konkurrencebaseret
udvælgelsesprocedure.  Med henblik herpå ⌦ på at anvende disse kriterier ⌫ kan
ansøgeren anmodes om at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
DA 66 DA
bevise hans evne til at opfylde disse betingelser. Hvis disse oplysninger ikke gives,
kan ansøgningen om ret til at anvende en radiofrekvens afvises.
ny
(120) Medlemsstaterne bør forud for tildelingen af rettigheder kun pålægge kontrol af
betingelser, som en ansøger, der udviser almindelig omhu, med rimelighed kan
forventes af opfylde, idet der tages behørigt hensyn til vigtigheden af den
samfundsmæssige værdi og markedsværdien af radiofrekvenser som en knap offentlig
ressource. Dette berører ikke muligheden for efterfølgende kontrol af, hvorvidt
udvælgelseskriterierne er opfyldt, f.eks. ved milepæle, hvis kriterierne ikke med
rimelighed kunne opfyldes indledningsvist. For at opretholde en effektiv brug af
radiofrekvenser bør medlemsstater ikke tildele rettigheder, hvis deres kontrol tyder på,
at ansøgeren ikke kan opfylde betingelserne, jf. dog muligheden for at fremme en
tidsbegrænset brug på forsøgsbasis. Tilladelser til brug af frekvenser af en vis
gyldighedsperiode bør gøre investeringerne mere forudsigelige, hvilket bidrager til en
hurtigere netudrulning og bedre tjenester samt til stabilitet, der understøtter
frekvenshandel og -udlejning. Medmindre der gives tilladelse til at bruge frekvenser
for en ubegrænset periode, bør gyldighedsperioden både tage hensyn til de fastsatte
mål og være tilstrækkelig til at fremme tilbagebetalingen af de investeringer, der er
foretaget. Selv om en længere gyldighedsperiode bidrager til større
investeringsforudsigelighed, tjener foranstaltninger, der skal sikre en effektiv brug af
radiofrekvenser, såsom den kompetente myndigheds beføjelse til at ændre eller
tilbagekalde retten, såfremt de dertil knyttede betingelser ikke opfyldes, eller fremme
af frekvenshandel og –udlejning, til at forhindre en uhensigtsmæssig akkumulering af
radiofrekvenser og skaber større fleksibilitet i distributionen af frekvensressourcer.
Større brug af afgifter på årsbasis er også et middel til at sikre en løbende vurdering af
rettighedshaverens brug af frekvenser.
(121) De kompetente myndigheder bør, når de beslutter om en eksisterende brugsrettighed
til radiofrekvenser skal forlænges, tage hensyn til, i hvilken grad en forlængelse vil
fremme målene med reglerne og andre af mål med den nationale lovgivning eller EU-
retten. Sådanne beslutninger bør være genstand for en åben, ikkediskriminerende og
transparent procedure og bygge på en revision af, hvordan de betingelser, der er
knyttet til den pågældende rettighed, er blevet opfyldt. Når medlemsstaterne vurderer,
om der er behov for at forlænge brugsrettigheder, bør de afveje, hvilke konsekvenser
det har for konkurrencen at forlænge allerede tildelte rettigheder i forhold til at åbne
frekvensbåndet for nye brugere og dermed måske fremme en mere effektiv udnyttelse
eller en innovativ ny brug. De kompetente myndigheder kan i den forbindelse beslutte
kun at tillade en begrænset forlængelse for at forhindre alvorlige forstyrrelser af den
etablerede brug. Selv om beslutninger om, hvorvidt rettigheder, der er tildelt inden
nærværende direktivs anvendelse, bør respektere allerede gældende regler, bør
medlemsstaterne ligeledes sikre, at de ikke skader målene med nærværende direktiv.
(122) Når medlemsstaterne forlænger eksisterende brugsrettigheder, bør de sammen med
vurderingen af behovet for at forlænge rettigheden, revurdere de dertil hørende afgifter
for at sikre, at disse afgifter fortsat fremmer en optimal brug, idet der tages hensyn til
bl.a. markedsudviklingen og den teknologiske udvikling. Af hensyn til retssikkerheden
er det hensigtsmæssigt, at eventuelle tilpasninger af eksisterende afgifter baseres på de
samme principper, som gælder ved tildeling af nye brugsrettigheder.
DA 67 DA
(123) En effektiv forvaltning af radiofrekvenser kan sikres ved at sørge for, at de frekvenser,
der allerede er tildelt, fortsat bruges effektivt. For at give rettighedshaverne
retssikkerhed bør der tages stilling til muligheden for at forlænge brugsrettighederne
inden for en rimelig frist forud for udløbet af de pågældende rettigheder. Af hensyn til
den løbende forvaltning af ressourcer bør de kompetente myndigheder kunne tage
stilling til sådanne spørgsmål på eget initiativ samt på anmodning af
rettighedshaveren. Brugsrettighederne må ikke forlænges i strid med
rettighedshaverens ønske.
2009/140/EF betragtning 39
(tilpasset)
ny
(124) Overdragelse af brugsrettigheder til radiofrekvenser kan være et effektivt middel til
at opnå en bedre udnyttelse af frekvenserne.  Af fleksibilitets- og effektivitetshensyn
og for at muliggøre en markedsbaseret værdiansættelse af frekvenser  kan de
nationale tilsynsmyndigheder bør medlemsstaterne som udgangspunkt  tillade
frekvensbrugerne frit at overdrage eller udleje deres brugsrettigheder til tredjemand
efter en enkelt procedure og i overensstemmelse med både de betingelser, der er
knyttet til sådanne rettigheder, og konkurrencereglerne og under den ansvarlige
nationale tilsynsmyndigheds tilsyn  . Dette muliggør en markedsbaseret
værdiansættelse af frekvenser. De nationale tilsynsmyndigheder bør, i betragtning af
deres beføjelser til at sikre en effektiv udnytelse af frekvensressourcerne
Medlemsstaterne bør for at fremme en sådan overdragelse eller udlejning under
overholdelse af de harmoniseringsforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til
frekvenspolitikbeslutningen,  ⌦ også ⌫ tage skridt til at sikre, at handel med
frekvenser ikke medfører konkurrenceforvridning, hvor frekvenser ikke udnyttes
behandle anmodninger om at få frekvensrettigheder delt eller skilt ad og om at få
betingelser for brugen taget op til fornyet overvejelse .
ny
(125) Det bør være op til de nationale tilsynsmyndigheder at træffe foranstaltninger specifikt
med henblik på at fremme konkurrencen, når brugsrettigheder til radiofrekvenser
tildeles eller forlænges, da de har den fornødne økonomiske og tekniske viden og det
fornødne kendskab til markedet. Betingelserne for at tildele frekvenser kan påvirke
konkurrenceforholdene på markederne for elektronisk kommunikation og
adgangsbetingelserne. Begrænset adgang til frekvenser, især hvor disse er knappe, kan
skabe adgangsbarrierer eller hæmme investeringer, udrulning af net, levering af nye
tjenester eller applikationer, innovation og konkurrence. Nye brugsrettigheder,
herunder dem der er erhvervet gennem overdragelse eller leje, og indførelsen af nye
fleksible kriterier for frekvensbrug, kan også påvirke konkurrencen. Visse betingelser,
kan, hvis de anvendes urimeligt, have andre virkninger, f.eks. kan frekvenslofter og -
reservationer skabe en kunstig knaphed, engrosadgangsforpligtelser kan begrænse
forretningsmodeller unødigt i mangel af markedsposition, og begrænsninger på
overdragelser kan hindre udviklingen af sekundære markeder. Det er derfor
nødvendigt at foretage en konsistent og objektiv konkurrencetest forud for
pålæggelsen af sådanne betingelser, og den bør foretages konsekvent. Brugen af
sådanne foranstaltninger bør derfor baseres på de nationale tilsynsmyndigheders
grundige og objektive vurdering af markedet og konkurrenceforholdene.
DA 68 DA
(126) Med udgangspunkt i frekvenspolitikgruppens udtalelser kan det for at undgå
grænseoverskridende interferens være nødvendigt at vedtage en fælles frist for,
hvornår det kan tillades at bruge et frekvensbånd, der er blevet harmoniseret i
overensstemmelse med frekvenspolitikbeslutningen, ligesom en sådan frist også kan
være nyttig, når det skal sikres, at fordelene ved de tilhørende tekniske
harmoniseringsforanstaltninger for udstyrsmarkeder og ved udrulningen af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med meget høj kapacitet udnyttes fuldt
ud. Sådanne fælles frister børe være omfattet af Kommissionens
gennemførelsesretsakter, således at de bidrager til målene med nærværende regler og
fremmer koordineringen.
2002/20/EF betragtning 21 og
22 (tilpasset)
ny
(127) Når efterspørgslen efter radiofrekvenser inden for et bestemt spektrum ⌦ et
radiofrekvensbånd ⌫ overstiger de tilgængelige ressourcer , og medlemsstaterne
som følge deraf konkluderer, at brugsrettighederne til radiofrekvenser skal
begrænses  , bør de procedurer, der følges i forbindelse med ⌦ gælder for ⌫
tildeling af disse frekvenser ⌦ rettigheder ⌫, være hensigtsmæssige og
transparentegennemskuelige for at undgå forskelsbehandling og for at optimere brugen
af disse knappe ressourcer. Sådanne begrænsninger bør være berettigede,
forholdsmæssigt afpassede og baseret på en omhyggelig vurdering af
markedsvilkårene, idet der tages behørigt hensyn til de overordnede fordele for
brugerne og til nationale mål og målene for det indre marked. Målene for enhver
begrænsningsprocedure bør fastlægges tydeligt i forvejen. Medlemsstaterne bør, når
de skal vælge den mest hensigtsmæssige udvælgelsesprocedure, rettidigt og på
transparent måde konsultere alle interesserede parter om procedurens berettigelse, mål
og betingelser.  Medlemsstaterne kan bl.a. anvende licitationsprocedurer og
sammenlignende udbudsprocedurer ved tildeling af radiofrekvenser og ⌦ eller ⌫
numre af særlig økonomisk værdi. Ved forvaltningen af sådanne ordninger bør de
nationale tilsynsmyndigheder overholde artikel 8 tage hensyn til målene i
nærværende direktiv  . Hvis en medlemsstat konstaterer, at der kan stilles
yderligere rettigheder til rådighed i et frekvensbånd, bør den indlede proceduren
herfor. 
2002/20/EF betragtning 23
Nationale regeludstedende myndigheder bør ved udformningen af kriterier for
konkurrenceprægede eller sammenlignende udvælgelsesprocedurer sikre, at målene i artikel 8
i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) nås. Det vil derfor ikke være i modstrid med dette
direktiv, hvis anvendelsen af objektive, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpassede
udvælgelseskriterier til fremme af konkurrenceudvikling bevirker, at visse virksomheder
udelukkes fra en konkurrencepræget eller sammenlignende udvælgelsesprocedure for en
specifik radiofrekvens. Det kan være, at en medlemsstat konstaterer, at der kan stilles
ydereligere rettigheder til rådighed i et frekvensbånd. I så fald bør den indlede proceduren for
at stille sådanne rettigheder til rådighed.
DA 69 DA
ny
(128) En voldsom stigning i efterspørgslen efter radiofrekvenser og i slutbrugernes
efterspørgsel efter trådløst bredbåndskapacitet kan betyde, at der må findes løsninger,
som muliggør alternative, komplementære og frekvensmæssigt effektive
adgangsløsninger, herunder trådløse adgangssystemer med lav effekt og lille
rækkevidde, såsom radiobaseret lokalt datanet (RLAN) og net med små
mobiladgangspunkter med lav effekt. Sådanne komplementære trådløse
adgangssystemer, især offentligt tilgængelige RLAN-adgangspunkter, forbedrer
adgangen til internettet for slutbrugere og mobiltrafikfordelingen for
mobiloperatørerne. RLAN benytter harmoniserede radiofrekvenser, uden at der stilles
krav om en individuel tilladelse eller brugsrettighed til frekvenser. De fleste RLAN-
adgangspunkter benyttes indtil videre af private brugere som lokale trådløse
forlængelser af deres faste bredbåndsforbindelse. Slutbrugere bør inden for rammerne
af deres eget internetabonnement ikke forhindres i at dele adgangen til deres RLAN
med andre, således at antallet af til rådighed værende adgangspunkter øges, navnlig i
tætbefolkede områder, den trådløse datakapacitet maksimeres ved hjælp af
genanvendelse af radiofrekvenser, og der skabes en omkostningseffektiv trådløs
bredbåndsinfrastruktur, der er tilgængelig for andre brugere. Unødige restriktioner på
udrulning og sammenkobling af RLAN-adgangspunkter bør derfor også fjernes. De
offentlige myndigheder eller leverandører af offentlige tjenester, som bruger RLAN på
deres områder til gavn for personale, gæster eller kunder, f.eks. for at lette adgangen til
e-forvaltningstjenester eller til oplysninger om offentlig transport eller trafikstyring,
kunne også give adgang til sådanne adgangspunkter til almen brug for borgerne som
en ekstra tjeneste ud over de tjenester, der leveres til offentligheden på sådanne
områder, i det omfang konkurrencereglerne og reglerne om offentlige indkøb tillader
det. Leverandører af en sådan lokal adgang til elektroniske kommunikationsnet på
eller omkring en privat ejendom eller et afgrænset offentligt område på et
ikkekommercielt grundlag eller som ekstraydelse til en anden aktivitet, der ikke
afhænger af en sådan adgang (såsom RLAN-hotspots, der stilles til rådighed for
kunder, der betaler for andre ydelser, eller til offentligheden generelt i området) kan
blive omfattet af kravene i generelle tilladelser til at bruge af radiofrekvenser, men bør
ikke skulle opfylde betingelser eller krav, der er knyttet til de generelle tilladelser, og
som gælder udbydere af offentlige kommunikationsnet eller -tjenester eller
forpligtelser vedrørende slutbrugere eller samtrafik. Sådanne leverandører bør dog
være omfattet af reglerne om ansvar i artikel 12 i direktiv 2000/31/EF om elektronisk
handel58
. Der kommer nye teknologier til, såsom LiFi (Light Fidelity), som vil
supplere den aktuelle radiofrekvenskapacitet i RLAN og trådløse adgangspunkter med
adgangspunkter, der er baseret på optisk synligt lys, og som vil føre til hybride lokale
datanet, der muliggør optisk trådløs kommunikation.
(129) Da trådløse adgangspunkter med lav effekt og lille rækkevidde er meget små og
benytter udstyr, der ikke er iøjefaldende i lighed med, hvad der anvendes i private
RLAN-routere, og da de har en positiv indflydelse på udnyttelsen af frekvenser og
udviklingen af trådløs kommunikation, bør de tekniske specifikationer for dem –
såsom udgangseffekt – specificeres på EU-plan på en forholdsmæssig afpasset måde
58
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktiv om elektronisk
handel) (EUT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
DA 70 DA
for såvidt angår lokal udrulning, og brugen af dem bør kun være omfattet af generelle
tilladelser – med undtagelse af RLAN, som ikke bør være omfattet af nogen krav om
tilladelse, ud over hvad der er nødvendigt for brugen af radiofrekvenser – og andre
yderligere restriktioner, som følger af individuelle byggetilladelser eller andre
tilladelser, bør begrænses til det absolut nødvendige.
2002/19/EF betragtning 1
(tilpasset)
(130) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles
rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og tjenester
(rammedirektivet)59
indeholder målsætningerne for et regelsæt, der omfatter
elektroniske kommunikationsnet og tjenester i EF, herunder faste og mobile telenet,
kabel-tv-net, jordbaserede sendenet, satellitnet og internetbaserede net hvad enten de
bruges til fremføring af tale, telefax, data eller billeder. Det drejer sig om net, som
medlemsstaterne har godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og
tjenester (tilladelsesdirektivet)60
eller under tidligere retsakter. Bestemmelserne i
nærværende direktiv finder ⌦ såvidt angår adgang og samtrafik ⌫ anvendelse på
de net, der bruges til udbud af offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester. Direktivet omfatter adgangs- og samtrafikaftaler mellem
tjenesteudbydere. Ikke-offentlige net er ikke underlagt nogen forpligtelser
⌦ vedrørende adgang eller samtrafik ⌫ i henhold til dette direktiv, medmindre de i
kraft af adgang til offentlige net er underlagt betingelser, som er fastsat af
medlemsstaterne.
2002/19/EF betragtning 2
Tjenester, der udbyder indhold, som f.eks. at tilbyde en pakke indeholdende radio- eller tv-
udsendelser, er ikke omfattet af de fælles rammebestemmelser for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester.
2002/19/EF betragtning 3
(tilpasset)
(131) Begrebet "adgang" defineres vidt forskelligt, og der er derfor behov for en præcis
definition af, hvordan begrebet bruges i dette direktiv, uden at det berører dets
anvendelse i forbindelse med andre af Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ bestemmelser.
En netudbyder kan eje det underliggende net eller de underliggende faciliteter eller
leje nogle af dem eller dem alle.
2002/19/EF betragtning 5
ny
(132) På et marked med fri og åben konkurrence bør der ikke være begrænsninger, der
hindrer virksomheder i at forhandle sig frem til indbyrdes adgangs- og
59
Se side 33 i dette EFT.
60
Se side 21 i dette EFT.
DA 71 DA
samtrafikaftaler, navnlig hvad angår tværnationale aftaler, i overensstemmelse med
traktatens konkurrenceregler. I forbindelse med skabelsen af et mere effektivt, virkelig
paneuropæisk marked med reel konkurrence, flere valgmuligheder og
konkurrencedygtige tjenester for forbrugere slutbrugere  bør virksomheder, som
modtager anmodninger om adgang eller samtrafik fra andre virksomheder, som er
omfattet af en generel tilladelse for at kunne udbyde elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester til offentligheden  , i princippet indgå sådanne aftaler på et
kommercielt grundlag og forhandle i god tro.
2002/19/EF betragtning 6
(tilpasset)
ny
(133) På markeder, hvor der også fremover vil være stor forskel på virksomhedernes
forhandlingsposition, og hvor visse virksomheder er afhængige af en infrastruktur, der
udbydes af andre selskaber, for at kunne fremføre deres tjenester, vil det være
hensigtsmæssigt, at der opstilles en række grundlæggende regler, som sikrer, at
markedet fungerer effektivt. De nationale tilsynsmyndigheder bør gives mulighed for
at sikre den fornødne adgang, samtrafik og interoperabilitet mellem tjenester til gavn
for slutbrugerne, når det ikke lykkes at nå til enighed om en aftale på kommercielt
grundlag. De skal ⌦ kan ⌫ navnlig kunne sikre end-to-end-forbindelse ved at
pålægge virksomheder, der er omfattet af den generelle tilladelse, og som 
kontrollerer adgangen til slutbrugere, forholdsmæssige forpligtelser. Kontrol over
adgangsmuligheder kan indebære ejerskab af eller kontrol over den fysiske forbindelse
til slutbrugeren (hvad enten det er på fast- eller mobilnettet) og/eller mulighed for at
ændre eller inddrage det eller de nationale numre, der er nødvendige for at oprette
forbindelse til en slutbrugers nettermineringspunkt. Det vil f.eks. være aktuelt, hvis
netudbydere uden rimelig grund begrænser slutbrugernes muligheder for at tilslutte sig
internetportaler og tjenester.
ny
(134) I lyset af princippet om ikkediskrimination bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre,
at alle udbydere uanset deres størrelse eller forretningsmodel, og hvad enten de er
vertikalt integrerede eller adskilte, på rimelige vilkår kan opnå samtrafik med henblik
på at udbyde end-to-end-forbindelse og adgang til internettet.
2002/19/EF betragtning 7
(135) Nationale love eller administrative forskrifter, der knytter betingelser og vilkår for
netadgang eller samtrafik sammen med aktiviteterne hos den part, der anmoder om
samtrafik, herunder specifikt omfanget af den pågældendes investeringer i
netinfrastruktur, i stedet for at knytte dem til de leverede samtrafik- eller
adgangstjenester, kan resultere i konkurrencefordrejning, hvilket er i strid med
konkurrencelovgivningen.
DA 72 DA
2002/19/EF betragtning 8
ny
(136) Netudbydere, der kontrollerer adgangen til deres egne kunder, gør dette ved hjælp af
entydige numre eller adresser i en offentliggjort nummer- eller adresseoversigt. Andre
netudbydere skal kunne aflevere trafik til disse kunder og har således brug for at kunne
kobles sammen enten direkte eller indirekte. De nuværende Der bør derfor
fastsættes bestemmelser om rettigheder og pligter til at forhandle om indgåelse af
samtrafikaftaler bør derfor opretholdes. Det vil også være hensigtsmæssigt at bevare
de forpligtelser, der tidligere er fastlagt i direktiv 95/47/EF, ifølge hvilket fuldt digitale
kommunikationsnet, der er åbne for offentligheden og benyttes til distribution af tv-
tjenester, skal kunne distribuere bredskærms-tv-tjenester og programmer, således at
brugerne kan modtage disse programmer i det format, de sendes i.
2002/19/EF betragtning 9
(137) Interoperabilitet er en fordel for slutbrugerne og er et vigtigt mål for denne
rammelovgivning. Fremme af interoperabilitet er et af målene for de nationale
tilsynsmyndigheder i henhold til denne rammelovgivning, som også pålægger
Kommissionen at offentliggøre en liste over standarder og/eller specifikationer for
udbud af tjenester, tekniske grænseflader og/eller netfunktioner som grundlag for at
fremme harmoniseringen inden for elektronisk kommunikation. Medlemsstaterne bør
fremme anvendelsen af de offentliggjorte standarder og/eller specifikationer i det
omfang, disse er strengt nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem tjenester og
øge brugernes valgmuligheder.
ny
(138) I øjeblikket afhænger både end-to-end-forbindelse og adgang til beredskabstjenester
af, at slutbrugere benytter nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester.
Den teknologiske udvikling eller en øget brug af nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester kunne medføre mangel på tilstrækkelig interoperabilitet
mellem kommunikationstjenester. Dette kunne skabe betydelige hindringer for
markedsadgangen og for den videre innovation og dermed true både effektiv end-to-
end-forbindelse mellem slutbrugere og den effektive adgang til beredskabstjenester
betydeligt.
(139) Hvis sådanne interoperabilitetsproblemer opstår, kan Kommissionen anmode om en
rapport fra BEREC, som skal udarbejde en faktuel vurdering af markedssituatioen på
EU-niveau og medlemsstatsniveau. På grundlag af BERECs rapport og anden til
rådighed værende dokumentation og under hensyntagen til virkninger på det indre
marked afgør Kommissionen, om der er behov for, at de nationale tilsynsmyndigheder
griber ind med regulering. Hvis Kommissionen mener, at de nationale
tilsynsmyndigheder bør overveje at indføre forskrifter, kan den vedtage
gennemførelsesforanstaltninger, som specificerer, hvilken form og hvilket omfang
eventuelle forskrifter fra de nationale tilsynsmyndigheder bør have, herunder
foranstaltninger med henblik på at pålægge alle eller bestemte udbydere obligatorisk
brug af standarder eller specifikationer. Udtrykket europæisk standard og international
DA 73 DA
standard er defineret i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1025/2012.61
De nationale
tilsynsmyndigheder bør i lyset af de specifikke nationale omstændigheder vurdere, om
en intervention er nødvendig og berettiget for at sikre end-to-end-forbindelse eller
adgang til beredskabstjenester og i givet fald pålægge forholdsmæssigt afpassede
forpligtelser i overensstemmelse med Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger.
(140) I tilfælde, hvor virksomheder ikke har adgang til realistiske alternativer til aktiver, der
ikke kan erstattes, frem til første fordeler, bør de nationale tilsynsmyndigheder have
beføjelse til at pålægge alle udbydere adgangsforpligtelser, uden at dette berører deres
markedsposition. De nationale tilsynsmyndigheder bør i den forbindelse tage hensyn
til alle tekniske og økonomisme hindringer for fremtidig dublikering af net. Det
forhold, at der allerede findes mere end en infrastruktur, bør ikke nødvendigvis
fortolkes som tegn på, at dets aktiver kan duplikeres. Den første fordeler bør
identificeres ud fra objektive kriterier.
(141) Det kan være berettiget at udvide adgangsforpligtelserne til ledningsnet og kabler efter
det første krydsfelt eller den første fordeler i tyndtbefolkede områder, idet sådanne
forpligtelser begrænses til fordelere og krydsfelter, der ligger så tæt på slutbrugere
som muligt, i tilfælde hvor det påvises, at duplikering også ville være umuligt efter
første krydsfelt.
(142) I sådanne tilfælde og for efterleve proportionalitetsprincippet kan det være
hensigtsmæssigt for de nationale tilsynsmyndigheder at udelukke visse kategorier af
ejere eller virksomheder, eller begge, fra forpligtelser, der går videre end den første
fordeler, med den begrundelse, at en adgangsforpligtelse, som ikke bygger på en stærk
markedsposition, kunne risikere at skade deres forretningsmuligheder ved nyligt
udrullede netelementer. Strukturelt adskilte virksomheder bør ikke underkastes
sådanne adgangsforpligtelser, hvis de tilbyder en effektiv alternativ adgang på et
kommercielt grundlag til et net med meget høj kapacitet.
(143) Deling af passiv eller aktiv infrastruktur, der benyttes ved trådløse elektroniske
kommunikationstjenester, eller den fælles udrulning af sådan infrastruktur i
overensstemmelse med konkurrenceretlige principper kan være særlig nyttig, når der
skal opnås bedst mulige forbindelser med meget høj kapacitet i hele Unionen, navnlig
i mindre tætbefolkede områder, hvor duplikering ikke er mulig, og hvor slutbrugerne
risikerer at gå glip af sådanne forbindelser. De nationale tilsynsmyndigheder bør
undtagelsesvis kunne pålægge en sådan deling, fælles udrulning eller lokal
roamingadgang i overensstemmelse med EU-retten, hvis de kan påvise, at en sådan
deling eller adgang med fordel kan bidrage til at få bugt med meget betydelige
hindringer for duplikering og til at løse problemer med andre strenge begrænsninger af
slutbrugernes valgmuligheder eller kvaliteten af de tjenester, de kan få, eller begge
dele, eller begrænsninger af den territoriale dækning, idet der tages hensyn til mange
aspekter, herunder især behovet for at bevare incitamentet til at udrulle net.
61
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk
standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF,
2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets
og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 364 af 14.11.2012, s.12).
DA 74 DA
2009/140/EF betragtning 65
(tilpasset)
(144) Det kan under visse omstændigheder være hensigtsmæssigt, at en national
tilsynsmyndighed indfører forpligtelser for udbydere, der ikke har en stærk
markedsposition, for at nå mål som gennemgående konnektivitet og interoperabilitet
mellem tjenester eller for at fremme effektivitet og holdbar konkurrence og sikre flest
mulige fordele for slutbrugerne, men det er nødvendigt at sikre, at sådanne
forpligtelser pålægges i overensstemmelse med EU- regelsættet og navnlig dets
notifikationsprocedurer.
2002/19/EF betragtning 10
(tilpasset)
ny
(145) Konkurrenceregler kan muligvis ikke i sig selv sikre den kulturelle mangfoldighed og
mediepluralisme inden for digitalt fjernsyn. Direktiv 95/47/EF indeholdt den første
rammelovgivning for den fremvoksende digital-tv-industri, og denne ramme bør
bevares, navnlig hvad angår forpligtelsen til at tilbyde adgangsstyring på ensartede,
rimelige og ikke-diskriminerende vilkår for at sikre, at der er adgang til et bredt udbud
af programmer og tjenester. Den teknologiske og markedsmæssige udvikling
nødvendiggør, at disse forpligtelser til at give betinget adgang på fair, rimelige og
ikkediskriminerende vilkår  tages op til fornyet overvejelse med jævne mellemrum,
enten af en medlemsstat for så vidt angår dens nationale marked eller af
Kommissionen for så vidt angår Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ , for bl.a. at afgøre, om
der er grundlag for at udvide dem, så de også omfatter nye portaler, som f.eks.
elektroniske programoversigter (EPG) og programmeringsgrænseflader for
applikationer (API), i det omfang, det er nødvendigt for at sikre slutbrugernes adgang
til bestemte digitale radio- og tv-transmissionstjenester. Medlemsstaterne kan nærmere
angive de digitale radio- og tv-transmissionstjenester, som slutbrugerne skal sikres
adgang til ved hjælp af de love og administrative bestemmelser, de skønner
nødvendige.
2002/19/EF betragtning 11
(146) Medlemsstaterne kan også give deres nationale tilsynsmyndighed tilladelse til at
revurdere forpligtelserne i forbindelse med adgangsstyring af digitale radio- og tv-
transmissionstjenester for gennem en markedsanalyse at vurdere, om betingelserne for
udbydere, som ikke har en stærk markedsposition på det relevante marked, skal
trækkes tilbage eller ændres. En sådan tilbagetrækning eller ændring bør ikke få
negative følger for slutbrugernes adgang til sådanne tjenester eller for udsigterne til en
reel konkurrence.
2002/19/EF betragtning 12
(tilpasset)
For at sikre sammenhængen med eksisterende ordninger og undgå huller i lovgivningen er det
nødvendigt at sikre, at de forpligtelser vedrørende netadgang og samtrafik, der er indeholdt i
artikel 4, 6, 7, 8, 11, 12 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/33/EF af 30. juni
DA 75 DA
1997 om samtrafik på teleområdet med henblik på at sikre forsyningspligtydelser og
interoperabilitet ved anvendelse af ONP-principperne62
, de forpligtelser vedrørende særlige
nettilslutninger, der er indeholdt i artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/10/EF af 26. februar 1998 om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af
forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold 63
og de forpligtelser
vedrørende udbud af transmissionskapacitet på faste kredsløb, der er fastlagt i Rådets direktiv
92/44/EØF af 5. juni 1992 om etablering af ONP-vilkår for faste kredsløb64
, i første omgang
indarbejdes i det nye regelsæt, men at de revurderes hurtigst muligt på baggrund af gældende
markedsvilkår. En sådan revurdering bør også omfatte de organisationer, der er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2887/2000 om ubundtet adgang til
abonnentledninger65
.
2002/19/EF betragtning 13
(tilpasset)
Revurderingen bør foretages ud fra en økonomisk markedsanalyse baseret på de metoder, der
er fastlagt i konkurrencelovgivningen. Målet er at begrænse de sektorspecifikke ex ante-
regler, efterhånden som konkurrencen spredes til hele markedet. Der tages imidlertid også
højde for i denne procedure, at der kan være overgangsproblemer på markedet, såsom
problemer med international roaming, samt at der kan opstå nye flaskehalse som følge af den
teknologiske udvikling, hvilket kan skabe behov for ex ante-regler, f.eks. inden for
bredbåndsnet. Konkurrencen vil ikke nødvendigvis udvikle sig lige hurtigt i alle
markedssegmenter eller i alle medlemsstater, og de nationale tilsynsmyndigheder skal kunne
lempe forskriftsmæssige forpligtelser på de markeder, hvor konkurrencen i sig selv medfører
de ønskede resultater. For at sikre, at markedsaktører, der befinder sig i samme situation,
behandles ens i alle medlemsstater, bør Kommissionen kunne sikre, at bestemmelserne i dette
direktiv anvendes ensartet. De nationale tilsynsmyndigheder og de nationale myndigheder,
der er ansvarlige for gennemførelsen af konkurrencelovgivningen, bør hvor det er relevant
samordne deres indsats med henblik på at sikre, at der anvendes det mest hensigtsmæssige
middel. Fællesskabet og dets medlemsstater har påtaget sig en række forpligtelser med hensyn
til samtrafik mellem telenet i forbindelse med WTO-aftalen om basistelekommunikation, og
disse forpligtelser skal overholdes.
2002/19/EF betragtning 14
(tilpasset)
Der er i direktiv 97/33/EF fastlagt en række forpligtelser for virksomheder, der har en stærk
markedsposition, heriblandt krav om transparens, ikke-diskriminering, regnskabsmæssig
opsplitning, netadgang og priskontrol, herunder omkostningsbasering. Det bør fortsat være
muligt at anvende disse forpligtelser, men de bør også for at undgå unødigt tunge regler
opstilles som en samling maksimumforpligtelser, der kan pålægges virksomhederne. Det kan
undtagelsesvis for at opfylde internationale forpligtelser eller overholde Fællesskabets regler
være hensigtsmæssigt at indføre forpligtelser i forbindelse med netadgang eller samtrafik for
62
EFT L 199 af 26.7.1997, s. 32. Direktivet er ændret ved direktiv 98/61/EF (EFT L 268 af 3.10.1998, s.
37).
63
EFT L 101 af 1.4.1998, s. 24.
64
EFT L 165 af 19.6.1992, s. 27. Direktivet er ændret ved Kommissionens beslutning 98/80/EF (EFT L
14 af 20.1.1998, s. 27).
65
EFT L 366 af 30.12.2000, s. 4.
DA 76 DA
samtlige markedsaktører, som det på nuværende tidspunkt er tilfældet med
adgangsstyringssystemer for digitale tv-tjenester.
2002/21/EF betragtning 25
(tilpasset)
ny
(147) Det er under visse omstændigheder nødvendigt at opstille en række ex ante-
forpligtelser for at sikre udvikling af et konkurrenceorienteret marked med vilkår,
som fremmer udrulning og anvendelse af forbindelser med meget høj kapacitet og de
størst mulige fordele for slutbrugere . Definitionen på stærk markedsposition i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/33/EF af 30. juni 1997 om samtrafik på
teleområdet med henblik på at sikre forsyningspligtydelser og interoperabilitet ved
anvendelse af ONP-principperne66
har i liberaliseringens indledende faser vist sig som
et virkningsfuldt udgangspunkt for opstilling af ex ante-forpligtelser, men den må nu
tilpasses mere komplekse og dynamiske markeder. Derfor svarer den i nærværende
direktiv svarer anvendte definitiontil begrebet dominerende stilling som fastlagt i
retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol og ret i Første Indstans.
2002/21/EF betragtning 26
(148) Der er en formodning for, at tTo eller flere virksomheder formodes at indtager en
kollektivt dominerende stilling ikke blotalene, når der består strukturelle eller andre
indbyrdes forbindelser, men også når det relevante markeds struktur må siges at være
befordrende for koordineringseffekter, altså at det tilskynder til parallel eller gensidigt
tilpasset konkurrencebegrænsende markedsadfærd.
2002/21/EF betragtning 27
(tilpasset)
ny
(149) Det er vigtigt, at sådanne ex ante-forpligtelser kun pålægges på et engrosmarked 
hvor der ikke er reel konkurrence, dvs. på markeder, hvor der er en eller flere
virksomheder med en stærk markedsposition, med henblik på at sikre bæredygtig
konkurrence på et tilknyttet detailmarked , og hvor midlerne i medlemsstatens eller
fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ konkurrencelovgivning ikke er tilstrækkelige til at løse
problemet. Derfor må Kommissionen ⌦ har ⌫ under iagttagelse af principperne i
konkurrenceretten opstillet retningslinjer på EF- ⌦ EU- ⌫ plan for, hvordan de
nationale tilsynsmyndigheder skal vurdere, om der er reel konkurrence på et givet
marked, og om der er tale om en stærk markedsposition. De nationale
tilsynsmyndigheder bør analysere, om der er reel konkurrence for så vidt angår et
bestemt produkt eller tjenestemarked i et nærmere bestemt geografisk område, som
kan være enten hele den pågældende medlemsstat, en del heraf eller tilgrænsende dele
af områder i flere medlemsstater set under ét. En analyse af, om der foreligger reel
konkurrence, bør også omfatte en analyse af, om markedet er et potentielt
konkurrencemarked, og om den eventuelle mangel på konkurrence altså er varig.
66
EFT L 199 af 26.7.1997, s. 32. Direktivet er ændret ved direktiv 98/61/EF (EFT L 268 af 3.10.1998, s.
37).
DA 77 DA
Disse retningslinjer skal ⌦ bør ⌫ også behandle spørgsmålet om nye, fremspirende
markeder, hvor den faktiske markedsleder sandsynligvis har en betydelig
markedsandel, men ikke bør pålægges urimelige forpligtelser. Kommissionen bør
regelmæssigt tage retningslinjerne op til revision, navnlig i forbindelse med en
revision af den eksisterende lovgivning og under hensyntagen til en retspraksis i
udvikling, økonomisk tænkning og faktisk markedserfaring  for at sikre, at de til
stadighed er hensigtsmæssige på et marked i hastig udvikling. De nationale
tilsynsmyndigheder må samarbejde med hinanden, hvor det pågældende marked viser
sig at være transnational tværnationalt.
2002/21/EF betragtning 28
(tilpasset)
(150) Ved afgørelser af, om en virksomhed har en stærk markedsposition på et bestemt
marked, handler de nationale tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med
fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫ og tager størst muligt hensyn til Kommissionens
retningslinjer ⌦ for markedsanalyse og vurderingen af en stærk markedsposition ⌫ .
ny
(151) Nationale tilsynsmyndigheder bør afgrænse relevante geografiske markeder på deres
område, idet der tages størst muligt hensyn til Kommissionens henstilling om
relevante produkt- og tjenestemarkeder, som er vedtaget i overensstemmelse med dette
direktiv, og til nationale og lokale forhold. De nationale tilsynsmyndigheder bør som
minimum analysere de markeder, som er omfattet af henstillingen, herunder de
markeder, som er opført, men ikke længere er reguleret i den specifikke nationale eller
lokale kontekst. De nationale tilsynsmyndigheder bør ligeledes analysere markeder,
der ikke er omfattet af henstillingen, men som er reguleret på det område, der er under
deres jurisdiktion, på grundlag af tidligere markedsanalyser, eller andre markeder, hvis
de har tilstrækkelig grund at mene, at trekriterietesten som fastsat i dette direktiv kan
gennemføres.
(152) Tværnationale markeder kan afgrænses, når det er begrundet i markedsafgrænsning,
under hensyntagen til alle efterspørgsels- og udbudssidefaktorer og i
overensstemmelse med konkurrenceretlige principper. BEREC er det mest egnede
organ til at foretage en sådan analyse, idet det drager fordel af de nationale
tilsynsmyndigheders omfattende fælles erfaring med afgræsning af markeder på
nationalt niveau. Hvis de tværnationale markeder afgrænses og berettiger
foranstaltninger, bør de nationale tilsynsmyndigheder samarbejde om at finde en
hensigtsmæssig reguleringsmæssig respons, herunder i forbindelse med meddelelse til
Kommissionen. De kan samarbejde på samme vis i tilfælde, hvor de tværnationale
markeder ikke er identificeret, men markedsvilkårene på deres områder er
tilstrækkeligt ensartede til at kunne få gavn af en koordineret reguleringspraksis,
eksempelvis hvad angår lignende omkostninger, markedsstrukturer eller udbydere
eller i tilfælde af tværnational eller sammenlignelig efterspørgsel fra slutbrugerne.
(153) Under visse omstændigheder er de geografiske markeder defineret som nationale eller
subnationale, fordi udrulningen af nettet er af national eller lokal karakter, hvilket
sætter grænserne for virksomhedernes potentielle markedsposition hvad angår
engrosforsyning, men der er fortsat en markant tværnational efterspørgsel hos en eller
flere kategorier af slutbrugere. Det kan navnlig være tilfældet ved efterspørgsel fra
DA 78 DA
slutbrugere inden for erhvervslivet, som har faciliteter i forskellige medlemsstater.
Hvis denne tværnationale efterspørgsel ikke kan efterkommes af leverandørerne i
tilstrækkelig grad, f.eks. hvis disse er fragmenteret langs nationale grænser eller lokalt,
opstår der en potentiel hindring for det indre marked. BEREC bør derfor tildeles
beføjelser til at fastsætte retningslinjer for de nationale tilsynsmyndigheder om fælles
reguleringstilgange for at sikre, at den tværnationale efterspørgsel kan efterkommes på
tilfredsstillende vis, hvilket muliggør effektivitet og stordriftsfordele til trods for en
fragmenteret udbudsside. BEREC's retningslinjer bør forme de nationale
tilsynsmyndigheders valg på vej mod målsætningen om det indre marked, når de
pålægger udbydere med en stærk markedsposition lovgivningsmæssige forpligtelser på
nationalt niveau.
(154) Hvis de nationale tilsynsmyndigheder ikke har fulgt BEREC's anbefalede tilgang for at
efterkomme den konstaterede tværnationale efterspørgsel med den konsekvens, at den
tværnationale efterspørgsel hos slutbrugerne ikke efterkommes på effektiv vis, og der
opstår uundgåelige hindringer for det indre marked, kan det, under hensynstagen til
BEREC's retningslinjer, blive nødvendigt at harmonisere de tekniske specifikationer
for engrosadgangsprodukter med henblik på at dække en given tværnational
efterspørgsel.
(155) Sigtet med enhver form for forhåndsregulering er i sidste instans at opnå fordele for
slutbrugerne ved at sikre reel konkurrence på detailmarkederne på et varigt grundlag.
Navnlig i betragtning af de forventede fremskridt med hensyn til innovation og
konkurrence er det sandsynligt, at de nationale tilsynsmyndigheder gradvist vil
konstatere, at der findes mange konkurrencedygtige detailmarkeder, også selv om der
ikke reguleres på engrosniveau.
(156) For de nationale tilsynsmyndigheder er udgangspunktet for udpegningen af
engrosmarkeder, hvor forhåndsregulering kan være berettiget, en analyse af de
tilsvarende detailmarkeder. Analysen af den effektive konkurrence på detail- og
engrosniveau foretages ud fra et fremadrettet perspektiv over en given tidshorisont og
bygger på konkurrencelovgivningen, herunder Domstolens retspraksis, hvis det er
relevant. Hvis det konkluderes, at der vil være effektiv konkurrence på et detailmarked
uden forhåndsregulering på de tilsvarende relevante engrosmarkeder, bør det føre til,
at den nationale tilsynsmyndighed konkluderer, at det ikke længere er nødvendigt at
regulere på engrosniveau.
(157) Sideløbende med den gradvise overgang til afregulerede markeder, vil kommercielle
aftaler mellem udbydere blive stadigt mere almindelige, og hvis de er bæredygtige og
forbedrer konkurrencedynamikken, vil de kunne bidrage til den konklusion, at et
bestemt engrosmarked ikke berettiger forhåndsregulering. En lignende logik vil gælde
den anden vej rundt på kommercielle aftalers uforudsete ophør på et ureguleret
marked. Analysen af sådanne aftaler bør tage højde for, at muligheden for
reguleringen kan være grund til, at netejere indgår i kommercielle forhandlinger.
Med henblik på at sikre, at der tages passende hensyn til virkningen af reguleringen af
tilknyttede markeder, bør de nationale tilsynsmyndigheder, når de bestemmer, om et
givet marked berettiger forhåndsregulering, sikre, at markederne analyseres på
sammenhængende vis og om muligt enten på samme tid eller så tæt på hinanden som
muligt.
(158) Når regulering på engrosniveau vurderes som middel til at løse problemer på
detailniveau, bør de nationale tilsynsmyndigheder tage højde for, at adskillige
engrosmarkeder kan bidrage med input fra det foregående engrosled for et givet
DA 79 DA
detailmarked, ligesom et engrosmarked omvendt kan bidrage med input fra det
foregående engrosled for en række detailmarkeder. Derudover kan
konkurrencedynamikken på et givet marked blive påvirket af markeder, som hænger
sammen men ikke har et vertikalt forhold, sådan som det kan være tilfældet mellem
visse fastnet- og mobilnetmarkeder. De nationale tilsynsmyndigheder bør foretage en
vurdering for hvert enkelt engrosmarked, der er i betragtning til regulering, idet de
starter med foranstaltninger til vurdering af adgangen til civil infrastruktur, da sådanne
foranstaltninger sædvanligvis er befordrende for mere bæredygtig konkurrence, og
efterfølgende analyserer alle engrosmarkeder, der er påvirkelige over for
forhåndsregulering opstillet efter deres egnethed til at tackle de konstaterede
konkurrenceproblemer på detailniveau. Når de nationale tilsynsmyndigheder beslutter,
hvilken specifik foranstaltning, der skal træffes, bør de vurdere dens tekniske
gennemførlighed og foretage en cost-benefit-analyse under hensyntagen til, hvor egnet
foranstaltningen er til at tackle de konstaterede konkurrenceproblemer på detailniveau.
De nationale tilsynsmyndigheder bør overveje konsekvenserne af at træffe specifikke
foranstaltninger, som, hvis de kun er gennemførlige i visse nettopologier, kan udgøre
en hindring for udrulningen af net med meget høj kapacitet til gavn for slutbrugerne.
Den nationale tilsynsmyndighed bør i hver fase af vurderingen, og før den beslutter,
hvilken supplerende foranstaltning, der skal træffes for en udbyder med en stærk
markedsposition, stræbe mod at fastslå, hvorvidt det pågældende detailmarked reelt vil
være konkurrencedygtigt i lyset af relevante kommercielle aftaler eller andre
omstændigheder på engrosmarkedet, herunder andre former for regulering, der
allerede er i kraft som f.eks. generelle adgangsforpligtelser til aktiver, der ikke kan
erstattes, eller forpligtelser, der er pålagt i henhold til direktiv 2014/61/EU, og enhver
regulering, som den nationale tilsynsmyndighed allerede betragter som passende for
en udbyder med en stærk markedsposition. Selv om sådanne forskelle ikke resulterer i
afgræsningen af bestemte geografiske markeder, kan de berettige differentiering i de
hensigtsmæssige foranstaltninger, der træffes på baggrund af konkurrencepressets
varierende intensitet.
(159) Forhåndsregulering, der pålægges på engrosniveau, og som i princippet er mindre
indgribende end regulering på detailniveau, bør anses for tilstrækkelig til at afhjælpe
potentielle konkurrenceproblemer på det eller de tilsvarende marked(er) i
efterfølgende omsætningsled. Den gradvise afregulering af detailmarkederne i
Unionen er udtryk for de fremskridt, der er sket med konkurrencens funktion, siden
regelsættet for den elektroniske kommunikationssektor trådte i kraft. Derudover bør
reglerne i forbindelse med indførelsen af forhåndsforanstaltninger over for
virksomheder med en stærk markedsposition forenkles og om muligt gøres mere
forudsigelige. Derfor bør beføjelsen til at indføre forudgående kontrol baseret på en
stærk markedsposition på detailmarkeder ophæves.
(160) Når en national tilsynsmyndighed ophæver regulering på engrosniveau, bør den
fastsætte en rimelig varslingsfrist for at sikre en bæredygtig overgang til et afreguleret
marked. Ved fastsættelse af en sådan frist skal den nationale tilsynsmyndighed tage
højde for de eksisterende aftaler mellem internetudbydere og ansøgere om adgang, der
er indgået på grundlag af pålagte forpligtelser. Sådanne aftaler kan i en begrænset
periode navnlig give ansøgere om adgang til nettet en kontraktretlig beskyttelse. Den
nationale tilsynsmyndighed skal ligeledes tage højde for markedsdeltagernes reelle
mulighed for at få kommerciel engrosadgang eller tilbud om fælles investering, som
kan findes på markedet, og nødvendigheden at undgå en længere periode med
tilsynsarbitrage. De overgangsordninger, som er fastsat af den nationale
DA 80 DA
tilsynsmyndighed, skal tage hensyn til omfanget og planlægningen af tilsynet med de
aftaler, der allerede eksisterer, når varslingsperioden starter.
2009/140/EF betragtning 48
(161) For at give markedsdeltagerne vished om retsgrundlaget er det nødvendigt at sætte en
frist for markedsanalyserne. Det er vigtigt, at der gennemføres en markedsanalyse med
jævne mellemrum og inden for en rimelig tidsramme. Tidsrammen bør afhænge af, om
markedet tidligere har været genstand for en markedsanalyse og er blevet notificeret i
overensstemmelse med reglerne. Hvis en national tilsynsmyndighed ikke analyserer et
marked inden for den fastsatte frist, kan det påvirke det indre marked negativt, og
almindelige overtrædelsesprocedurer vil muligvis ikke medføre den ønskede virkning i
rette tid. Alternativt bør den pågældende nationale tilsynsmyndighed kunne anmode
BEREC om bistand til at fuldføre markedsanalysen. Denne bistand kunne f.eks. have
form af en særlig taskforce bestående af repræsentanter for andre nationale
tilsynsmyndigheder.
2009/140/EF betragtning 49
(tilpasset)
(162) På grund af den høje grad af teknologisk innovation og stærkt dynamiske markeder i
sektoren for elektronisk kommunikation er det nødvendigt hurtigt at tilpasse
lovgivning på en koordineret og harmoniseret måde på fællesskabs ⌦ EU- ⌫ plan,
da erfaringen har vist, at afvigelser mellem de nationale tilsynsmyndigheder i
gennemførelsen af EU-regelsættet kan skabe hindringer for udviklingen af det indre
marked.
new
(163) For at skabe større stabilitet og forudsigelighed i de regulerende foranstaltninger, bør
den maksimale tilladte periode mellem markedsanalyserne dog udvides fra tre til fem
år under forudsætning af, at markedsændringer i den mellemliggende periode ikke
kræver en ny analyse. For at fastslå, om en national tilsynsmyndighed har opfyldt sin
forpligtelse til at analysere markeder, og om den har meddelt det tilsvarende udkast til
foranstaltning mindst hvert femte år, er det kun en meddelelse indeholdende en ny
vurdering af markedsafgrænsningen og af en stærk markedsposition, der vil blive
betragtet som starten på en ny femårig periode. Den blotte meddelelse af nye eller
ændrede foranstaltninger, der pålægges på grundlag af en tidligere og urevideret
markedsanalyse, vil ikke blive betragtet som opfyldelse af denne forpligtelse.
2002/19/EC betragtning 15
ny
(164) Indførelsen af en særlig forpligtelse for en virksomhed med stærk markedsposition
kræver ikke en supplerende markedsanalyse, men en begrundelse for, at den
pågældende forpligtelse er hensigtsmæssig og passende i forhold til det konstaterede
problem på det pågældende marked og på det tilknyttede detailmarked .
DA 81 DA
2009/140/EC betragtning 56
ny
(165) Ved vurderingen af forholdsmæssigheden af de forpligtelser og vilkår, der pålægges,
bør de nationale tilsynsmyndigheder tage hensyn til de forskellige konkurrenceforhold
i de forskellige områder i medlemsstaterne under henvisning til især resultaterne af
den geografiske undersøgelse, der foretages i medfør af dette direktiv  .
2009/140/EC betragtning 57
(tilpasset)
(166) ⌦ Ved overvejelse af indførelsen af ⌫ Indføres der foranstaltninger til kontrol af
priser, ⌦ og hvilken form, disse foranstaltninger skal have, ⌫ bør de nationale
tilsynsmyndigheder søge at tillade investorerne et rimeligt udbytte af et bestemt nyt
investeringsprojekt. Især kan der være risici forbundet med investeringsprojekter i
forbindelse med nye adgangsnet, som understøtter produkter, for hvilke efterspørgslen
er usikker på det tidspunkt, hvor investeringen foretages.
ny
(167) Revision af forpligtelser, der er pålagt udbydere, som er udpeget som værende i
besiddelse af en stærk markedsposition i den periode, som markedsanalysen bliver
gennemført i, skal gøre det muligt for de nationale tilsynsmyndigheder at tage højde
for virkningen for de konkurrencemæssige forhold, som skabes af nye udviklinger,
f.eks. nyligt indgåede frivillige aftaler mellem udbydere såsom adgangsaftaler eller
aftaler om fælles investering, for således at give den fleksibilitet, der er nødvendig i
længerevarende reguleringscyklusser. En lignende logik bør gælde i tilfælde af
uforudsete ophævelser af kommercielle aftaler. Hvis en sådan ophævelse finder sted
på et afreguleret marked, kan en ny markedsanalyse bliver nødvendig.
2002/19/EF betragtning 16
(tilpasset)
(168) Transparente betingelser og vilkår for adgang og samtrafik, herunder priser, gør det
lettere at indgå aftaler, undgå uoverensstemmelser og styrke markedsaktørernes tillid
til, at en tjeneste ikke udbydes på diskriminerende vilkår. Åbne og transparente
tekniske grænseflader kan være særlig vigtige for at sikre interoperabilitet. Når en
national tilsynsmyndighed pålægger forpligtelser med henblik på offentliggørelse af
oplysninger, kan den også præcisere, hvordan oplysningerne skal stilles til rådighed,
f.eks. hvilken type publikation (papir og/eller elektronisk), der skal være tale om, og
om de skal være vederlagsfrie eller ej under hensyntagen til oplysningernes art og
formål.
ny
(169) Set i lyset af mængden af forskellige nettopologier, adgangsprodukter og
markedsomstændigheder, der er opstået siden 2002, kan målsætningerne i bilag II til
direktiv 2002/19/EF vedrørende lokal ubundtet adgang til accesnet og
adgangsprodukter for udbydere af digitale tv- og radiotjenester nås bedre og mere
DA 82 DA
fleksibelt ved at opstille retningslinjer for minimumskriterier for et standardtilbud, der
skal udvikles og jævnligt ajourføres af BEREC. Bilag II til direktiv 2002/19/EF bør
derfor fjernes.
2002/19/EF betragtning 17
(170) Princippet om ikke-diskriminering hindrer, at virksomheder med stærk
markedsposition fordrejer konkurrencen, navnlig når der er tale om vertikalt
integrerede virksomheder, der udbyder tjenester til virksomheder, som de konkurrerer
med på downstream markeder.
ny
(171) For at håndtere og forhindre ikke-prisrelateret diskriminering er EoI (Equivalence of
Inputs) i princippet den sikreste måde at opnå effektiv beskyttelse mod diskriminering
på. På den anden side vil levering af regulerede engrosinput på et EoI-grundlag
sandsynligvis resultere i højere efterlevelsesomkostninger end andre former for
forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering. Disse højere efterlevelsesomkostninger
skal holdes op mod fordelene ved en hårdere konkurrence mellem
aftagervirksomhederne og mod relevansen af garantier for ikke-diskriminering i
situationer, hvor den udbyder, der har en stærk markedsposition, ikke er genstand for
direkte priskontrol. De nationale tilsynsmyndigheder kan navnlig tage hensyn til, at
engrosinput via nye systemer på et EoI-grundlag sandsynligvis vil generere
nettofordele og derfor være forholdsmæssigt afpassede i betragtning af de relativt
lavere grænseomkostninger til sikring af, at nykonstruerede systemer er i
overensstemmelse med EoI. Omvendt bør de nationale tilsynsmyndigheder ligeledes
vægte de mulige hindringer for udrulningen af nye systemer, som står i forhold til
mere trinvise forbedringer, i det tilfælde at førstnævnte skulle blive genstand for mere
restriktive foranstaltninger. I medlemsstater med et højt antal af mindre udbydere med
stærk markedsposition kan det være uforholdsmæssigt at indføre EoI for hver af disse
udbydere.
2002/19/EC betragtning 18
(172) Regnskabsmæssig opsplitning gør det muligt at klarlægge interne prisoverførsler og
giver de nationale tilsynsmyndigheder mulighed for at kontrollere, om eventuelle krav
om ikke-diskriminering er opfyldt. Kommissionen har i den forbindelse fremsat
henstilling 98/322/EF af 8. april 1998 om samtrafik på et liberaliseret telemarked (Del
2 — Opsplitning af regnskaber og omkostningsberegning)67
2005/698/EF af 19.
september 2005 om opsplitning af regnskaber og omkostningsregnskabssystemer.
ny
(173) Anlægsaktiver, som kan hoste et elektronisk kommunikationsnet, er altafgørende for
en vellykket udrulning af nye net med meget høj kapacitet pga. de høje omkostninger
ved at kopiere dem og de betydelige besparelser, som kan opnås ved at genanvende
dem. Der er som supplement til reglerne for den fysiske infrastruktur, som er fastsat i
67
EUT L 141 af 13.5.1998, s. 6.
DA 83 DA
direktiv 2014/61/EU, følgelig behov for en særlig foranstaltning i de tilfælde, hvor
anlægsaktiverne er ejet af en udbyder, der er udpeget som havende en stærk
markedsposition. Hvis der findes anlægsaktiver, og de er genanvendelige, er den
positive virkning ved opnåelse af faktisk adgang hertil og udrulning af konkurrerende
infrastruktur meget høj, og det er derfor nødvendigt at sikre, at adgangen til sådanne
aktiver kan anvendes som selvstændig foranstaltning til forbedring af konkurrence- og
udrulningsdynamikken på ethvert marked i et efterfølgende omsætningsled, ligesom
den skal tages med i overvejelserne forud for vurderingen af behovet for at pålægge
andre eventuelle foranstaltninger fremfor at blive betragtet som en accessorisk
foranstaltning for andre engrosprodukter eller -ydelser eller som en foranstaltning, der
er begrænset til virksomheder, som benytter sig af sådanne eller andre engrosprodukter
eller -ydelser. Nationale tilsynsmyndigheder bør værdisætte genanvendelige
anlægsaktiver på grundlag af den forskriftsmæssigt bogførte værdi, efter fradrag af den
akkumulerede afskrivning på beregningstidspunktet og indekseret ud fra et passende
prisindeks, f.eks. detailpristallet, og udelukke de aktiver, der er helt afskrevet over en
periode på ikke under 40 år, men som stadig anvendes.
2009/140/EF betragtning 55
(tilpasset)
ny
(174) De nationale tilsynsmyndigheder bør, når de pålægger forpligtelser i forbindelse med
adgang til nye og forbedrede infrastrukturer, sikre, at disse adgangsbetingelser
afspejler de omstændigheder, der ligger til grund for investeringsbeslutningen, og bl.a.
tager hensyn til udbygningsomkostningerne, hvor hurtigt nye produkter og tjenester
forventes at slå igennem, og det forventede detailprisniveau. For at give investorerne
planlægningssikkerhed bør de nationale tilsynsmyndigheder endvidere være i stand til
om nødvendigt at fastsætte vilkår og betingelser for adgang, der er stabile gennem
hensigtsmæssige analyseperioder. I tilfælde, hvor priskontrol skønnes
hensigtsmæssig, kan  Ddisse vilkår og betingelser kan omfatte prisordninger, der
afhænger af en kontrakts omfang eller løbetid, i overensstemmelse med fællesskabs
⌦ EU- ⌫ retten, forudsat at de ikke har diskriminerende virkninger. Eventuelle
adgangsbetingelser bør tage højde for nødvendigheden af at opretholde effektiv
konkurrence til fordel for forbrugerne og virksomhederne.
2002/19/EF betragtning 19
(175) Obligatorisk adgang til netinfrastruktur kan begrundes ud fra behovet for at styrke
konkurrencen, men de nationale tilsynsmyndigheder er nødt til at afveje
infrastrukturejernes ret til at udnytte deres infrastrukturer til egne formål mod andre
tjenesteudbyderes ret til at få adgang til faciliteter, der er væsentlige for, at de kan
udbyde konkurrerende tjenester.
ny
(176) I geografiske områder, hvor der fremadrettet kan forventes to accesnet, vil
slutbrugerne sandsynligvis nyde godt af forbedringer i netkvaliteten takket være
infrastrukturbaseret konkurrence, i højere grad end det er tilfældet i områder med kun
ét net. Hvorvidt konkurrencen inden for andre parametre såsom pris og udvalg er
tilstrækkelig, afhænger sandsynligvis af de nationale og lokale konkurrenceforhold. I
DA 84 DA
tilfælde, hvor mindst en netudbyder tilbyder engrosadgang til interesserede
virksomheder på fornuftige kommercielle vilkår, der muliggør bæredygtig
konkurrence på detailmarkedet, er det næppe sandsynligt, at de nationale
tilsynsmyndigheder har brug for at pålægge engrosadgangsforpligtelser for udbydere
med en stærk markedsposition, udover adgang til civil infrastruktur, hvorfor der kan
fæstes lid til anvendelsen af de generelle konkurrenceregler. Dette gælder i
særdeleshed, hvis begge netudbydere tilbyder fornuftig kommerciel engrosadgang. I
begge tilfælde vil det være mere passende for de nationale tilsynsmyndigheder at støtte
sig til efterfølgende specifik overvågning. Hvis der fremadrettet er eller forventes at
være tre accesnetudbydere, der konkurrerer på bæredygtig vis på de samme detail- og
engrosmarkeder (som det eksempelvis kan være tilfældet på mobilområdet, og som det
kan være tilfældet i visse geografiske områder for fastnet, særligt hvor der ikke er
ordentlig adgang til civil infrastruktur og/eller fælles investering, således at tre eller
flere udbydere har effektiv kontrol over de nødvendige accesnet med henblik på at
efterkomme detailefterspørgslen), er det mindre sandsynligt, at de nationale
tilsynsmyndigheder vil udpege en udbyder som havende en stærk markedsposition,
medmindre de konstaterer kollektiv dominans, eller hvis hver af de pågældende
virksomheder har en stærk markedsposition på bestemte engrosmarkeder, sådan som
det er tilfældet på markederne for taletelefoniterminering. Anvendelsen af generelle
konkurrenceregler på sådanne markeder, der er karakteriseret ved bæredygtig og
effektiv infrastrukturbaseret konkurrence, burde være tilstrækkelig.
2002/19/EC betragtning 19
(tilpasset)
ny
(177) Obligatorisk adgang til netinfrastruktur kan begrundes ud fra behovet for at styrke
konkurrencen, men de nationale tilsynsmyndigheder er nødt til at afveje
infrastrukturejernes ret til at udnytte deres infrastrukturer til egne formål mod andre
tjenesteudbyderes ret til at få adgang til faciliteter, der er væsentlige for, at de kan
udbyde konkurrerende tjenester. Hvis udbyderne pålægges forpligtelser til at
imødekomme rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af netelementer og
tilhørende faciliteter, bør disse anmodninger kun afslås på grundlag af objektive
kriterier som f.eks. teknisk gennemførlighed eller behov for at bevare nettets integritet.
Når adgang afslås, kan den afviste part klage, jf. procedurerne for bilæggelse af tvister
i artikel 20 27 og 21 28 i rammedirektivet. En udbyder med forpligtelser til fri
netadgang kan ikke forpligtes til at stille sådanne former for adgang til rådighed, som
han ikke har mulighed for at stille til rådighed. Kravet om fri adgang, som øger
konkurrencen på kort sigt, bør ikke resultere i, at konkurrenterne mister deres
incitament til at investere i alternative faciliteter, der kan styrke en mere
bæredygtig  konkurrencen ⌦ og/eller en bedre ydeevne og fordele for
slutbrugerne ⌫ på længere sigt. Kommissionen har udsendt en meddelelse om
anvendelsen af konkurrencereglerne på aftaler om adgang i telesektoren68
, som
omhandler disse spørgsmål. De nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge udbyderen
af og/eller de parter, der er berettiget til fri adgang, tekniske og driftsmæssige
betingelser i overensstemmelse med fællesskabs ⌦ EU- ⌫ retten. Navnlig
indførelsen af tekniske standarder bør være i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1535/2015/EU 98/34/EF af 22. juni 1998 om
68
EUT C 265 af 22.8.1998, s. 2.
DA 85 DA
en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter og regler
for tjenester i informationssamfundet69
.
2002/19/EF betragtning 20
(tilpasset)
ny
(178) Det kan være nødvendigt at kontrollere priserne, såfremt en analyse af et bestemt
marked viser, at konkurrencen er utilstrækkelig. Reguleringen kan være forholdsvis
beskeden, som f.eks. kravet om rimelige priser for udbydervalg, jf. direktiv 97/33/EF,
eller betydeligt tungere, som f.eks. kravet om, at priserne skal være
omkostningsbaserede for at de kan dokumenteres tilstrækkeligt, når konkurrencen ikke
er stærk nok til at hindre overpriser. Navnlig udbydere med en stærk markedsposition
vil kunne presse priserne, således at forskellen mellem deres detailpriser og de
samtrafik ⌦ - og/eller adgangs ⌫ priser, der skal betales af konkurrenter, der
udbyder lignende detailtjenester, bliver for lille til at skabe bæredygtig konkurrence.
Når en national tilsynsmyndighed beregner de omkostninger, der er forbundet med
oprettelse af en tjeneste i henhold til dette direktiv, bør der tillades en rimelig
forrentning af den investerede kapital, herunder passende omkostninger til arbejdskraft
og bygning, idet der i fornødent omfang foretages en tilpasning af kapitalens værdi, så
den afspejler den løbende ansættelse af aktiver og af driftens effektivitet. Den metode,
der anvendes ved omkostningsdækningen, bør afhænge af situationen og tage hensyn
til nødvendigheden af at fremme effektiviteten, og skabe holdbar bæredygtig
konkurrence og udbygning af net med meget høj kapacitet  og ⌦ således ⌫
øgede fordele for forbrugerne slutbrugerne,  ligesom som den skal tage
hensyn til behovet for forudsigelige og stabile engrospriser til gavn for alle udbydere,
der ønsker at udrulle nye og bedre net, jf. Kommissionens retningslinjer70
. 
ny
(179) Grundet usikkerheden med hensyn til, hvor hurtigt efterspørgsel efter
næstegenerations bredbåndstjenester øges, er det vigtigt at give de udbydere, som
investerer i nye eller opgraderede net, en vis grad af prisfleksibilitet med henblik på at
fremme reelle investeringer og innovation. For at dæmme op for urimeligt høje priser
på markeder, hvor udbyderne er udpeget som havende en stærk markedsposition, bør
prisfleksibiliteten ledsages af yderligere foranstaltninger til beskyttelse af
konkurrencen og slutbrugernes interesser såsom strenge forpligtelser vedrørende
ikke-diskriminering, foranstaltninger til sikring af teknisk og økonomisk replikabilitet
for varer i senere omsætningsled, og en påviselig begrænsning af detailprisen som
resultat af infrastrukturkonkurrencen eller et prisanker, der stammer fra andre
regulerede adgangsprodukter, eller begge. Disse konkurrencemæssige garantier er ikke
til hinder for de nationale tilsynsmyndigheds indkredsning af andre omstændigheder,
under hvilke det vil være passende ikke at indføre regulerede adgangspriser for visse
engrosinput, som eksempelvis i tilfælde hvor slutbrugernes høje
69
EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1–15.
70
Kommissionens henstilling 2013/466/EU af 11. september 2013 om sammenhængende forpligtelser
vedrørende ikke-diskriminering og metoder til beregning af omkostninger for at fremme konkurrencen
og forbedre investeringsmiljøet for bredbånd (EUT L 251 af 21.9.2013, s. 13).
DA 86 DA
efterspørgselspriselasticitet gør det urentabelt for udbyderen med en stærk
markedsposition at fastsætte priser, som ligger væsentligt over konkurrenceniveauet.
2002/19/EF betragtning 21
(180) Når en national tilsynsmyndighed pålægger forpligtelser til at indføre et
omkostningsregnskabssystem med henblik på at støtte priskontrol, kan den selv
foretage en årlig revision for at sikre, at dette omkostningsregnskabssystem følges,
hvis den råder over nødvendigt kvalificeret personale, eller den kan kræve, at
revisionen udføres af et andet kvalificeret organ, som er uafhængigt af den
pågældende udbyder.
ny
(181) Unionens afregningssystem for engrosmarkedet for taletelefoniterminering er baseret
på, at det opkaldende net betaler. En analyse af substitution på efterspørgsels- og
udbudssiden viser, at der hverken nu og i en overskuelig fremtid findes erstatninger på
engrosniveau, som kan begrænse fastsættelsen af afgifter for terminering i et givet net.
Termineringsmarkedernes tovejskarakter betyder, at krydssubsidiering mellem
operatører vil kunne give anledning til yderligere konkurrencemæssige problemer.
Disse potentielle konkurrenceproblemer er fælles for både fastnet- og
mobiltermineringsmarkederne. På grund af termineringsoperatørernes mulighed for og
incitament til at hæve priserne væsentligt over omkostningerne synes
omkostningsbaseret prisfastsættelse at være det mest hensigtsmæssige middel til at
løse problemet på mellemlang sigt.
(182) Med henblik på at mindske den lovgivningsmæssige byrde ved at tackle de
konkurrencemæssige problemer, der p.t. er forbundet med engrosmarkedet for
taletelefoniterminering i Unionen, bør der med dette direktiv fastsættes en fælles
tilgang som grundlag for forpligtelser til priskontrol, som skal fuldføres med en
bindende fælles metode, der skal fastsættes af Kommissionen, og af en teknisk
vejledning, der skal udvikles af BEREC.
(183) Med henblik på at forenkle fastsættelsen og i givet fald fremme brugen heraf, bør
taksterne for engrosmarkedet for taletelefoniterminering på fastnet og mobilnet i
Unionen fastsættes ved hjælp af en delegeret retsakt. Direktivet bør opstille detaljerede
kriterier og parametre på grundlag af hvilke værdierne for
taletelefonitermineringsraterne fastsættes. Ved anvendelsen af disse kriterier og
parametre skal Kommissionen bl.a. tage højde for, at kun de omkostninger, som er
grænseomkostninger for tilvejebringelsen af engros opkaldstermineringsydelser, bør
være omfattet; at frekvensafgifter er abonnent- og ikke trafikafhængige og derfor ikke
bør medregnes, og at yderligere frekvenser primært tildeles til data og følgelig ikke er
relevante for opkaldsterminering; at det anerkendes, at mindre fastnetudbydere, skønt
minimumsniveauet for effektivitet for mobilnet er anslået til mindst 20 % af
markedsandelen, kan opnå den samme effektivitet og producere til de samme
enhedsomkostninger som den reelle udbyder, uanset deres størrelse. Kommissionen
skal ved fastsættelse af den præcise maksimumtakst medtage passende vægtning for at
tage højde for det samlede antal slutbrugere i hver enkelt medlemsstat, hvor dette
kræves på grund af de resterende omkostningsforskelle. Når Kommissionen fastsætter
taksten, vil erfaringerne fra BEREC og de nationale tilsynsmyndigheder, som bygger
på passende omkostningsmodeller, være uvurderlige og bør medregnes.
DA 87 DA
(184) Dette direktiv fastsætter takster for engrosmarkedet for taletelefoniterminering på
fastnet og mobilnet, i henhold til hvilke den første delegerede retsakt vil fastsætte den
præcise takst, som skal anvendes af de nationale tilsynsmyndigheder. Den første takst
vil blive opdateret. Baseret på de bottom-up LRIC-modeller, som de nationale
tilsynsmyndigheder har anvendt indtil nu, og ved anvendelse af ovenstående kriterier,
varierer termineringstaksterne for taletelefoni p.t. mellem 0,4045 eurocent pr. minut og
1,226 eurocent pr. minut i mobilnet og mellem 0,0430 eurocent pr. minut og 0,1400
eurocent pr. minut i fastnet i det mest lokale samtrafiklag (beregnet som et vægtet
gennemsnit af takster i og uden for spidsbelastningsperioder). De forskellige takster
skyldes lokale forhold og de relative prisstrukturer, der findes for øjeblikket, såvel som
det faktum, at modelberegningerne har fundet sted på forskellige tidspunkter i
medlemsstaterne. Dertil kommer, at niveauet for omkostningseffektive
termineringstakster i fastnettene også afhænger af det netlag, hvor
termineringstjenesten ydes.
(185) Da det er usikkert, hvor hurtigt efterspørgslen efter bredbåndstjenester med meget høj
kapacitet samt de generelle stordriftsfordele og tætheden vil vokse, giver aftaler om
fælles investering betydelige fordele hvad angår samling af omkostninger og risici,
hvilket gør det muligt for mindre udbydere at investere på økonomisk fornuftige
vilkår, og således at fremme bæredygtig langsigtet konkurrence, herunder i områder,
hvor der ikke findes infrastrukturbaseret konkurrence. Hvis en udbyder med en stærk
markedsposition laver en åben indkaldelse til fælles investering i nye netelementer på
fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår, som kan bidrage markant til udrulningen
af net med meget høj kapacitet, bør den nationale tilsynsmyndighed normalt afstå fra
at pålægge forpligtelser i henhold til dette direktiv for de nye netelementer, med
forbehold af yderligere vurdering i de efterfølgende markedsanalyser. Forudsat, at der
tages behørigt hensyn til de potentielle konkurrencefremmende virkninger af de fælles
investeringer på engros- og detailniveau, vil de nationale tilsynsmyndigheder fortsat
kunne finde det passende – set i lyset af den eksisterende markedsstruktur og -
dynamik, som er udviklet under regulerede engrosadgangsbetingelser, og i fraværet af
et kommercielt tilbud med henblik herpå – at sikre rettighederne for de ansøgere om
adgang, som ikke deltager i en given fælles investering, ved at bevare eksisterende
adgangsprodukter eller – i tilfælde, hvor gamle netelementer på sigt bliver afviklet –
ved at indføre adgangsprodukter med en tilsvarende funktionalitet som dem, der
tidligere var tilgængelige i den gamle infrastruktur.
2009/140/EC betragtning 61
(186) Formålet med krav om funktionel adskillelse, hvorved en vertikalt integreret udbyder
forpligtes til at oprette driftsmæssigt adskilte forretningsenheder, er at sikre, at der
leveres fuldt ligeværdige accessprodukter til alle udbydere i detailleddet, herunder
udbyderens egne vertikalt integrerede afdelinger. Funktionel adskillelse kan styrke
konkurrencen på en række relevante markeder ved at reducere incitamentet til
forskelsbehandling væsentligt og ved at gøre det lettere at kontrollere og håndhæve
overholdelsen af krav om ikke-diskrimination. I særlige tilfælde kan et krav om
funktionel adskillelse være berettiget, hvor det trods vedvarende forsøg ikke er
lykkedes at sikre reel ikke-diskrimination på flere af de berørte markeder, og hvor der
er ringe eller ingen udsigt til konkurrence på infrastrukturen inden for en rimelig
tidsfrist, efter at der er indført en eller flere afhjælpende foranstaltninger, der tidligere
ansås for hensigtsmæssige. Hvis der indføres et sådant krav, er det dog yderst vigtigt at
sikre, at incitamenterne for den pågældende virksomhed til at investere i sit net
DA 88 DA
bevares, og at der ikke opstår potentielle negative virkninger for forbrugerne. Der skal
således først gennemføres en koordineret analyse af de forskellige relevante markeder
i tilknytning til accessnettet i overensstemmelse med den markedsanalyseprocedure,
der er fastlagt i artikel 67 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). Under
gennemførelsen af markedsanalysen og den nærmere udformning af kravet om
funktionel adskillelse bør de nationale tilsynsmyndigheder være særlig opmærksomme
på de produkter, der skal forvaltes af de særskilte forretningsenheder, og tage hensyn
til nettets dækning og teknologiske stade, der kan have betydning for muligheden for
substitution mellem fastnettjenester og trådløse tjenester. For at undgå forvridning af
konkurrencen i det indre marked bør planer om funktionel adskillelse godkendes på
forhånd af Kommissionen.
2009/140/EF betragtning 62
(187) Gennemførelsen af funktionel adskillelse bør ikke være til hinder for passende
koordineringsmekanismer, der sikrer, at moderselskabets økonomiske og
ledelsesmæssige tilsynsrettigheder tilgodeses.
2009/140/EF betragtning 64
(tilpasset)
ny
(188) Hvis en vertikalt integreret virksomhed vælger at overdrage sit accessnet eller en
væsentlig del af det til en særskilt juridisk enhed med en anden ejer eller oprette en
særskilt forretningsenhed til at stå for accessprodukter, bør den nationale
tilsynsmyndighed vurdere konsekvenserne af den planlagte transaktion, herunder
enhver adgangsforpligtelse, som denne virksomhed tilbyder,  , for alle eksisterende
forpligtelser, der er pålagt den vertikalt integrerede udbyder, for at sikre, at eventuelle
nye ordninger er i overensstemmelse med ⌦ dette ⌫ direktiv 2002/19/EF
(adgangsdirektivet) og direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet). Den
pågældende tilsynsmyndighed bør gennemføre en ny analyse af de markeder, hvor den
udskilte forretningsenhed driver virksomhed, og indføre, opretholde, ændre eller
ophæve forpligtelser i overensstemmelse hermed. Til dette formål bør den nationale
tilsynsmyndighed kunne anmode virksomheden om oplysninger.
ny
(189) Bindende forpligtelser kan tilføre forudsigelighed og gennemsigtighed til processen
for frivillig adskillelse hos vertikalt integrerede virksomheder, som er udpeget som
havende en stærk markedsposition på et eller flere relevante markeder, ved at fastsætte
gennemførelsesprocessen for den planlagte adskillelse, f.eks. ved at fastsætte en
køreplan for gennemførelsen med klare milepæle og forudsigelige konsekvenser, hvis
visse milepæle ikke nås. De nationale tilsynsmyndigheder bør betragte de afgivne
forpligtelser ud fra et fremadrettet bæredygtighedsperspektiv, navnlig når de fastsætter
den periode, hvor forpligtelserne skal være bindende, og bør tage hensyn til den værdi,
interessenterne tillægger den offentlige høring om stabile og forudsigelige
markedsvilkår.
(190) Forpligtelserne kan omfatte udnævnelsen af en tilsynsadministrator, hvis identitet og
mandat skal godkendes af den nationale tilsynsmyndighed, og udbyderens pligt til at
aflevere periodiske rapporter om gennemførelsen.
DA 89 DA
(191) Netejere, som ikke har detailmarkedsaktiviteter, og hvis forretningsmodel derfor er
begrænset til levering af engrosydelser til andre, kan være til nytte for skabelsen af et
engrosmarked i fremgang med positiv virkning på detailkonkurrencen i de
efterfølgende omsætningsled. Derudover kan deres forretningsmodel være attraktiv for
potentielle økonomiske investorer i mindre omskiftelige infrastrukturaktiver og med
mere langsigtede perspektiver for udrulningen af net med meget høj kapacitet. Ikke
desto mindre fører tilstedeværelsen af udbydere, der udelukkende opererer på
engrosniveau, ikke nødvendigvis til reelt konkurrencedygtige detailmarkeder, og disse
udbydere kan udpeges som havende en stærk markedsposition på bestemte
produktmarkeder og geografiske markeder. De konkurrencerisici, der hidrører fra
adfærden blandt udbydere, hvis forretningsmodel udelukkende er engrosorienteret, kan
være mindre end det er tilfældet for vertikalt integrerede udbydere, forudsat at
engrosmodellen er reel, og der ikke findes incitamenter til diskriminering af udbydere
i efterfølgende omsætningsled. Den reguleringsmæssige respons skal følgelig være
tilsvarende mindre indgribende. Omvendt skal de nationale tilsynsmyndigheder være i
stand til at gribe ind, hvis der er opstået konkurrenceproblemer til ulempe for
slutbrugerne.
(192) For at lette migrationen fra de gamle kobbernet til næste generations net, hvilket er i
slutbrugernes interesse, bør de nationale tilsynsmyndigheder være i stand til at
overvåge netudbydernes egne initiativer i den henseende og til, hvor det er nødvendigt,
at fastsætte en hensigtsmæssig migrationsproces, f.eks. ved hjælp af forudgående
varsel, gennemsigtighed og acceptable sammenlignelige adgangsprodukter, når
netudbyderen har givet klart udtryk for sin hensigt om og vilje til at afvikle
kobbernettene. Med henblik på at undgå forsinkelser i migrationen bør de nationale
tilsynsmyndigheder tildeles beføjelser til at ophæve adgangsforpligtelser for
kobbernettet, når en hensigtsmæssig migrationsproces er blevet fastsat.
2002/22/EF betragtning 1
(tilpasset)
(193) Liberaliseringen af telesektoren, den stigende konkurrence og de øgede
valgmuligheder inden for kommunikationstjenester går hånd i hånd med arbejdet for at
fastlægge et harmoniseret regelsæt, der kan sikre udbuddet af forsyningspligtydelser.
Begrebet forsyningspligt bør tages op til fornyet vurdering for at tage højde for de
teknologiske fremskridt, markedsudviklingen og ændringer i brugernes behov. De
rammebestemmelser, Fællesskabet fastlagde i 1998 med henblik på at liberalisere hele
telemarkedet, indbefattede et mindstekrav for forsyningspligten og regler for
beregning af omkostningerne i forbindelse hermed samt for dens finansiering.
2002/22/EF betragtning 2
(tilpasset)
(194) Det følger af traktatens artikel 153 ⌦ 169 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde ⌫, at Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ skal medvirke til beskyttelsen af
forbrugerne.
DA 90 DA
2002/22/EF betragtning 3
(tilpasset)
Fællesskabet og medlemsstaterne har påtaget sig en række forpligtelser i forbindelse med
rammebestemmelserne for telenet og -tjenester i den aftale om basistelekommunikation, der
er indgået i Verdenshandelsorganisationen (WTO). De enkelte medlemmer af WTO har ret til
selv at afgøre, hvilke forsyningspligtydelser de ønsker at bevare. Sådanne forpligtelser vil
ikke uden videre blive betragtet som konkurrencestridige, forudsat at de forvaltes på en
gennemskuelig, ikke-diskriminerende og konkurrencemæssigt neutral måde og ikke udgør en
større byrde, end det er nødvendigt for den form for forsyningspligt, der er fastlagt af
medlemslandet.
2002/22/EF betragtning 51
(tilpasset)
I overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet som defineret i
traktatens artikel 5 kan de overordnede målsætninger om at fastlægge fælles retningslinjer for
forsyningspligten på teleområdet for alle europæiske brugere samt harmoniserede
betingelserne for adgang til og anvendelse af offentlige telefonnet på et fast sted og tilhørende
offentligt tilgængelige telefonitjenester ikke virkeliggøres i tilstrækkelig grad af de enkelte
medlemsstater. Målet om at fastlægge et harmoniseret regelsæt for elektroniske
kommunikationstjenester, elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter kan ikke
realiseres af medlemsstaterne alene og bør derfor realiseres af Fællesskabet. Bestemmelserne i
dette direktiv begrænses til, hvad der er nødvendigt for at opfylde disse målsætninger, og går
ikke ud over, hvad der kræves til dette formål.
2002/22/EF betragtning 5
På et marked med fri konkurrence bør alle virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige
telefonitjenester over faste net, være underlagt visse forpligtelser, mens andre forpligtelser
kun bør gælde for virksomheder, der har en stærk markedsposition eller som er blevet udpeget
som forsyningspligtudbydere.
ny
(195) Forsyningspligten er et sikkerhedsnet, der skal sikre, at alle slutbrugere har adgang til
en række miniumumsydelser til en rimelig pris i situationer, hvor der er risiko for
social udstødelse, som stammer fra manglen på en sådan adgang, der hindrer borgerne
i social og økonomisk deltagelse i samfundet.
(196) Basal bredbåndsadgang til internettet er praktisk talt tilgængelig overalt i Unionen og
bruges i vis udstrækning til en lang række aktiviteter. Den generelle udnyttelse er dog
lavere end tilgængeligheden, eftersom der stadig findes borgere, som er uden
forbindelse grundet bevidsthed, omkostninger, færdigheder og valg. Funktionel
internetadgang til en rimelig pris har fået afgørende betydning for samfundet og for
økonomien som helhed. Den danner grundlag for deltagelsen i den digitale økonomi
og i samfundet gennem grundlæggende online internettjenester.
DA 91 DA
2002/22/EC betragtning 8
(tilpasset)
ny
(197) Det er et fundamentalt krav til forsyningspligt ⌦ at sikre, at alle slutbrugere som
minimum har adgang til funktionelle internetadgangstjenester og
talekommunikationstjenester til en rimelig pris ⌫ efter anmodning at forsyne brugere
med en tilslutning til det offentlige telefonnet på et fast sted,til en rimelig pris.
Medlemsstaterne bør ligeledes have mulighed for at sikre, at tjenester, som ikke
ydes på et fast sted men til borgere på farten, har en rimelig pris, hvis de finder dette
nødvendigt for at sikre disse borgeres fulde sociale og økonomiske deltagelse i
samfundet.  Dette krav gælder kun for en enkelt smalbåndstilslutning, hvis
tilrådighedsstillelse medlemsstaterne kan begrænse til kun at gælde slutbrugerens
hovedopholdssted/bopæl, og som ikke omfatter det tjenesteintegrerede digitalnet
(ISDN), der etablerer to eller flere forbindelser, der kan bruges samtidig. Der bør ikke
være nogen begrænsninger på de tekniske midler, hvormed forbindelsen etableres, idet
der kan anvendes trådbaseret eller trådløs teknologi, og heller ikke nogen begrænsning
af, hvilken ⌦ kategori af ⌫ operatører der må varetage en del af eller hele
forsyningspligten. Tilslutninger til det offentlige telefonnet på et fast sted bør
understøtte tale- og datakommunikation ved hastigheder, der er tilstrækkelige til at
give adgang til onlinetjenester som f.eks. dem der udbydes via det offentlige Internet.
Den internet-adgangshastighed, som en given bruger oplever, kan afhænge af en
række faktorer som f.eks. internet-udbyder(ens) (nes) tilslutningsmuligheder/-kvalitet
samt den applikation, som forbindelsen anvendes til. Hvilken transmissionshastighed
en enkelt smalbåndsforbindelse til det offentlige telefonnet kan understøtte, afhænger
både af abonnentens terminaludstyrs formåen og af forbindelsen. Af denne årsag er det
ikke hensigtsmæssigt at påbyde en specifik data- eller bithastighed på
fællesskabsniveau. De talebåndsmodemmer, der kan fås på nuværende tidspunkt, giver
mulighed for transmissionshastigheder på 56 kbps og anvender automatisk tilpasning
af transmissionshastigheden for at tage højde for variabel linjekvalitet, således at den
faktiske transmissionshastighed kan være lavere end 56 kbps. Der er brug for
fleksibilitet dels for at give medlemsstaterne mulighed for, om nødvendigt, at træffe
foranstaltninger til sikring af, at forbindelser understøtter en sådan
transmissionshastighed, og dels for at give dem mulighed for, hvor det er relevant, at
tillade transmissionshastigheder under denne øvre grænse på 56 kbps med henblik på
f.eks. at udnytte mulighederne i trådløs teknologi (herunder trådløse mobilnet) til at
varetage forsyningspligten over for en større del af befolkningen. Dette kan være af
særlig betydning i tiltrædelseslande, hvor procenten af traditionelle telefontilslutninger
i husholdningerne er relativt beskeden. I særlige tilfælde, hvor det er klart, at
tilslutningen til det offentlige telefonnet på et fast sted ikke giver mulighed for
tilfredsstillende internet-adgang, bør medlemsstaterne kunne kræve, at tilslutningen
ændres, så den bringes op på det niveau, der gælder for størsteparten af abonnenterne,
således at den understøtter transmissionshastigheder, der giver mulighed for Internet-
adgang. Hvis sådanne specifikke foranstaltninger medfører en nettoomkostning for de
pågældende forbrugere, kan nettoeffekten medtages i en eventuel beregning af
forsyningspligtens nettoomkostninger.
DA 92 DA
2009/136/EF betragtning 5
ny
(198) Datatilslutninger til det offentlige kommunikationsnet på et fast sted bør understøtte
datakommunikation ved hastigheder, der er tilstrækkelige til at give adgang til
onlinetjenester som f.eks. dem, der udbydes via det offentlige internet. Den
internetadgangshastighed, som en given bruger oplever, kan afhænge af en række
faktorer som f.eks. internetudbyderens tilslutningsmuligheder samt den applikation,
som forbindelsen anvendes til. Hvilken transmissionshastighed en tilslutning til det
offentlige kommunikationsnet kan understøtte, afhænger både af abonnentens
terminaludstyrs formåen og af tilslutningen. Af denne årsag er det ikke
hensigtsmæssigt at påbyde en specifik data- eller bithastighed på fællesskabsniveau.
Funktionel internetadgang til en rimelig pris bør være tilstrækkelig for at støtte
adgangen til og anvendelsen af et minimumssæt af basale tjenester, som afspejler de
tjenester, der anvendes af størstedelen af slutbrugerne. Dette minimumssæt af tjenester
skal defineres yderligere af medlemsstaterne med henblik på at muliggøre et
tilstrækkeligt niveau af social inklusion og deltagelse i det digitale samfund og
økonomien på deres territorium.  Der er brug for fleksibilitet for at give
medlemsstaterne mulighed for, om nødvendigt, at træffe foranstaltninger til sikring af,
at en datatilslutning understøtter tilfredsstillende transmissionshastigheder, der er
tilstrækkelige til at muliggøre velfungerende internetadgang, som defineret af
medlemsstaterne, under behørig hensyntagen til særlige omstændigheder på nationale
markeder, f.eks. den fremherskende båndbredde, der bruges af de fleste abonnenter i
medlemsstaterne, og hvad der er teknologisk muligt, forudsat at formålet med disse
foranstaltninger er at begrænse markedsforvridning mest muligt. Hvis sådanne
foranstaltninger medfører en uretfærdig omkostning for en udpeget virksomhed, under
behørig hensyntagen til udgifter og indtægter samt de immaterielle fordele, der følger
af leveringen af de pågældende tjenester, kan denne omkostning medtages i en
eventuel beregning af forsyningspligtens nettoomkostninger. Der kan også ske
alternativ finansiering af underliggende netinfrastruktur under anvendelse af
fællesskabsmidler eller nationale foranstaltninger i overensstemmelse med
fællesskabsretten.
ny
(199) Slutbrugerne skal ikke være tvunget at anvende tjenester, som de ikke ønsker, og det
bør følgelig være muligt for berettigede slutbrugere efter anmodning at begrænse
forsyningspligtydelserne til en rimelig pris til udelukkende at omfatte
talekommunikationstjenester.
2009/136/EF betragtning 17
(tilpasset)
(200) De nationale tilsynsmyndigheder bør kunne overvåge detailtaksternes udvikling og
niveau for tjenester, der henhører under forsyningspligten, også i de tilfælde, hvor en
medlemsstat endnu ikke har udpeget en virksomhed til at varetage forsyningspligten.
Overvågningen bør i så fald foretages på en sådan måde, at den ikke pålægger hverken
de nationale tilsynsmyndigheder eller de virksomheder, der udbyder sådanne tjenester,
for store administrative byrder.
DA 93 DA
2002/22/EF betragtning 10
(tilpasset)
ny
(201) Ved rimelig pris forstås en pris, som medlemsstaterne fastlægger på nationalt plan
under hensyn til særlige nationale forhold, herunder fastlæggelse af eventuelle
ensartede takster uafhængigt af den geografiske placering eller og denne pris kan
omfatte  særlige takstvilkår eller pakker, der tager højde for mindrebemidlede
brugeres behov behovene hos brugere med lav indkomst ⌦ eller med særlige sociale
behov, herunder ældre, personer med handicap og slutbrugere bosat i landdistrikter
eller geografisk isolerede områder. Disse tilbud bør leveres med basale funktioner for
at undgå fordrejning af markedets funktion. ⌫ De enkelte forbrugeres Grundlaget
for  vurderingen af, hvorvidt priserne er rimelige for de enkelte slutbrugere ,
hænger sammen med bør være, at disse har ret til at indgå kontrakt med en
virksomhed, at de skal have et nummer til rådighed, at tjenesten skal være til rådighed
uafbrudt , og om at  de kan skal kunne overvåge og  kontrollere deres
udgifter.
ny
(202) Det bør ikke længere være muligt at nægte slutbrugere adgang til et minimum af
konnektivitetstjenester. Retten til at indgå kontrakt med en virksomhed bør indebære,
at slutbrugere, som kan få afslag, navnlig slutbrugere med lav indkomst eller med
særlige sociale behov, har mulighed for at indgå en kontrakt til en rimelig pris om
levering af funktionelle internetadgangstjenester og talekommunikationstjeneste i det
mindste fra et fast sted med enhver virksomhed, der udbyder sådanne tjenester på dette
sted. For at minimere de finansielle risici såsom ubetalte regninger bør
virksomhederne frit kunne beslutte, om de vil levere tjenesten efter forudbetaling på
grundlag af individuelle forudbetalte enheder til en rimelig pris.
(203) For at sikre at borgerne kan træffes via talebaserede kommunikationstjenester bør
medlemsstaterne sikre, at der er et telefonnummer til rådighed i en rimelig periode,
også i perioder, hvor talekommunikationstjenesten ikke anvendes. Virksomhederne
bør være i stand til at etablere mekanismer til kontrol af, at slutbrugeren fortsat er
interesseret i at bevare adgangen til nummeret.
2002/22/EF betragtning 4
(tilpasset)
(204) Sikring af forsyningspligtydelser (dvs. ydelse af et bestemt minimum af tjenester til
alle slutbrugere til en rimelig pris) kan indebære ydelse af nogle tjenester til nogle
slutbrugere til priser, der afviger fra de priser, der fremstår af normale
markedsbetingelser. Ydelse af kompensation til virksomheder, der er udpeget til at
leverer sådanne tjenester under sådanne omstændigheder behøver ikke at medføre
nogen konkurrenceforvridning, når blot de udpegede ⌦disse ⌫virksomheder får
kompensation for de specifikke nettoomkostninger derved, og
nettoomkostningsbyrden inddækkes på en konkurrenceneutral måde.
DA 94 DA
ny
(205) For at vurdere behovet for tiltag til sikring af en rimelig pris bør de nationale
tilsynsmyndigheder være i stand til at overvåge udviklingen i og detaljerne vedrørende
tilbud om takstvalgmuligheder eller pakker til slutbrugere med lave indkomster eller
særlige sociale behov.
(206) Såfremt yderligere tiltag ud over virksomhedernes basale takstvalgmuligheder eller
pakker er utilstrækkelige til at sikre rimelige priser for slutbrugere med lave
indkomster eller særlige behov, kan direkte støtte såsom kuponer til sådanne
slutbrugere være et hensigtsmæssigt alternativ, idet der tages hensyn til behovet for at
minimere markedsforvridninger.
2009/136/EF betragtning 9
(tilpasset)
ny
(207) Medlemsstaterne bør gennemføre foranstaltninger, som fremmer skabelsen af et
marked for bredt tilgængelige produkter og tjenester ⌦ til rimelige priser ⌫, som
omfatter faciliteter for handicappede slutbrugere ⌦ , herunder udstyr med
kompenserende teknologier ⌫. Dette kan f.eks. ske ved henvisning til europæiske
standarder, ⌦eller ⌫ ved at indføre krav om elektronisk tilgængelighed
(eAccessibility) ⌦ i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
xxx/YYYY/EU om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser71
⌫ for offentlige indkøbsprocedurer og udbud vedrørende levering af tjenester, og ved
gennemførelse af lovgivning om handicappede slutbrugeres rettigheder.
Medlemsstaterne bør fastsætte passende foranstaltninger under hensyntagen til
nationale omstændigheder, som giver medlemsstaterne fleksibilitet til at træffe
specifikke foranstaltninger, f.eks. hvis markedet ikke leverer produkter og tjenester til
en rimelig pris, der omfatter faciliteter for slutbrugere med handicap, under
almindelige økonomiske omstændigheder. 
ny
(208) Med henblik på datakommunikation ved transmissionshastigheder, der er
tilstrækkelige til at give funktionel internetadgang, er fastnetforbindelser stort set
tilgængelige for alle og benyttes af de fleste EU-borgere. Det almindelige
fastnetbredbånd dækker og er tilgængeligt for 97 % af husstandene i Unionen i 2015
med en gennemsnitlig udnyttelsesgrad på 72 %, og tjenester baseret på trådløs
teknologi når ud til endnu flere. Der er dog forskelle mellem medlemsstaterne med
hensyn til tilgængeligheden og prisrimeligheden af fastnetbredbånd både i by- og
landområder.
(209) Markedet har en ledende rolle at spille for at sikre, at bredbåndsinternet med en stadigt
stigende kapacitet er tilgængeligt. I områder, hvor markedet ikke vil levere, synes
andre politiske redskaber til fremme af funktionelle internetadgangsforbindelser i
princippet mere omkostningseffektive og mindre markedsforvridende end pålæggelse
71
EUT C […] af ]…], s. […].
DA 95 DA
af forsyningspligt, og der kunne benyttes finansielle instrumenter såsom dem, der er
tilgængelige under EFSI og Connecting Europe-faciliteten, anvendelse af offentlige
midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, tilknytning af
dækningsforpligtelser til brugsretten til radiofrekvenser til støtte for etablering af
bredbåndsnet i mindre tætbefolkede områder og offentlige investeringer
overensstemmmelse med EU’s statsstøtteregler.
2009/136/EF betragtning 4
ny
(210) Det er et fundamentalt krav til forsyningspligt efter anmodning at forsyne brugere med
en tilslutning til det offentlige kommunikationsnet på et fast sted til en rimelig pris.
Hvis det efter en behørig vurdering under hensyntagen til resultaterne af de
nationale tilsynsmyndigheders undersøgelse af den geografiske udbredelse af nettene
påvises, at det hverken er sandsynligt, at markedet eller de offentlige
interventionsmekanismer kan medvirke til, at slutbrugere i visse områder tilbydes en
forbindelse til levering af en funktionel internetadgangstjeneste, som defineret af
medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 79, stk. 2, og
talekommunikationstjenester på et fast sted, bør medlemsstaten undtagelsesvist kunne
udpege forskellige virksomheder eller grupper af virksomheder til at levere disse
tjenester i forskellige relevante dele af det nationale område.  Dette krav vedrører
levering af lokale, nationale og internationale telefonopkald og
telefaxkommunikations- og datatjenester, hvis tilrådighedsstillelse mMedlemsstaterne
kan begrænse pålæggelse af forsyningspligt til fremme af tilgængeligheden af en
funktionel internetadgangstjeneste  til kun at gælde slutbrugerens hovedopholdssted
eller bopæl. Der bør ikke være nogen begrænsninger af de tekniske midler, hvormed
disse tjenesteydelser de funktionelle internetadgangstjenester og
talekommunikationstjenesterne på et fast sted  leveres, idet der kan anvendes
trådbaseret eller trådløs teknologi, og heller ikke nogen begrænsning af, hvilken
operatør der må varetage en del af eller hele forsyningspligten.
2009/136/EF betragtning 16
(211) Det er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet op til medlemsstaterne at
bestemme ud fra objektive kriterier, hvilke virksomheder der udpeges som udbydere af
forsyningspligtydelser, i givet fald under hensyntagen til disse virksomheders evne og
vilje til at levere alle eller en del af disse forsyningspligtydelser. Dette er ikke til
hinder for, at medlemsstaterne i forbindelse med udpegningsprocessen kan medtage
specifikke vilkår, der er begrundet i hensynet til effektivitet, herunder bl.a. samling af
geografiske områder eller komponenter eller fastsættelse af minimumsperioder for
udpegelsen.
ny
(212) Omkostningerne ved at sikre, at der er en forbindelse til rådighed til levering af
funktionelle internetadgangstjenester, jf. artikel 79, stk. 2, og
talekommunikationstjenester på et fast sted til en rimelig pris i medfør af
forsyningspligten bør anslås navnlig ved at vurdere den forventede finansielle byrde
for virksomheder og brugere i sektoren for elektronisk kommunikation.
DA 96 DA
(213) Som udgangspunkt må pålæggelse af krav til sikring af landsdækkende territorial
dækning under udpegelsesproceduren forventes at udelukke eller afholde visse
virksomheder fra at ansøge om at blive udpeget som udbyder af
forsyningspligtydelser. Ligeledes kan det også medføre, at visse virksomheder
udelukkes på forhånd, hvis forsyningspligtudbydere udpeges for en uforholdsmæssigt
lang eller ubegrænset tidsperiode.
2002/22/EF betragtning 9
Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udpege
forskellige virksomheder til at udbyde hhv. net- og tjenesteelementerne i
forsyningspligtydelserne. Det kan kræves af udpegede virksomheder, der leverer
netelementer, at de sikrer en sådan opbygning og vedligeholdelse, som måtte være nødvendig
og passende for at kunne imødekomme alle rimelige anmodninger om tilslutning til det
offentlige telefonnet på et fast sted og adgang til offentlig tilgængelige telefontjenester på et
fast sted.
2002/22/EF betragtning 11
(tilpasset)
Nummeroplysning og nummeroplysningstjenester er et vigtigt adgangsgivende middel for
offentligt tilgængelige telefonitjenester og indgår i forsyningspligten. Brugerne og
forbrugerne ønsker udtømmende abonnentfortegnelser og nummeroplysningstjenester, der
dækker alle registrerede telefonabonnenter og deres numre (herunder numre for faste telefoner
og mobiltelefoner), og de har brug for, at oplysningerne gives uden forskel. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren72
sikrer
abonnenternes ret til et privatliv, for så vidt angår optagelsen af deres personoplysninger i en
offentlig abonnentfortegnelse.
2002/22/EF betragtning 12
(tilpasset)
Det er vigtigt for borgerne, at der stilles det fornødne antal offentlige betalingstelefoner til
rådighed, og at brugerne kan ringe op til alarmnumre, herunder navnlig det fælleseuropæiske
alarmnummer ("112"), uden at skulle betale for det fra en hvilken som helst telefon, dvs. også
fra de offentlige betalingstelefoner, uden at skulle bruge nogen form for betaling. Hvis
borgerne ikke har tilstrækkeligt kendskab til alarmnummer "112", mangler de den yderligere
sikkerhed, der ligger i, at nummeret kan bruges over hele Europa, navnlig når de rejser i andre
medlemsstater.
2002/22/EF betragtning 13
Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at handicappede brugere og
brugere med særlige sociale behov har adgang til alle offentligt tilgængelige telefonitjenester
på faste steder til rimelige priser. Konkrete foranstaltninger for handicappede kunne f.eks.
bestå i at stille faciliteter til rådighed, der giver dem adgang til offentlige telefoner, og
72
EFT L 24 af 30.1.1998, s. 1.
DA 97 DA
offentlige teksttelefoner eller tilsvarende foranstaltninger for døve eller talehæmmede, at
tilbyde blinde og svagtseende gratis nummeroplysning og lignende eller på anmodning levere
specificerede regninger i alternativ udformning til blinde og svagtseende. Der kan også være
behov for særlige foranstaltninger med henblik på at give handicappede og brugere med
særlige sociale behov adgang til alarmtjenesterne ("112") og for at give dem de samme
muligheder for at vælge mellem forskellige operatører eller tjenesteudbydere, som andre
forbrugere har. Der kan også være behov for særlige foranstaltninger med henblik på at give
handicappede og brugere med særlige sociale behov adgang til alarmtjenesterne ("112") og
for at give dem de samme muligheder for at vælge mellem forskellige operatører eller
tjenesteudbydere, som andre forbrugere har. Sådanne kvalitetsstandarder findes ikke for de
tjenester, der tilbydes handicappede brugere. Der bør derfor udvikles tilsvarende
kvalitetsstandarder og relevante parametre for handicappede brugere som fastsat i direktivets
artikel 11. Desuden bør de nationale tilsynsmyndigheder kunne kræve, at oplysninger om
kvaliteten af de ydede tjenester offentliggøres, hvis og når sådanne standarder og parametre er
udviklet. Forsyningspligtudbyderen bør ikke træffe foranstaltninger, der hindrer brugerne i at
drage fuld fordel af tjenester, der udbydes af andre operatører eller tjenesteudbydere, samtidig
med at de benytter tjenester, der tilbydes som led i forsyningspligten.
2002/22/EF betragtning 14
Adgangen til og brugen af det offentlige telefonnet på et fast sted har så stor betydning, at
alle, der med rimelighed anmoder herom, bør have adgang hertil. Det er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet op til medlemsstaterne at bestemme ud fra objektive kriterier, hvilke
virksomheder der skal levere forsyningspligtydelserne som defineret i dette direktiv, i givet
fald under hensyntagen til disse virksomheders evne og vilje til at levere alle eller en del af
disse ydelser. Det er vigtigt, at forsyningspligtydelserne leveres på den mest effektive måde,
således at de priser, brugerne betaler, som helhed er baseret på de faktiske omkostninger. Det
er også vigtigt, at operatørerne af forsyningspligten opretholder nettets integritet og sikrer
driftssikkerheden og tjenesternes kvalitet. Den stigende konkurrence og de øgede
valgmuligheder gør det muligt for virksomheder, der ikke har en stærk markedsposition, at
levere samtlige eller enkelte forsyningspligtydelser. Forsyningspligten kan derfor i visse
tilfælde overdrages til operatører, der kan udbyde netadgang og tjenester til de laveste
omkostninger, f.eks. ved hjælp af konkurrencebaserede eller sammenlignende
udvælgelsesprocedurer. Tilsvarende forpligtelser kan indgå i vilkårene, når der udstedes
tilladelser til at udbyde offentligt tilgængelige tjenester.
2009/136/EF betragtning 10
(tilpasset)
(214) Hvis en virksomhed, der er udpeget til at varetage sikre ⌦ tilgængeligheden på et fast
sted af funktionelle internetadgangstjenester eller talekommunikationstjenester, jf. ⌫
den i ⌦ artikel 81 ⌫ 4 i ⌦ dette ⌫ direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet)
omhandlede forsyning, vælger at afhænde en set i forhold til dens forsyningspligt
væsentlig del af eller hele sit lokale accessnet på det nationale område til en særskilt
juridisk enhed med et andet endeligt ejerskab, bør den nationale tilsynsmyndighed
bedømme virkningerne af handelen for at sikre kontinuiteten i forsyningspligten på
hele eller dele af det nationale område. Med henblik herpå bør den virksomhed, der af
den nationale tilsynsmyndighed blev udpeget til at varetage forsyningspligten, på
forhånd underrette denne myndighed om afhændelsen. Den nationale
tilsynsmyndigheds bedømmelse bør ikke berøre handelens indgåelse.
DA 98 DA
ny
(215) For at sikre stabile forhold og fremme en gradvis overgang bør medlemsstaterne
fortsat inden for deres område kunne varetage levering af andre forsyningspligtydelser
end funktionelle internetadgangstjenester og talekommunikationstjenester på et fast
sted, som er omfattet af deres forsyningspligt i henhold til direktiv 2002/22/EF ved
ikrafttrædelsen af dette direktiv, forudsat at disser tjenester eller sammenlignelige
tjenester ikke er tilgængelige på normale kommercielle vilkår. Hvis medlemsstaterne
fortsat gives mulighed for at sikre, at der, så længe behovet kan påvises, stilles
offentlige telefonbokse, telefonbøger og nummeroplysningstjenester til rådighed inden
for rammerne af forsyningspligten, vil de have den fornødne fleksibilitet til på behørig
vis at tage hensyn til særlige nationale forhold. Sådanne tjenester bør imidlertid
finansieres via offentlige fonde i lighed med de øvrige forsyningspligtydelser.
2002/22/EF betragtning 15
ny
(216) Medlemsstaterne bør følge med i forbrugernes slutbrugernes  forhold, hvad angår
deres anvendelse af funktionel internetadgang og talekommunikationstjenester 
offentligt tilgængelige telefonitjenester, og navnlig kontrollere, om priserne er
rimelige. Hvorvidt prisen for funktionel internetadgang og
talekommunikationstjenester  telefonitjenesten er rimelig hænger sammen med, hvor
detaljerede oplysninger brugerne får om udgifterne til deres telefonforbrug, samt med
de relative omkostninger ved anvendelse af telefon i forhold til andre ydelser, og det
afhænger også af, om de kan kontrollere udgifterne. Kravet om rimelige priser
indebærer derfor, at forbrugerne gives øget indflydelse , og ved  at de
virksomhederne, der er anmeldt som forsyningspligtudbydere, pålægges visse
forpligtelser. Blandt disse forpligtelser kan nævnes specifikke krav om specificeret
fakturering samt muligheden for, at forbrugeren selektivt blokerer for visse opkald
(f.eks. dyre opkald til særtjenester med overtaksering), kontrollerer udgifterne gennem
forudbetaling og modregner oprettelsesgebyrer. Sådanne foranstaltninger vil eventuelt
skulle revurderes og ændres på baggrund af markedsudviklingen. De gældende regler
giver ikke de forsyningspligtige operatører mulighed for at underrette abonnenter,
såfremt forbruget overskrider et vist beløb, eller der optræder usædvanlige
opkaldsmønstre. Det bør overvejes i forbindelse med en fremtidig revurdering af
lovgivningen, om der er behov for at henlede abonnenternes opmærksomhed på
sådanne forhold.
2002/22/EF betragtning 16
(tilpasset)
ny
(217) Medmindre forbrugerne med ret til rimelige priser  konsekvent betaler for sent
eller undlader at betale, bør de beskyttes mod, at deres telefonforbindelse afbrydes
øjeblikkeligt som følge af manglende betaling, og de bør, især i tilfælde af uenighed
om store regninger for opkald til særtjenester med overtaksering, fortsat have adgang
til absolut nødvendige telefoni⌦talekommunikations⌫tjenester, så længe tvisten
ikke er afgjort. Medlemsstaterne kan beslutte, at adgangen kun opretholdes, hvis
abonnenten fortsætter med at betale abonnementsafgiften.
DA 99 DA
2002/22/EF betragtning 17
Kvalitet og pris er nøglefaktorer på et marked med fri konkurrence, og de nationale
tilsynsmyndigheder bør være i stand til at overvåge kvaliteten af de tjenester, der udbydes af
virksomheder, der er udpeget til at varetage forsyningspligten. De nationale
tilsynsmyndigheder bør, når de anser det for nødvendigt, kunne træffe passende
foranstaltninger til at afhjælpe problemer i forbindelse med kvaliteten af disse virksomheders
ydelser. De nationale tilsynsmyndigheder skal også kunne overvåge kvaliteten af tjenester,
der udbydes af andre virksomheder, der stiller offentlige telefonnet og/eller offentligt
tilgængelige telefonitjenester til rådighed for brugerne på faste steder.
ny
(218) Hvis leveringen af funktionel internetadgang og talekommunikationstjenester eller
leveringen af andre forsyningspligtydelser i overensstemmelse med artikel 85 påfører
en virksomhed en urimelig byrde, under behørig hensyntagen til udgifter og indtægter
samt de immaterielle fordele, der følger af leveringen af de pågældende tjenester, kan
denne urimelige byrde medtages i en eventuel beregning af forsyningspligtens
nettoomkostninger.
2002/22/EF betragtning 18
(tilpasset)
(219) Medlemsstaterne skal om nødvendigt fastlægge ordninger til finansiering af
nettoomkostningerne ved forsyningspligten, såfremt det godtgøres, at forpligtelserne
kun kan opfyldes med tab til følge eller er forbundet med netto-omkostninger, der
ligger uden for normal forretningsstandard. Det er vigtigt at sikre, at
nettoomkostningerne i forbindelse med forsyningspligten beregnes korrekt, og at
eventuel finansiering så vidt muligt sker uden at påvirke konkurrencen og
virksomhederne samt i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel
87⌦ 107 ⌫ og 88 ⌦ 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
⌫.
2002/22/EF betragtning 19
(220) Når nettoomkostningerne ved forsyningspligten beregnes, skal både omkostninger og
indtægter samt immaterielle goder, der resulterer af forsyningspligten, tages i
betragtning, men der skal også tages højde for den generelle målsætning om at
fastlægge prisstrukturer, der afspejler omkostningerne. Nettoomkostningerne ved
forsyningspligten bør beregnes efter gennemskuelige procedurer.
2002/22/EF betragtning 20
(221) Hensyntagen til immaterielle fordele betyder, at en skønnet pengeværdi af de indirekte
fordele, som en virksomhed opnår som følge af sin stilling som
forsyningspligtleverandør, bør fratrækkes den direkte nettoomkostning ved
forsyningspligten for at kunne bestemme den samlede omkostningsbyrde.
DA 100 DA
2002/22/EF betragtning 21
ny
(222) Hvis forsyningspligten udgør en urimelig byrde for en virksomhed, vil det være
hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne lov til at indføre ordninger, der gør det
muligt at få dækket nettoomkostningerne effektivt. Nettoomkostningerne ved
forsyningspligten bør godtgøres ved brug af offentlige midler. Funktionel
internetadgang giver ikke blot fordele for sektoren for elektronisk kommunikation,
men også til den onlineøkonomien i bred forstand og til samfundet som helhed. Når
der leveres en forbindelse, som giver mulighed for bredbåndshastighed, til et øget
antal slutbrugere, sættes disse i stand til at benytte onlinetjenester og dermed til at
aktivt at deltage i det digitale samfund. Det tjener mindst lige så høj grad samfundets
interesser som leverandørerne af elektroniske kommunikation, at sådanne forbindelser
sikres på grundlag af forsyningspligten. Derfor bør medlemsstaterne godtgøre
nettoomkostningerne ved sådanne forbindelser, der som en del af forsyningspligten
understøtter bredbåndshastigheder, med offentlige midler, hvilket bør forstås som
omfattende finansiering fra statens almindelige budgetter.  Godtgørelse over de
almindelige offentlige budgetter er én måde at dække nettoomkostningerne ved
forsyningspligten på. Det vil også være rimeligt, at de beregnede nettoomkostninger
godtgøres i fuld åbenhed af alle brugere gennem gebyrer, der pålægges
virksomhederne. Medlemsstaterne bør kunne finansiere nettoomkostningerne ved
forsyningspligtens forskellige elementer gennem forskellige ordninger og/eller
finansiere nettoomkostningerne ved nogle eller alle elementer gennem én af
ordningerne eller en kombination heraf. Når omkostningerne dækkes gennem gebyrer,
der pålægges markedsaktørerne, bør medlemsstaterne sikre, at gebyrerne fordeles ud
fra objektive og ikke-diskriminerende kriterier og i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet. Dette princip hindrer ikke medlemsstaterne i at undtage
nye markedsaktører, der endnu ikke har vundet tilstrækkelig fodfæste på markedet.
Det skal ved fastlæggelsen af eventuelle finansieringsordninger sikres, at
markedsdeltagerne kun bidrager til finansieringen af forsyningspligtydelser og ikke til
andre aktiviteter, som ikke er direkte knyttet til varetagelsen af forsyningspligten.
Kompensationsordninger skal under alle omstændigheder overholde fællesskabsrettens
principper, og navnlig fondsbaserede ordninger skal baseres på principperne om ikke-
diskriminering og proportionalitet. Det skal ved alle finansieringsordninger sikres, at
brugere i én medlemsstat ikke bidrager til omkostninger ved forsyningspligten i en
anden medlemsstat, f.eks. i forbindelse med opkald fra en medlemsstat til en anden.
2002/22/EF betragtning 22
Hvis medlemsstater beslutter at finansiere forsyningspligtens nettoomkostninger med
offentlige midler, forstås hermed også finansiering over statens almindelige budgetter samt
andre offentlige finansieringskilder som f.eks. statslotterier.
2002/22/EF betragtning 23
Nettoomkostningerne ved forsyningspligten kan deles mellem alle eller nærmere bestemte
kategorier af virksomheder. Medlemsstaterne bør tilse, at fordelingsordningen iagttager
princippet om transparens, mindst mulig konkurrenceforvridning, ikke-diskrimination og
proportionalitet. Mindst mulig konkurrenceforvridning betyder, at bidrag bør opkræves på en
DA 101 DA
måde, der i videst muligt omfang minimerer virkningerne af den økonomiske byrde, der ender
hos slutbrugerne, f.eks. ved at sprede indhentning af bidrag mest muligt.
2002/22/EF betragtning 24
(tilpasset)
ny
(223) De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre sig, at vVirksomheder, der modtager
økonomisk støtte til forsyningspligtydelser, ⌦ bør ⌫fremlægger oplysninger om de
enkelte støtteberettigede elementer, der er tilstrækkelig detaljerede til at begrunde
deres anmodning⌦, til de nationale tilsynsmyndigheder. ⌫ Medlemsstaternes
ordninger for omkostningsberegning og finansiering af forsyningspligten bør meddeles
Kommissionen, så den kan undersøge, om de er forenelige med traktaten. De
udpegede virksomheder har en interesse i at fastlægge nettoomkostningerne ved
forsyningspligten så højt som muligt. Medlemsstaterne bør derfor skabe reel åbenhed
om og mulighed for at kontrollere de beløb, der opkræves til finansiering af
forsyningspligten. Beregningen af nettoomkostningerne ved at levere
forsyningspligtydelser bør baseres på en objektiv og gennemsigtighed metode for at
sikre en så omkostningseffektiv levering af forsyningspligtydelser som muligt og
fremme lige vilkår for markedsaktørerne. Det kan bidrage til at øge
gennemsigtigheden at offentliggøre den metode, som påtænkes anvendt til beregning
af nettoomkostningerne ved de enkelte aspekter af forsyningspligten, på forhånd inden
beregningen foretages. 
2002/22/EF betragtning 25
Kommunikationsmarkederne er inde i en stadig udvikling, som både omfatter tjenesterne og
de tekniske midler, der tages i brug for at udbyde dem til brugerne. Forsyningspligtydelserne,
som er defineret på EF-plan, bør revurderes løbende for at foreslå ændringer eller omdefinere
omfanget. Der bør ved disse revurderinger tages hensyn til ændringer i de samfundsmæssige,
erhvervsmæssige og teknologiske forhold, og til den kendsgerning, at eventuelle ændringer af
forsyningspligtens omfang bør underkastes en dobbelt kontrol, hvad angår de tjenester, der
stilles til rådighed for langt størsteparten af befolkningen og samtidig risikerer at føre til social
udstødelse for de borgere, der ikke har råd til dem. Det vil ved enhver ændring af
forsyningspligtens omfang være vigtigt at sikre, at visse teknologiske valg ikke fremhæves
kunstigt frem for andre, at sektorspecifikke virksomheder ikke pålægges en uforholdsmæssig
stor økonomisk byrde (til skade for markedsudviklingen og innovationen), og at den
økonomiske byrde ikke rammer forbrugere med lavere indkomster særlig hårdt. Ændringer i
omfanget betyder automatisk, at eventuelle nettoomkostninger kan finansieres ved hjælp af de
metoder, der er tilladt ifølge direktivet. Medlemsstaterne kan ikke kræve, at markedsaktørerne
bidrager til foranstaltninger, der ikke indgår i forsyningspligten. De enkelte medlemsstater har
ret til at indføre særforanstaltninger (som ikke er omfattet af forsyningspligten) og finansiere
dem i overensstemmelse med EF-lovgivningen, men de må ikke finansiere dem via bidrag fra
markedsaktørerne.
2002/22/EF betragtning 26
En øget reel konkurrence på alle netadgangs- og nettjenestemarkeder vil give brugerne flere
valgmuligheder. Både det reelle konkurrenceniveau og valgmulighederne varierer i
Fællesskabet som helhed og mellem forskellige geografiske områder og forskellige
DA 102 DA
netadgangs og tjenestemarkeder inden for de enkelte medlemsstater. Nogle brugere kan være
fuldstændig afhængige af den netadgang og de tjenester, der udbydes af en virksomhed med
en stærk markedsposition. Som helhed er det af effektivitetshensyn og for at fremme fri
konkurrence vigtigt, at taksterne for de tjenester, der udbydes af en virksomhed med en stærk
markedsposition, er omkostningsbaserede. Af effektivitetshensyn og sociale årsager bør de
takster, slutbrugerne skal betale, afspejle såvel efterspørgsels- som omkostningsforhold,
forudsat at det ikke fører til konkurrenceforvridning. Der er risiko for, at en virksomhed med
en stærk markedsposition på forskellig vis vil forsøge at blokere for andre aktører eller
forvride konkurrencen, f.eks. ved at forlange unaturligt høje priser eller underpriser, foretage
obligatorisk bundtning af bestemte detailledstjenester eller favorisere visse forbrugere
uretmæssigt. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor have beføjelse til, som en sidste
udvej og efter en rimelig afvejning at regulere detailpriserne for virksomheder med en stærk
markedsposition. Prislofter, geografisk prisudligning eller lignende metoder samt ikke-
regulerende foranstaltninger som f.eks. offentlig tilgængelige sammenligninger af
detailledspriser kan tages i brug for at fremme den frie konkurrence og samtidig varetage
samfundsinteresser som f.eks., at sørge for, at adgang til offentlig tilgængelige
telefonitjenester stadig er økonomisk overkommelig for nogle forbrugere. For at de nationale
tilsynsmyndigheder kan opfylde deres lovbestemte forpligtigelser på området, herunder
eventuelt pålæg af takstrestriktioner, må de have adgang til de relevante
omkostningsregnskabsoplysninger. De nationale tilsynsmyndigheder bør dog kun regulere
tjenester i detailleddet, hvis de mener, at målsætningen om sikring af reel konkurrence og
samfundsinteresser ikke ville kunne nås gennem relevante foranstaltninger i engrosleddet eller
vedrørende operatørforvalg eller fast operatørvalg.
2002/22/EF betragtning 27
Hvis en national tilsynsmyndighed pålægger anvendelse af et kalkulationssystem til
understøttelse af en priskontrol, kan den selv foretage en årlig undersøgelse for at sikre, at
dette kalkulationssystem anvendes efter reglerne, såfremt den råder over det nødvendige
kvalificerede personale, eller den kan kræve, at undersøgelsen foretages af et andet
kvalificeret organ, der er uafhængigt af den pågældende operatør.
2002/22/EF betragtning 29
De nationale tilsynsmyndigheder kan også på baggrund af en analyse af det relevante marked
kræve, at mobiludbydere med en stærk markedsposition sætter deres abonnenter i stand til at
få adgang til alle samtrafiktilsluttede udbydere af offentlig tilgængelige telefontjenester ved
operatørforvalg eller ved fast operatørvalg.
ny
(224) For effektivt at fremme den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer
inden for EU bør det være muligt at anvende visse nationale nummerressourcer,
navnlig visse ikke-geografiske numre, på en ekstraterritorial måde, det vil sige uden
for den tildelende medlemsstat territorie i hele Unionen. Under hensyn til den
betydelige risiko for svig med hensyn til interpersonel kommunikation bør en sådan
ekstraterritorial anvendelse tillades for elektroniske kommunikationstjenester med
undtagelse af interpersonelle kommunikationstjenester. Medlemsstaterne bør derfor
sikre, at de relevante nationale love, navnlig forbrugerbeskyttelsesreglerne og andre
regler vedrørende brug af numre, håndhæves uafhængigt af den medlemsstat, hvor
DA 103 DA
retten til brug af numrene blev tildelt. Dette bør indebære, at de nationale
tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor et
nummer bruges, er kompetente til at anvende deres nationale lovgivning på den
virksomhed, som har fået tildelt nummeret. Desuden bør de nationale
tilsynsmyndigheder i disse medlemsstater have mulighed for at anmode om støtte fra
den nationale tilsynsmyndighed med ansvar for nummertildelingen for at hjælpe denne
med at håndhæve overholdelsen af de regler, der finder anvendelse i de medlemsstater,
hvor nummeret anvendes. Sådanne støtteforanstaltninger bør omfatte sanktioner med
afskrækkende virkning, navnlig i tilfælde af en grov overtrædelse tilbagetrækning af
retten til ekstraterritorial anvendelse af det nummer, der er tildelt den berørte
virksomhed. Kravene til ekstraterritorial anvendelse bør ikke berøre medlemsstaternes
beføjelser til i en konkret sag at blokere adgangen til numre eller tjenester, hvor dette
er begrundet af svig eller misbrug. Ekstraterritorial anvendelse af numre bør ikke
berøre Unionens regler for levering af roamingtjenester, herunder reglerne til at
forhindre unormal eller misbrug af roamingtjenester, der er genstand for
detailprisregulering, og som nyder godt af regulerede engrosroamingtakster.
Medlemsstaterne bør fortsat have mulighed for at indgå specifikke aftaler med
tredjelande om ekstraterritorial anvendelse af nummerressourcer.
(225) Medlemsstaterne bør fremme levering af nummerressourcer på afstand for at gøre det
lettere at skifte udbyder af elektronisk kommunikation. Levering af nummerressourcer
på afstand gør det muligt at omprogrammere telekommunikationsudstyr til
identifikation uden fysisk adgang til de pågældende anordninger. Denne egenskab er
især relevant for kommunikationstjenester mellem maskiner, det vil sige tjenester, som
indebærer automatisk overførsel af data og oplysninger mellem anordninger eller
software-baserede ansøgninger med begrænset eller ingen menneskelig interaktion.
Leverandører af sådanne kommunikationstjenester mellem maskiner benytter sig
måske ikke af fysisk adgang til deres anordninger, fordi de anvendes i fjerntliggende
områder, eller fordi der anvendes et meget stort antal anordninger, eller på grund af
deres brugsmønster. Med henblik på det spirende marked for kommunikation mellem
maskiner og nye teknologier bør medlemsstaterne bestræbe sig på at sikre teknologisk
neutralitet, når levering på afstand fremmes.
2002/21/EF betragtning 20
(tilpasset)
ny
(226) For at virksomhederne kan konkurrere i den elektroniske kommunikationssektor, er
det afgørende, at der stilles nummerressourcer til rådighed på grundlag af transparente,
objektive og ikke-diskriminerende kriterier. Medlemsstaterne bør gives mulighed
for at tildele brugsret til numre til andre virksomheder end udbydere af net eller
tjenester til elektronisk kommunikation med henblik på at øge numrenes relevans for
forskellige tjenester i forbindelse med tingenes internet.  Alle elementer i de
nationale nummerplaner bør forvaltes af de nationale tilsynsmyndigheder, herunder de
koder, der anvendes i netadressering. Hvor der er behov for harmonisering af
nummerressourcer i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ for at understøtte udviklingen af
paneuropæiske tjenester eller grænseoverskridende tjenester, navnlig nye tjenester
baseret på kommunikation mellem maskiner såsom forbundne biler, og hvor
efterspørgslen ikke kan dækkes af de eksisterende nummerressourcer , kan
Kommissionen med bistand fra BEREC  under anvendelse af sine udøvende
beføjelser træffe tekniske gennemførelsesforanstaltninger. Medlemsstaterne
DA 104 DA
koordinerer i henhold til traktaten de nationale holdninger i internationale
organisationer og fora, hvor der træffes beslutninger om nummereringsforhold, når
dette er hensigtsmæssigt for at sikre tjenesters fulde globale interoperabilitet.
Bestemmelserne i dette direktiv udstikker ikke nye ansvarsområder for de nationale
tilsynsmyndigheder for så vidt angår Internet-navne og -adresser.
2002/20/EF betragtning 19
(tilpasset)
(227) Kravet om offentliggørelse af afgørelser om tildeling af brugsret til frekvenser eller
numre kan opfyldes ved at gøre disse afgørelser offentligt tilgængelige via et websted.
2009/136/EF betragtning 43
(tilpasset)
ny
(228) Der gør sig særlige forhold gældende, når børn skal efterlyses, og en tjeneste til dette
formål er i øjeblikket kun til rådighed i begrænset omfang, hvorfor medlemsstaterne
⌦ bør videreføre deres indsats ⌫ ikke blot bør reservere et nummer, men også gøre
alt for at sikre, at der faktisk straks stilles en velfungerende  tjeneste til rådighed
til efterlysning af børn på i  deres område under nummer "116000". Med henblik
herpå bør medlemsstaterne om nødvendigt bl.a. tilrettelægge udbudsprocedurer for at
opfordre interesserede parter til at yde en sådan tjeneste.
2009/136/EF betragtning 46
(tilpasset)
ny
(229) Et enhedsmarked indebærer, at slutbrugerne kan få forbindelse med alle numre i andre
medlemsstaters nationale nummerplaner og benytte tjenester, der bruger ikke-
geografiske numre inden for Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫, herunder bl.a. frikalds- og
overtakseringsnumre , bortset fra de tilfælde, hvor den slutbruger, der ringes op, af
kommercielle årsager har valgt at begrænse adgangen fra visse geografiske områder
. Slutbrugerne bør også kunne få forbindelse med numre i det europæiske
telefonnummerområde (ETNS) og med internationale frikaldsnumre (UIFN). Der bør
ikke lægges hindringer i vejen for opkald på tværs af grænserne til numre og
benyttelse af de dertil knyttede tjenester, undtagen i objektivt velbegrundede tilfælde,
som f.eks. når det er nødvendigt for at bekæmpe svig eller misbrug (f.eks. i forbindelse
med visse særtjenester med overtaksering), hvor nummeret er defineret som rent
nationalt (f.eks. et indenlandsk kortnummer), eller hvor det ikke er teknisk eller
økonomisk muligt. Taksten, der pålignes abonnenter, som foretager opkald fra
steder uden for den pågældende medlemsstat, skal ikke nødvendigvis være den samme
som for abonnenter, der foretager opkald fra medlemsstaten.  Der bør gives tydelige
og fuldstændige forhåndsoplysninger til brugerne om enhver afgift for frikaldsnumre,
f.eks. afgifter for internationale opkald til numre, som kan kaldes via de normale
internationale retningsnumre.
DA 105 DA
2002/22/EF betragtning 38
ny
Slutbrugeres adgang til alle nummerressourcer i Fællesskabet er en afgørende forudsætning
for et indre marked. Det bør omfatte frikalds- og overtakseringsnumre samt andre ikke
geografiske numre bortset fra de tilfælde, hvor den opkaldte abonnent af kommercielle grunde
har valgt at begrænse adgangen fra bestemte geografiske områder. Taksten, der pålignes
abonnenter, som foretager opkald fra steder uden for den pågældende medlemsstat, skal ikke
nødvendigvis være den samme som for abonnenter, der foretager opkald fra medlemsstaten.
ny
(230) Gennemførelsen af det indre marked for elektronisk kommunikation kræver, at der
fjernes hindringer for slutbrugernes grænseoverskridende adgang til elektroniske
kommunikationstjenester i hele Unionen. Udbyderne af elektronisk kommunikation til
offentligheden bør ikke nægte eller begrænse adgang eller diskriminere slutbrugere på
baggrund af deres nationalitet eller bopælsmedlemsstat. Det bør imidlertid være muligt
at differentiere på grundlag af forskelle, der kan retfærdiggøres objektivt, hvad angår
omkostninger og risici, hvilket kan være mere vidtgående end foranstaltningerne i
forordning (EU) nr. 531/2012 med hensyn til misbrug eller unormal anvendelse af
regulerede detailroamingtjenester.
(231) Den uensartede gennemførelse af reglerne om slutbrugerbeskyttelse på har skabt
væsentlige hindringer på det indre marked, som påvirker både udbydere af
elektroniske kommunikationstjenester og slutbrugerne. Disse hindringer bør reduceres
ved anvendelse af ens regler, så der sikres et højt fælles beskyttelsesniveau i hele
Unionen. En tilpasset fuld harmonisering af de slutbrugerrettigheder, der er omfattet af
dette direktiv, bør i væsentlig grad øge retssikkerheden for både slutbrugere og
udbydere af elektroniske kommunikationstjenester og bør medføre markant reduktion
af hindringerne for markedsadgang og den unødvendige byrde ved regeloverholdelse,
der skyldes de fragmenterede regler. Fuld harmonisering er med til at overvinde
hindringer for det indre marked, som skyldes sådanne nationale
slutbrugerbestemmelser, som samtidig beskytter nationale leverandører mod
konkurrence fra andre medlemsstater. For at opnå et højt fælles beskyttelsesniveau bør
flere bestemmelser om slutbrugere i nogen grad styrkes i dette direktiv i lyset af bedste
praksis i medlemsstaterne. En fuldharmonisering af deres rettigheder øger
slutbrugernes tillid i det indre marked, idet de nyder godt af en beskyttelse på samme
høje niveau, når de benytter elektroniske kommunikationstjenester, både i deres
medlemsstat og i forbindelse med ophold, arbejde eller rejser i andre medlemsstater.
Medlemsstaterne bør bevare muligheden for at have et højere niveau af
slutbrugerbeskyttelse, såfremt der i dette direktiv findes en eksplicit undtagelse herom,
og for at handle på områder, som ikke er omfattet af dette direktiv.
2002/22/EF betragtning 30
(tilpasset)
(232) Kontrakter er et vigtigt værktøj for ⌦ slut⌫brugerne og forbrugerne, når det drejer
sig om at sikre tilstrækkelig gennemskuelige oplysninger og den fornødne
retssikkerhed. De fleste tjenesteudbydere på et konkurrencebaseret marked indgår
kontrakter med deres kunder, fordi det rent kommercielt er det mest hensigtsmæssige.
DA 106 DA
Forbrugertransaktioner i forbindelse med elektroniske ⌦kommunikations⌫net og
tjenester er ud over bestemmelserne i nærværende direktiv underlagt kravene i
gældende EF⌦U⌫-lovgivning til beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med
kontrakter, herunder navnlig Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige
kontraktvilkår i forbrugeraftaler73
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF
af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende
fjernsalg74
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober
2011 om forbrugerrettigheder75
og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om
urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. Forbrugerne skal nærmere betegnet
garanteres en vis retssikkerhed i kontraktforholdet med den direkte
telefonitjenesteudbyder, ved at de pågældende kontrakter indeholder de
kontraktmæssige betingelser og vilkår, regler om tjenestekvalitet, bestemmelser om
ophævelse af kontrakten og tjenesten, erstatningsforanstaltninger og regler om
bilæggelse af tvister. Hvis tjeneste-udbydere, der ikke er direkte udbydere af
telefonitjenester, indgår kontrakter med forbrugerne, skal disse kontrakter også
indeholde sådanne oplysninger. Hvis tjeneste-udbydere, der ikke er direkte udbydere
af telefonitjenester, indgår kontrakter med forbrugerne, skal disse kontrakter også
indeholde sådanne oplysninger.
2009/136/EF betragtning 21
(tilpasset)
ny
(233) Bestemmelser om kontrakter ⌦ i dette direktiv ⌫ bør finde anvendelse uanset det
beløb, som kunden skal betale.  ⌦ De ⌫ bør ikke alene finde anvendelse på
forbrugere, men også på andre slutbrugere, navnlig mikrovirksomheder og små og
mellemstore virksomheder (SMV'er) ⌦, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF,
⌫som måske foretrækker en kontrakt tilpasset forbrugernes behov hvis
forhandlingsposition er sammenlignelig med forbrugernes, og som derfor bør nyde
godt af samme beskyttelsesniveau . For at undgå unødige administrative byrder for
udbyderne og kompleksiteten i at definere SMV'er bør Bestemmelserne om
kontrakter⌦, herunder bestemmelserne i direktiv 2011/83/EU om
forbrugerrettigheder, ⌫ bør ikke finde automatisk anvendelse på disse ⌦
virksomheder ⌫ andre slutbrugere, men kun når disse anmoder herom medmindre
de foretrækker at forhandle individuelle kontraktvilkår med udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester . I modsætning til mikrovirksomheder og små
virksomheder har større virksomheder som regel en bedre forhandlingsposition og er
derfor ikke afhængige af de samme oplysningskrav vedrørende kontrakter som
forbrugerne. Andre bestemmelser, f.eks. om nummerportabilitet, som også er vigtige
for større virksomheder, bør fortsat finde anvendelse på alle slutbrugere. 
Medlemsstaterne bør træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for i højere grad at gøre
SMV’er bekendt med denne mulighed.
73
EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.
74
EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.
75
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om
ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om
ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF EØS-
relevant tekst (EUT L 304 af 22.11.201, s.64).
DA 107 DA
ny
(234) De særlige forhold, der kendetegner sektoren for elektronisk kommunikation, kræver,
ud over horisontale aftalebestemmelser, et begrænset antal yderligere bestemmelser
om slutbrugerbeskyttelse. Slutbrugerne bør bl.a. oplyses om eventuelle
kvalitetsniveauer, betingelser for tilbud og opsigelse af kontrakter, abonnement- og
prisvilkår, der finder anvendelse, og takster for tjenester, som er genstand for særlige
prisvilkår. Disse oplysninger er relevante for de fleste offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester, men ikke for nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester. For at gøre det muligt for slutbrugeren at
foretage et veloplyst valg er det afgørende, at de påkrævede relevante oplysninger
gives forud for kontraktens indgåelse i et klart og forståeligt sprog. Af samme grund
bør udbyderne stille et resumé af de væsentlige aftalevilkår til rådighed. For at gøre
det lettere at sammenligne og mindske efterlevelsesomkostningerne bør BEREC
udstede en skabelon for sådanne kontraktresuméer.
(235) Efter vedtagelsen af forordning (EU) 2015/2120 er bestemmelserne i dette direktiv
vedrørende oplysninger om betingelser for begrænsning af adgang til og/eller brug af
tjenester og applikationer samt for trafikkontrol blevet forældede og bør ophæves.
2009/136/EF betragtning 24
ny
(236) Med hensyn til terminaludstyr bør kundekontrakten indeholde oplysninger om
eventuelle restriktioner, som udbyderen måtte have pålagt brugen af udstyret, f.eks.
ved at SIM-låse mobile anordninger, hvis sådanne restriktioner ikke er forbudt i
henhold til den nationale lovgivning, og om eventuelle gebyrer, som måtte forfalde til
betaling ved kontraktens opsigelse, uanset om denne finder sted før den fastsatte
udløbsdato eller på denne dato, herunder om eventuelle omkostninger forbundet med
at beholde udstyret. Eventuelle gebyrer, der skal betales ved tidlig ophævelse af en
aftale, for terminaludstyr og andre kampagnefordele, bør beregnes henholdsvis på
grundlag af sædvanlige afskrivningsmetoder og på et tidsproportionalt grundlag.
2009/136/EF betragtning 25
(tilpasset)
ny
(237) ⌦ Med forbehold af de materialretlige ⌫ bestemmelser vedrørende sikkerhed, der
påhviler udbyderen i henhold til dette direktiv, I kunde bør kontrakten bør det
ligeledes, uden at udbyderen dog kan forpligtes til at træffe forholdsregler ud over
dem, der foreskrives i fællesskabslovgivningen, fastlægges, hvilke forholdsregler
udbyderen eventuelt kan træffe i tilfælde af sikkerheds- eller integritetshændelser,
trusler eller sårbarheder.
2009/136/EF betragtning 32
(tilpasset)
ny
(238) Gennemskuelige, aktuelle og sammenlignelige oplysninger om tilbud og tjenester er
vigtige for forbrugerne på markeder med konkurrence mellem flere tjenesteudbydere.
DA 108 DA
Slutbrugere og forbrugere af elektroniske kommunikationstjenester bør let kunne
sammenligne priserne for de forskellige tjenester, der tilbydes på markedet, på
grundlag af oplysninger, der offentliggøres i en let tilgængelig form. For at gøre
prissammenligningen af priser og tjenester  let bør de nationale
tilsynsmyndigheder have mulighed for at forlange mere gennemskuelige oplysninger
(herunder om takster, servicekvalitet, begrænsninger på leveret terminaludstyr, 
forbrugsmønstre og andre relevante statistiske oplysninger) af virksomheder, som
udbyder elektroniske kommunikationstjenester og/eller -net, med undtagelse af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester . Et sådant krav bør
tage behørigt hensyn til disse nets eller tjenesters egenskaber.  ⌦ De nationale
tilsynsmyndigheder bør også ⌫ og til at sikre, at tredjeparter har ret til gratis at
benytte offentligt tilgængelige oplysninger, der er udsendt af sådanne virksomheder
, med henblik på at udbyde sammenligningsværktøjer . De nationale
tilsynsmyndigheder bør også selv kunne stille prisoversigter til rådighed, navnlig når
markedet ikke har sørget for det gratis eller til en rimelig pris. Virksomhederne bør
ikke have ret til betaling for brugen af oplysninger, hvor disse allerede er offentliggjort
og dermed henhører under det offentlige domæne. Desuden bør slutbrugerne og
forbrugerne, før de køber en tjeneste, have fyldestgørende oplysninger om prisen på og
arten af den tilbudte tjeneste, navnlig hvis der lægges ekstragebyrer på et
frikaldsnummer. De nationale tilsynsmyndigheder bør kunne forlange, at sådanne
oplysninger som generel regel videreformidles, og for visse af tilsynsmyndighederne
fastsatte tjenestekategoriers vedkommende, at de formidles umiddelbart forud for
etablering af opkaldet, medmindre andet er fastsat i den nationale lovgivning. De
nationale tilsynsmyndigheder bør, når de fastsætter de opkaldskategorier, der kræver
prisoplysning forud for etablering, tage behørigt hensyn til tjenestens art, de prisvilkår,
der finder anvendelse herpå, og spørgsmålet om, hvorvidt den tilbydes af en udbyder,
som ikke udbyder elektroniske kommunikationstjenester. Virksomhederne bør også,
hvis medlemsstaterne kræver det, give abonnenterne almennyttige oplysninger
udarbejdet af de relevante offentlige myndigheder, bl.a. om de mest almindelige
overtrædelser og om, hvilke retlige følger de kan få, jf. dog direktiv 2000/31/EF
(direktivet om elektronisk handel).
ny
(239) Slutbrugere er ofte ikke opmærksomme på omkostningerne ved deres forbrugsadfærd
eller har svært ved at vurdere deres tids- eller dataforbrug, når de bruger elektroniske
kommunikationstjenester. For at øge gennemsigtigheden og muliggøre bedre kontrol
med deres kommunikationsforbrug er det vigtigt at give slutbrugerne faciliteter til i
tide at overvåge deres forbrug.
(240) Uafhængige sammenligningsværktøjer såsom websteder udgør et effektivt middel for
slutbrugerne til at vurdere fordelene ved forskellige udbydere af offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester, som ikke er nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester, og til at indhente upartiske oplysninger,
navnlig ved at sammenligne priser, takster og kvalitetsparametre på ét sted. Sådanne
redskaber bør sigte på at give oplysninger, som både er klare, præcise, fuldstændige og
omfattende. De bør sigte mod at omfatte den bredest mulige vifte af tilbud for at give
et repræsentativt overblik, samtidig med at de dækker en betydelig del af markedet. De
oplysninger, der gives via sådanne værktøjer, bør være troværdige, upartiske og
gennemsigtige. Slutbrugerne bør informeres om, at der findes sådanne værktøjer.
DA 109 DA
Medlemsstaterne bør sikre, at slutbrugerne har gratis adgang til mindst et sådant
værktøj i deres respektive områder.
(241) De uafhængige sammenligningsværktøjer bør være operationelt uafhængige af
udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester. De kan
være drevet af private virksomheder eller af eller på vegne af kompetente
myndigheder, men bør drives i henhold til bestemte kvalitetskriterier, herunder bør der
stilles krav om at levere oplysninger om deres ejere, give præcise og ajourførte
oplysninger, angive tidspunktet for den seneste ajourføring, fastsætte klare, objektive
kriterier for sammenligningen og inddrage en bred vifte af tilbud på offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, der ikke er nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester, og som dækker en betydelig del af markedet.
Medlemsstaterne bør kunne fastsætte hvor ofte sammenligningsværktøjerne skal
gennemgå og ajourføre de oplysninger, som de formidler til slutbrugerne, under
hensyntagen til hvor ofte udbyderne af offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester, som ikke er nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, almindeligvis ajourfører deres oplysninger om takster og
kvalitet. Hvis der kun er et værktøj i en medlemsstat, og det værktøj tages ud af drift
eller ikke længere lever op til kvalitetskriterierne, bør medlemsstaten sikre, at
slutbrugerne inden for rimelig tid har adgang til et andet sammenligningsværktøj på
nationalt plan.
2009/136/EF betragtning 26
(tilpasset)
ny
(242) De relevante nationale kompetente  myndigheder bør, af hensyn til at tage fat om
spørgsmål af relevans for almenheden for så vidt angår brug af offentligt
tilgængelige elektroniske  kommunikationstjenester samt for at tilskynde
beskyttelsen af andres rettigheder og frihedsrettigheder, med tjenesteudbydernes
bistand kunne udarbejde almennyttige oplysninger om brugen af sådanne tjenester og
foranledige sådanne oplysninger videreformidlet. Dette kunne omfatte oplysninger til
almenheden om de hyppigst forekommende overtrædelser og deres retlige
konsekvenser, f.eks.  om overtrædelse af reglerne om ophavsret, anden ulovlig
anvendelse og formidling af skadeligt indhold og vejledning om og metoder til
beskyttelse mod de risici, der kan true den personlige sikkerhed, f.eks. i forbindelse
med videregivelse af personoplysninger under visse omstændigheder, samt privatlivets
fred og personlige data, samt oplysninger om tilgængeligheden af let anvendelig og
konfigurabel software eller softwareoptioner, som gør det muligt at beskytte børn eller
sårbare personer. Disse oplysninger kunne koordineres ved hjælp af
samarbejdsproceduren i artikel 33, stk. 3, i ⌦ dette ⌫ direktiv 2002/22/EF
(forsyningspligtdirektivet). Sådanne almennyttige oplysninger bør ajourføres, når det
er påkrævet, og bør forelægges ipå let forståelige trykte og elektroniske formater som
fastlagt af de enkelte medlemsstater og på de nationale offentlige myndigheders
websider. De nationale tilsynsmyndigheder bør kunne pålægge udbydere at
videreformidle disse standardiserede oplysninger til alle deres kunder på en efter de
nationale tilsynsmyndigheders opfattelse hensigtsmæssig måde. De pågældende
oplysninger bør ligeledes medtages i kontrakter, hvis medlemsstaterne kræver det.
Videreformidlingen af sådanne oplysninger bør imidlertid ikke være forbundet med
for stor en byrde for virksomhederne. Medlemsstaterne bør kræve, at denne
DA 110 DA
videreformidling sker under anvendelse af de midler, som virksomhederne
sædvanligvis benytter i deres kommunikation med abonnenter slutbrugerne .
2009/136/EF betragtning 31
(tilpasset)
(243) Hvis der ikke findes relevante fællesskabs⌦EU⌫-retlige bestemmelser, betragtes
indhold, applikationer og tjenester som lovlige eller skadevoldende i
overensstemmelse med nationale materielle og processuelle regler. Det er en opgave
for medlemsstaterne, ikke for udbyderne af elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester, ud fra gældende ret at tage stilling til, om indhold, applikationer eller
tjenester er lovlige eller skadevoldende. Ramme⌦ Dette ⌫ direktivet og ⌦e-
datadirektivet 2002/58/EU ⌫særdirektiverne finder anvendelse, medmindre andet er
fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse
retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det
indre marked (direktivet om elektronisk handel)76
, som bl.a. indeholder en regel om
ren videreformidling ("mere conduit") for mellemliggende tjenesteydere, som
defineret deri.
2002/22/EF betragtning 31
(tilpasset)
ny
(244) Slutbrugerne bør have adgang til offentligt tilgængelige oplysninger om
kommunikationstjenester. Medlemsstaterne skal kunne overvåge kvaliteten af de
tjenester, der udbydes inden for landets grænser. De nationale tilsynsmyndigheder skal
⌦ bør bemyndiges til at overvåge kvaliteten af tjenesterne⌫ systematisk ⌦ og til
systematisk at ⌫ kunne indsamle oplysninger om kvaliteten af de tjenesterne, der
udbydes på deres område, ⌦, herunder oplysninger om levering af tjenester til
brugere med handicap. ⌫ ⌦ Disse oplysninger bør indsamles ⌫ baseret på
kriterier, der gør det muligt at sammenligne oplysningerne mellem tjenesteudbydere
og mellem medlemsstater. Virksomheder, der udbyder ⌦ elektroniske ⌫
kommunikationstjenester og driver virksomhed på et marked med fri konkurrence, må
forventes at gøre passende og ajourførte oplysninger om deres tjenester offentligt
tilgængelige, eftersom de har en forretningsmæssig interesse heri. De nationale
tilsynsmyndigheder skal dog alligevel kunne kræve, at sådanne oplysninger
offentliggøres, såfremt de ikke tilstrækkeligt effektivt er bragt til offentlighedens
kendskab. De nationale tilsynsmyndigheder bør også fastsætte de målemetoder,
som tjenesteudbyderne skal anvende for at forbedre sammenligneligheden af de
formidlede data. For at fremme sammenligneligheden på tværs af EU og mindske
efterlevelsesomkostningerne bør BEREC vedtage retningslinjer om relevante
tjenestekvalitetsparametre, som de nationale tilsynsmyndigheder bør tage størst muligt
hensyn til. 
76
EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
DA 111 DA
2009/136/EF betragtning 47
(tilpasset)
ny
(245) Forbrugerne bør kunne træffe velinformerede valg og skifte udbyder, når det er i deres
interesse, således at de kan få fuldt udbytte af konkurrencen på markedet. Det er
afgørende at sikre, at det kan gøres ⌦ dette ⌫ uden hindringer af juridisk, teknisk
eller praktisk art, herunder aftalevilkår, procedurer, afgifter osv. Dette hindrer ikke, at
⌦ virksomheder ⌫i forbrugeraftaler kan indeholde bestemmelser om ⌦ fastsætte
⌫ rimelige mindsteperioder på op til 24 måneder  for aftalens løbetid.
Medlemsstater bør imidlertid have mulighed for at fastsætte en kortere maksimal
varighed i lyset af nationale forhold såsom konkurrenceniveauet og stabiliteten af
investeringer i net. Forbrugerne kunne tænkes uafhængigt af aftalen om elektroniske
kommunikationstjenester at foretrække og nyde godt af en længere
tilbagebetalingsperiode for fysiske forbindelser Sådanne forbrugerforpligtelser kan
spille en vigtig rolle med hensyn til at lette udbredelsen af netforbindelser med meget
høj kapacitet hen til eller meget tæt på slutbrugerens ejendom, herunder gennem
efterspørgselsaggregeringsordninger, der giver netinvestorer mulighed for at reducere
de opstartsrisici, der er forbundet med udbredelse. Forbrugernes ret til at skifte mellem
udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, som fastsat i dette direktiv, bør
ikke begrænses af sådanne tilbagebetalingsperioder i aftaler om fysiske
forbindelser. 
Nummerportabilitet er en afgørende faktor, som letter forbrugernes valg og fremmer effektiv
konkurrence på markeder for elektronisk kommunikation og bør derfor gennemføres med
mindst mulig forsinkelse, således at nummeret aktiveres og bliver funktionelt inden for en
frist på én arbejdsdag, og brugeren dermed ikke må undvære den pågældende tjeneste i mere
end én arbejdsdag. De kompetente nationale myndigheder kan fastlægge den globale proces
for porteringen af numre under hensyntagen til de nationale bestemmelser om kontrakter og
den teknologiske udvikling. Erfaringerne i visse medlemsstater har vist, at der er risiko for, at
forbrugerne påtvinges et udbyderskift, uden at de har givet deres samtykke hertil. Skønt dette
er et anliggende, der først og fremmest bør henhøre under de retshåndhævende myndigheder,
bør det være muligt for medlemsstaterne at indføre det minimum af forholdsmæssige
foranstaltninger herunder passende sanktioner vedrørende udbyderskift, der er nødvendigt for
at minimere sådanne risici, og at sikre, at forbrugerne beskyttes under hele udbyderskiftet
uden at gøre processen mindre attraktiv for dem.
ny
(246) Forbrugerne bør være i stand til at opsige deres kontrakt uden omkostninger, også i
tilfælde af automatisk forlængelse efter udløbet af den oprindelige kontraktperiode.
(247) Enhver ændring af de kontraktvilkår, der pålægges af udbydere af offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, som ikke er nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester, til skade for slutbrugeren, f.eks. hvad angår
gebyrer, takster, begrænsning af datamængden, datahastigheden, dækningen eller
behandlingen af personoplysninger, bør anses for at give slutbrugeren ret til at ophæve
kontrakten uden at blive pålagt nogen omkostninger, selv hvis sådanne ændringer også
indebærer fordele.
DA 112 DA
(248) Det er afgørende for at gøre konkurrencen i et konkurrencepræget miljø effektiv, at der
er mulighed for at skifte udbyder. Det forventes at øge slutbrugernes tryghed ved at
skifte udbyder og gøre dem mere villige til at deltage aktivt i konkurrenceprocessen, at
der er gennemsigtige, præcise og rettidige oplysninger om udbyderskifte til rådighed.
Tjenesteudbyderne bør sikre tjenestens kontinuitet, så slutbrugerne har mulighed for at
skifte udbyder uden at blive hæmmet af risikoen for, at tjenesten er utilgængelig.
2002/22/EF betragtning 40
(tilpasset)
ny
(249) Nummerportabilitet spiller en nøglerolle med hensyn til at øge forbrugernes
valgmuligheder og skabe reel konkurrence på det liberaliseredekonkurrenceprægede
telemarked markeder for elektronisk kommunikation.  ved at give Slutbrugere,
der anmoder herom, bør have mulighed for at beholde deres nummer eller numre i det
offentlige telefonnet, uanset hvilken organisation ⌦ virksomhed ⌫, der udbyder
tjenesten til brugerne. Nummerportabilitet mellem det offentlige fastnet og mobilnettet
er ikke omfattet af direktivet. Medlemsstaterne kan dog anvende bestemmelser om
nummerportabilitet mellem net, der udbyder tjenester på faste steder, og mobilnet.
2002/22/EF betragtning 41
(250) Nummerportabilitet styrkes i betydelig grad, når såvel slutbrugerne, der tager deres
numre med sig, og slutbrugere, der ringer til disse, har adgang til transparente
takstoplysninger. De nationale tilsynsmyndigheder bør, som led i implementeringen af
nummerportabilitet, hvor det er muligt, fremme relevant taksttransparens.
2002/22/EF betragtning 42
(251) De nationale tilsynsmyndigheder kan, når de sikrer, at prissætningen af samtrafik i
forbindelse med udbud af nummerportabilitet er omkostningsbaseret, også tage hensyn
til tilgængelige priser på sammenlignelige markeder.
2009/136/EF betragtning 47
(tilpasset)
ny
(252) Forbrugerne bør kunne træffe velinformerede valg og skifte udbyder, når det er i
deres interesse, således at de kan få fuldt udbytte af konkurrencen på markedet. Det er
afgørende at sikre, at det kan gøres uden hindringer af juridisk, teknisk eller praktisk
art, herunder aftalevilkår, procedurer, afgifter osv. Nummerportabilitet er en afgørende
faktor, som letter forbrugernes valg og fremmer effektiv konkurrence på markeder for
elektronisk kommunikation og bør derfor gennemføres med mindst mulig forsinkelse,
således at nummeret aktiveres og bliver funktionelt inden for en frist på én arbejdsdag,
og brugeren dermed ikke må undvære den pågældende tjeneste i mere end én
arbejdsdag. ⌦ For at understøtte etstedsbestilling og for at fremme gnidningsløst
udbyderskifte for slutbrugerne bør skifteprocessen styres af den modtagende udbyder
af elektronisk kommunikation til offentligheden. ⌫ De kompetente nationale
tilsynsmyndigheder kan fastlægge den globale overordnede proces for porteringen
af numre under hensyntagen til de nationale bestemmelser om kontrakter og den
DA 113 DA
teknologiske udvikling. Erfaringerne i visse medlemsstater har vist, at der er risiko for,
at forbrugerne påtvinges et udbyderskift, uden at de har givet deres samtykke hertil.
Skønt dette er et anliggende, der først og fremmest bør henhøre under de
retshåndhævende myndigheder, bør det være muligt for medlemsstaterne at indføre det
minimum af forholdsmæssige foranstaltninger herunder passende sanktioner
vedrørende udbyderskift, der er nødvendigt for at minimere sådanne risici, og at sikre,
at forbrugerne beskyttes under hele udbyderskiftet uden at gøre processen mindre
attraktiv for dem.
ny
(253) Pakker, der indeholder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester,
som ikke er nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, og andre
tjenester såsom lineær spredning eller varer såsom apparater er blevet mere og mere
udbredt og udgør en vigtig faktor i konkurrencen. Selv om de ofte indebærer fordele
for slutbrugerne, kan de gøre det sværere eller bekosteligt at skifte udbyder og øge
risikoen for "fastlåsning" til en kontrakt. I tilfælde, hvor der gælder forskellige
kontraktlige regler for de forskellige tjenester i pakken vedrørende ophævelse af
kontrakten og udbyderskifte, og for enhver kontraktlig forpligtelse vedrørende
erhvervelse af produkter, som indgår i en pakke, er forbrugerne reelt hæmmede, hvad
angår deres ret efter dette direktiv til at skifte til konkurrencedygtige tilbud på hele
pakken eller dele af den. Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende kontrakter,
gennemsigtighed, kontrakternes varighed og opsigelse og udbyderskifte bør derfor
finde anvendelse på alle dele af en pakke, undtagen når andre regler, der finder
anvendelse på de dele af pakken, der ikke er elektronisk kommunikation, er mere
fordelagtige for forbrugeren. Andre kontraktuelle forhold, f.eks. vedrørende
foranstaltninger i tilfælde af manglende overensstemmelse med aftalen, bør være
omfattet af de regler, der finder anvendelse på de respektive dele af pakken, f.eks. af
reglerne i aftaler om salg af varer eller levering af digitalt indhold. Af samme grund
bør forbrugerne ikke blive låst fast i et forhold til en udbyder via en kontraktuel de
facto-forlængelse af den oprindelige kontraktperiode.
2009/136/EF betragtning 23
(tilpasset)
ny
(254) Udbydere af elektroniske nummerbaserede interpersonelle 
kommunikationstjenester, som omfatter opkald, er forpligtede til at give adgang til
beredskabstjenester via alarmkommunikationer.  Under ekstraordinære
omstændigheder, navnlig grundet manglende teknisk gennemførlighed, er disse måske
ikke i stand til at levere adgang til beredskabstjenester eller lokalisering af den
kaldende part eller begge dele. I sådanne tilfælde bør de på passende vis oplyse deres
kunder herom i kontrakten.  bør sørge for, at deres kunder får tilstrækkelige
informationer om, hvorvidt der ydes adgang til alarmtjenester, og om eventuelle
begrænsninger af tjenesten (f.eks. en begrænsning med hensyn til
opkaldslokaliseringsfaciliteter og rutning af nødopkald). Sådanne udbydere bør også
give deres kunder klare og gennemskuelige oplysninger i den oprindelige kontrakt og
ajourføre dem  i forbindelse med enhver ændring af den udbudte leveringen af
adgang til nødtjenester, f.eks. i fakturaereringsoplysningerne til kunden. Disse
oplysninger bør omfatte enhver begrænsning i territorial dækning baseret på planlagte
DA 114 DA
tekniske driftsparametre for kommunikationstjenesten og den tilgængelige
infrastruktur. Ydes tjenesten ikke over et koblet telefonnet en forbindelse, som er
opsat til at give en bestemt tjenestekvalitet , bør oplysningerne også omfatte
pålidelighedsniveauet for adgang og for lokaliseringsoplysninger om den kaldende
part i forhold til en tjeneste ydet over etn koblet telefonnet sådan forbindelse ,
under hensyntagen til den eksisterende teknologi og de gældende kvalitetsstandarder
samt tjenestekvalitetsparametrene i ⌦ dette ⌫ direktiv 2002/22/EF
(forsyningspligtdirektivet).
2009/140/EF betragtning 22
(tilpasset)
(255) I overensstemmelse med målene for Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder og FN's konvention om handicappedes rettigheder bør
regelsættet sikre, at alle brugere, herunder handicappede slutbrugere, ældre og brugere
med særlige sociale behov, har nem adgang til tjenester af høj kvalitet og til en
overkommelig pris. Ifølge erklæring nr. 22, der er knyttet som bilag til slutakten til
Amsterdamtraktaten, skal Fællesskabets EU's institutioner i forbindelse med
udarbejdelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 95 i traktaten ⌦114 i TEUF ⌫
tage hensyn til handicappedes behov.
ny
(256) Slutbrugere bør fra ethvert apparat, som muliggør brugen af nummerbaserede
interpersonelle kommunikationstjenester, kunne få adgang til beredskabstjenester
gennem gratis alarmkommunikationer og uden at skulle benytte betalingsmidler, også
når de benytter roamingtjenester i en medlemsstat. Ved alarmkommunikationer forstås
kommunikationsmidler, der ikke kun omfatter talekommunikation, men også SMS,
beskedtjenester, video eller andre former for kommunikation, hvormed man i en
medlemsstat kan få adgang til beredskabstjenester. Alarmkommunikationer kan
udløses på vegne af en person af det køretøjsmonterede eCall-system, som defineret i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/758/EU77
.
(257) Medlemsstaterne bør sikre, at virksomheder, der udbyder nummerbaserede
interpersonelle kommunikationstjenester til slutbrugere, leverer pålidelig og nøjagtig
adgang til beredskabstjenester under hensyn til nationale specifikationer og kriterier. I
tilfælde hvor den nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjeneste ikke
leveres via en forbindelse, som er opsat til at give en bestemt servicekvalitet, er
tjenesteudbyderen måske ikke i stand til at sikre, at nødopkald foretaget via dennes
tjeneste dirigeres til den mest passende alarmcentral med samme pålidelighed. For
sådanne netuafhængige virksomheder, navnlig virksomheder som ikke er integreret
med en udbyder af et offentligt kommunikationsnet, er det måske ikke altid teknisk
muligt at levere lokaliseringsoplysninger om den kaldende part. Medlemsstaterne bør
sikre, at der indføres standarder til sikring af præcis og pålidelig routing og forbindelse
til beredskabstjenesterne så hurtigt som muligt for at gøre det muligt for
netuafhængige udbydere af nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester
77
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/758 af 29. april 2015 om typegodkendelseskrav
for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system, der er baseret på 112-tjenesten, og om ændring af
direktiv 2007/46/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 77).
DA 115 DA
at opfylde de forpligtelser, der vedrører adgang til beredskabstjenester og levering af
lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, på et niveau, der er sammenligneligt
med det, der kræves af andre leverandører af sådanne kommunikationstjenester.
2002/22/EF betragtning 36
(tilpasset)
Det er vigtigt, at brugerne kan benytte det fælleseuropæiske alarmnummer »112« samt
eventuelle andre nationale alarmnumre gratis fra en hvilken som helst telefon, herunder også
offentlige betalingstelefoner, uden at skulle bruge nogen form for betaling. Medlemsstaterne
er tidligere blevet pålagt at træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger, som af
hensyn til den nationale tilrettelæggelse af alarmtjenesterne er bedst egnet til at sikre, at
opkald til dette nummer besvares og håndteres på tilfredsstillende vis. Hvis alarmtjenesterne, i
det omfang det er teknisk muligt, får mulighed for nummervisning, vil de kunne beskytte
brugerne af »112«-tjenesterne bedre, og det vil øge sikkerheden og hjælpe alarmtjenesterne
med at udføre deres opgaver, forudsat at det sikres, at opkald og tilhørende oplysninger
fremføres til alarmtjenesterne. Modtagelsen og brugen af sådanne oplysninger bør ske i
overensstemmelse med den relevante fællesskabslovgivning om behandling af
personoplysninger. Modtagelsen og brugen af sådanne oplysninger bør ske i
overensstemmelse med den relevante fællesskabslovgivning om behandling af
personoplysninger. Det vil også medvirke til at øge sikkerheden for europæiske borgere, der
benytter sig af alarmnummer "112".
2002/22/EF betragtning 37
(tilpasset)
Let adgang til det internationale telefonnet er af største betydning både for de europæiske
borgere og for europæisk erhvervsliv. "00" anvendes allerede som det normale
udlandspræfiks ved telefonopkald i EF. Det er muligt at indføre eller opretholde særordninger
for lokale telefonopkald mellem to medlemsstater, der støder op til hinanden. ITU har i
overensstemmelse med ITU's anbefaling E.164 tildelt det europæiske
telefonnummereringsområde (ETNS) præfikset »3883«. For at kunne sikre, at opkald til
ETNS får forbindelse, bør virksomheder, der driver offentlige telefonnet, sikre, at opkald, der
anvender »3883«, bliver direkte eller indirekte sammenkoblet med netværk, der betjener
ETNS-tjenester, som specificeret i relevante ETSI-standarder. Sådan opkoblings-
/samtrafikordninger bør være omfattet af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske
kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet)78
.
2009/136/EF betragtning 41
(258) Medlemsstaterne bør træffe særlige foranstaltninger for at sikre, at
beredskabsalarmtjenesterne, herunder 112, er lige så tilgængelige for handicappede,
herunder døve, hørehæmmede, talehæmmede og døv-blinde slutbrugere, som for
andre. Det kan betyde, at der skal tilvejebringes særligt terminaludstyr for
hørehæmmede brugere, tekstformidlingstjenester eller andet specifikt udstyr.
78
Se side 7 i dette EFT.
DA 116 DA
2009/136/EF betragtning 39
(tilpasset)
ny
(259) Det bør være muligt for slutbrugerne at kalde og få adgang til alarmtjenester via
enhver telefonitjeneste, der kan etablere taleopkald ved hjælp af et eller flere numre i
nationale telefonnummerplaner. De medlemsstater, der benytter nationale alarmnumre
ved siden af 112, bør kunne pålægge virksomhederne tilsvarende forpligtelser til at
give adgang til sådanne nationale alarmnumre. Beredskabsmyndighederne bør kunne
behandle og besvare opkald til nummer 112 mindst lige så hurtigt og effektivt som
opkald til nationale alarmnumre. Det er vigtigt, at 112 bliver mere kendt, da det vil øge
beskyttelsen og sikkerheden for borgere, der rejser i Unionen. Borgerne bør ved rejse i
en hvilken som helst medlemsstat således bringes på det rene med, navnlig gennem
oplysninger på opslag i internationale busterminaler, banegårde, havne og lufthavne
samt i telefonbøger, telefonbokse og abonnements- slutbruger-  og
faktureringsmateriale, at 112 kan benyttes som fælles alarmnummer i hele
Fællesskabet⌦ Unionen ⌫. Det er først og fremmest medlemsstaterne, som er
ansvarlige herfor, men Kommissionen bør fortsat både støtte og supplere
medlemsstaternes initiativer med henblik på at øge kendskabet til 112 og foretage
regelmæssige evalueringer af offentlighedens kendskab til dette nummer. Pligten til at
stille lokaliseringsoplysninger om den kaldende part til rådighed bør styrkes for at yde
borgerne bedre beskyttelse. Specielt bør virksomhederne stille stedbestemmelsesdata
til rådighed for alarmtjenester, så snart opkaldet når frem til den pågældende tjeneste,
uanset hvilken teknologi der anvendes. For at gøre det muligt at følge med den
teknologiske udvikling, herunder udviklingen hen imod stadig mere præcise
lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, bør Kommissionen have beføjelse til
at vedtage tekniske gennemførelsesforanstaltninger, der kan sikre effektiv adgang til
112-tjenester i Fællesskabet til gavn for borgerne. Sådanne foranstaltninger bør ikke
skade den måde, hvorpå medlemsstaternes alarmtjenester er strukturerede.
ny
(260) Lokaliseringsoplysninger om den kaldende part øger beskyttelsesniveauet og
sikkerheden for slutbrugere og hjælper alarmtjenesterne med at udføre deres opgaver,
forudsat at det nationale system af alarmcentraler garanterer, at alarmkommunikation
og tilhørende data fremføres til beredskabstjenesterne. Modtagelsen og brugen af
lokaliseringsoplysninger om den kaldende part bør ske i overensstemmelse med den
relevante EU-lovgivning om behandling af personoplysninger. Virksomheder, der
leverer netbaseret lokalisering, bør stille lokaliseringsoplysninger om den kaldende
part til rådighed for beredskabstjenester, så snart opkaldet når frem til den pågældende
tjeneste, uanset hvilken teknologi der anvendes. Imidlertid har lokaliseringsteknologier
baseret på mobiltelefoner vist sig at være betydelig mere præcise og
omkostningseffektive på grund af tilgængeligheden af data fra EGNOS og
satellitnavigationssystemet Galileo samt andre globale satellitnavigationssystemer og
wi-fi-data. Lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, der stammer fra
mobiltelefoner, bør derfor supplere netbaserede lokaliseringsoplysninger, selv hvis
lokalisering på grundlag af data fra mobiltelefoner først bliver tilgængelig, efter at
alarmkommunikationen er etableret. Medlemsstaterne bør sikre, at alarmcentralen er i
stand til at uddrage og håndtere de tilgængelige oplysninger om den kaldende part.
Etableringen og overførslen af lokaliseringsoplysninger om den kaldende part bør
DA 117 DA
være omkostningsfri for både slutbrugeren og den myndighed, der håndterer
alarmkommunikationen, uanset midlet til etablering, f.eks. via mobiltelefonen eller
nettet, eller fremsendelsesmidlet, f.eks. via talekanal, SMS eller IP-baseret.
(261) For at følge den teknologiske udvikling med hensyn til præcise
lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, lige adgang for slutbrugere med
handicap og routing af opkald til den mest passende alarmcentral bør Kommissionen
have beføjelse til at vedtage de nødvendige foranstaltninger for at sikre
foreneligheden, interoperabiliteten, kvaliteten og kontinuiteten af
alarmkommunikation i Unionen. Disse foranstaltninger kan bestå i funktionelle
bestemmelser, hvorved forskellige parters rolle i kommunikationskæden fastlægges,
f.eks. Udbydere af interpersonelle kommunikationstjenester, operatører af elektroniske
kommunikationsnet og alarmcentraler samt tekniske bestemmelser, hvorved de
tekniske midler til at opfylde de funktionelle bestemmelser fastlægges. Sådanne
foranstaltninger bør ikke skade den måde, hvorpå medlemsstaternes
beredskabstjenester er strukturerede.
2009/136/EF betragtning 36
(tilpasset)
ny
(262) De relevante nationale myndigheder bør for at sikre, at handicappede slutbrugere kan
udnytte konkurrencen og de samme valgmuligheder mellem tjenesteudbydere som de
fleste slutbrugere, om nødvendigt og på baggrund af de nationale forhold præcisere de
forbrugerbeskyttelseskrav for slutbrugere med handicap , som skal opfyldes af de
virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester. Sådanne krav kan bl.a. omfatte krav om, at virksomhederne
sikrer, at handicappede slutbrugere udnytter deres tjenester på tilsvarende vilkår og
betingelser, herunder priser, og takster og kvalitet , som deres øvrige slutbrugere,
uanset de ekstraomkostninger, som de ⌦ disse virksomheder ⌫ måtte pådrage sig.
Yderligere krav kan relatere sig til engrosordninger mellem virksomheder. For at
undgå at skabe en uforholdsmæssig stor byrde for tjenesteyderne bør de nationale
tilsynsmyndigheder kontrollere, om målene om lige adgang og valgmuligheder faktisk
kan opnås uden sådanne foranstaltninger.
ny
(263) I tillæg til foranstaltningerne om rimelige priser for brugere med handicap, som er
fastsat i dette direktiv, fastsættes der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
xxx/YYYY/EU om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser
flere obligatoriske krav til harmoniseringen af et antal tilgængelighedsegenskaber for
brugere med handicap, der benytter elektroniske kommunikationstjenester og
tilhørende forbrugerterminaludstyr. Derfor er den tilsvarende forpligtelse i dette
direktiv, hvorved medlemsstaterne blev pålagt at fremme tilgængeligheden af
terminaludstyr til handicappede brugere, forældet og bør ophæves.
DA 118 DA
2002/22/EF betragtning 35
(tilpasset)
(264) ⌦ Der er opstået reel konkurrence med hensyn til ⌫ Nnummeroplysningstjenester
og abonnementsfortegnelser ⌦ bl.a. i medfør af artikel 5 i Kommissionens direktiv
2002/77/EF79
⌫. er allerede underlagt fri konkurrence. Bestemmelserne i dette
direktiv supplerer bestemmelserne i direktiv 97/66/EF ved at give abonnenterne ret til
at få deres personlige oplysninger optaget i en trykt eller elektronisk
abonnentfortegnelse ⌦ For at opretholde denne situation med reel konkurrence bør
⌫ Aalle tjenesteudbydere, der tildeler deres abonnenter ⌦slutbrugere ⌫
telefonnumre, har ⌦ fortsat have ⌫ pligt til at stille alle relevante oplysninger til
rådighed på en hensigtsmæssig, omkostningsbaseret og ikke-diskriminerende måde.
ny
(265) Slutbrugere bør oplyses om deres ret til at bestemme, om de ønsker at indgå i en
abonnementsfortegnelse eller ej. Udbydere af nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester bør respektere slutbrugernes beslutning, når de giver
nummeroplysningstjenester adgang til data. I artikel 12 i direktiv 2002/58/EF sikres
slutbrugernes ret til privatlivets fred, for så vidt angår optagelsen af deres
personoplysninger i en offentlig abonnentfortegnelse.
2002/22/EF betragtning 32
(tilpasset)
(266) Slutbrugerne og forbrugerne skal kunne stole på, at alt udstyr, der sælges i EF ⌦
Unionen ⌫ til modtagelse af digital-tvTV, er indbyrdes kompatibelt.
Medlemsstaterne skal kunne sikre, at sådant udstyr overholder et minimum af
harmoniserede standarder. Disse standarder kan tilpasses løbende i takt med den
teknologiske og markedsmæssige udvikling.
2002/22/EF betragtning 33
(tilpasset)
ny
(267) Det er ønskeligt, at forbrugerne opnår den højeste grad af tilslutningsmuligheder til
digitale fjernsynsapparater. Interoperabilitet er et koncept, der udvikler sig på
dynamiske markeder. Standardiseringsorganer bør gøre deres yderste for at sikre, at
relevante standarder udvikler sig i takt med den pågældende teknologi. Det er
ligeledes vigtigt at sikre, at der er stik på digitale  fjernsynsapparater, der kan
overføre alle nødvendige elementer i et digitalt signal, herunder audio- og
videosignaler, adgangsstyringsinformation, serviceoplysninger, oplysninger om
programmeringsgrænseflader for applikationer (API) og kopibeskyttelsesinformation.
Direktivet ⌦ bør ⌫ sikrer derfor sikre, at digitale fjernsynsapparaters åbne
grænseflades funktionalitet tilhørende og/eller implementeret i stik  ikke
begrænses af netoperatører, tjenesteudbydere eller udstyrsfabrikanter, og at den
79
Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT L 249 af 17.9.2002, s. 21).
DA 119 DA
fortsætter med at udvikle sig i takt med den teknologiske udvikling. Med hensyn til
visning og udformning af digitale interaktive forbundne  tv-tjenester må det anses
for at være til gavn for forbrugerne, at der etableres en fælles standard baseret på
markedskræfterne. Til at fremme en sådan udvikling kan medlemsstaterne og
Kommissionen tage politiske initiativer i overensstemmelse med traktaten.
2009/136/EF betragtning 38
(tilpasset)
(268) Nummeroplysningstjenester bør leveres og leveres også ofte på konkurrenceprægede
markedsvilkår i henhold til artikel 5 i Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16.
september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester80
. Foranstaltninger i engrosleddet til sikring af medtagelse af
slutbrugerdata (både fra fastnet og mobilnet) i databaser bør overholde kravene til
beskyttelse af personoplysninger ⌦ i henhold til direktiv 95/46/EF, der vil blive
erstattet af forordning (EU) 2016/67981
den 25. maj 2018 ⌫, herunder artikel 12 i
direktiv 2002/58/EF (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk
kommunikation). Der bør indføres omkostningsorienteret levering af disse data til
tjenesteudbydere, idet medlemsstaterne bør gives mulighed for at etablere en central
mekanisme til levering af omfattendefyldestgørende samlet information til udbydere af
nummerfortegnelser, og drages omsorg for netadgang på rimelige og gennemsigtige
vilkår for at sikre, at slutbrugerne fuldt ud kan drage fordel af konkurrence, idet det
endelige mål er afskaffelse af ⌦ hvilket i vidt omfang har gjort det muligt at afskaffe ⌫
regulering af disse tjenester i detailleddet og tilvejebringelse af tilbud om
nummeroplysningstjenester på rimelige og gennemskuelige vilkår.
ny
(269) Efter at forsyningspligten for nummeroplysningstjenester er ophævet, og da der findes
et velfungerende marked for sådanne tjenester, er der ikke længere behov for at sikre
adgangsretten til nummeroplysningstjenester. De nationale tilsynsmyndigheder bør
dog fortsat kunne indføre forpligtelser og betingelser for virksomheder, der
kontrollerer adgangen til slutbrugerne, således at adgangen til og konkurrencen på
dette marked opretholdes.
2002/22/EF betragtning 43
(tilpasset)
ny
(270) Medlemsstaterne har på nuværende tidspunkt overdraget visse fordelingspligter
(»must carry«) til net, der er etableret med henblik på fremføring af radio- og tv-
programmer til offentligheden. Medlemsstaterne bør kunne pålægge virksomheder i
deres retsområde en rimelige forpligtelser sendepligt for at tilgodese velbegrundede
politiske hensyn, men en sådan pligt bør kun pålægges i den udstrækning, det er
80
EFT L 249 af 17.9.2002, s. 21.
81
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1.
DA 120 DA
nødvendigt for at virkeliggøre almennyttige målsætninger, som medlemsstaterne nøje
har fastlagt i overensstemmelse med Fællesskabets ⌦ EU- ⌫ lovgivningen, og den
bør være rimelig ⌦ og ⌫ , transparent og revideres med regelmæssige mellemrum.
Der kan anvendes lovfæstede »must carry«⌦ -forpligtelser for nærmere bestemte
radio- og tv-kanaler samt supplerende tjenester, der udbydes af en nærmere bestemt
medietjenesteudbyder. ⌫ EEn af medlemsstaterne pålagt fordelingspligt skal være
rimelig; dvs., at den skal stå i et rimeligt forhold til det tilsigtede mål og være
transparent på baggrund af klart definerede målsætninger i almenhedens interesse.
Medlemsstaterne bør give en objektiv begrundelse for de »must carry«-
forpligtelser, som de pålægger i deres nationale ret, så det sikres, at sådanne
forpligtelser er transparente, står i et rimeligt forhold til målet og er klart afgrænsede.
Forpligtelserne bør tilrettelægges på en måde, der giver tilstrækkelige incitamenter til
effektive infrastrukturinvesteringer. Forpligtelserne bør tages op til nyvurdering
mindst hvert femte år med det formål at føre dem ajour med den teknologiske og
markedsmæssige udvikling og at sikre, at de fortsat står i et rimeligt forhold til de
tilstræbte mål.  og den ⌦ Forpligtelserne ⌫ kan eventuelt indeholde en
bestemmelse om en afpasset godtgørelse. Sådanne »must carry«-forpligtelser kan
omfatte transmission af tjenester, der er specielt beregnet på at sikre handicappede
brugere behørig adgang.
2002/22/EF betragtning 44
(tilpasset)
ny
(271) Net, der bruges til fordeling af radio- og fjernsynsudsendelser til offentligheden
omfatter kabel-tv-,⌦ IPTV-, ⌫ satellit- og jordbaserede sendernet. De kan også
omfatte andre net, hvis et betydeligt antal slutbrugere anvender sådanne net som deres
primære adgang til modtagelse af radio- og tv-udsendelser. »Must carry«-
forpligtelser kan omfatte transmission af tjenester, der er specielt beregnet på at sikre
 handicappede brugere  med handicap behørig adgang. Som følge heraf
kan supplerende tjenester bl.a. omfatte tjenester med det formål at lette
adgangsmulighederne for handicappede slutbrugere, f.eks. videotekst, undertekstning,
synstolkning og tegnsprogstolkning. Grundet væksten i udbuddet og modtagelsen af
forbundne TV-tjenester og elektroniske programoversigters vedvarende betydning for
brugernes valgmuligheder kan transmissionen af programrelaterede data til støtte for
disse funktioner også være omfattet af »must carry«-forpligtelser. 
2002/22/EF betragtning 39
(272) Faciliteter som tonesignalering og nummervisning er normalt til rådighed på moderne
telefoncentraler og kan derfor i stigende grad udbydes uden eller med ganske få
omkostninger. Tonesignalering anvendes i stadig højere grad til interaktiv
kommunikation med særtjenester og -faciliteter, herunder tillægstjenester, og
manglende adgang til denne facilitet kan forhindre, at brugerne får adgang til disse
tjenester. Medlemsstaterne behøver ikke at stille krav om, at disse faciliteter udbydes,
såfremt det allerede er tilfældet. Direktiv 97/66/EF 2002/58/EF sikrer brugernes
privatliv i forbindelse med specificeret fakturering ved at give dem mulighed for at
beskytte deres privatliv i forbindelse med nummervisning. Udviklingen af disse
tjenester på et paneuropæisk grundlag vil gavne forbrugerne og fremmes ved dette
direktiv.
DA 121 DA
2002/19/EF betragtning 22
(273) Medlemsstaterne sikrer ved at informere herom, at markedsaktørerne og potentielle
nye aktører på markedet har kendskab til deres rettigheder og pligter og ved, hvor de
kan få nærmere oplysninger herom. Når oplysningerne offentliggøres i den
pågældende medlemsstats officielle tidende, kan de berørte parter i andre
medlemsstater finde de oplysninger, de har brug for.
2002/19/EF betragtning 23
(274) For at sikre, at det paneuropæiske marked for elektronisk kommunikation fungerer
effektivt og virkningsfuldt, bør Kommissionen føre tilsyn med de omkostninger, der
påvirker priserne for slutbrugerne, og offentliggøre oplysninger derom.
2002/19/EF betragtning 24
Udviklingen af markedet for elektronisk kommunikation og de tilhørende infrastrukturer kan
få negative følger for miljø og landskab. Derfor bør medlemsstaterne føre tilsyn med denne
proces og om nødvendigt gribe ind for at begrænse sådanne følgevirkninger mest muligt
gennem hensigtsmæssige aftaler og andre ordninger med de relevante myndigheder.
2002/19/EF betragtning 25
(tilpasset)
(275) For at afgøre, om Fællesskabets regler⌦ EU-retten ⌫ anvendes korrekt, skal
Kommissionen vide, hvilke virksomheder der er udpeget som havende en stærk
markedsposition, og hvilke forpligtelser de nationale tilsynsmyndigheder har pålagt
markedsaktørerne. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne ud over at
offentliggøre oplysningerne også sender dem til Kommissionen. Når medlemsstaterne
skal sende oplysninger til Kommissionen, kan dette ske i elektronisk form under
forudsætning af, at der fastsættes passende procedurer for autentifikation.
ny
(276) For at tage hensyn til den markedsmæssige, sociale og teknologiske udvikling, styre
risiciene for sikkerheden i net og tjenester og sikre en effektiv adgang til nødtjenester
via alarmkommunikationer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde for så vidt angår foranstaltninger til imødegåelse af
sikkerhedsrisici, tilpasning af vilkår for adgang til digitale TV- og -radiotjenester,
etablere et fælles engrosmarked for taletelefoniterminering på fastnet og mobilnet,
vedtagelse af foranstaltninger i relation til alarmkommunikationer i Unionen og
tilpasning af bilag II, IV, V, VI, VIII, IX og X til dette direktiv. Det er navnlig vigtigt,
at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For
at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-
Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes
DA 122 DA
eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i de af Kommissionens
ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
(277) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage afgørelser med
henblik på at løse problemer med grænseoverskridende skadelig interferens mellem
medlemsstater; gøre implementeringen af de relevante standarder obligatorisk eller
fjerne standarder og/eller specifikationer fra den obligatoriske del af listen over
standarder; træffe afgørelse om, hvorvidt rettigheder i et harmoniseret frekvensbånd
skal være omfattet af en generel tilladelse eller af individuelle brugsrettigheder;
præcisere retningslinjerne for anvendelsen af kriterier, regler og betingelser med
hensyn til harmoniserede radiofrekvenser; præcisere retningslinjerne for anvendelsen
af de betingelser, som medlemsstaterne kan knytte til tilladelser til brug af
harmoniserede radiofrekvenser; udpege de frekvensbånd, inden for hvilke
brugsrettigheder til radiofrekvenser kan overdrages eller udlejes mellem
virksomheder; fastsætte fælles seneste datoer for, hvornår brugen af bestemte
harmoniserede radiofrekvensbånd skal være tilladt; vedtage overgangsforanstaltninger
angående varigheden af brugsrettigheder til radiofrekvenser; fastsætte kriterier for at
koordinere implementeringen af visse forpligtelser; specificere de tekniske egenskaber
ved design, udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde; løse
problemer med uopfyldt efterspørgsel efter numre på tværs af landegrænser eller på
paneuropæisk plan og præcisere arten og omfanget af de forpligtelser, hvormed der
sikres effektiv adgang til nødtjenester eller end-to-end-forbindelser mellem slutbrugere
i en eller flere medlemsstater eller i hele Den Europæiske Union. Sådanne beføjelser
bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser.
(278) Endelig bør Kommissionen – om fornødent og efter i videst muligt omfang at have
taget hensyn til BEREC’s udtalelse – kunne vedtage henstillinger angående
udpegningen af de relevante produkt- og tjenestemarkeder, anmeldelserne i henhold til
proceduren for konsolidering af det indre marked og den harmoniserede anvendelse af
bestemmelserne i regelsættet. 
2002/21/EF betragtning 39
(279) Bestemmelserne i dette direktiv bør regelmæssigt tages op til fornyet overvejelse,
særlig med henblik på at afgøre, om der er behov for ændringer i lyset af skiftende
teknologiske betingelser og markedsvilkår.
2002/21/EF betragtning 42
(280) Visse direktiver og beslutninger på dette område bør ophæves.
2002/21/EF betragtning 43
(tilpasset)
(281) Kommissionen bør overvåge overgangen fra det gældende til det nye
rammebestemmelser regelsæt og kan mere specifikt, når tiden er inde, stille forslag om
DA 123 DA
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2887/2000 af 18.
december 2000 om ubundtet adgang til abonnentledninger —82
.
2002/21/EF betragtning 34
ONP-udvalget, der er nedsat i henhold til artikel 9 i direktiv 90/387/EØF, og Licensudvalget,
der er nedsat i henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF af 10.
april 1997 om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for
teletjenester, bør erstattes af et enkelt udvalg83
.
2002/21/EF betragtning 35
De nationale tilsynsmyndigheder og de nationale konkurrencemyndigheder bør give
hinanden de oplysninger der er nødvendige for at anvende bestemmelserne i dette direktiv og
særdirektiverne, således at de kan samarbejde fuldt ud. Hvad angår de udvekslede
oplysninger, bør den modtagende myndighed sikre den samme grad af fortrolighed som den
afgivende myndighed.
2002/21/EF betragtning 36
Kommissionen har tilkendegivet, at den agter at oprette en europæisk gruppe af
tilsynsmyndigheder inden for elektroniske kommunikationsnetværk og -tjenester, hvilket vil
være en passende mekanisme til fremme af samarbejdet og samordningen mellem nationale
tilsynsmyndigheder med henblik på at fremme udviklingen af det indre marked for
elektroniske kommunikationsnetværk og -tjenester og med henblik på at opnå en ensartet
anvendelse af dette direktiv og særdirektiverne i medlemsstaterne, navnlig på områder, hvor
den nationale lovgivning til gennemførelse af fællesskabsretten giver de nationale
tilsynsmyndigheder betydelige skønsmæssige beføjelser i anvendelsen af de relevante regler.
2002/21/EF betragtning 41
(tilpasset)
ny
(282) Målene for dette direktiv, nemlig at skabe harmoniserede og forenklede  rammer
for regulering af elektroniske kommunikationstjenester, elektroniske
kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og tjenester, vilkårene for tilladelser til
net og tjenester, frekvensbrug og numre, regulering af adgang til og samtrafik mellem
elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter samt beskyttelse af
slutbrugerne  kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan
derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan ⌦ , men kan på grund af handlingens
omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan ⌫. Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ kan
derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf.
traktatens artikel 5kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
direktiv ikke ud over,videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
82
EFT L 336 af 30.12.2000, s. 4.
83
EFT L 117 af 7.5.1997, s. 15.
DA 124 DA
2002/20/EF betragtning 1
(tilpasset)
Resultatet af den offentlige høring i 1999 om rammebestemmelserne for den elektroniske
kommunikationssektor, jf. Kommissionens meddelelse af 26. april 2000, samt
Kommissionens konklusioner i dens meddelelser om femte og sjette rapport om
gennemførelse af reformpakken for telekommunikationssektoren, har bekræftet behovet for
en mere harmoniseret og mindre indgribende regulering af markedsadgangen for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester i hele EF.
2002/20/EF betragtning 2
De forskellige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og de teknologier, der ligger til
grund for dem, konvergerer, og derfor bør der fastlægges en ordning for tilladelser, som
gælder på samme måde for alle sammenlignelige tjenester, uanset hvilken teknologi de
anvender.
2002/20/EF betragtning 14
Medlemsstaterne er hverken forpligtet til eller forhindret i at tildele brugsret til numre i den
nationale nummerplan eller at tildele tilladelse til at installere faciliteter til andre
virksomheder end udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
2002/20/EF betragtning 26
Hvis virksomhederne finder, at deres ansøgninger om tilladelse til at installere faciliteter ikke
er blevet behandlet i overensstemmelse med principperne i direktiv 2002/21/EF
(rammedirektivet), eller hvis afgørelserne forsinkes unødigt, bør de kunne gøre indsigelse
mod afgørelserne eller forsinkelsen af sådanne afgørelser i henhold til nævnte direktiv.
2002/20/EF betragtning 27
Sanktionsmulighederne over for overtrædelser af vilkårene for den generelle tilladelse bør stå
i forhold til overtrædelsen. Medmindre der foreligger helt specielle omstændigheder, er det
ikke rimeligt at suspendere eller inddrage retten til at udbyde elektroniske
kommunikationstjenester eller brugsretten til radiofrekvenser eller numre, fordi en
virksomhed ikke overholder et eller flere af vilkårene for den generelle tilladelse. Dette
berører dog ikke eventuelle hasteforanstaltninger, som medlemsstaternes kompetente
myndigheder måtte træffe i tilfælde af alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed,
menneskers sikkerhed eller sundhed eller andre virksomheders økonomiske interesser eller
drift. Direktivet bør heller ikke berøre eventuelle krav om skadeserstatning i henhold til
national ret, som en virksomhed fremsætter over for en anden virksomhed.
DA 125 DA
2002/19/EF betragtning 4
(tilpasset)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/47/EF af 24. oktober 1995 om standarder for
transmission af tv-signaler84
indeholder ikke noget krav om, at der anvendes bestemte digital-
tv-transmissionssystemer eller tjenester, og markedsaktørerne har derfor kunnet udvikle
passende systemer på eget initiativ. De europæiske markedsaktører har gennem The Digital
Video Broadcasting Group (DVB) udviklet en vifte af tv-transmissionssystemer, der er taget i
brug af tv-stationer over hele verden. Disse transmissionssystemer er blevet standardiseret af
Det Europæiske Institut for Telestandarder (ETSI) og har fået status som rekommandationer
fra Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU). Med hensyn til »digital tv-tjeneste i
bredskærms format« udgør 16:9-formatet referenceformatet for bredformat-tv-tjenester og
programmer, og dette format har nu fundet indpas i medlemsstaterne i medfør af Rådets
afgørelse 93/424/EØF af 22. juli 1993 om en handlingsplan for indførelse af avancerede tv-
tjenester i Europa85
.
2002/19/EF betragtning 26
(tilpasset)
Som følge af den hastige teknologiske og markedsmæssige udvikling vil det være
hensigtsmæssigt at tage gennemførelsen af dette direktiv op til fornyet overvejelse inden for
tre år efter dets iværksættelsesdato for at undersøge, om det er lykkedes at virkeliggøre
målsætningerne heri.
2002/19/EF betragtning 27
(tilpasset)
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de
nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen86
..
2002/19/EF betragtning 22
(tilpasset)
Målene for denne handling, nemlig at oprette et harmoniseret regelsæt til regulering af adgang
til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang
og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke
ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
84
EFT L 281 af 23.11.1995, s. 51.
85
EFT L 196 af 5.8.1993, s. 48.
86
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
DA 126 DA
2002/22/EF betragtning 7
(tilpasset)
Medlemsstaterne bør fortsat sikre, at de i kapitel II omhandlede tjenester udbydes i den
specificerede kvalitet til alle slutbrugere på deres område uanset geografisk placering, samt til
en rimelig pris under hensyn til specifikke nationale forhold. Medlemsstaterne kan i
forbindelse med forsyningspligten og på baggrund af de nationale vilkår træffe særlige
foranstaltninger for forbrugere i landdistrikter og geografisk afsidesliggende områder for at
sikre disses adgang til de i kapitel II omhandlede tjenester til en rimelig pris samt på samme
betingelser sikre ældre, handicappede og personer med særlige sociale behov en sådan
adgang. Sådanne foranstaltninger kan også omfatte foranstaltninger, der er målrettet mod
forbrugere med særlige sociale behov, idet nærmere bestemte forbrugere støttes, f.eks.
gennem specifikke foranstaltninger, der træffes efter en individuel behandling af
anmodningerne, som f.eks. betaling af gæld.
2002/22/EF betragtning 45
(tilpasset)
Ydelse af indholdstjenester som f.eks. tilbud om salg af en pakke med radio- og tv-kanaler er
ikke omfattet af de fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester. Udbydere af sådanne tjenester bør ikke pålægges forsyningspligt for så vidt angår
sådanne tjenester. Dette direktiv er med forbehold af foranstaltninger, der i overensstemmelse
med fællesskabsretten er truffet på nationalt niveau vedrørende sådanne tjenester.
2002/22/EF betragtning 46
(tilpasset)
Såfremt en medlemsstat ønsker at sikre udbuddet af andre specifikke tjenester på sit område,
bør sådanne forpligtelser implementeres på en omkostningseffektiv måde og ikke være
omfattet af forsyningspligten. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse hermed og under
iagttagelse af fællesskabsretten træffe supplerende foranstaltninger (som f.eks. at lette
udvikling af infrastruktur og tjenester under omstændigheder, hvor markedet ikke i
tilstrækkeligt omfang imødekommer slutbrugere eller forbrugeres krav). Det Europæiske Råd
opfordrede på sit møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 som reaktion på Kommissionens
eEurope-initiativ medlemsstaterne til at sikre, at alle skoler har adgang til internettet og til
multimedieressourcer inden udgangen af 2002.
2002/22/EF betragtning 52
(tilpasset)
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de
nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen87
..
87
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
DA 127 DA
ny
(283) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
og Kommissionen om forklarende dokumenter88
har medlemsstaterne forpligtet sig til,
i tilfælde hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger
ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs
bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.
(284) Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de
bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de
tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er
foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.
(285) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de
i bilag XI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og datoerne for
anvendelse af direktiverne —
2009/140/EF (tilpasset)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
DEL I. RAMMEBESTEMMELSER (GENERELLE REGLER FOR FORVALTNING
AF SEKTOREN)
AFSNIT 1I: ANVENDELSESOMRÅDE, MÅL, FORMÅL OG
DEFINITIONER
KAPITEL I
⌦ GENSTAND ⌫ ANVENDELSESOMRÅDE, MÅL OG
DEFINITIONER
Artikel 1
Anvendelsesområde ⌦ Genstand ⌫ og mål
2009/140/EF Art. 1, nr. 1), litra
a) (tilpasset)
ny
1. Dette direktiv fastlægger harmoniserede rammer for regulering af elektroniske
kommunikationstjenester, elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og
tjenester samt visse aspekter af terminaludstyr med sigte på at lette tilgængeligheden for
handicappede brugere. Det fastsætter de nationale tilsynsmyndigheders og andre
88
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
DA 128 DA
kompetente myndigheders opgaver og opstiller en række procedurer, der skal sikre, at
rammebestemmelserne regelsættet anvendes ensartet i hele Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ .
2002/20/EF
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
12. Målet med dette direktiv er ⌦ på den ene side ⌫ gennem en harmonisering og
forenkling af regler og vilkår for tilladelser at skabe et indre marked for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester for derigennem at lette udbud heraf i hele Fællesskabet.
2. Dette direktiv finder anvendelse på tilladelser i forbindelse med udbud af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester.
2002/19/EF (tilpasset)
ny
Artikel 1
Anvendelsesområde og formål
1. Inden for rammerne af direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) fastlægges der i nærværende
direktiv harmoniserede regler for, hvordan medlemsstaterne kan regulere adgang til og
samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter. Formålet er med
udgangspunkt i principperne for det indre marked at opstille et regelsæt for forholdene
mellem leverandører af net og tjenester med henblik på at sikre udrulning og ibrugtagning
af net med meget høj kapacitet og  skabe holdbar konkurrence, interoperabilitet mellem
elektroniske kommunikationstjenester og fordele for forbrugerne slutbrugerne  .
2. Direktivet fastlægger rettigheder og pligter for udbydere og for virksomheder, der anmoder
om samtrafik og/eller adgang til deres net eller tilhørende faciliteter. Der opstilles
målsætninger for de nationale tilsynsmyndigheder med hensyn til adgang og samtrafik og fast
sættes procedurer, der sikrer, at de forpligtelser, der fastlægges af de nationale
tilsynsmyndigheder, revurderes og om nødvendigt trækkes tilbage, så snart de tilsigtede mål
er nået. Slutbrugernes adgang er ikke omfattet af dette direktiv.
2009/136/EF Art. 1, nr. 1)
(tilpasset)
ny
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Inden for rammerne af direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) vedrører nærværende
direktiv udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til slutbrugere. Formålet er,
⌦Samtidig er det formålet, ⌫ gennem effektiv konkurrence og valgmuligheder, at sikre, at
der udbydes  offentligt tilgængelige tjenester af høj kvalitet og til en rimelig pris  er
tilgængelige i hele Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ , samt at tage højde for de tilfælde, hvor
behovene hos slutbrugernes , herunder brugere med handicap,  behov ikke opfyldes
DA 129 DA
tilfredsstillende af markedet , og at fastsætte de nødvendige rettigheder for slutbrugerne 
. Direktivet indeholder desuden bestemmelser om visse aspekter af terminaludstyr, herunder
bestemmelser, der har til formål at lette adgangen for handicappede slutbrugere.
2. Dette direktiv fastlægger slutbrugeres rettigheder og de tilsvarende forpligtelser for
virksomheder, som udbyder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester. For at sikre, at der stilles forsyningspligtydelser til rådighed på markeder med fri og
åben konkurrence, fastlægger dette direktiv det minimum af tjenester af en bestemt kvalitet,
hvortil alle slutbrugere under hensyn til særlige nationale forhold skal have adgang til en
rimelig pris, uden at det medfører konkurrenceforvridning. Direktivet fastsætter desuden
forpligtelser med hensyn til udbud af visse obligatoriske tjenester.
2002/21/EF (tilpasset)
23. Dette direktiv og særdirektiverne berører ikke:
- forpligtelser, der er pålagt ved national ret i henhold til fællesskabslovgivning ⌦ EU-
retten ⌫ eller ved fællesskabslovgivning ⌦ EU-retten ⌫ for så vidt angår ydelser, der
leveres via elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. ;
3. Dette direktiv og særdirektiverne berører ikke - foranstaltninger, der er truffet på
fællesskabsplan ⌦ EU-plan ⌫ og eller på nationalt plan i henhold til EF-lovgivning⌦ EU-
retten ⌫ for at forfølge mål af almen interesse, navnlig for så vidt angår regulering af
indhold og politikken på det audiovisuelle område.
4. Dette direktiv og særdirektiverne berører ikke - bestemmelserne i direktiv
2014/53/EU1999/5/EF.
544/2009, Art. 2 (tilpasset)
5. Dette direktiv og særdirektiverne berører ikke specifikke foranstaltninger, der vedtages til
regulering af de internationale roamingtakster i offentlige mobilkommunikationsnet i
Fællesskabet ⌦ - forordning (EU) nr. 531/2012 og forordning (EU) 2015/2120 ⌫.
2009/136/EF (tilpasset)
3. Dette direktiv hverken kræver eller forbyder, at udbydere af offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester fastsætter betingelser, der begrænser
slutbrugernes adgang til og/eller benyttelse af tjenester og applikationer, hvor dette er tilladt i
henhold til national ret og er i overensstemmelse med fællesskabsretten, men fastsætter en
forpligtelse til at give oplysninger om sådanne betingelser. Nationale foranstaltninger
vedrørende slutbrugeres adgang til eller benyttelse af tjenester og applikationer via
elektroniske kommunikationsnet skal overholde fysiske personers grundlæggende rettigheder
og frihedsrettigheder, herunder retten til privatlivets fred og retten til retfærdig rettergang,
som defineret i artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder.
4. Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende slutbrugerrettigheder finder anvendelse med
forbehold af fællesskabsreglerne ⌦ EU-bestemmelserne ⌫ om forbrugerbeskyttelse,
DA 130 DA
navnlig direktiv 93/13/EØF, 97/7/EF og ⌦ 2011/83/EU ⌫ , og nationale regler, der er i
overensstemmelse med fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫ .
2002/21/EF
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
2009/140/EF Art. 1, nr. 2), litra
a)
ny
1a)"elektronisk kommunikationsnet": transmissionssystemer , uanset om de
bygger på en permanent infrastruktur eller centraliseret forvaltningskapacitet,  og,
hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer, herunder
netelementer, der ikke er aktive, som gør det muligt at overføre signaler ved hjælp af
trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler,
herunder satellitnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder i
internettet) og mobilnet, elkabelsystemer, i det omfang de anvendes til transmission
af signaler, net, som anvendes til radio- og tv-spredning, samt kabel-tv-net, uanset
hvilken type information der overføres.
ny
2) "net med meget høj kapacitet": et elektronisk kommunikationsnet, der enten
udelukkende består af optiske fiberelementer, som minimum frem til fordeleren på
betjeningsstedet, eller som under normale spidsbelastningsvilkår kan give en
tilsvarende netpræstation, for så vidt angår disponibel båndbredde til down- og
uplink, robusthed, fejlrelaterede parametre samt latenstid og variation i denne.
Netpræstationen kan anses for "tilsvarende", uanset om slutbrugerens oplevelse heraf
varierer på grund af iboende forskellige egenskaber ved de medier, hvormed nettet i
sidste ende etablerer forbindelse med nettermineringspunktet
2009/140/EF Art. 1, nr. 2), litra
b) (tilpasset)
3b)"transnationale markeder": de i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, 63
udpegede markeder, som dækker Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫eller en væsentlig del
heraf, og som er lokaliseret i mere end en medlemsstat
2002/21/EF (tilpasset)
ny
c4)"elektronisk kommunikationstjeneste": en tjeneste, som normalt ydes mod
betaling ⌦ via elektroniske kommunikationsnet, ⌫ og som udelukkende eller
overvejende består i omfatter "internetadgangstjenester" som defineret i artikel 2,
nr. 2), i forordning (EU) 2015/2120, og/eller "interpersonelle
DA 131 DA
kommunikationstjenester" og/eller tjenester, der udelukkende eller overvejende
består i  overføring af signaler via elektroniske kommunikationsnet, herunder
telekommunikationstjenester og ⌦ , som f.eks. ⌫ transmissionstjenester på net ,
der anvendes til kommunikation mellem maskiner og til  radio- og tv-spredning,
men ikke tjenester, der består i tilrådighedsstillelse af eller udøvelse af redaktionel
kontrol over indhold fremført via elektroniske kommunikationsnet og -tjenester;
begrebet omfatter ikke informationssamfundets tjenester som defineret i artikel 1 i
direktiv 98/34/EF, og som ikke udelukkende eller overvejende består i overføring af
signaler via elektroniske kommunikationsnet
ny
5) "interpersonel kommunikationstjeneste": en tjeneste, som normalt ydes mod
betaling, og som muliggør direkte interpersonel og interaktiv informationsudveksling
via elektroniske kommunikationsnet mellem et afgrænset antal personer, hvor de
personer, der indleder eller deltager i udvekslingen, bestemmer hvem modtageren
eller modtagerne skal være; dette omfatter ikke tjenester, der blot muliggør
interpersonel og interaktiv kommunikation som en mindre støttefunktion, der er tæt
knyttet til en anden tjeneste
6) "nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste": en interpersonel
kommunikationstjeneste, der etablerer forbindelse til det offentlige telefonnet, enten
ved brug af tildelte nummerressourcer, dvs. et eller flere numre i nationale eller
internationale telefonnummerplaner, eller ved at muliggøre kommunikation med et
eller flere numre i nationale eller internationale telefonnummerplaner
7) "nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste": en interpersonel
kommunikationstjeneste, der ikke etablerer forbindelse til det offentlige telefonnet,
hverken ved brug af tildelte nummerressourcer, dvs. et eller flere numre i nationale
eller internationale telefonnummerplaner, eller ved at muliggøre kommunikation med
et eller flere numre i nationale eller internationale telefonnummerplaner
2009/140/EF Art. 1, nr. 2), litra
c)
d8) "offentligt kommunikationsnet": et elektronisk kommunikationsnet, som
udelukkende eller overvejende bruges til udbud af elektroniske
kommunikationstjenester, der er tilgængelige for offentligheden, og som danner
grundlag for overførsel af information mellem nettermineringspunkter
2009/140/EF Art. 1, nr. 2), litra
d) (tilpasset)
ny
da9) "nettermineringspunkt (NTP)" ⌦ eller "NTP" ⌫: et fysisk punkt, hvor en
abonnent slutbruger  får adgang til et offentligt kommunikationsnet; for net,
hvor der anvendes kobling eller rutning routing, identificeres NTP ved hjælp af en
specifik netadresse, der kan være knyttet til abonnentens slutbrugerens  nummer
eller navn
DA 132 DA
2009/140/EF Art. 1, nr. 2), litra
e)
e10) "tilhørende faciliteter": tilhørende tjenester, fysiske infrastrukturer og andre
faciliteter eller elementer i tilknytning til et elektronisk kommunikationsnet og/eller
en elektronisk kommunikationstjeneste, som muliggør udbud af tjenester via dette
net og/eller denne tjeneste og/eller støtter denne eller har mulighed for at gøre dette
og bl.a. omfatter bygninger eller adgangsveje til bygninger, ledningsnet i bygninger,
antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, kabelkanaler, ledningskanaler, master,
mandehuller og skabe
2009/140/EF Art. 1, nr. 2), litra
f)
ny
ea11) "tilknyttede tjenester": tjenester i tilknytning til et elektronisk
kommunikationsnet og/eller en elektronisk kommunikationstjeneste, som muliggør
udbud af tjenester , selvforsyning eller automatisk levering via dette net og/eller
denne tjeneste og/eller støtter denne eller har mulighed for at gøre dette og bl.a.
omfatter nummerkonvertering eller systemer, der tilbyder tilsvarende funktioner,
adgangsstyringssystemer og elektroniske programoversigter , talestyring,
oversættelse mellem to eller flere sprog samt andre tjenester såsom vedrørende
f.eks. identitet, geografisk placering og tilstedeværelse
2002/21/EF
ny
f12) "adgangsstyringssystem": teknisk foranstaltning , autentifikationssystem 
og/eller ordning, der gør adgang til en krypteret radio- eller fjernsynstjeneste i klar
form betinget af abonnement eller en anden form for forudgående tilladelse
g) »national tilsynsmyndighed« den eller de instanser, der af en medlemsstat har fået
til opgave at varetage de tilsynsopgaver, der pålægges i dette direktiv og i
særdirektiverne
h13) "bruger": en fysisk eller juridisk person, der anvender eller anmoder om en
offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste
n14) "slutbruger": bruger, der ikke udbyder offentlige kommunikationsnet eller
offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester
i15) "forbruger": enhver fysisk person, der anvender eller anmoder om en offentligt
tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste til formål, der ikke har forbindelse
med vedkommendes erhverv, forretning , håndværk  eller profession
j) »forsyningspligtydelser« det i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet)
nærmere bestemte minimumsæt af tjenester af en given kvalitet, hvortil alle brugere,
uanset deres geografiske placering, har adgang og til en efter nationale forhold
rimelig pris
k) »abonnent« en fysisk eller juridisk person, som har indgået en aftale med en
udbyder af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester om levering
af sådanne tjenester
DA 133 DA
2009/140/EF Art. 1, nr. 2), litra
g)
l)»særdirektiver«: direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet), direktiv 2002/19/EF
(adgangsdirektivet), direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk
kommunikation)89
.
2002/21/EF
m16) "udbud af et elektronisk kommunikationsnet": etablering, drift, styring eller
tilrådighedsstillelse af et sådant net
o17) "enhanced digitalt tv-udstyr": set-top-bokse beregnet til tilslutning til tv-
apparater eller integrerede digitale tv-apparater, der kan modtage digitale interaktive
tv-tjenester
p18) "Application Program Interface (API)": softwaregrænsefladen mellem
applikationer, som radio-tv-selskaber eller tjenesteudbydere stiller til rådighed, og
faciliteterne i "enhanced" digitalt tv-udstyr til digitale radio- og tv-tjenester
2009/140/EF Art. 1, nr. 2), litra
h) (tilpasset)
ny
q19) "frekvensallokering": udpegning af et givet frekvensbånd til brug for en eller
flere typer radiokommunikationstjenester, om nødvendigt på bestemte vilkår
r20) "skadelig interferens": interferens, der udgør en fare for
radionavigationstjenesters eller andre sikkerhedstjenesters aktiviteter, eller som på
anden måde i alvorlig grad forringer, hindrer eller gentagne gange afbryder
radiokommunikationstjenester, der fungerer i overensstemmelse med gældende
internationale regler eller Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ eller medlemsstaternes
gældende regler
s21) "opkald": en forbindelse, som etableres ved hjælp af en offentligt tilgængelig
elektronisk interpersonel  kommunikationstjeneste og giver mulighed for
tovejstalekommunikation
ny
22) "sikkerhed i net og tjenester": elektroniske kommunikationsnets og -tjenesters
evne til, på et givet sikkerhedsniveau, at modstå handlinger, der er til skade for
tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten eller fortroligheden i forbindelse med
lagrede eller overførte eller behandlede data eller de dermed forbundne tjenester, der
tilbydes af eller er tilgængelige via disse net eller tjenester
89
EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
DA 134 DA
2009/140/EF Art. 3, nr. 1)
(tilpasset)
2. I dette direktiv forstås endvidere ved:
(23) "generel tilladelse": retlige rammer, der i overensstemmelse med dette direktiv
er fastsat af medlemsstaten, og som sikrer ret til at udbyde elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester samt opstiller sektorspecifikke forpligtelser, der
kan gælde alle eller specifikke typer elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
ny
24) "trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde": lille trådløs netadgangsinstallation
med lav effekt og lille rækkevidde, der enten benytter radiofrekvenser på grundlag af
en tilladelse eller på et tilladelsesfrit grundlag eller begge dele, og som kan være del
af et offentligt jordbaseret mobilkommunikationsnet og kan være udstyret med en
eller flere ikke iøjnefaldende antenner, som giver brugerne trådløs adgang til
elektroniske kommunikationsnet, uanset om den underliggende nettopologi er mobil-
eller fastnetbaseret
25) "radiobaseret lokalt datanet" (RLAN): et trådløst adgangssystem med lav effekt
og lille rækkevidde, der har en ringe risiko for at skabe interferens for andre lignende
systemer etableret i nærheden af andre brugere, og som på et ikke-eksklusivt
grundlag anvender frekvenser, for hvilke betingelserne for adgang og effektiv
udnyttelse til dette formål er harmoniseret på EU-plan
26) "delt brug af radiofrekvenser": to eller flere brugeres adgang til samme
frekvenser i henhold til en deleordning, der er godkendt af en national
tilsynsmyndighed på grundlag af en generel tilladelse, individuelle brugsrettigheder
eller en kombination heraf, herunder reguleringsmetoder som tilladelsesbetinget delt
adgang, og som har til formål at fremme delt brug af et frekvensbånd; deleordningen
kræver, at der indgås en bindende aftale mellem alle involverede parter i
overensstemmelse de bestemmelser om frekvensdeling, der indgår i deres
brugsrettigheder, således at alle brugere sikres en forudsigelig og pålidelig
deleordning, uden at anvendelsen af konkurrenceretten indskrænkes
27) "harmoniserede radiofrekvenser": radiofrekvenser, for hvilke betingelserne for
adgang og effektiv udnyttelse er harmoniseret ved en teknisk
gennemførelsesforanstaltning i overensstemmelse med artikel 4 i beslutning nr.
676/2002/EF (frekvenspolitikbeslutningen).
2009/140/EF Art. 2, nr. 1), litra
a)
ny
(a28) "adgang": tilrådighedsstillelse af faciliteter og/eller tjenester for en anden
virksomhed på nærmere fastsatte vilkår og på eksklusivt eller ikke-eksklusivt
grundlag med henblik på udbud af elektroniske kommunikationstjenester, herunder
når de anvendes til levering af informationssamfundstjenester eller radio- eller tv-
indholdstjenester. Adgang omfatter bl.a. adgang til netelementer og tilhørende
faciliteter, der kan indebære tilslutning af udstyr, såvel kabel- som radiobaseret
tilslutning (dette omfatter navnlig adgang til abonnentledninger accesnet og de
DA 135 DA
nødvendige faciliteter og tjenester med henblik på levering af tjenester via
abonnentledninger accesnet), adgang til fysisk infrastruktur, herunder bygninger,
kabelkanaler og master, adgang til relevante softwaresystemer, herunder
driftsstøttesystemer, adgang til informationssystemer eller databaser til
forhåndsbestilling, levering, bestilling, vedligeholdelses- og reparationsbestilling
samt fakturering, adgang til nummerkonvertering eller systemer, der tilbyder
tilsvarende funktioner, adgang til fastnet og mobilnet, herunder
softwareemulerede net,  navnlig med henblik på roaming, adgang til
adgangsstyringssystemer til digitale tv-tjenester og adgang til virtuelle nettjenester
2002/19/EF
b29) "samtrafik": fysisk og logisk sammenkobling af offentlige kommunikationsnet,
som bruges af den samme eller af en anden virksomhed med henblik på at give en
virksomheds brugere mulighed for at kommunikere indbyrdes eller med en anden
virksomheds brugere eller få adgang til andre virksomheders tjenester. Tjenester kan
udbydes af de berørte parter eller af andre parter, som har adgang til nettet. Samtrafik
er en særlig form for adgang, der etableres mellem offentlige netudbydere udbydere
af offentlige net
c30) "udbyder": en virksomhed, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde et
offentligt kommunikationsnet eller en tilhørende facilitet
d) »tv-tjeneste i bredskærmsformat« en tv-tjeneste, der helt eller delvis består af
programmer, der produceres og redigeres med henblik på at blive vist i fuldt
bredskærmsformat. 16:9-formatet er referenceformatet for bredskærms-tv-tjenester
2009/140/EF Art. 2, nr. 1), litra
b) (tilpasset)
e31) "abonnentledninger" "accesnet"": den fysiske ⌦ vej, som elektroniske
kommunikationssignaler følger ⌫ ledning, der og som forbinder
nettermineringspunktet til en hovedfordeler eller et tilsvarende punkt, i faste
offentlige elektroniske kommunikationsnet.
2002/22/EF Art. 2
a) »offentlig betalingstelefon« en telefon, der er offentlig tilgængelig, og for hvis brug der kan
betales med mønter og/eller betalingskort og/eller forudbetalte kort, herunder kort, der
benyttes sammen med en kode, der indtastes
2009/136/EF Art. 1, nr. 2), litra
b) (tilpasset)
ny
c32) "offentligt tilgængelig telefonitjeneste" "talekommunikation"  : en tjeneste,
der er tilgængelig for offentligheden med henblik på at etablere og modtage
indenlandske og/eller indenlandske og internationale opkald direkte eller indirekte
ved hjælp af et eller flere numre i en national eller international telefonnummerplan
DA 136 DA
(d33) "geografisk nummer": et nummer fra den nationale telefonnummerplan, hvor
en del af talstrukturen indeholder en geografisk information, der anvendes til at
dirigere opkald til nettermineringspunktets (NTP) fysiske placering
2009/136/EF Art. 1, nr. 2), litra
d) (tilpasset)
ny
f34) "ikke-geografisk nummer": et nummer fra den nationale telefonnummerplan,
som ikke er et geografisk nummer. Det omfatter bl.a. ⌦ , f.eks. ⌫ mobil-, frikalds-
og overtakseringsnumre.
ny
35) "alarmcentral": en fysisk lokalitet, hvor en alarmkommunikation modtages under
ansvar af en offentlig myndighed eller en privat organisation, der er godkendt som
sådan af medlemsstaten
36) "den mest passende alarmcentral": den alarmcentral, som de ansvarlige
myndigheder har fastsat skal dække alarmkommunikationer fra et bestemt område
eller af en bestemt type
37) "alarmkommunikation": kommunikation, der etableres via en interpersonel
kommunikationstjeneste mellem en slutbruger og alarmcentralen med det formål at
anmode om og modtage hjælp fra beredskabstjenester
38) "beredskabstjeneste": en tjeneste, der er godkendt som en sådan af
medlemsstaten, og som i overensstemmelse med national lovgivning yder omgående
og hurtig bistand i situationer, hvor der i særlig grad er direkte risiko for liv eller
lemmer, for individuel eller kollektiv sundhed eller sikkerhed, for privat eller
offentlig ejendom eller for miljøet.
2002/21/EF (tilpasset)
ny
KAPITEL II
MÅL
Artikel 83
Politiske ⌦ Overordnede ⌫ mål og tilsynsprincipper
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente
myndigheder  under udførelsen af de i dette direktiv og særdirektiverne omhandlede
tilsynsopgaver, træffer alle rimelige foranstaltninger ⌦ , der er nødvendige og
forholdsmæssige ⌫ med henblik på opfyldelse af målene i stk. 2, 3 og 4. Foranstaltningerne
skal stå i et rimeligt forhold til disse mål. Medlemsstaterne og BEREC bidrager også til
opfyldelsen af disse mål. 
DA 137 DA
2009/140/EF Art. 1, nr. 8), litra
a)
Medmindre andet følger af artikel 9 for så vidt angår radiofrekvenser, tager medlemsstaterne
videst muligt hensyn til, at reguleringen helst skal være teknologineutral, og sikrer, at de
nationale tilsynsmyndigheder gør det samme under udførelsen af de i dette direktiv og
særdirektiverne omhandlede tilsynsopgaver, særlig sådanne, som har til formål at sikre en reel
konkurrence.
2002/21/EF
ny
De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder  kan inden for deres
beføjelser bidrage til at sikre, at der på forskellige områder gennemføres en politik, der
tilsigter at fremme såvel kulturel og sproglig mangfoldighed som mediepluralisme.
2. De nationale tilsynsmyndigheder fremmer konkurrencen inden for udbud af elektroniske
kommunikationsnet, elektroniske kommunikationstjenester og dertil hørende faciliteter og
tjenester ved bl.a. at:
2009/140/EF Art. 1, nr. 8), litra
b)
a) sikre, at brugerne, herunder handicappede brugere, ældre brugere og brugere med
særlige sociale behov, får maksimalt udbytte for så vidt angår valgmuligheder, pris
og kvalitet
b) sikre, at der i sektoren for elektronisk kommunikation hverken hersker
konkurrenceforvridning eller -begrænsning, herunder hvad angår transmission af
indhold
2002/21/EF
d) tilskynde til en effektiv udnyttelse og sikre en effektiv forvaltning af
radiofrekvenser og nummerressourcer.
ny
2. De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder samt BEREC:
a) fremmer adgang til og brug af dataforbindelser med meget høj kapacitet, både via
fastnet og mobilnet, blandt alle Unionens borgere og virksomheder
b) fremmer konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet og
tilhørende faciliteter, herunder reel infrastrukturbaseret konkurrence, og inden for
udbud af elektroniske kommunikationstjenester og tilknyttede tjenester
c) bidrager til udviklingen af det indre marked ved at fjerne de resterende hindringer
og fremme ensartede vilkår for investering i og udbud af elektroniske
kommunikationsnet, tilhørende faciliteter og tilknyttede tjenester samt elektroniske
DA 138 DA
kommunikationstjenester i hele Unionen, ved at fastlægge fælles regler og en
forudsigelig reguleringspraksis og ved at fremme en reel, effektiv og koordineret
anvendelse af frekvenser, åben innovation, etablering og udvikling af
transeuropæiske net, udbud af og interoperabilitet mellem paneuropæiske tjenester
samt end-to-end-konnektivitet
d) fremmer EU-borgernes interesser, også på lang sigt, ved at sikre udbredt adgang
til og brug af forbindelser med meget høj kapacitet, både via fastnet og mobilnet,
samt interpersonelle kommunikationstjenester, ved på grundlag af reel konkurrence
at skabe størst mulige fordele for så vidt angår valgmuligheder, pris og kvalitet, ved
at opretholde sikkerheden i net og tjenester, ved at sikre slutbrugerne et højt og
ensartet beskyttelsesniveau ved hjælp af de nødvendige sektorspecifikke regler og
ved at tilgodese behovene, f.eks. behovet for rimelige priser, hos særlige sociale
grupper, især brugere med handicap, ældre brugere og brugere med særlige sociale
behov.
2002/21/EF
3. De nationale tilsynsmyndigheder bidrager til udviklingen af det indre marked ved bl.a. at:
a) fjerne tilbageværende hindringer for udbud af elektroniske kommunikationsnet,
dertil hørende faciliteter og tjenester samt elektroniske kommunikationstjenester på
europæisk plan
b) anspore til etablering og udvikling af transeuropæiske net og paneuropæiske
tjenester interoperabilitet samt end-to-end-forbindelse
2009/140/EF Art. 1, nr. 8), litra
e)
d) samarbejde indbyrdes, med Kommissionen og BEREC for at sikre udviklingen af
en ensartet reguleringspraksis og en ensartet anvendelse af dette direktiv og
særdirektiverne.
2002/21/EF
4. De nationale tilsynsmyndigheder fremmer Den Europæiske Unions borgeres interesser ved
bl.a. at:
a) sikre, at alle borgere har adgang til en forsyningspligtydelse som defineret i
direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet)
b) sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau i deres kontakt med leverandørerne,
navnlig ved at sikre, at de har adgang til enkle og billige procedurer til bilæggelse af
tvister forestået af et organ, der er uafhængigt af de involverede parter
c) bidrage til sikring af et højt beskyttelsesniveau for så vidt angår personoplysninger
og privatlivets fred
d) fremme, at der gives præcise oplysninger, navnlig ved at kræve, at takster og
vilkår for brug af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester er
transparente
DA 139 DA
2009/140/EF Art. 1, nr. 8), litra
f)
e) tilgodese behovene hos særlige sociale grupper, især handicappede brugere, ældre
brugere og brugere med særlige sociale behov
2002/21/EF
f) sikre de offentlige kommunikationsnets integritet og sikkerhed
2009/140/EF Art. 1, nr. 8), litra
g)
g) fremme slutbrugernes adgang til og mulighed for at videreformidle information
samt deres mulighed for at benytte applikationer og tjenester efter eget valg
2009/140/EF Art. 1, nr. 8), litra
h) (tilpasset)
ny
35. De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder  anvender med
henblik på opfyldelse af de politiske mål, der henvises til i stk. 2 , 3 og 4, ⌦ og uddybes i
nærværende stykke, ⌫ objektive, transparente, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige
reguleringsprincipper ved bl.a.:
a) at fremme forudsigelighed i reguleringen ved at sikre en ensartet tilsynspraksis i
passende analyseperioder og ved at samarbejde med hinanden, med BEREC og
med Kommissionen 
b) at sikre, at virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester, under ensartede omstændigheder behandles lige
c) at sikre konkurrencen til forbrugernes fordel og at fremme infrastrukturbaseret
konkurrence, hvor dette er hensigtsmæssigt
ny
c) at anvende EU-retten på en teknologineutral måde, for så vidt som dette er
foreneligt med opfyldelsen af målene i stk. 1
2009/140/EF Art. 1, nr. 8), litra
h) (tilpasset)
ny
d) at fremme effektive investeringer og innovation i ny og forbedret infrastruktur,
herunder ved at sikre, at adgangsbetingelserne tager behørigt højde for de risici, som
de investerende virksomheder tager, og ved at tillade forskellige
samarbejdsordninger mellem investorer og adgangssøgende aktører for at sprede
investeringsrisikoen og samtidig sikre, at konkurrencen på markedet og princippet
om ikke-diskrimination opretholdes
DA 140 DA
e) at tage behørigt hensyn til de mange forskellige betingelser vedrørende
infrastruktur,  konkurrence og forbrugere, der findes i de forskellige geografiske
områder i medlemsstaterne
f) kun at indføre forhåndsregulerende forpligtelser , hvor der ikke er nogen i det
omfang, det er nødvendigt for at sikre  effektiv og holdbar konkurrence ⌦ på det
pågældende detailmarked ⌫ , og lempe eller ophæve sådanne forpligtelser, så snart
denne betingelse er opfyldt.
2009/140/EF Art. 1, nr. 9)
(tilpasset)
ny
Artikel 8a4
Strategisk planlægning og koordinering af radiofrekvenspolitikken
1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden og med Kommissionen om den strategiske
planlægning, koordinering og harmonisering af brugen af radiofrekvenser i Det Europæiske
Fællesskab ⌦ Unionen ⌫ . De tager bl.a. hensyn til de økonomiske, sikkerhedsmæssige,
sundhedsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale og tekniske aspekter af EU's Unionens
politikker og til aspekter som offentlighedens interesser , den offentlige sikkerhed og
forsvaret  ogsamt ytringsfrihed samt ⌦ og ⌫ til de forskellige interesser hos grupper af
brugere af radiofrekvenserne med henblik på at optimere anvendelsen af radiofrekvenserne og
undgå skadelig interferens.
2. Medlemsstaterne bidrager gennem samarbejde med hinanden og med Kommissionen til
koordineringen af politiske tiltag vedrørende radiofrekvenser i Det Europæiske Fællesskab
⌦ Unionen ⌫ og, om nødvendigt, harmoniserede betingelser med hensyn til den
tilgængelighed og effektive udnyttelse af radiofrekvenserne, der er nødvendig for at sikre
oprettelsen og funktionen af det , at der etableres et funktionsdygtigt indre marked for
elektronisk kommunikation.
3. Medlemsstaterne samarbejder via Frekvenspolitikgruppen, der er nedsat ved
Kommissionens afgørelse 2002/622/EF, med hinanden og med Kommissionen samt efter
anmodning med Europa-Parlamentet og Rådet for at støtte den strategiske planlægning og
koordinering af politiske tiltag vedrørende radiofrekvenser i Unionen.
34. Kommissionen kan under videst mulig hensyntagen til udtalelsen fra
Frekvenspolitikgruppen den frekvenspolitikgruppe , der blev nedsat ved Kommissionens
afgørelse 2002/622/EF af 26. juli 2002 om nedsættelse af en frekvenspolitikgruppe90
,
forelægge lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af flerårige
radiofrekvenspolitikprogrammer. Sådanne programmer skal opstille politiske retningslinjer og
målsætninger for den strategiske planlægning og harmonisering af anvendelsen af
frekvenserne i overensstemmelse med dette direktiv og særdirektiverne.
4. Når det er nødvendigt for at sikre effektiv koordinering af Det Europæiske Fællesskabs
interesser i internationale organisationer med ansvar for spørgsmål vedrørende
radiofrekvenser, kan Kommissionen under videst mulig hensyntagen til udtalelsen fra
Frekvenspolitikgruppen foreslå Europa-Parlamentet og Rådet fælles politiske målsætninger.
90
EFT L 198 af 27.7.2002, s. 49.
DA 141 DA
2002/21/EF (tilpasset)
ny
⌦ AFSNIT II: INSTITUTIONEL RAMME OG FORVALTNING ⌫
KAPITEL II I
NATIONALE TILSYNSMYNDIGHEDER ⌦ OG ANDRE KOMPETENTE
MYNDIGHEDER ⌫
Artikel 35
Nationale tilsynsmyndigheder ⌦ og andre kompetente myndigheder ⌫
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle opgaver, de nationale tilsynsmyndigheder får pålagt der
er fastlagt  i dette direktiv og i særdirektiverne, varetages af et en kompetent organ
⌦ myndighed ⌫ .
ny
Den nationale tilsynsmyndighed er som minimum ansvarlig for at:
– gennemføre forhåndsregulering af markedet, herunder indføre forpligtelser
vedrørende adgang og samtrafik
– gennemføre den geografiske undersøgelse, jf. artikel 22
– sikre, at tvister mellem virksomheder indbyrdes og mellem virksomheder og
forbrugere løses
– træffe afgørelse om de markedsformnings-, konkurrence- og reguleringsmæssige
elementer i de nationale procedurer for tildeling, ændring eller forlængelse af
brugsrettigheder til radiofrekvenser i overensstemmelse med dette direktiv
– indrømme generel tilladelse
– sikre forbrugerbeskyttelse og slutbrugernes rettigheder i sektoren for elektronisk
kommunikation
– fastlægge de nærmere regler for gennemførelse af finansieringsordningen for
forsyningspligt samt vurdere omfanget af den urimelige byrde og beregne
nettoomkostningerne ved opfyldelse af forsyningspligten
– behandle spørgsmål i forbindelse med adgang til det åbne internet
– tildele nummerressourcer og forvalte nummerplaner
– sikre nummerportabilitet
– udføre andre opgaver, som i henhold til dette direktiv er forbeholdt de nationale
tilsynsmyndigheder.
Medlemsstaterne kan pålægge de nationale tilsynsmyndigheder andre opgaver, der er fastsat i
dette direktiv.
DA 142 DA
2. De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder i samme medlemsstat
eller i forskellige medlemsstater har ret til at indgå samarbejdsaftaler med hinanden for at
fremme et reguleringsmæssigt samarbejde.
2002/21/EF (tilpasset)
ny
43. Medlemsstaterne offentliggør oplysninger om, hvilke opgaver der udføres af de nationale
tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder  , på en let tilgængelig måde i en
let tilgængelig form, navnlig hvor disse opgaver er fordelt på flere organer. Medlemsstaterne
sikrer, at der, hvor det er relevant, foregår høringer og samarbejdes om spørgsmål af fælles
interesse mellem disse myndigheder indbyrdes samt mellem disse myndigheder og nationale
myndigheder med ansvar for gennemførelse af konkurrencelovgivningen og nationale
myndigheder med ansvar for gennemførelse af forbrugerlovgivningen. Hvis mere end én
myndighed har beføjelser til at tage sig af sådanne spørgsmål, sikrer medlemsstaterne, at disse
myndigheder offentliggør deres respektive opgaver i en let tilgængelig form.
64. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke nationale tilsynsmyndigheder og
andre kompetente myndigheder  der har fået tildelt opgaver i henhold til dette direktiv og
særdirektiverne , samt disses respektive ansvarsområder ⌦ såvel som ændringer heraf ⌫ .
Artikel 6
Nationale tilsynsmyndigheders ⌦ og andre kompetente myndigheders ⌫
⌦ uafhængighed ⌫
21. Medlemsstaterne garanterer de nationale tilsynsmyndigheders og andre kompetente
myndigheders  uafhængighed, idet de sikrer, at de er retligt adskilt fra og funktionelt
uafhængige af alle organisationer, der udbyder elektroniske kommunikationsnet, elektronisk
kommunikationsudstyr eller elektroniske kommunikationstjenester. Medlemsstater, som
bevarer ejerskab til eller kontrol over virksomheder, der stiller elektroniske
kommunikationsnet og/eller -tjenester til rådighed, sikrer, at der er reel strukturel adskillelse
mellem myndighedernes tilsynsfunktion og aktiviteter, der er knyttet til ejerskab eller kontrol.
2009/140/EF Art. 1, nr. 3), litra
a) (tilpasset)
ny
32. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente
myndigheder  udøver deres beføjelser upartisk, transparent og rettidigt. Medlemsstaterne
sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige økonomiske ressourcer og
tilstrækkeligt personale til at udføre de opgaver, de pålægges.
ny
Artikel 7
Udnævnelse og afskedigelse af medlemmer af nationale tilsynsmyndigheder
1. Lederen af en national tilsynsmyndighed eller i givet fald medlemmerne af det kollegiale
ledelsesorgan i en national tilsynsmyndighed eller deres stedfortrædere udnævnes for en
periode på mindst fire år blandt personer, som er værdige i almindeligt omdømme, og som har
DA 143 DA
professionel erfaring, på grundlag af fortjeneste, kvalifikationer, viden og erfaring og efter en
åben udvælgelsesprocedure. De må ikke udøve hvervet i mere end to perioder, uanset om
disse følger på hinanden eller ej. Medlemsstaterne sikrer kontinuitet i beslutningsprocessen
ved at sørge for en passende rotationsordning for medlemmerne af det kollegiale organ eller
den øverste ledelse, f.eks. ved at udnævne de første medlemmer af det kollegiale organ for
forskellige perioder, således at de forskellige medlemmers mandater, såvel som deres
efterfølgeres, ikke udløber på samme tidspunkt.
2009/140/EF Art. 1, nr. 3), litra
b) (tilpasset)
ny
23a. Medlemsstaterne sikrer, at lederen af en national tilsynsmyndighed eller i givet fald
medlemmer af det kollegiale ledelsesorgan i en national tilsynsmyndighed, som omhandlet i
første afsnit, eller disses stedfortrædere kun kan afskediges ⌦ i løbet af deres
mandatperiode ⌫, hvis de ikke længere opfylder de betingelser for at udøve deres hverv, der
på forhånd er fastlagt i den nationale lovgivning , der er fastsat i denne artikel. 
3. Afgørelsen om at afskedige lederen af den pågældende nationale tilsynsmyndighed eller i
givet fald medlemmer af det kollegiale ledelsesorgan skal offentliggøres på tidspunktet for
afskedigelsen. Den afskedigede leder af den nationale tilsynsmyndighed eller i givet fald de
afskedigede medlemmer af det kollegiale ledelsesorgan modtager en begrundelse, som de har
ret til at kræve offentliggjort, hvis det ellers ikke ville ske, hvilket medfører, at den
offentliggøres. Medlemsstaterne sikrer, at denne afgørelse kan underkastes
domstolsprøvelse med hensyn til såvel faktiske som retlige forhold. 
Artikel 8
⌦ De nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed og ansvarlighed ⌫
3a1. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 4 og 5 ⌦ artikel 10 ⌫ skal de nationale
tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for forhåndsmarkedsregulering eller for bilæggelse af
tvister mellem virksomheder i overensstemmelse med artikel 20 og 21 i dette direktiv, handle
uafhængigt og objektivt  og må hverken søge eller modtage instrukser fra andre organer i
forbindelse med udførelsen af de opgaver, de er pålagt i henhold til den nationale lovgivning,
der gennemfører fællesskabslovgivningen ⌦ EU-lovgivningen ⌫. Dette er ikke til hinder
for, at der kan føres tilsyn i overensstemmelse med nationale forfatningsretlige bestemmelser.
Kun klageinstanser, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 431, har beføjelse til at
suspendere eller omstøde afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndigheder.
ny
2. De nationale tilsynsmyndigheder aflægger hvert år rapport bl.a. om situationen på markedet
for elektronisk kommunikation, hvilke beslutninger de har truffet, deres personalemæssige og
økonomiske ressourcer og fordelingen af disse, samt om deres fremtidige planer. Rapporterne
offentliggøres.
DA 144 DA
2009/140/EF (tilpasset)
ny
Artikel 9
⌦ De nationale tilsynsmyndigheders handleevne ⌫
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder, som omhandlet i første afsnit,
har særskilte årsbudgetter og kan gennemføre det tildelte budget i fuld uafhængighed .
Budgetterne offentliggøres.
ny
2. Uden at det indskrænker forpligtelsen til at sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder har
tilstrækkelige økonomiske ressourcer og tilstrækkeligt personale til at udføre de opgaver, de
pålægges, må økonomisk uafhængighed ikke forhindre tilsyn eller kontrol i overensstemmelse
med nationale forfatningsretlige bestemmelser. Udøves der kontrol over de nationale
tilsynsmyndigheders budget, skal det ske på en transparent måde og offentliggøres.
2009/140/EF (tilpasset)
3. Medlemsstaterne sikrer desuden, at de nationale tilsynsmyndigheder råder over
tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til aktivt at deltage i og bidrage til
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
(BEREC)91
.
Artikel 10
⌦ De nationale tilsynsmyndigheders deltagelse i BEREC ⌫
3b1. Medlemsstaterne sikrer, at BEREC's mål med hensyn til at fremme en bedre
koordinering og sammenhæng på tilsynsområdet støttes aktivt af de nationale
tilsynsmyndigheder.
3c2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder tager nøje hensyn til
erklæringer og fælles udtalelser vedtaget af BEREC, når de træffer deres egne afgørelser for
deres nationale markeder.
2002/21/EF (tilpasset)
ny
Artikel 11
⌦ Samarbejde mellem nationale myndigheder ⌫
51. Nationale tilsynsmyndigheder , andre kompetente myndigheder i henhold til dette
direktiv,  og nationale konkurrencemyndigheder giver hinanden de oplysninger, der er
91
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
(BEREC) og dens støttekontor.
DA 145 DA
nødvendige for at anvende direktivets bestemmelser bestemmelserne i dette direktiv og
særdirektiverne. Hvad angår de udvekslede oplysninger, skal den modtagende myndighed
sikre den samme grad af fortrolighed som den afgivende myndighed.
2002/20/EF
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1. Målet med dette direktiv er gennem en harmonisering og forenkling af regler og vilkår for
tilladelser at skabe et indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester for
derigennem at lette udbud heraf i hele Fællesskabet.
2. Dette direktiv finder anvendelse på tilladelser i forbindelse med udbud af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester.
2002/20/EF (tilpasset)
ny
KAPITEL II
GENERELLE TILLADELSER
AFDELING 1 GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 312
Generel tilladelse til udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
1. Medlemsstaterne sikrer fri adgang til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester på de i dette direktiv omhandlede vilkår. I den forbindelse må medlemsstaterne ikke
hindre en virksomhed i at udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,
medmindre dette er nødvendigt under hensyn til traktatens artikel 46 ⌦ 52 ⌫, stk. 1.
Enhver sådan begrænsning af friheden til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester skal være behørigt begrundet og skal meddeles Kommissionen. 
2. Udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester , bortset fra
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester,  kan med forbehold af de
særlige forpligtelser, der er omhandlet i artikel 613, stk. 2, eller brugsrettigheder omhandlet i
artikel 546 og 88, kun gøres betinget af en generel tilladelse.
3. Hvis en medlemsstat vurderer, at det er berettiget at stille krav om, at en aktivitet
anmeldes, kan den pågældende medlemsstat kun kræve, at virksomhederne  Der kan stilles
krav om, , at den pågældende virksomhed skal anmelder aktiviteten til BEREC,  men
ikke om, at den de skal indhenter en udtrykkelig afgørelse eller anden administrativ handling
fra den nationale tilsynsmyndigheds eller en anden myndigheds  side, inden den udøver
de rettigheder, tilladelsen indebærer. Efter anmeldelse til BEREC , når en sådan kræves,
kan en virksomhed påbegynde sin aktivitet, om nødvendigt med forbehold af bestemmelserne
om brugsrettigheder ⌦ i medfør af dette direktiv ⌫ i artikel 5, 6, 7. BEREC videresender
straks elektronisk enhver anmeldelse til de nationale tilsynsmyndigheder i alle medlemsstater,
DA 146 DA
der er berørt af udbuddet af elektroniske kommunikationsnet eller elektroniske
kommunikationstjenester. 
Oplysninger i overensstemmelse med dette stykke om eksisterende anmeldelser, der
allerede er indgivet til den nationale tilsynsmyndighed på datoen for dette direktivs
gennemførelse i national ret, forelægges for BEREC senest den [datoen for direktivets
gennemførelse i national ret]. 
2009/140/EF Art. 3, nr. 2)
Virksomheder, der leverer grænseoverskridende elektroniske kommunikationstjenester til
virksomheder, der er etableret i flere medlemsstater, pålægges højst at indgive én anmeldelse
pr. berørt medlemsstat.
2002/20/EF (tilpasset)
ny
3.4. Den i stk. 2 ⌦ 3 ⌫ omhandlede anmeldelsesprocedure må højst kræve, at en juridisk
eller fysisk person afgiver erklæring til den nationale tilsynsmyndighed BEREC  om, at
førstnævnte har til hensigt at begynde at udbyde elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester, og indgiver de minimumsoplysninger, som BEREC og  tilsynsmyndigheden
skal bruge for at kunne føre register eller fortegnelse over udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester. Disse oplysninger skal begrænses til det strengt nødvendige
til identifikation af udbyderen, som f.eks. virksomhedens registreringsnumre, og dennes
kontaktpersoner, udbyderens adresse, en kort beskrivelse af nettet eller tjenesten samt en
skønnet startdato for aktiviteten. :
ny
(1) udbyderens navn
(2) udbyderens retlige status, retlige form og registreringsnummer, hvis udbyderen er
optaget i et handelsregister eller et andet lignende offentligt register i EU
(3) den fysiske adresse på udbyderens hovedsæde i EU og på eventuelle filialer i
medlemsstaterne
(4) en kontaktperson og kontaktoplysninger
(5) en kort beskrivelse af de net eller tjenester, som det er hensigten at udbyde
(6) de berørte medlemsstater og
(7) en skønnet startdato for aktiviteten.
Medlemsstaterne må ikke pålægge yderligere eller særskilte anmeldelseskrav.
2002/20/EF
ny
Artikel 613
Vilkår knyttet til den generelle tilladelse og brugsretten til radiofrekvenser og numre
samt særlige forpligtelser
DA 147 DA
2009/140/EF Art. 3, nr. 4), litra
a) (tilpasset)
ny
1. Den generelle tilladelse til udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester samt
brugsretten til radiofrekvenser og numre kan kun underlægges de i bilaget ⌦ bilag I ⌫
anførte vilkår. Sådanne vilkår skal være ikke-diskriminerende, forholdsmæssigt afpassede og
transparente, og brugsretten til radiofrekvenser skal være i overensstemmelse med artikel 9 i
direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) 45, og 51 , og brugsretten til numre skal være i
overensstemmelse med artikel 88 .
2002/20/EF (tilpasset)
1 2009/140/EF Art. 3, nr. 4),
litra b)
2. Særlige forpligtelser, der i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, samt artikel 6 og 8 i direktiv
2002/19/EF (adgangsdirektivet) 13, artikel 36, artikel 46, stk. 1 og artikel 48, stk. 2, og
1 artikel 17 i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet)  kan pålægges udbydere af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller udbydere, som i henhold til nævnte
⌦ dette ⌫ direktiv er blevet udpeget til at varetage forsyningspligtydelser, skal retligt være
adskilt fra de rettigheder og forpligtelser, som gælder i henhold til den generelle tilladelse. For
at sikre virksomhederne transparens skal der i den generelle tilladelse henvises til de kriterier
og procedurer , der ligger til grund for at pålægge den enkelte virksomhed sådanne særlige
forpligtelser.
3. Den generelle tilladelse må kun indeholde vilkår, der er specifikke for den pågældende
sektor og er anført i bilagets bilag I, del A, B og C, og må ikke indeholde vilkår, som allerede
gælder for virksomhederne i medfør af anden national lovgivning.
4. Medlemsstaterne må ikke gentage den generelle tilladelses vilkår, når de giver
virksomheder brugsret til radiofrekvenser eller numre.
2002/20/EF
ny
Artikel 914
Erklæringer med henblik på at lette udøvelsen af rettigheder til installation af faciliteter
og samtrafikrettigheder
Efter anmodning fra en virksomhed udsteder de nationale tilsynsmyndigheder BEREC 
inden én uge standardiserede erklæringer, hvori det i givet fald bekræftes, at virksomheden
har indgivet en anmeldelse i henhold til artikel 312, stk. 2, og det nøje beskrives, under hvilke
omstændigheder enhver virksomhed, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester i medfør af den generelle tilladelse, har ret til at ansøge om tilladelse til at installere
faciliteter, forhandle samtrafik og/eller få adgang eller samtrafik, for dermed at lette
udøvelsen af disse rettigheder f.eks. over for andre instanser eller andre virksomheder. Hvor
det er hensigtsmæssigt, kan sådanne erklæringer også udstedes som et automatisk svar på en
anmeldelse som omhandlet i artikel 312, stk. 2.
DA 148 DA
AFDELING 2 RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER I HENHOLD TIL GENEREL
TILLADELSE
2002/20/EF (tilpasset)
Artikel 415
Minimumsliste over rettigheder, som kan afledes af den generelle tilladelse
1. Virksomheder med tilladelse i henhold til artikel 312 har ret til:
a) at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
b) at få deres ansøgning om de nødvendige tilladelser til installation af faciliteter
behandlet i henhold til artikel 11 43 i ⌦ dette ⌫ direktiv 2002/21/EF
(rammedirektivet).
ny
c) at anvende radiofrekvenser i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester med forbehold af artikel 13, 46 og 54.
d) at få deres ansøgning om de nødvendige brugsrettigheder til numre behandlet i
overensstemmelse med artikel 88.
2002/20/EF (tilpasset)
2. Når sådanne virksomheder udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til
offentligheden, giver den generelle tilladelse dem også ret til:
a) at forhandle samtrafik med og, hvor det er relevant, få adgang til eller samtrafik
med andre udbydere af offentligt tilgængelige kommunikationsnet og -tjenester, som
er omfattet af en generel tilladelse inden for EF ⌦ Unionen ⌫ på vilkårene i og i
overensstemmelse med ⌦ dette ⌫ direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet)
b) at få mulighed for at blive udpeget til at opfylde forskellige dele af
forsyningspligten og/eller til at dække hele eller dele af en medlemsstats område, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og
brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(forsyningspligtdirektivet)92
. ⌦ Artikel 81 eller 82. ⌫
2002/20/EF
ny
Artikel 1216
Administrationsgebyrer
92
Se side 51 i denne EUT.
DA 149 DA
1. Administrationsgebyrer, som afkræves virksomheder, der udbyder en tjeneste eller et net i
henhold til den generelle tilladelse, eller som har fået tildelt brugsrettigheder,
a) må i alt kun dække de administrationsomkostninger, der påløber som led i
administration, kontrol og gennemførelse af den generelle tilladelsesordning,
brugsrettigheder og særlige forpligtelser, jf. artikel 613, stk. 2, som kan omfatte
udgifter til internationalt samarbejde, harmonisering og standardisering,
markedsanalyse, overensstemmelsesovervågning og anden markedskontrol, samt
lovgivningsarbejde vedrørende udarbejdelse og gennemførelse af sekundær ret og
administrative afgørelser, såsom afgørelser om adgang og samtrafik, og
b) skal pålægges de enkelte virksomheder på en objektiv, transparent og
forholdsmæssigt afpasset måde, der minimerer ekstra administrationsomkostninger
og ledsagende gebyrer. En medlemsstat kan vælge ikke at opkræve
administrationsgebyrer af virksomheder, hvis omsætning ligger under en bestemt
tærskel, eller hvis aktiviteter ikke opnår en minimumsandel af markedet eller har en
meget begrænset geografisk rækkevidde. 
2. Når de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder  pålægger
administrationsgebyrer, offentliggør de en årlig oversigt over deres
administrationsomkostninger og det samlede gebyrbeløb, der er opkrævet. På baggrund af
forskellen mellem det samlede afgiftsgebyrbeløb og administrationsomkostningerne,
foretages der passende justeringer.
2002/21/EF (tilpasset)
ny
Artikel 1317
Regnskabsmæssig adskillelse og regnskaber
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at virksomheder, der udbyder elektroniske
kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester og
som nyder særlige eller eksklusive rettigheder til at udbyde tjenester i andre sektorer i samme
eller en anden medlemsstat:
a) fører særskilte regnskaber for aktiviteter, der vedrører udbud af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, i samme grad som det ville være påkrævet, hvis
disse aktiviteter blev forestået af retligt uafhængige selskaber, således at det er muligt
at identificere alle omkostnings- og indtægtselementer, inklusive anvendt
beregningsgrundlag og anvendte detaljerede henføringsmetoder, i forbindelse med
selskabernes aktiviteter inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester samt en specificeret opgørelse over anlægsaktiver og strukturomkostninger,
eller
b) er organiseret, så aktiviteterne vedrørende udbud af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester er strukturelt udskilt.
En medlemsstat kan vælge ikke at stille de i litra a) omhandlede krav over for virksomheder,
hvis årlige omsætning på aktiviteter i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester i medlemsstaterne er mindre end 50 mio. EUR.
2. Virksomheder, som udbyder offentlige kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester, og som ikke er omfattet af selskabsrettens krav, og
som ikke opfylder kriterierne for små og mellemstore virksomheder i Fællesskabets
DA 150 DA
⌦ Unionens ⌫ regler om regnskabsaflæggelse, skal udarbejde regnskaber, lade dem
revidere af en uafhængig revisor og offentliggøre dem. Revisionen skal ske i henhold til
gældende regler i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ og medlemsstaten.
Dette krav gælder også særskilte regnskaber, jf. stk. 1, litra a).
2009/140/EF Art. 3, nr. 8)
ny
AFDELING 3 ÆNDRING OG TILBAGEKALDELSE
Artikel 1418
Ændring af rettigheder og forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at rettigheder, vilkår og procedurer vedrørende generelle tilladelser
og brugsret til radiofrekvenser eller numre  eller tilladelser til at installere faciliteter kun
kan ændres i objektivt begrundede tilfælde og på en forholdsmæssigt afpasset måde, idet der,
hvor det er rimeligt, tages hensyn til de særlige betingelser, der gælder for brugsrettigheder til
radiofrekvenser og numre , som kan overdrages.
2. Medmindre de foreslåede ændringer er beskedne og er aftalt med rettighedshaveren eller
indehaveren af den generelle tilladelse, og med forbehold af artikel 35  skal der på
passende vis orienteres om, at sådanne ændringer er planlagt, og de berørte parter, herunder
brugere og forbrugere, skal have en rimelig frist til at fremføre deres synspunkter om de
foreslåede ændringer; denne frist må kun i særlige tilfælde under ekstraordinære
omstændigheder være mindre end fire uger.
ny
Enhver ændring offentliggøres med angivelse af årsagerne hertil.
2002/140/EF Art. 3, nr. 8)
(tilpasset)
ny
Artikel 19
⌦ Begrænsning eller tilbagekaldelse af rettigheder ⌫
21. Medlemsstaterne må ikke begrænse eller tilbagekalde tilladelser til at installere faciliteter
eller brugsrettigheder til radiofrekvenser eller numre  inden udløbet af den periode, for
hvilken de er tildelt, undtagen i begrundede tilfælde ⌦ i medfør af stk. 2 ⌫ og i givet fald i
overensstemmelse med bilaget ⌦ I ⌫ og relevante nationale bestemmelser om
kompensation for tilbagekaldelse af tilladelser.
ny
2. I overensstemmelse med behovet for at sikre en reel og effektiv udnyttelse af
frekvensressourcerne eller gennemførelsen af harmoniserede betingelser, der er vedtaget i
DA 151 DA
henhold til beslutning 676/2002/EF, kan medlemsstaterne tillade, at rettigheder tilbagekaldes,
herunder rettigheder med en minimumsgyldighed på 25 år, på grundlag af procedurer, der er
fastsat på forhånd i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og
ikkediskrimination.
3. En ændring i brugen af radiofrekvenserne som følge af anvendelsen af stk. 4 og 5 i
artikel 45, er ikke i sig selv en begrundelse for at tilbagekalde brugsretten til radiofrekvenser.
4. Enhver plan om at begrænse eller tilbagekalde tilladelser eller individuelle brugsrettigheder
til radiofrekvenser eller numre skal underkastes en offentlig høring i overensstemmelse med
artikel 23.
2002/21/EF Art. 5 (tilpasset)
KAPITEL III
OPLYSNINGSPLIGT, UNDERSØGELSER OG HØRINGSORDNING
Artikel 520
Oplysningspligt ⌦ Oplysningskrav til virksomhederne ⌫
2009/140/EF Art. 1, nr. 5)
(tilpasset)
ny
1. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester, tilhørende faciliteter eller tilknyttede tjenester,  giver de nationale
tilsynsmyndigheder , andre kompetente myndigheder og BEREC  alle de oplysninger,
herunder økonomiske, som disse myndigheder har behov for, for at kunne påse, at
bestemmelserne i dette direktiv og særdirektiverne samt afgørelser truffet i henhold hertil
overholdes. Det præciseres, at nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at afkræve disse
virksomheder oplysninger om fremtidige ændringer i net eller tjenester, der kan få indflydelse
på de engrostjenester, som de stiller til rådighed for konkurrenter. De kan også kræve
oplysninger om elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, der er opdelt efter
lokalområder og tilstrækkeligt detaljerede til, at den nationale tilsynsmyndighed kan
gennemføre den geografiske undersøgelse og udpege områder med utilstrækkelig
netforbindelse, jf. artikel 22. I overensstemmelse med artikel 29 kan de nationale
tilsynsmyndigheder pålægge sanktioner over for virksomheder, der bevidst opgiver
vildledende, fejlagtige eller ufuldstændige oplysninger. 
Det kan også kræves, at virksomheder med en stærk markedsposition på engrosmarkeder
forelægger regnskabsoplysninger om de detailmarkeder, der er forbundet med disse
engrosmarkeder.
ny
De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder kan udbede sig
oplysninger fra de centrale dokumentationstjenester, der er oprettet i medfør af direktiv
2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af
højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.
DA 152 DA
2009/140/EF Art. 1, nr. 5)
ny
Virksomhederne afgiver oplysningerne, så snart de anmodes herom, under overholdelse af de
fastsatte frister og i den krævede detaljeringsgrad, som den nationale tilsynsmyndighed
kræver. De af den nationale tilsynsmyndighed krævede oplysninger, der anmodes om, skal stå
i et rimeligt forhold til, hvad opgaven kræver. Den nationale tilsynsmyndighed kompetente
myndighed  begrunder sin anmodning om oplysninger og behandler oplysningerne i
overensstemmelse med stk. 3.
2002/21/EF (tilpasset)
ny
2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder ⌦ og andre kompetente
myndigheder ⌫, efter begrundet anmodning fra Kommissionen, forelægger denne de
oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udføre sine traktatfæstede opgaver. De
oplysninger, som Kommissionen udbeder sig, skal stå i et rimeligt forhold til, hvad opgaverne
kræver. Hvis de forelagte oplysninger henviser til oplysninger, som på et tidligere tidspunkt er
indgivet af virksomheder på den nationale tilsynsmyndigheds myndighedens 
anmodning, underrettes virksomhederne herom. Kommissionen stiller i nødvendigt omfang
oplysninger til rådighed for en anden myndighed af samme art i en anden medlemsstat, og
medmindre den myndighed, der har indgivet oplysningerne, har fremsat en udtrykkelig og
begrundet anmodning om ikke at gøre det.
Med forbehold af kravene i stk. 3, sikrer medlemsstaterne, at de oplysninger, som er blevet
indgivet til en national tilsynsmyndighed, efter en begrundet anmodning kan stilles til
rådighed for en anden national tilsynsmyndighed i samme eller en anden medlemsstat og
for BEREC , hvis det er nødvendigt for, at den ene eller den anden af disse myndigheder
eller BEREC  kan opfylde sine forpligtelser i henhold til fællesskabsretten ⌦ EU-
retten ⌫.
3. Oplysninger, der af en national tilsynsmyndighed ⌦ eller en anden kompetent
myndighed ⌫ betragtes som fortrolige i henhold til fællesskabsregler ⌦ EU-regler ⌫ og
nationale regler om forretningshemmeligheder eller om beskyttelse af
personoplysninger  , behandles også som fortrolige af Kommissionen og de berørte
nationale tilsynsmyndigheder. I overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde må
nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder ikke nægte at videregive de
ønskede oplysninger til Kommissionen, BEREC eller en anden myndighed med den
begrundelse, at oplysningerne er fortrolige, eller at det er nødvendigt at høre de parter, som
har afgivet oplysningerne. Når Kommissionen, BEREC eller en kompetent myndighed
forpligter sig til at respektere fortroligheden af oplysninger, der er udpeget som fortrolige af
den myndighed, som ligger inde med oplysningerne, videregiver sidstnævnte de ønskede
oplysninger til det angivne formål uden at måtte høre de parter, der har afgivet
oplysningerne. 
4. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente
myndigheder  under iagttagelse af nationale regler om aktindsigt og med forbehold af
fællesskabets ⌦ Unionens ⌫og de enkelte medlemsstaters regler om
forretningshemmeligheder og beskyttelse af personoplysninger  offentliggør sådanne
oplysninger, som kunne bidrage til skabelsen af et åbent og konkurrencepræget marked.
DA 153 DA
5. De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder  offentliggør
vilkårene for offentlighedens adgang til de i stk. 4 omhandlede oplysninger, herunder
procedurer for opnåelse af en sådan adgang.
2002/20/EF
ny
Artikel 1121
Oplysninger, som kræves i forbindelse med generelle tilladelser, brugsrettigheder og de
særlige forpligtelser
1. Med forbehold af oplysninger og indberetningskrav i henhold til anden national lovgivning
end den generelle tilladelse kan de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente
myndigheder  kun stille krav om, at virksomhederne fremlægger oplysninger i forbindelse
med den generelle tilladelse, brugsretten eller særlige forpligtelser i artikel 613, stk. 2, som er
forholdsmæssigt afpasset og som der er et objektivt grundlag for med henblik på:
2009/140/EF Art. 3, nr. 7), litra
a) (tilpasset)
a) systematisk eller i det konkrete tilfælde at kunne kontrollere overholdelsen af
vilkår nr. 1 og 2 i del A, vilkår nr. 2 og 6 i del B ⌦ D ⌫og vilkår nr. 2 og 7 i del C
⌦ E ⌫, alle i bilaget ⌦ I ⌫, samt af de i artikel 613, stk. 2, omhandlede
forpligtelser
2002/20/EF (tilpasset)
ny
b) i det konkrete tilfælde at kunne kontrollere, om de i bilaget I angivne vilkår
overholdes, når der er modtaget en klage, eller når den nationale tilsynsmyndighed
kompetente myndighed  har andre grunde til at antage, at et vilkår overtrædes,
eller når den nationale tilsynsmyndighed kompetente myndighed  foretager en
undersøgelse på eget initiativ
c) procedurer for og vurdering af anmodninger om tildeling af brugsret
d) offentliggørelse af sammenlignende oversigter over tjenesters kvalitet og pris til
gavn for forbrugerne
e) klart definerede statistiske formål
f) markedsanalyse jf. ⌦ dette ⌫direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet) eller
direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet)
2009/140/EF Art. 3, nr. 7), litra
b)
ny
g) sikre en effektiv udnyttelse og en effektiv forvaltning af radiofrekvenser og og
nummerressourcer  .
DA 154 DA
h) at evaluere fremtidige ændringer i net eller tjenester, der kan få indflydelse på de
engrostjenester, som stilles til rådighed for konkurrenter , på slutbrugernes
muligheder for konnektivitet eller på udpegningen af områder med utilstrækkelig
netforbindelse 
2009/140/EF Art. 3, nr. 7), litra
c)
Der må ikke stilles krav om fremlæggelse af de i litra a), b), d), e), f), g) og h) i første afsnit
omhandlede oplysninger forud for eller som betingelse for markedsadgang.
ny
2. For så vidt angår brugsrettighederne til radiofrekvenser skal oplysningerne navnlig vedrøre
den reelle og effektive udnyttelse af frekvensressourcerne og overholdelsen af de forpligtelser
vedrørende dækning og tjenestekvalitet, der er knyttet til brugsrettighederne, samt kontrol af,
om forpligtelserne overholdes.
2002/20/EF
ny
23. Hvis de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder  kræver,
at virksomheder fremlægger oplysninger, jf. stk. 1, skal de informere virksomhederne om, til
hvilket specifikt formål disse oplysninger skal bruges.
ny
4. De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder må ikke anmode om
oplysninger, som BEREC allerede har anmodet om i henhold til artikel 30 i forordning
[xxxx/xxxx/EU (BEREC-forordningen)]93
.
Artikel 22
Geografiske undersøgelser af netudrulning
1. Senest tre år efter [fristen for gennemførelse af direktivet] gennemfører de nationale
tilsynsmyndigheder en geografisk undersøgelse af rækkevidden af elektroniske
kommunikationsnet med bredbåndkapacitet ("bredbåndsnet"); herefter gennemføres en ny
undersøgelse mindst hvert tredje år.
Den geografiske undersøgelse skal omfatte:
a) en undersøgelse af den geografiske rækkevidde af bredbåndsnettene på deres
område, navnlig med henblik på de opgaver, der skal udføres i henhold til artikel 62,
65 og 81, samt med henblik på at indføre forpligtelser i overensstemmelse med
artikel 66 og på de undersøgelser, der kræves i forbindelse med anvendelsen af
statsstøttereglerne, og
93
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) xxxx/xxxx af [...] om oprettelse af Sammenslutningen
af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) (EUT L [...].
DA 155 DA
b) en treårsprognose over rækkevidden af bredbåndsnettene på deres område, baseret på
de oplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med litra a), hvor disse er
tilgængelige og relevante.
Denne prognose skal afspejle de økonomiske udsigter for sektoren for elektronisk
kommunikation og operatørernes investeringsplaner på det tidpunkt, hvor
oplysningerne er indsamlet, således at det er muligt at kortlægge konnektiviteten i
forskellige områder. Prognosen skal indeholde oplysninger om alle virksomheders og
offentlige myndigheders planer om netudrulning, navnlig hvad angår net med meget
høj kapacitet samt væsentlige opgraderinger eller udvidelser af eksisterende
bredbåndsnet, så de leverer mindst samme præstation som næstegenerationsnet. Til
dette formål udbeder de nationale tilsynsmyndigheder sig relevante oplysninger fra
virksomhederne om deres planer om etablering af sådanne net.
De oplysninger, der indsamles som led i undersøgelsen, skal være af en passende
detaljeringsgrad på lokalt plan og skal omfatte tilstrækkelige oplysninger om de forskellige
aspekter af tjenestekvalitet.
2. De nationale tilsynsmyndigheder kan udpege "områder med utilstrækkelig netforbindelse",
dvs. klart afgrænsede geografiske områder, hvorom det ud fra de oplysninger, der er
indsamlet i henhold til stk. 1, fastslås, at der i hele den periode, prognosen dækker, ikke er
nogen virksomhed eller offentlig myndighed, der har udrullet eller har planer om at udrulle et
net med meget høj kapacitet, eller som har opgraderet eller udvidet sit net væsentligt, så det
kan yde en downloadhastighed på mindst 100 Mbps, eller har planer om at gøre det. De
nationale tilsynsmyndigheder offentliggør oplysninger om områderne med utilstrækkelig
netforbindelse.
3. Med hensyn til områder med utilstrækkelig netforbindelse kan de nationale
tilsynsmyndigheder iværksætte en indkaldelse, der giver enhver virksomhed mulighed for at
erklære, at den har til hensigt at udrulle net med meget høj kapacitet i det pågældende område
i løbet af den periode, prognosen dækker. Den nationale tilsynsmyndighed præciserer, hvilke
oplysninger sådanne erklæringer skal indeholde, så der sikres mindst samme detaljeringsgrad
som den, der blev taget i betragtning i prognosen, jf. stk. 1, litra b). Den meddeler også enhver
virksomhed, der tilkendegiver sin interesse, om det pågældende område ifølge de oplysninger,
der er indsamlet i medfør af stk. 1, litra b), er dækket eller sandsynligvis vil blive dækket af et
næstegenerationsnet med downloadhastigheder på under 100 Mbps.
4. Når de nationale tilsynsmyndigheder træffer foranstaltninger i henhold til stk. 3, følger de
en effektiv, objektiv, transparent og ikke-diskriminerende procedure, hvorved ingen
virksomheder på forhånd udelukkes. Hvis en virksomhed ikke fremlægger oplysninger i
henhold til stk. 1, litra b), eller ikke reagerer på en indkaldelse af interessetilkendegivelser i
medfør af stk. 3, kan det betragtes som afgivelse af vildledende oplysninger i henhold til
artikel 20 eller 21.
5. Medlemsstaterne sikrer, at lokale, regionale og nationale myndigheder med ansvar for
tildeling af offentlige midler til etablering af elektroniske kommunikationsnet, udformning af
nationale bredbåndsplaner, fastsættelse af dækningsforpligtelser, der er knyttet til
brugsrettigheder til radiofrekvenser, og til kontrol af udbuddet af tjenester, der er omfattet af
forsyningspligt på deres område, tager hensyn til resultaterne af undersøgelserne og
resultaterne om de udpegede områder med utilstrækkelig netforbindelse, jf. stk. 1, 2 og 3;
medlemsstaterne sikrer endvidere, at de nationale tilsynsmyndigheder videregiver resultaterne
på betingelse af, at den modtagende myndighed sørger for samme grad af fortrolighed og
beskyttelse af forretningshemmeligheder som den afgivende myndighed. Resultaterne stilles
også til rådighed for BEREC og Kommissionen efter anmodning og på de samme betingelser.
DA 156 DA
6. De nationale tilsynsmyndigheder kan, idet de overholder deres forpligtelse til at beskytte
fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder, stille IT-værktøjer til rådighed for
slutbrugerne for at hjælpe dem til at fastslå, hvilken konnektivitet der er til rådighed i
forskellige områder, med en detaljeringsgrad, som kan støtte slutbrugerne i deres valg af
konnektivitetstjenester.
7. Med henblik på en ensartet anvendelse af geografiske undersøgelser og prognoser udsteder
BEREC, efter at have hørt de interesserede parter og i tæt samarbejde med Kommissionen,
senest den [dato] retningslinjer for gennemførelsen af de nationale tilsynsmyndigheders
forpligtelser i henhold til denne artikel.
2009/140/EF Art. 1, nr. 6)
(tilpasset)
ny
Artikel 623
Høring og transparens
Medlemsstaterne sikrer med undtagelse af spørgsmål, der er omfattet af artikel 732, stk. 9,
artikel 2026 eller artikel 21 27, at de nationale tilsynsmyndigheder ⌦ eller andre kompetente
myndigheder ⌫ , når de i medfør af dette direktiv eller af særdirektiverne agter at træffe
foranstaltninger, eller når de agter at indføre begrænsninger i overensstemmelse med artikel 9,
stk. 3 og 4 45, stk. 4 og 5 , med væsentlige virkninger for det relevante marked, giver de
interesserede parter lejlighed til inden for en rimelig frist at fremsætte bemærkninger til
udkastet til foranstaltninger inden for en rimelig frist ; denne frist fastsættes under hensyn
til sagens kompleksitet og må ikke være kortere end 30 dage, medmindre der foreligger
ekstraordinære omstændigheder .
De nationale tilsynsmyndigheder ⌦ og andre kompetente myndigheder ⌫offentliggør deres
nationale høringsprocedurer.
Medlemsstaterne sikrer, at der etableres ét informationssted, hvorfra der er adgang til alle
igangværende høringer.
Resultaterne af høringsproceduren skal gøres offentligt tilgængelige af de pågældende
nationale tilsynsmyndigheder, medmindre de er fortrolige i henhold til fællesskabsretten
⌦ EU-retten ⌫ og den nationale lovgivning om fortrolig behandling af
forretningsoplysninger.
2002/22/EF
Artikel 3324
Høring af berørte parter
2009/136/EF Art. 1, nr. 23),
litra a)
1. Medlemsstaterne sikrer i fornødent omfang, at de nationale tilsynsmyndigheder for så vidt
angår alle spørgsmål vedrørende slutbruger- og forbrugerrettigheder i forbindelse med
offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, tager hensyn til synspunkter fra
DA 157 DA
slutbrugere, forbrugere (herunder navnlig handicappede forbrugere med handicap),
producenter og virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og/eller
-tjenester, navnlig når disse har stor indvirkning på markedet.
Medlemsstaterne sikrer navnlig, at de nationale tilsynsmyndigheder opretter en
høringsmekanisme, der sikrer, at forbrugernes interesser i elektronisk kommunikation får
tilstrækkelig vægt i tilsynsmyndighedernes beslutninger for så vidt angår spørgsmål
vedrørende slutbruger- og forbrugerrettigheder i forbindelse med offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester.
2002/22/EF
2. Om nødvendigt udvikler de berørte parter under de nationale tilsynsmyndigheders
vejledning mekanismer, som inddrager forbrugere, brugergrupper og tjenesteudbydere, med
det formål at fremme tjenesternes generelle kvalitet ved bl.a. at udvikle og overvåge
adfærdskodekser og driftsstandarder.
2009/136/EF Art. 1, nr. 23),
litra b) (tilpasset)
3. Uden at dette berører anvendelsen af nationale regler, som er i overensstemmelse med
fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫, til fremme af målene for kultur- og mediepolitikken,
f.eks. kulturel og sproglig mangfoldighed og mediepluralisme, kan de nationale
tilsynsmyndigheder og andre relevante myndigheder fremme samarbejdet mellem
virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og/eller -tjenester, og sektorer,
der interesserer sig for fremme af lovligt indhold i de elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester. Dette samarbejde kan også omfatte koordinering af de almennyttige oplysninger,
som skal stilles til rådighed i henhold til 96, stk. 3, og artikel 95, stk. 1.
2002/22/EF
Artikel 3425
Udenretslig bilæggelse af tvister
2009/136/EF Art. 1, nr. 24)
(tilpasset)
ny
1. Medlemsstaterne sikrer, at ⌦ forbrugerne har adgang til ⌫der findes transparente, ikke-
diskriminerende, enkle ⌦ , hurtige, retfærdige ⌫og prisbillige udenretslige procedurer til
behandling af ⌦ deres ⌫ uløste tvister mellem forbrugere og ⌦ med ⌫ virksomheder,
der udbyder elektroniske kommunikationsnet og/eller -tjenester offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester  bortset fra nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, , på et område, der er omfattet af dette direktiv, og som vedrører
vilkårene i og/eller gennemførelsen af kontrakter om tilrådighedsstillelse af disse net og/eller
tjenester. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til sikring af, at ⌦ tillader den nationale
tilsynsmyndighed at fungere som tvistbilæggelsesinstans. ⌫ sådanne procedurer
Tvistbilæggelsesprocedurerne ⌦ skal opfylde kvalitetskravene i kapitel II i direktiv
2013/11/EU. ⌫ muliggør en retfærdig og hurtig tvistbilæggelse, og kan, hvor det er
DA 158 DA
berettiget, vedtage en tilbagebetalings- og/eller kompensationsordning. Sådanne procedurer
skal muliggøre uvildig bilæggelse af tvister og ikke fratage forbrugeren den retlige
beskyttelse, der ydes efter national ret. Medlemsstaterne kan udvide disse forpligtelser til også
at gælde for tvister, der involverer give  andre slutbrugere , navnlig
mikrovirksomheder og små virksomheder,  adgang til disse procedurer .
2002/22/EF (tilpasset)
ny
2. Medlemsstaterne sørger for, at deres lovgivning ikke er til hinder for oprettelsen af
klagekontorer og on-line tjenester på det relevante territoriale plan for at give forbrugere og
⌦ andre ⌫ slutbrugere lettere adgang til tvistbilæggelse. For tvister, der vedrører
forbrugere og er omfattet af forordning (EU) nr. 524/2013, gælder bestemmelserne i denne
forordning, forudsat at tvistbilæggelsesinstansen er anmeldt til Kommissionen i henhold til
artikel 20 i direktiv 2013/11/EU. 
3. Vedrører en tvist parter i forskellige medlemsstater, koordinerer disse deres indsats med
henblik på at bilægge tvisten ⌦ , uden at dette i øvrigt tilsidesætter bestemmelserne i direktiv
2013/11/EU ⌫.
4. Denne artikel berører ikke de nationale retsprocedurer.
2002/21/EF
Artikel 2026
Tvistbilæggelse mellem virksomheder
2009/140/EF Art. 1, nr. 22)
(tilpasset)
ny
1. Opstår der en tvist i forbindelse med eksisterende forpligtelser, der følger af dette direktiv
eller særdirektiverne, mellem virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester i en medlemsstat, eller mellem sådanne virksomheder og andre virksomheder i
medlemsstaten, som er omfattet af gør brug af adgangs- og/eller
sammenkoblingssamtrafikforpligtelser , eller mellem virksomheder, der udbyder
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i en medlemsstat, og udbydere af tilhørende
faciliteter  i henhold til dette direktiv eller særdirektiverne, træffer den pågældende
nationale tilsynsmyndighed, efter anmodning fra den ene eller den anden af parterne, med
forbehold af bestemmelserne i stk. 2, en bindende afgørelse for at bilægge tvisten hurtigst
muligt og under alle omstændigheder inden fire måneder, bortset fra helt ekstraordinære
tilfælde. Medlemsstaterne kræver, at alle parter samarbejder fuldt og helt med den nationale
tilsynsmyndighed.
2002/21/EF (tilpasset)
2. Medlemsstaterne kan i bestemmelserne åbne mulighed for, at nationale tilsynsmyndigheder
kan afslå at bilægge en tvist ved en bindende afgørelse, hvis der findes andre mulige
mekanismer, f.eks. mægling, som bedre kunne bidrage til en hurtig bilæggelse af tvisten i
overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 38. Den nationale tilsynsmyndighed
DA 159 DA
underretter hurtigst muligt parterne herom. Er tvisten endnu ikke bilagt efter fire måneder, og
er den ikke indbragt for en domstol af den klagende part, træffer den nationale
tilsynsmyndighed på anmodning fra en af parterne hurtigst muligt, og under alle
omstændigheder inden fire måneder, en bindende afgørelse til bilæggelse af tvisten.
3. Ved bilæggelse af en tvist træffer den nationale tilsynsmyndighed afgørelser, der tilsigter at
opfylde målene i artikel 38. Forpligtelser, som den nationale tilsynsmyndighed pålægger en
virksomhed som led i bilæggelsen af en tvist, skal respektere bestemmelserne i dette direktiv
eller i særdirektiverne.
4. Den nationale tilsynsmyndigheds afgørelse offentliggøres, idet der dog tages hensyn til
krav om fortroligholdelse af forretningshemmeligheder. De berørte parter modtager en
fuldstændig redegørelse for de grunde, som afgørelsen bygger på.
5. Proceduren i stk. 1, 3 og 4 hindrer ikke nogen af parterne i at indbringe sagen for en
domstol.
2009/140/EF Art. 1, nr. 23)
(tilpasset)
ny
Artikel 2127
Tvistbilæggelse mellem parter i forskellige medlemsstater
1. Opstår der uenighed mellem parter ⌦ virksomheder ⌫ i forskellige medlemsstater på et
område, der er omfattet af dette direktiv eller særdirektiverne, og har tilsynsmyndigheder fra
mere end én medlemsstat kompetence i sagen, finder bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4
anvendelse. Disse bestemmelser finder dog ikke anvendelse på tvister vedrørende
radiofrekvenskoordinering, der er omfattet af artikel 28. 
2. Alle parter kan forelægge tvisten for de ⌦ den eller de ⌫ berørte nationale
tilsynsmyndigheder. De⌦ Den eller de ⌫ kompetente nationale tilsynsmyndigheder
koordinerer deres indsats og har ret til at høre underretter  BEREC om tvisten  for at
finde en konsekvent løsning på tvisten herpå i overensstemmelse med målene i artikel 83.
Enhver national tilsynsmyndighed, der har kompetence i en sådan tvist, kan anmode BEREC
om at vedtage en udtalelse om, hvilken foranstaltning der skal træffes i overensstemmelse
med rammedirektivet og/eller særdirektiverne for at bilægge tvisten.
ny
3. BEREC afgiver hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for fire måneder,
bortset fra under ekstraordinære omstændigheder, en udtalelse om, hvorvidt den eller de
berørte nationale tilsynsmyndigheder skal træffe konkrete foranstaltninger for at bilægge
tvisten eller undlade handling.
2009/140/EF Art. 1, nr. 23)
Når en sådan anmodning forelægges for BEREC, skal alle nationale tilsynsmyndigheder med
kompetence i et aspekt af tvisten afvente BEREC's udtalelse, før de tager skridt til at bilægge
tvisten. Dette udelukker ikke, at nationale tilsynsmyndigheder om nødvendigt kan træffe
hasteforanstaltninger.
DA 160 DA
ny
4. Den eller de berørte nationale tilsynsmyndigheder afventer BEREC's udtalelse, før den/de
tager skridt til at bilægge tvisten. Under ekstraordinære omstændigheder, hvor der er et
påtrængende behov for en hurtig indsats for at sikre konkurrence og beskytte slutbrugernes
interesser, kan enhver af de kompetente nationale myndigheder, enten på parternes
anmodning eller på eget initiativ, vedtage midlertidige foranstaltninger.
2009/140/EF Art. 1, nr. 23)
(tilpasset)
ny
Alle forpligtelser, der pålægges en virksomhed af de nationale tilsynsmyndigheder som led i
bilæggelsen af en tvist, skal være i overensstemmelse med dette direktiv og særdirektiverne.
5. Enhver forpligtelse, som den nationale tilsynsmyndighed pålægger en virksomhed som led
i bilæggelse af en tvist, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv,
og særdirektiverne og tage nøje hensyn til den udtalelse, BEREC har vedtaget , og skal
vedtages senest en måned efter udtalelsen .
2009/140/EF Art. 1, nr. 23),
ændret ved berigtigelse, EUT L
241 af 10.9.2013, s. 8
3. Medlemsstaterne kan i deres bestemmelser åbne mulighed for, at de kompetente nationale
tilsynsmyndigheder sammen kan afslå at bilægge en tvist, hvor der findes andre mulige
mekanismer, f.eks. mægling, som bedre kan bidrage til en hurtig bilæggelse af tvisten i
overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8.
2009/140/EF Art. 1, nr. 23)
De underretter hurtigst muligt parterne herom. Er tvisten endnu ikke bilagt efter fire måneder,
og er den ikke indbragt for en domstol, koordinerer de nationale tilsynsmyndigheder, hvis en
af parterne anmoder om det, deres indsats for at bilægge tvisten i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 8, idet de tager nøje hensyn til en eventuel udtalelse vedtaget af
BEREC.
46. Den i stk. 2 omhandlede procedure hindrer ikke nogen af parterne i at indbringe sagen for
en domstol.
ny
Artikel 28
Koordinering af anvendelsen af radiofrekvenser mellem medlemsstaterne
1. Medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder sikrer, at brugen af radiofrekvenser på
deres område tilrettelægges på en sådan måde, at ingen andre medlemsstater forhindres,
DA 161 DA
navnlig på grund af grænseoverskridende skadelig interferens mellem medlemsstater, i at
tillade brug af harmoniserede radiofrekvenser på deres område i henhold til EU-lovgivningen.
De træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik herpå, uden at dette indskrænker
deres forpligtelser i henhold til folkeretten og de relevante internationale aftaler, herunder
ITU's radioreglement.
2. Medlemsstaterne samarbejder via Frekvenspolitikgruppen om grænseoverskridende
koordinering af anvendelsen af radiofrekvenser med henblik på at:
(a) sikre overholdelse af stk. 1
(b) løse eventuelle problemer eller tvister i forbindelse med grænseoverskridende
koordinering eller grænseoverskridende skadelig interferens.
3. Enhver berørt medlemsstat samt Kommissionen kan anmode Frekvenspolitikgruppen om at
optræde som mellemled og, hvor det er hensigtsmæssigt, foreslå en koordineret løsning i form
af en udtalelse, for at bistå medlemsstaterne med at overholde stk. 1 og 2.
4. På anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ kan Kommissionen, under videst
mulig hensyntagen til udtalelsen fra Frekvenspolitikgruppen, vedtage
gennemførelsesforanstaltninger for at løse problemer med grænseoverskridende skadelig
interferens mellem to eller flere medlemsstater, der forhindrer dem i at gøre brug af
harmoniserede radiofrekvenser på deres område. Disse gennemførelsesforanstaltninger
vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 110, stk. 4.
AFSNIT III: GENNEMFØRELSE
2009/140/EF Art. 1, nr. 24)
(tilpasset)
ny
Artikel 21 a29
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter , hvor det er nødvendigt,  bestemmelser om sanktioner ,
bøder og periodiske sanktioner  for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er
vedtaget i medfør af dette direktiv eller andre relevante retligt bindende afgørelser truffet af
den nationale tilsynsmyndighed eller andre kompetente myndigheder  og særdirektiverne,
og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Inden for
rammerne af nationale forfatningsretlige bestemmelser skal de nationale tilsynsmyndigheder
og andre kompetente myndigheder have beføjelse til at pålægge sådanne sanktioner .  De
sanktioner, der pålægges, skal være hensigtsmæssige, effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 25. maj
2011 ⌦ [datoen for direktivets gennemførelse] ⌫ Kommissionen meddelelse om disse
sanktionsbestemmelser og giver omgående meddelelse om senere ændringer af betydning for
dem.
DA 162 DA
2002/20/EF Art.10
Artikel 1030
Overholdelse af vilkårene for den generelle tilladelse eller for brugsret og af særlige
forpligtelser
2009/140/EF Art. 3, nr. 6), litra
a) (tilpasset)
ny
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale tilsynsmyndighed og andre kompetente
myndigheder  Den nationale tilsynsmyndighed overvåger og kontrollerer i
overensstemmelse med artikel 11 , at overholdelsen af vilkårene for den generelle tilladelse,
vilkårene for brugsret til radiofrekvenser og numre,  og de særlige forpligtelser, jf. artikel
613, stk. 2, og forpligtelsen til at sikre en reel og effektiv udnyttelse af
frekvensressourcerne i overensstemmelse med artikel 4, artikel 45 og artikel 47, stk. 1 og 2 
overholdes.
Den nationale tilsynsmyndighed og andre kompetente myndigheder  skal have beføjelse
til i overensstemmelse med artikel 1121 at pålægge virksomheder, som udbyder elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester i henhold til , der er omfattet af  den generelle
tilladelse, eller som har brugsret til radiofrekvenser eller numre, at fremlægge alle de
oplysninger, der måtte være nødvendige for at kontrollere, om vilkårene for den generelle
tilladelse, vilkårene for brugsret eller de særlige forpligtelser i artikel 613, stk. 2, ⌦ eller
artikel 47, stk. 1 og 2, ⌫ overholdes.
2. Hvis en national tilsynsmyndighed kompetent myndighed  konstaterer, at en
virksomhed ikke overholder et eller flere af den generelle tilladelses eller brugsrettens vilkår,
eller de særlige forpligtelser, der nævnes i artikel 613, stk. 2, underretter tilsynsmyndigheden
virksomheden herom og giver den mulighed for at fremføre sine synspunkter inden for en
rimelig frist.
3. Den relevante myndighed har beføjelse til at kræve, at overtrædelsen, jf. stk. 2, ophører
øjeblikkeligt eller inden for en rimelig frist, og tager passende og forholdsmæssigt afpassede
skridt for at sikre, at vilkårene overholdes.
Medlemsstaterne bemyndiger i denne forbindelse de relevante myndigheder til at:
a) iværksætte afskrækkende økonomiske sanktioner, hvor det skønnes
hensigtsmæssigt, herunder periodiske sanktioner med tilbagevirkende, kraft og
b) udstede ordre til at udsætte eller indstille leveringen af en tjeneste eller et bundt af
tjenester, som i alvorlig grad vil kunne skade konkurrencen, indtil
adgangsforpligtelser, pålagt efter udarbejdelsen af en markedsanalyse i henhold til
artikel 16 65 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), er opfyldt.
Foranstaltningerne og begrundelsen herfor meddeles straks virksomheden, og denne
skal have en rimelig frist til at efterkomme foranstaltningerne.
DA 163 DA
2009/140/EF Art. 3, nr. 6), litra
b) (tilpasset)
ny
4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 bemyndiger medlemsstaterne den relevante myndighed
til, i givet fald, at iværksætte økonomiske sanktioner over for virksomhederne, hvis de ikke
fremlægger oplysninger i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat efter
artikel 1121, stk. 1, litra a) eller litra b), i dette direktiv og artikel 9 67 i direktiv 2002/19/EF
(adgangsdirektivet) inden for en rimelig frist, der fastlægges af den nationale
tilsynsmyndighed kompetente myndighed .
2009/140/EF Art. 3, nr. 6), litra
c) (tilpasset)
5. Ved alvorlige eller gentagne overtrædelser af den generelle tilladelses eller en brugsrets
vilkår eller af særlige forpligtelser i artikel 613, stk. 2, ⌦ eller artikel 47, stk. 1 eller 2, ⌫
kan ⌦ sikrer medlemsstaterne, at ⌫ de nationale tilsynsmyndigheder ⌦ og andre
kompetente myndigheder ⌫, hvis de i denne artikels stk. 3 omhandlede foranstaltninger til
sikring af vilkårenes overholdelse har været virkningsløse, kan hindre en virksomhed i fortsat
at udbyde elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, eller suspendere eller tilbagekalde
brugsretten. ⌦ Medlemsstaterne giver den relevante myndighed beføjelse til at
pålægge ⌫Der kan pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til
overtrædelsen og har afskrækkende virkning, ⌦ . Sådanne sanktioner kan anvendes ⌫ for
en periode svarende til overtrædelsens varighed, også selv om overtrædelsen efterfølgende er
bragt til ophør.
2009/140/EF Art. 3, nr. 6), litra
d) (tilpasset)
6. Uanset bestemmelserne i stk. 2, 3 og 5, kan den relevante myndighed, når den har bevis for
en overtrædelse af vilkårene for den generelle tilladelse eller ⌦ for ⌫ brugsretten eller af de
særlige forpligtelser i artikel 613, stk. 2, ⌦ eller artikel 47, stk. 1 og 2, ⌫ som udgør en
umiddelbar og alvorlig trussel for den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller
folkesundheden, eller som vil skabe alvorlige økonomiske eller driftsmæssige problemer for
andre udbydere eller brugere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester eller andre
brugere af radiofrekvenser, træffe foreløbige hasteforanstaltninger for at afhjælpe situationen,
inden der træffes en endelig afgørelse. Den pågældende virksomhed skal herefter have rimelig
mulighed for at fremføre sine synspunkter og foreslå eventuel afhjælpning. Når det er
hensigtsmæssigt, kan den relevante myndighed bekræfte de foreløbige foranstaltninger, der
højst kan være gyldige i tre måneder, men som i tilfælde, hvor håndhævelsesprocedurerne
ikke er afsluttet, kan forlænges med indtil tre måneder.
2002/20/EF (tilpasset)
7. Virksomheder har ret til at indklage foranstaltninger, som træffes i henhold til denne
artikel, efter proceduren i artikel 4 31 i ⌦ dette ⌫ direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).
DA 164 DA
2002/21/EF
Artikel 431
Klageadgang
2009/140/EF Art. 1, nr. 4), litra
a)
ny
1. Medlemsstaterne sikrer, at der på nationalt plan findes effektive mekanismer, ved hjælp af
hvilke enhver bruger eller en virksomhed, der udbyder elektroniske kommunikationsnet
og/eller -tjenester, og som berøres af en national tilsynsmyndigheds kompetent
myndigheds  afgørelse, kan påklage denne til en klageinstans, som er fuldstændig 
uafhængig af de involverede parter og af indblanding udefra og politisk pres, der kan
forhindre en uafhængig vurdering af de sager, den skal behandle . Denne instans, som kan
være en domstol, skal have den nødvendige ekspertise til at udføre sine funktioner effektivt.
Medlemsstaterne sikrer, at der tages behørigt hensyn til sagens omstændigheder, og at der
forefindes en effektiv klagemekanisme.
Klagesagen har ikke opsættende virkning for den afgørelse, som den kompetente
myndighed  nationale tilsynsmyndighed har truffet, medmindre der træffes foreløbige
foranstaltninger i overensstemmelse med den nationale lovgivning.
2002/21/EF
2. Når den i stk. 1 omhandlede klageinstans ikke har domstolskarakter, begrundes dens
afgørelser altid skriftligt. I sådanne tilfælde kan dens afgørelser desuden indbringes for en ret
i en medlemsstat, jf. traktatens artikel 267.
2009/140/EF Art. 1, nr. 4), litra
b)
ny
3. Medlemsstaterne indsamler oplysninger om klagers generelle genstand, antallet af klager,
klagesagernes varighed og antallet af afgørelser om foreløbige forholdsregler.
Medlemsstaterne meddeler disse oplysninger samt afgørelser eller domme  til
Kommissionen og BEREC efter en begrundet anmodning fra en af dem.
AFSNIT IV: PROCEDURER VEDRØRENDE DET INDRE MARKED
2009/140/EF Art. 1, nr. 6)
(tilpasset)
Artikel 732
Konsolidering af det indre marked for elektronisk kommunikation
DA 165 DA
1. De nationale tilsynsmyndigheder tager under udførelsen af deres opgaver i medfør af dette
direktiv og særdirektiverne størst muligt hensyn til målene i artikel 8 3, herunder i det omfang
de vedrører det indre markeds funktion.
2. De nationale tilsynsmyndigheder bidrager til udviklingen af det indre marked ved at
samarbejde indbyrdes og med Kommissionen og BEREC på en transparent måde for at sikre
en ensartet anvendelse af dette direktiv og særdirektiverne i alle medlemsstaterne. De
samarbejder navnlig med Kommissionen og BEREC om at identificere, hvilke typer af
instrumenter og afhjælpende foranstaltninger der er de bedst egnede til at håndtere bestemte
typer af situationer på markedet.
3. Når den høring, der er omhandlet i artikel 6 23, er afsluttet, og medmindre andet gælder
ifølge henstillinger og/eller retningslinjer, der vedtages i henhold til artikel 7b 34, skal en
national tilsynsmyndighed, der agter at træffe en foranstaltning, som:
a) er omfattet af artikel ⌦ 59, 62, 65 eller 66 ⌫ 15 eller 16 i dette direktiv eller
artikel 5 eller 8 i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet), og og
b) vil få indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne,
under iagttagelse af artikel 520, stk. 3, samtidig stille udkastet til foranstaltning samt
begrundelsen herfor til rådighed for Kommissionen, BEREC og de nationale
tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater og underrette Kommissionen, BEREC og de andre
nationale tilsynsmyndigheder herom. De nationale tilsynsmyndigheder, BEREC og
Kommissionen kan kun fremsætte bemærkninger til den pågældende nationale
tilsynsmyndighed inden for en måned. Fristen på én måned kan ikke forlænges.
4. Hvis den i stk. 3 omhandlede foranstaltning sigter på:
a) afgrænsning af et relevant marked, som afviger fra dem, der er nævnt i den i
artikel 15 62, stk. 1, omhandlede henstilling, eller
b) en afgørelse om, hvorvidt en virksomhed enten alene eller i fællesskab med andre
anses for at have en stærk markedsposition, jf. artikel 1665, stk. 3, 5 eller 4,
og vil få indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, samt hvis Kommissionen har
meddelt den nationale tilsynsmyndighed, at den betragter udkastet til foranstaltning som en
hindring for det indre marked eller nærer alvorlig tvivl om dets forenelighed med
fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫ og mere specifikt med målene i artikel 83, kan
foranstaltningen først vedtages efter en yderligere frist på to måneder. Denne frist kan ikke
forlænges. Kommissionen underretter i så fald de andre nationale tilsynsmyndigheder om sine
forbehold.
5. Inden for den tomånedersfrist, der er nævnt i stk. 4, kan Kommissionen:
a) træffe en afgørelse med krav om, at den nationale tilsynsmyndighed trækker
udkastet tilbage, og/eller
b) beslutte at hæve sine forbehold med hensyn til et udkast til foranstaltning, der er
omhandlet i stk. 4.
Før Kommissionen træffer en afgørelse, tager den nøje hensyn til udtalelsen fra BEREC.
Afgørelsen skal ledsages af en detaljeret og objektiv begrundelse fra Kommissionen om,
hvorfor udkastet til foranstaltning ikke bør vedtages, sammen med konkrete forslag til
ændring af udkastet til foranstaltning.
6. Har Kommissionen i henhold til stk. 5 truffet en afgørelse med krav om, at den nationale
tilsynsmyndighed trækker et udkast til foranstaltning tilbage, skal den nationale
DA 166 DA
tilsynsmyndighed ændre udkastet eller trække det tilbage inden for seks måneder efter datoen
for Kommissionens afgørelse. Hvis den nationale tilsynsmyndighed ændrer udkastet, skal den
gennemføre en offentlig høring i overensstemmelse med artikel 623, og gennotificere det
ændrede udkast over for Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3.
7. Den pågældende nationale tilsynsmyndighed tager i videst mulig udstrækning hensyn til
bemærkningerne fra andre nationale tilsynsmyndigheder, BEREC og Kommissionen, og kan,
når bortses fra de i stk. 4 og stk. 5, litra a), omhandlede tilfælde, vedtage det således ændrede
udkast til foranstaltning og skal i så fald fremsende det til Kommissionen.
8. Den nationale tilsynsmyndighed fremsender alle vedtagne endelige foranstaltninger, der
falder ind under artikel 7, stk. 3, litra a) og b), ⌦ i denne artikel ⌫ til Kommissionen og
BEREC.
9. Hvor en national tilsynsmyndighed under ekstraordinære omstændigheder mener, at der er
et påtrængende behov for en hurtig indsats for at sikre konkurrencen og beskytte brugernes
interesser, kan den som en fravigelse af proceduren i stk. 3 og 4 med det samme vedtage
forholdsmæssige foranstaltninger af midlertidig karakter. Den fremsender straks de vedtagne
foranstaltninger til Kommissionen, de andre nationale tilsynsmyndigheder og BEREC med en
udførlig begrundelse. En beslutning truffet af den nationale tilsynsmyndighed om at gøre
sådanne foranstaltninger permanente eller forlænge deres gyldighedsperiode er omfattet af
stk. 3 og 4.
2009/140/EF Art. 1, nr. 7)
(tilpasset)
Artikel 7 a33
Procedure for ensartet anvendelse af afhjælpende foranstaltninger
1. Hvis en planlagt foranstaltning, der er omfattet af artikel 732, stk. 3, sigter mod at indføre,
ændre eller ophæve en forpligtelse, der er pålagt en operatør i medfør af artikel 16 65
sammenholdt med artikel 5 59 og artikel 967-13 74 i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet)
og artikel 17 i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet), kan Kommissionen inden for
den frist på en måned, der er fastsat i nærværende direktivs artikel 732, stk. 3, underrette den
pågældende nationale tilsynsmyndighed og BEREC om årsagerne til, at den mener, at
udkastet til foranstaltning vil skabe hindringer for det indre marked, eller om, at den er stærkt
i tvivl om foranstaltningens forenelighed med fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫. I et sådant
tilfælde vedtages udkastet til foranstaltning ikke før yderligere tre måneder efter, at
Kommissionen har underrettet den pågældende tilsynsmyndighed.
Udebliver en sådan notifikation, kan den pågældende nationale tilsynsmyndighed vedtage den
foreslåede foranstaltning under størst mulig hensyntagen til eventuelle bemærkninger fremsat
af Kommissionen, BEREC eller andre nationale tilsynsmyndigheder.
2. Inden for den i stk. 1 omhandlede tremånedersperiode arbejder Kommissionen, BEREC og
den pågældende nationale tilsynsmyndighed tæt sammen for at finde frem til den mest
hensigtsmæssige og effektive foranstaltning i lyset af målene i artikel 83 og under behørig
hensyntagen til markedsdeltagernes synspunkter og behovet for at sikre udviklingen af en
ensartet tilsynspraksis.
3. Inden for en periode på seks uger fra begyndelsen af den i stk. 1 omhandlede
tremånedersperiode afgiver BEREC efter en beslutning truffet af et flertal af organisationens
medlemmer en udtalelse om Kommissionens i stk. 1 omhandlede notifikation, hvori
DA 167 DA
organisationen oplyser, om den mener, at udkastet til foranstaltning bør ændres eller tages
tilbage, og om nødvendigt fremsætter specifikke forslag herom. Udtalelsen begrundes og
offentliggøres.
4. Hvis BEREC i sin udtalelse deler Kommissionens alvorlige tvivl, arbejder organisationen
tæt sammen med den pågældende nationale tilsynsmyndighed for at finde frem til den mest
hensigtsmæssige og effektive foranstaltning. Inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede
tremånedersperiode kan den nationale tilsynsmyndighed:
a) ændre sit udkast til foranstaltning eller trække det tilbage under størst mulig
hensyntagen til Kommissionens i stk. 1 omhandlede notifikation og BEREC's
udtalelse og råd
b) fastholde sit udkast til foranstaltning.
5. Hvis BEREC ikke deler Kommissionens alvorlige tvivl eller ikke afgiver udtalelse, eller
hvis den nationale tilsynsmyndighed ændrer eller fastholder sit udkast til foranstaltning, jf.
stk. 4, kan Kommissionen kan senest en måned fra udløbet af den i stk. 1 omhandlede
tremånedersperiode og under størst mulig hensyntagen til BEREC's udtalelse, hvis en sådan
foreligger
a) udarbejde en begrundet henstilling til den pågældende nationale tilsynsmyndighed
om at ændre udkastet til foranstaltning eller trække det tilbage, navnlig hvis BEREC
ikke deler Kommissionens alvorlige tvivl, samt specifikke forslag herom
b) beslutte at hæve sine forbehold, jf. stk.1.
ny
c) beslutte at pålægge den pågældende nationale tilsynsmyndighed at trække udkastet
til foranstaltning tilbage, hvis BEREC deler Kommissionens alvorlige tvivl.
Afgørelsen skal ledsages af en detaljeret og objektiv begrundelse fra Kommissionen
om, hvorfor udkastet til foranstaltning ikke bør vedtages, sammen med konkrete
forslag til ændring af udkastet til foranstaltning. I dette tilfælde finder proceduren i
artikel 32, stk. 6, tilsvarende anvendelse.
2009/140/EF Art. 1, nr. 7)
(tilpasset)
6. Senest en måned efter, at Kommissionen har udarbejdet sin henstilling i henhold til stk. 5,
litra a), eller hævet sine forbehold i henhold til stk. 5, litra b), ⌦ i denne artikel ⌫
underretter den nationale tilsynsmyndighed Kommissionen og BEREC om den vedtagne
endelige foranstaltning.
Denne frist kan forlænges for at give den nationale tilsynsmyndighed mulighed for at foretage
en offentlig høring i henhold til artikel 623.
7. Hvis den nationale tilsynsmyndighed på grundlag af henstillingen i henhold til stk. 5, litra
a), beslutter ikke at ændre udkastet til foranstaltning eller trække det tilbage, forelægger den
en begrundelse for denne beslutning.
8. Den nationale tilsynsmyndighed kan trække den foreslåede foranstaltning tilbage på et
hvilket som helst trin i proceduren.
DA 168 DA
Artikel 7b34
Gennemførelsesbestemmelser
1. Efter offentlig høring og høring af de nationale tilsynsmyndigheder og under størst mulig
hensyntagen til udtalelsen fra BEREC kan Kommissionen vedtage henstillinger og/eller
retningslinjer vedrørende artikel 732 om, hvilken form og hvilket indhold de anmeldelser af
foranstaltninger notifikationer, der kræves i henhold til artikel 732, stk. 3, skal have, hvor
detaljerede de skal være, under hvilke omstændigheder notifikationer anmeldelse ikke er
påkrævetde, samt om hvordan tidsfristerne fastsættes.
2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 22,
stk. 2.
ny
KAPITEL II
ENSARTET FREKVENSTILDELING
Artikel 35
Peer review-proces
1. For så vidt angår forvaltningen af radiofrekvenser, skal de nationale tilsynsmyndigheder
som minimum have beføjelse til at fastlægge følgende:
(a) udvælgelsesprocessen i forbindelse med individuelle brugsrettigheder til
radiofrekvenser, jf. artikel 54
(b) kriterier for, hvem der kan byde, hvor dette er hensigtsmæssigt, jf. artikel 48,
stk. 4
(c) parametrene for økonomisk værdiansættelse af frekvenser, herunder
mindsteprisen, jf. artikel 42
(d) brugsrettighedernes gyldighedsperiode og betingelserne for forlængelse i
overensstemmelse med artikel 49 og 50
(e) foranstaltninger til fremme af konkurrencen i henhold til artikel 52, når det er
nødvendigt
(f) betingelserne for tildeling, overdragelse, herunder handel med og leje af
brugsrettigheder til radiofrekvenser, jf. artikel 51, delt brug af frekvenser eller
trådløs infrastruktur, jf. artikel 59, stk. 3, eller akkumulering af
brugsrettigheder, jf. artikel 52, stk. 2, litra c) og e) og
(g) parametrene for krav om dækning i henhold til medlemsstatens overordnede
politiske mål i denne henseende, jf. artikel 47.
Når den nationale tilsynsmyndighed vedtager disse foranstaltninger, skal den tage hensyn til
de relevante nationale politiske mål, som medlemsstaten har fastsat, samt andre relevante
nationale foranstaltninger vedrørende forvaltningen af radiofrekvenser i overensstemmelse
med EU-retten, og den skal basere sin afgørelse på en grundig og objektiv vurdering af
konkurrenceforholdene og den tekniske og økonomiske situation på markedet.
DA 169 DA
2. Hvis en national tilsynsmyndighed agter at træffe foranstaltninger, der henhører under
anvendelsesområdet for stk. 1, litra a) - g), skal den samtidig stille udkastet til foranstaltning
samt begrundelsen herfor til rådighed for Kommissionen, BEREC og de nationale
tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater.
3. Inden for en måned, eller en længere periode, hvis den nationale tilsynsmyndighed beslutter
at forlænge fristen, afgiver BEREC en begrundet udtalelse om udkastet til foranstaltning med
en analyse af, om foranstaltningen er den mest hensigtsmæssige med henblik på at:
(a) fremme udviklingen af det indre marked såvel som konkurrencen og opnå
størst mulige fordele for forbrugerne, samt overordnet betragtet at opfylde de
mål og principper, der er fastsat i traktatens artikel 3 og artikel 45, stk. 2
(b) sikre en reel og effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne og
(c) sikre stabile og forudsigelige investeringsvilkår for eksisterende og fremtidige
brugere af radiofrekvenser, når der etableres net til udbud af elektroniske
kommunikationstjenester, som er afhængige af radiofrekvenser.
I den begrundede udtalelse tilkendegiver BEREC, om udkastet til foranstaltning bør ændres
eller trækkes tilbage. I givet fald fremsætter BEREC specifikke henstillinger i denne
henseende. De nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen kan også fremsætte
bemærkninger om udkastet til foranstaltninger til den pågældende nationale
tilsynsmyndighed.
4. Under udførelsen af deres opgaver i henhold til denne artikel tager BEREC og de nationale
tilsynsmyndigheder navnlig hensyn til:
(a) målene og principperne i dette direktiv samt relevante
gennemførelsesafgørelser, der vedtages i overensstemmelse med dette direktiv
og med beslutning nr. 676/2002/EF og afgørelse nr. 243/2012/EU
(b) særlige nationale mål, der er fastsat af medlemsstaten i overensstemmelse med
EU-retten
(c) behovet for at undgå, at konkurrencen fordrejes, når sådanne foranstaltninger
vedtages
(d) resultaterne af den seneste geografiske undersøgelse af netudrulning i medfør
af artikel 22
(e) behovet for at sikre sammenhæng med nylige og igangværende
tildelingsprocedurer i andre medlemsstater samt de mulige følger for
samhandelen mellem medlemsstaterne og
(f) enhver relevant udtalelse fra Frekvenspolitikgruppen.
5. Den pågældende nationale tilsynsmyndighed tager i videst mulig udstrækning hensyn til
BEREC's udtalelse og til Kommissionens og andre nationale tilsynsmyndigheders
bemærkninger, før den træffer sin endelige beslutning. Den meddeler den endelige beslutning
til BEREC og Kommissionen.
Hvis den nationale tilsynsmyndighed beslutter ikke at ændre udkastet til foranstaltning eller at
trække det tilbage på grundlag af den begrundede udtalelse, jf. stk. 2, forelægger den en
begrundelse for denne beslutning.
Den pågældende nationale tilsynsmyndighed kan trække udkastet til foranstaltning tilbage på
et hvilket som helst trin i proceduren.
DA 170 DA
6. I forbindelse med udarbejdelsen af udkast til foranstaltninger i medfør af denne artikel kan
de nationale tilsynsmyndigheder anmode om bistand fra BEREC.
7. BEREC, Kommissionen, og den pågældende nationale tilsynsmyndighed arbejder tæt
sammen for at finde frem til den mest hensigtsmæssige og effektive løsning i lyset af
reguleringsmålene og -principperne i dette direktiv og under behørig hensyntagen til
markedsdeltagernes synspunkter og behovet for at sikre udviklingen af en ensartet
reguleringspraksis.
8. Den nationale tilsynsmyndigheds endelige beslutning offentliggøres.
2002/20/EF (tilpasset)
Artikel 836
Harmoniseret tildeling af radiofrekvenser
Hvis brugen af radiofrekvenser er harmoniseret, hvis der er indgået aftaler om adgangsvilkår
og -procedurer, og hvis de virksomheder, som får tildelt radiofrekvenser, er blevet udvalgt i
henhold til internationale aftaler og fællesskabsregler ⌦ EU-regler ⌫ , skal
medlemsstaterne tildele brugsret til sådanne radiofrekvenser i overensstemmelse hermed.
Under forudsætning af, at alle de nationale vilkår i tilknytning til brugsretten til de berørte
radiofrekvenser er blevet opfyldt i tilfælde af anvendelse af en fælles udvælgelsesprocedure,
må medlemsstaterne ikke opstille yderligere vilkår, supplerende kriterier eller procedurer,
som kan begrænse, ændre eller forsinke en korrekt gennemførelse af den fælles tildeling af
sådanne radiofrekvenser.
ny
Artikel 37
Fælles tilladelsesproces med henblik på tildeling af individuelle brugsrettigheder til
radiofrekvenser
1. To eller flere medlemsstater kan samarbejde med hinanden og med Kommissionen og
BEREC om at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 13, 46 og 54 ved sammen at
fastlægge de fælles aspekter af en tilladelsesproces og ligeledes sammen at gennemføre
udvælgelsesprocessen med henblik på tildeling af individuelle brugsrettigheder til
radiofrekvenser, om relevant efter en fælles tidsplan fastlagt i overensstemmelse med
artikel 53. Den fælles tilladelsesproces skal opfylde følgende kriterier:
(a) den enkelte nationale tilladelsesproces skal indledes og gennemføres af de
kompetente myndigheder efter en plan, der aftales i fællesskab
(b) den skal, hvor det er relevant, omfatte fælles betingelser og procedurer for
udvælgelse og tildeling af individuelle rettigheder i de pågældende
medlemsstater
(c) den skal, hvor det er relevant, omfatte fælles eller sammenlignelige betingelser,
som skal knyttes til de individuelle brugsrettigheder i de pågældende
medlemsstater, og som bl.a. gør det muligt for brugerne at få tildelt samme
frekvensblokke
DA 171 DA
(d) andre medlemsstater skal til enhver tid, indtil tilladelsesprocessen er afsluttet,
kunne tilslutte sig processen.
2. Hvis de foranstaltninger, der træffes med henblik på stk. 1, henhører under
anvendelsesområdet for artikel 35, stk. 1, skal de pågældende nationale tilsynsmyndigheder
samtidig følge den procedure, der er fastlagt i den nævnte artikel.
KAPITEL III
HARMONISERING
2009/140/EF Art. 1, nr. 21)
(tilpasset)
ny
Artikel 1938
Harmonisering
1. Hvis Kommissionen finder, at afvigelser i de nationale tilsynsmyndigheders eller andre
kompetente myndigheders  udførelse af de opgaver, de er pålagt i henhold til dette direktiv
og særdirektiverne, kan skabe hindringer i det indre marked, kan den under nøje iagttagelse af
BEREC's udtalelse, vedtage en henstilling eller en beslutning afgørelse om harmoniseret
anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv og særdirektiverne for at fremme opfyldelsen af
målene i artikel 38, jf. dog artikel 9 ⌦ 37, artikel 45, artikel 46, stk. 3, artikel 47, stk. 3, og
artikel 53 ⌫ i dette direktiv og artikel 6 og 8 i direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet).
2. Når Kommissionen udsteder en henstilling i henhold til stk. 1, handler den efter
rådgivningsproceduren i artikel 22, stk. 2.
Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente
myndigheder  under udførelsen af deres opgaver tager nøje hensyn til sådanne henstillinger
⌦ i medfør af stk. 1 ⌫. Vælger en national tilsynsmyndighed eller en anden kompetent
myndighed  at undlade at følge en henstilling, underretter den Kommissionen herom og
begrunder sin holdning.
3. Beslutninger Afgørelser, der vedtages i henhold til stk. 1, kan kun omfatte fastlæggelse af
en harmoniseret eller koordineret fremgangsmåde med henblik på at behandle følgende
spørgsmål:
(a) inkonsekvent gennemførelse af almindelig regulering i praksis fra de nationale
tilsynsmyndigheders side i forbindelse med regulering af markederne for
elektronisk kommunikation i henhold til artikel 15 62 og 16 65, hvor det skaber
hindringer for det indre marked. I sådanne beslutninger afgørelser henvises der
ikke til specifikke notifikationer anmeldelser fra de nationale
tilsynsmyndigheder i medfør af artikel 7a33.
I sådanne tilfælde udarbejder Kommissionen ikke et udkast til beslutning afgørelse
– før der er gået mindst to år fra vedtagelsen af en henstilling fra Kommissionen
om samme spørgsmål, og
DA 172 DA
– uden at tage nøje hensyn til en udtalelse fra BEREC om det hensigtsmæssige i
at vedtage en sådan beslutning afgørelse, som udarbejdes af BEREC senest tre
måneder efter Kommissionens anmodning
(b) nummerering, herunder nummerserier, portabilitet for numre og
identifikationsmidler, nummer- og adresseomsætningssystemer og adgang til
112-alarmtjenester.
4. Den i stk. 1 nævnte beslutning afgørelse, der har til formål at ændre ikke-væsentlige
bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med
kontrol undersøgelsesproceduren  , jf. i artikel 22, stk. 3110, stk. 4.
5. BEREC kan på eget initiativ rådgive Kommissionen om, hvorvidt der bør vedtages en
foranstaltning i henhold til stk. 1.
2002/21/EF
1 2009/140/EF Art. 1, nr. 19),
litra a)
Artikel 1739
Standardisering
1. Kommissionen udarbejder efter proceduren i artikel 22, stk. 2, og offentliggør i De
Europæiske Fællesskabers Den Europæiske Unions Tidende en liste over 1 ikke-
obligatoriske standarder  og/eller specifikationer, som skal danne grundlag for at fremme et
harmoniseret udbud af elektroniske kommunikationsnet, elektroniske
kommunikationstjenester og dertil hørende faciliteter og tjenester. Efter proceduren i artikel
22, stk. 2, kan Kommissionen kan om nødvendigt og efter høring af det udvalg, som er nedsat
i henhold til direktiv 2015/1535/EU 98/34/EC, anmode de europæiske
standardiseringsorganisationer (Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den
Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske
Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI)) om at udarbejde standarder.
2. Medlemsstaterne fremmer anvendelse af de i stk. 1 omhandlede standarder og/eller
specifikationer i forbindelse med udbud af tjenester, tekniske grænseflader og/eller
netfunktioner, i det omfang det er strengt nødvendigt for at sikre interoperabilitet mellem
tjenester og øge brugernes valgmuligheder.
Så længe der ikke er offentliggjort standarder og/eller specifikationer som anført i stk. 1,
tilskynder medlemsstaterne til anvendelse af standarder og/eller specifikationer, der er
vedtaget af de europæiske standardiseringsorganisationer.
2009/140/EF Art. 1, nr. 19),
litra b)
Hvis sådanne standarder og/eller specifikationer ikke foreligger, tilskynder medlemsstaterne
til anvendelse af internationale standarder eller rekommandationer, som er vedtaget af Den
Internationale Telekommunikationsunion (ITU), Den Europæiske Konference af Post- og
Teleadministrationer (CEPT), Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) eller
Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC).
DA 173 DA
2002/21/EF
Hvor der foreligger internationale standarder, tilskynder medlemsstaterne de europæiske
standardiseringsorganer til at benytte dem eller relevante dele af dem som grundlag for de
standarder, de udarbejder, undtagen i tilfælde, hvor sådanne internationale standarder eller
relevante dele af standarder ville være virkningsløse.
3. Hvis de i stk. 1 omhandlede standarder og/eller specifikationer ikke er blevet korrekt
implementeret, således at interoperabiliteten mellem tjenester i en eller flere medlemsstater
ikke kan sikres, kan implementeringen af sådanne standarder og/eller specifikationer efter den
i stk. 4 omhandlede procedure gøres obligatorisk i det omfang, det er strengt nødvendigt for at
sikre interoperabiliteten og øge brugernes valgmuligheder.
2009/140/EF Art. 1, nr. 19),
litra c)
4. Når Kommissionen påtænker at gøre implementering af bestemte standarder og/eller
specifikationer obligatorisk, offentliggør den i Den Europæiske Unions Tidende en opfordring
til alle berørte parter om at fremsætte deres bemærkninger offentligt. Kommissionen træffer
passende implementeringsgennemførelsesforanstaltninger og gør implementering af de
relevante standarder obligatorisk ved at betegne dem som obligatoriske standarder i den liste
over standarder og/eller specifikationer, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
5. Mener Kommissionen, at de i stk. 1 omhandlede standarder og/eller specifikationer ikke
længere bidrager til udbud af harmoniserede elektroniske kommunikationstjenester, ikke
længere opfylder forbrugernes behov eller hæmmer den teknologiske udvikling, skal den efter
rådgivningsproceduren i artikel 22, stk. 2, fjerne dem fra den i stk. 1 omhandlede liste over
standarder og/eller specifikationer.
2002/21/EF
1 2009/140/EF Art. 1, nr. 19),
litra d)
6. Mener Kommissionen, at de i stk. 4 omhandlede standarder og/eller specifikationer ikke
længere bidrager til udbud af harmoniserede elektroniske kommunikationstjenester, ikke
længere opfylder forbrugernes behov eller hæmmer den teknologiske udvikling, 1 skal den
træffe passende implementeringsgennemførelsesforanstaltninger og fjerne disse standarder
og/eller specifikationer fra den i stk. 1 omhandlede liste over standarder og/eller
specifikationer .
2009/140/EF Art. 1, nr. 19),
litra e) (tilpasset)
ny
6 a7. De implementeringsgennemførelsesforanstaltninger, der henvises til i stk. 4 og 6, og
som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det,
vedtages efter forskrifts undersøgelses  proceduren med kontrol i , jf. artikel 110, stk.
422, stk. 3.
DA 174 DA
2002/21/EF
78. Denne artikel gælder ikke for nogen af de væsentlige krav, grænsefladespecifikationer
eller harmoniserede standarder, som bestemmelserne i direktiv 2014/53/EU 1999/5/EF finder
anvendelse på.
2002/21/EF (tilpasset)
Artikel 18
Interoperabilitet mellem digitale interaktive tv-tjenester
1. For at fremme den fri informationsstrøm, mediepluralismen og adgangen til kulturel
mangfoldighed tilskynder medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2:
a) udbydere af digitale interaktive tv-transmissioner beregnet til udsendelse til
offentligheden inden for Fællesskabet på digitale interaktive tv-platforme, uanset
transmissionsform, til at anvende en åben API-grænseflade
b) udbydere af enhanced digitalt tv-udstyr beregnet til modtagelse af digitale
interaktive tv-transmissioner på eksisterende digitale interaktive tv-platforme til at tilbyde en
åben API-grænseflade i overensstemmelse med minimumskravene i de relevante standarder
eller specifikationer
c) udbydere af digital-tv-tjenester og -udstyr til at samarbejde om at stille
interoperable tv-tjenester til rådighed for handicappede slutbrugere.
2. Med forbehold af artikel 5, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet)
tilskynder medlemsstaterne indehavere af API-grænseflader til på loyale, rimelige og ikke-
diskriminerende vilkår og mod rimelig modydelse at stille alle oplysninger til rådighed, der er
nødvendige for at give udbydere af digitale interaktive tv-transmissioner mulighed for at
udbyde alle de tjenester, der understøttes af API-grænsefladen, i fuldt funktionsdygtig form.
AFSNIT V: SIKKERHED OG INTEGRITET
2009/140/EF Art. 1, nr. 15)
(tilpasset)
ny
Artikel 13 a40
Sikkerhed og integritet ⌦ i net og tjenester ⌫
1. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet eller
offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, træffer passende tekniske og
organisatoriske foranstaltninger for på passende vis at styre risiciene for sikkerheden i deres
net og tjenester. Under hensyn til teknologiens aktuelle stade skal disse foranstaltninger
garantere et sikkerhedsniveau, der står i forhold til risikoen. Der skal navnlig træffes
foranstaltninger for at forhindre og minimere virkningen af sikkerhedshændelser for brugerne
og for andre net, med hvilke det berørte net er sammenkoblet og tjenester .
DA 175 DA
2. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet,
træffer alle passende foranstaltninger for at garantere deres nets integritet og dermed
kontinuitet i leveringen af de tjenester, der udbydes via disse net.
3. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet eller
offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, uden unødigt ophold 
underretter den kompetente nationale tilsynsmyndighed om brud på sikkerheden eller tab af
integritet, der har haft væsentlige følger for driften af net eller tjenester.
Med henblik på at fastlægge omfanget af en sikkerhedshændelses konsekvenser tages navnlig
følgende kriterier i betragtning
(a) antallet af brugere, der berøres af bruddet på sikkerheden
(b) varigheden af bruddet
(c) den geografiske udbredelse med hensyn til det område, der er berørt af bruddet
(d) i hvilket omfang tjenestens funktionsdygtighed påvirkes af bruddet
(e) virkningen for økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter.
Den pågældende nationale kompetente  myndighed underretter, hvor det er relevant, de
nationale tilsyns kompetente  myndigheder i andre medlemsstater og Det Europæiske
Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA). Den pågældende nationale tilsyns
kompetente  myndighed kan underrette offentligheden eller kræve, at virksomhederne
gør det, hvis den godtgør, at det er i offentlighedens interesse, at et brud på sikkerheden
offentliggøres.
Én gang om året forelægger den pågældende nationale tilsyns kompetente  myndighed
en sammenfattende rapport for Kommissionen og ENISA om de indberetninger, den har
modtaget, og de foranstaltninger, der er truffet i henhold til dette stykke.
4. Kommissionen kan, idet den tager nøje hensyn til udtalelsen fra ENISA, vedtage passende
tekniske gennemførelsesbestemmelser for at harmonisere de foranstaltninger, der er nævnt i
stk. 1, 2 og 3, herunder bestemmelser om, under hvilke forhold og efter hvilke procedurer der
skal foretages indberetninger, og om hvordan indberetningerne skal udformes. Disse tekniske
gennemførelsesbestemmelser skal i videst muligt omfang baseres på europæiske og
internationale standarder og er ikke til hinder for, at medlemsstaterne vedtager supplerende
krav med henblik på at opfylde målene i stk. 1 og 2.
Disse gennemførelsesbestemmelser, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser
i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel
22, stk. 3.
ny
4. Denne artikel indskrænker ikke anvendelsen af forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger eller af direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og
beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.
5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 109 med henblik på at specificere de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1 og 2,
herunder bestemmelser om, under hvilke forhold og efter hvilke procedurer der skal foretages
indberetninger, og om hvordan indberetningerne skal udformes. De delegerede retsakter skal i
videst muligt omfang baseres på europæiske og internationale standarder og er ikke til hinder
DA 176 DA
for, at medlemsstaterne vedtager supplerende krav med henblik på at opfylde målene i stk. 1
og 2.
2009/140/EF Art. 1, nr. 15)
(tilpasset)
ny
Artikel 13b41
Gennemførelse og håndhævelse
1. Medlemsstaterne sikrer med henblik på gennemførelsen af artikel 13a40, at de kompetente
nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at pålægge virksomheder, der udbyder
offentlige kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester, bindende instrukser, bl.a. vedrørende om hvilke foranstaltninger
der er nødvendige for at afhjælpe et brud på sikkerheden, og om gennemførelsesfrister.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at
pålægge virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet eller offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, at:
a) forelægge de oplysninger, der nødvendige for at vurdere sikkerheden og
integriteten i deres tjenester og net, herunder en dokumenteret sikkerhedspolitik og
b) forelægge en sikkerhedsrevision udført af et kvalificeret uafhængigt organ eller en
kompetent national myndighed og stille resultaterne heraf til rådighed for den
nationale tilsyns kompetente  myndighed. Udgifterne til revisionen afholdes af
virksomheden.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsyns kompetente  myndigheder har de
nødvendige beføjelser til at undersøge tilfælde af manglende opfyldelse af kravene samt
virkningerne for nettenes ⌦ og tjenesternes ⌫ sikkerhed og integritet.
ny
4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder med henblik på gennemførelsen af
artikel 40 har beføjelse til at indhente bistand fra enheder, der håndterer IT-
sikkerhedshændelser, ("CSIRT'er") jf. artikel 9 i direktiv 2016/1148/EU, vedrørende
spørgsmål, der falder ind under disse enheders opgaver i henhold til bilag I, punkt 2, i nævnte
direktiv.
5. De kompetente myndigheder skal, hvor det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med
national ret, rådføre sig og samarbejde med de relevante nationale retshåndhævende
myndigheder, de kompetente myndigheder som defineret i artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU)
2016/1148 og de nationale databeskyttelsesmyndigheder.
2009/140/EF Art. 1, nr. 15)
4. Disse bestemmelser berører ikke artikel 3 i dette direktiv.
DA 177 DA
2002/20/EF
Artikel 13
Afgifter for brugsrettigheder og tilladelser til installation af faciliteter
Medlemstaterne kan give den relevante myndighed tilladelse til at opkræve afgifter for
brugsret til radiofrekvenser eller numre eller for tilladelser til at installere faciliteter på, over
eller under offentlig eller privat ejendom, som afspejler behovet for at sikre, at disse
ressourcer udnyttes optimalt. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne afgifter er ikke-
diskriminerende, transparente, objektivt begrundede og forholdsmæssigt afpassede efter det
tilsigtede formål og tager hensyn til målene i artikel 8 i direktiv 2002/21/EF
(rammedirektivet).
2002/20/EF (tilpasset)
ny
⌦ DEL II. NET ⌫
⌦ AFSNIT I: MARKEDSADGANG OG UDRULNING ⌫
Artikel 13 42
Afgifter for brugsrettigheder ⌦til radiofrekvenser ⌫ og tilladelser til installation af
faciliteter
Medlemsstaterne kan give den relevante ⌦kompetente ⌫ myndighed tilladelse til at
opkræve afgifter for brugsret til radiofrekvenser eller numre eller for tilladelser til at installere
faciliteter på, over eller under offentlig eller privat ejendom, der anvendes til levering af
elektroniske kommunikationstjenester eller -netværk og tilhørende faciliteter,  som afspejler
behovet for at sikre sikrer, at disse ressourcer udnyttes optimalt. Medlemsstaterne sikrer, at
sådanne afgifter er ikkediskriminerendeikke-diskriminerende, transparente, objektivt
begrundede og forholdsmæssigt afpassede efter det tilsigtede formål og tager hensyn til
målene i artikel 3, 4 og 45, stk. 2, 8 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). ⌦ , samt at: ⌫
ny
(f) de er tjeneste- og teknologineutrale, at de kun er genstand for begrænsninger i
overensstemmelse med artikel 45, stk. 4 og 5, at de fremmer en effektiv brug af
frekvenser og maksimerer den sociale og økonomiske nytteværdi af frekvenser
(g) de tager hensyn til behovet for at fremme udviklingen af innovative tjenester
og
(h) de tager hensyn til eventuelle alternative anvendelser af ressourcerne.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de mindstepriser, der fastsættes for brugsret til radiofrekvenser,
afspejler de ekstraomkostninger, der følger af de betingelser, der er knyttet til denne ret for at
opfylde målene i artikel 3, 4 og 45, stk. 2, såsom dækningsforpligtelser, der falder uden for
normale forretningsmæssige standarder i overensstemmelse med stk. 1.
DA 178 DA
3. Medlemsstaterne anvender betalingsmetoder i forbindelse med de faktiske radiofrekvenser,
som ikke medfører urimelige byrder for eventuelle ekstra investeringer i net og tilhørende
faciliteter, der er nødvendige for den effektive brug af radiofrekvenserne og ydelsen af
tilhørende tjenester.
4. Medlemsstaterne sikrer, at såfremt kompetente myndigheder pålægger afgifter, skal de tage
hensyn til andre afgifter eller administrative omkostninger, der er knyttet til den generelle
tilladelse eller brugsret i henhold til nærværende direktiv, således at der ikke skabes unødige
finansielle byrder for virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og –
tjenester, og således, at der skabes incitament til en optimal brug af de tildelte ressourcer.
5. Afgiftspålæggelsen i henhold til denne artikel skal være i overensstemmelse med kravene i
artikel 23 og, hvor det er relevant, artikel 35, artikel 48, stk. 6, og artikel 54.
2002/21/EF (tilpasset)
KAPITEL I
⌦ ADGANG TIL JORD ⌫
2002/21/EF
Artikel 1143
Tilladelse til at installere faciliteter
1. 1. Medlemsstaterne sikrer, at en kompetent myndighed ved behandlingen af
– en ansøgning om tilladelse til at installere faciliteter på, over eller under offentlig
eller privat ejendom til en virksomhed, der har tilladelse til at udbyde offentlige
kommunikationsnet, eller
– en ansøgning om tilladelse til at installere faciliteter på, over eller under offentlig
eller privat ejendom til en virksomhed, der har tilladelse til at udbyde ikke offentligt
tilgængelige elektroniske kommunikationsnet,
skal:
2009/140/EF Art. 1, nr. 13),
litra a)
– handle på grundlag af enkle, effektive, transparente og offentligt tilgængelige
procedurer, som anvendes uden diskrimination og uden forsinkelse, og under alle
omstændigheder træffe afgørelse inden seks måneder, efter at ansøgningen er
modtaget, undtagen i tilfælde af ekspropriation, og
2002/21/EF
– følge principperne om transparens og ikkediskriminationikke-diskrimination, når der
knyttes vilkår til sådanne rettigheder.
DA 179 DA
Ovenstående procedurer kan variere alt efter, om ansøgeren udbyder offentlige
kommunikationsnet eller ej.
2009/140/EF Art. 1, nr. 13),
litra b)
2. Medlemsstaterne sikrer, at der i sådanne tilfælde, hvor offentlige eller lokale myndigheder
stadig ejer eller kontrollerer virksomheder, der driver offentlige elektroniske
kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester,
sker en reel organisatorisk adskillelse mellem den i stk. 1 omhandlede
rettighedstildelingsfunktion og aktiviteterne i forbindelse med ejerskab og kontrol.
2002/21/EF
3. Medlemsstaterne sikrer, at der findes effektive mekanismer, som gør det muligt for
virksomhederne at påklage afgørelser om tildeling af tilladelse til at installere faciliteter til et
organ, som er uafhængigt af de involverede parter.
2009/140/EF Art. 1, nr. 14)
Artikel 12
Samhusning og delt brug af netelementer og tilhørende faciliteter for udbydere af
elektroniske kommunikationsnet
1. Hvis en virksomhed, der udbyder elektroniske kommunikationsnet, i henhold til national
lovgivning har tilladelse til at installere faciliteter på, over eller under offentlig eller privat
ejendom, eller kan påberåbe sig en procedure for ekspropriation af ejendom eller brugsret til
sådanne formål, skal de nationale tilsynsmyndigheder under fuld hensyntagen til
proportionalitetsprincippet kunne stille krav om delt brug af sådanne faciliteter eller sådan
ejendom, herunder bl.a. bygninger, adgangsveje til bygninger, kabler i bygninger, master,
antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, kabelkanaler, ledningskanaler, mandehuller og
skabe.
2. Af hensyn til miljø, folkesundhed, eller den offentlige sikkerhed eller til opfyldelse af
målene for by- og landsplanlægningen kan medlemsstaterne kræve, at indehavere af de
rettigheder, der er nævnt i stk. 1, deles om faciliteter eller ejendom (herunder ved fysisk
samhusning) eller træffer foranstaltninger til at lette koordineringen af offentlige arbejder, dog
først efter en offentlig høring af passende varighed, hvor alle berørte parter har haft mulighed
for at fremlægge deres synspunkter. Sådanne ordninger for delt brug eller koordinering kan
også omfatte bestemmelser om fordeling af omkostningerne ved delt brug af faciliteter eller
ejendom.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale myndigheder efter en offentlig høring af passende
varighed, hvor alle berørte parter har haft mulighed for at fremlægge deres synspunkter, også
har beføjelse til at stille krav til de i stk. 1 omhandlede indehavere af brugsretten til og/eller
ejere af kabler med hensyn til delt brug af disse kabler inde i bygninger eller frem til det første
krydsfelt eller den første fordeler, hvis dette befinder sig uden for bygningen, såfremt det er
berettiget, fordi en infrastrukturoverlapning ville være urentabel eller uigennemførlig i
praksis. Sådanne dele- eller koordineringsordninger kan omfatte regler for fordeling af
omkostningerne til deling af faciliteter eller ejendom, justeret i forhold til eventuelle risici.
DA 180 DA
4. Medlemsstaterne sikrer de kompetente myndigheder ret til at forlange, at virksomheder
stiller de nødvendige oplysninger til rådighed, når de kompetente myndigheder kræver det, for
at disse myndigheder i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder kan udarbejde en
detaljeret fortegnelse over arten, tilgængeligheden og den geografiske placering af de i stk. 1
omhandlede faciliteter og stille den til rådighed for de berørte parter.
ny
Artikel 44
Samhusning og delt brug af netelementer og tilhørende faciliteter for udbydere af
elektroniske kommunikationsnet
1. Hvis en udbyder i henhold til national lovgivning har udøvet retten til at installere
faciliteter på, over eller under offentlig eller privat ejendom, eller har påberåbt sig en
procedure for ekspropriation af eller brugsret til ejendom, skal de kompetente nationale
myndigheder skulle stille krav om samhusning og delt brug af installerede netelementer og
tilhørende faciliteter for at beskytte miljøet, folkesundheden og den offentlige sikkerhed eller
for at opfylde målene for by- og landsplanlægningen. Krav om samhusning eller delt brug af
installerede netelementer og faciliteter og delt brug af ejendom kan kun pålægges efter en
offentlig høring af passende varighed, i løbet af hvilken alle interesserede parter skal have
mulighed for at udtrykke deres holdninger, og kun inden for de specifikke områder, hvor en
sådan delt brug skønnes nødvendig af hensyn til målene i denne artikel. De kompetente
myndigheder skal kunne stille krav om delt brug af sådanne faciliteter eller sådan ejendom,
herunder bl.a. jord, bygninger, adgangsveje til bygninger, kabler i bygninger, master,
antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, kabelkanaler, ledningskanaler, mandehuller og
skabe eller foranstaltninger, som fremmer koordineringen af offentlige anlægsarbejder. Om
nødvendigt skal de nationale tilsynsmyndigheder fastsætte regler for fordeling af
omkostninger ved delt brug af faciliteter eller ejendom og ved koordinering af
anlægsarbejder.
2009/140/EF Art. 1, nr. 14)
(tilpasset)
ny
52. Foranstaltninger, som en national tilsynsmyndighed kompetent  myndighed træffer i
overensstemmelse med denne artikel, skal være objektive, transparente,
ikkediskriminerendeikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpassede. Sådanne
foranstaltninger gennemføres, hvor det er relevant, i samarbejde med ⌦ de ⌫ lokale
nationale tilsynsmyndigheder  myndigheder.
DA 181 DA
KAPITEL II
ADGANG TIL RADIOFREKVENSER
AFSNIT 1 TILLADELSER
2009/140/EF Art. 1, nr. 10)
(tilpasset)
ny
Artikel 945
Forvaltning af radiofrekvenser til elektroniske kommunikationstjenester
1. Under behørig hensyntagen til det forhold, at radiofrekvenser er et offentligt gode, som har
en vigtig social, kulturel og økonomisk værdi, sikrer medlemsstaterne, at radiofrekvenserne til
elektroniske kommunikationstjenester og -net  forvaltes effektivt på deres område i
overensstemmelse med artikel 83 og 48a. De sikrer, at de kompetente nationale myndigheders
allokering af radiofrekvenser til brug for elektroniske kommunikationstjenester og -net 
og udstedelse af generelle tilladelser eller individuelle rettigheder til at anvende sådanne
radiofrekvenser bygger på objektive, transparente, ikkediskriminerendeikke-diskriminerende
og forholdsmæssige kriterier.
Når medlemsstaterne anvender denne artikel, overholder de relevante internationale aftaler,
herunder ITU's radioreglement, og andre aftaler, der er vedtaget inden for rammerne af
ITU , og kan tage hensyn til almene interesser.
2. Medlemsstaterne fremmer harmoniseringen af frekvensanvendelsen i Fællesskabet
⌦ Unionen ⌫ , på en måde, der tilgodeser behovet for en virkningsfuld og effektiv
udnyttelse og sikrer forbrugerne fordele, f.eks. stordriftsfordele og tjenesternes ⌦ og
nettenes ⌫ interoperabilitet. I denne forbindelse handler de i overensstemmelse med
artikel 8a 4 og med beslutning nr. 676/2002/EF (frekvenspolitikbeslutningen) ved bl.a. at
 :.
ny
(i) sikre, at deres nationale område og befolkning har dækning af høj kvalitet og
hastighed, både indendørs og udendørs, herunder langs større transportveje,
bl.a. det transeuropæiske transportnet
(j) sikre, at områder, som ligner hinanden, især hvad angår udrulning af net eller
befolkningstæthed, underlægges de samme dækningsbetingelser
(k) fremme en hurtig udvikling i Unionen af nye trådløse
kommunikationsteknologier og -applikationer, herunder, hvis det er
hensigtsmæssigt, på tværs af sektorer
DA 182 DA
(l) sikre forebyggelse af grænseoverskridende eller national skadelig interferens i
henhold til henholdsvis artikel 28 og 46 og træffe passende foregribende og
afhjælpende foranstaltninger med henblik herpå
(m) fremme delt brug af radiofrekvenser mellem ens og/eller forskellig brug af
frekvenser ved behørigt etablerede regler og betingelser for delt brug, herunder
beskyttelsen af gældende brugsret, i overensstemmelse med EU-retten
(n) anvende det mest hensigtsmæssige og mindst kostbare tilladelsessystem, der er
muligt, i overensstemmelse med artikel 46 på en måde, der maksimerer
fleksibilitet, delt brug og effektivitet i brugen af radiofrekvenser
(o) sikre, at reglerne for tildeling, overdragelse, forlængelse og tilbagekaldelse af
brugsretten til radiofrekvenser er klart og tydeligt defineret og anvendt for at
sikre forudsigelighed og sammenhæng i reguleringen
(p) sikre sammenhæng og forudsigelighed i hele Unionen med hensyn til måden,
hvorpå brugen af radiofrekvenser tillades, når det gælder beskyttelse af
folkesundheden mod skadelige elektromagnetiske felter.
Når Kommissionen vedtager tekniske harmoniseringsforanstaltninger i henhold til beslutning
nr. 676/2002/EF, kan den under nøje hensyntagen til udtalelsen fra Frekvenspolitikgruppen
vedtage en gennemførelsesforanstaltning, hvoraf det fremgår, om rettigheder i et harmoniseret
frekvensbånd i henhold til artikel 46 i nærværende direktiv skal være omfattet af en generel
tilladelse eller af individuelle brugsrettigheder. Disse gennemførelsesforanstaltninger
vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 110, stk. 4.
Når Kommissionen overvejer at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 39,
kan den søge Frekvenspolitikgruppens råd hvad angår følgerne af eventuelle standarder eller
specifikationer til brug for koordinering og harmonisering af samt rådighed over
radiofrekvenser. Kommissionen tager nøje hensyn til Frekvenspolitikgruppens råd i
forbindelse med eventuelle efterfølgende trin. 3. I tilfælde af manglende national eller
regional efterspørgsel på brugen af et harmoniseret frekvensbånd og med forbehold af den
harmoniseringsforanstaltning, der er vedtaget i henhold til direktiv nr. 676/2002/EF, kan
medlemsstaterne tillade en alternativ brug af hele eller dele af frekvensbåndet, herunder den
gældende brug, i overensstemmelse med stk. 4 og 5, forudsat at:
(q) konstateringen af den manglende efterspørgsel på brugen af det harmoniserede
frekvensbånd bygger på en offentlig høring i overensstemmelse med artikel 23
(r) at en sådan alternativ anvendelse ikke lægger hindringer i vejen for rådigheden
over eller brugen af det harmoniserede frekvensbånd i andre medlemsstater og
(s) den pågældende medlemsstat tager behørigt hensyn til rådigheden over eller
brugen af det harmoniserede frekvensbånd i Unionen og til stordriftsfordele for
udstyr, som skyldes brugen af det harmoniserede frekvensbånd i Unionen
Alternativ brug må kun tillades undtagelsesvist. Den skal være genstand for revision hvert
tredje år eller på en potentiel brugers anmodning til den kompetente myndighed med ansvar
for brugen af frekvensbåndet i overensstemmelse med harmoniseringsforanstaltningen.
Medlemsstaten meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater den afgørelse, der
træffes, samt resultatet af en eventuel revision og sin begrundelse.
DA 183 DA
2009/140/EF Art. 1, nr. 10
(tilpasset)
ny
34. Medmindre andet gælder i medfør af andet afsnit, sikrer medlemsstaterne, at alle typer
teknologi, der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester eller -net  , kan
anvendes i de frekvensbånd, der er erklæret til rådighed for elektroniske
kommunikationstjenester i deres nationale frekvensplan og i overensstemmelse med
fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫.
Medlemsstaterne kan dog fastsætte forholdsmæssigt afpassede og ikkediskriminerendeikke-
diskriminerende begrænsninger for, hvilke typer af teknologi i forbindelse med radionet eller
trådløs adgang, der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester, hvor dette er
nødvendigt for at:
a) undgå skadelig interferens
b) beskytte folkesundheden mod elektromagnetiske felter ⌦ , idet der tages nøje
hensyn til Rådets henstilling nr. 1999/519/EF94
⌫
c) sikre tjenesters tekniske kvalitet
d) sikre mest mulig fælles brug af radiofrevenser radiofrekvensressourcer i
overensstemmelse med EU-retten 
e) sikre effektiv udnyttelse af radio  frekvenserne eller
f) sikre opfyldelse af en almennyttig målsætning i overensstemmelse med stk. 54.
45. Medmindre andet gælder i medfør af andet afsnit, sikrer medlemsstaterne, at alle typer
teknologi, der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester, kan anvendes i de
frekvensbånd radiofrekvenser  , der er erklæret til rådighed for elektroniske
kommunikationstjenester i deres nationale frekvensplan og i overensstemmelse med
fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫ . Medlemsstaterne kan dog fastsætte forholdsmæssige og
ikkediskriminerendeikke-diskriminerende begrænsninger for, hvilke typer elektroniske
kommunikationstjenester der kan udbydes, herunder om nødvendigt for at opfylde en
forpligtelse under ITU-radioreglementet.
Foranstaltninger, der kræver, at en elektronisk kommunikationstjeneste udbydes i et bestemt
frekvensbånd afsat til elektroniske kommunikationstjenester, skal være begrundet i hensynet
til at sikre, at en almennyttig målsætning opfyldes som fastlagt af medlemsstaterne i
overensstemmelse med fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫ ; det kan bl.a. dreje sig om
følgende:
a) menneskers sikkerhed
b) fremme af social, regional eller territorial samhørighed
c) forebyggelse af ineffektiv udnyttelse af radiofrekvenser eller
d) fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed og mediepluralisme, f.eks. ved at
udbyde radio- og tv-tjenester.
94
Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for
elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) (EUT L 1999 af 30.7.1999, s. 59).
DA 184 DA
En foranstaltning, der hindrer, at en hvilken som helst anden elektronisk
kommunikationstjeneste udbydes i et bestemt frekvensbånd, skal være begrundet ud fra
nødvendigheden af at beskytte livskritiske tjenester. Medlemsstaterne kan også undtagelsesvis
udvide en sådan foranstaltning for at opfylde andre almennyttige målsætninger som fastlagt af
medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫ .
65. Medlemsstaterne foretager jævnligt en vurdering af, om de begrænsninger, der er indført i
medfør af stk. 34 og 45, fortsat er nødvendige, og de offentliggør resultaterne af disse
vurderinger.
ny
7. Restriktioner, der blev indført inden den 25. maj 2011, skal være i overensstemmelse med
stk. 4 og 5, fra datoen for nærværende direktivs anvendelse.
2009/140/EF Art.1, nr. 10)
6. Stk. 3 og 4 gælder for radiofrekvenser, der er allokeret til brug for elektroniske
kommunikationstjenester, generelle tilladelser, der er udstedt, og individuelle brugsrettigheder
til radiofrekvenser, der er tildelt efter den 25. maj 2011.
Artikel 9a finder anvendelse på allokeringer af radiofrekvenser, generelle tilladelser og
individuelle brugsrettigheder, der eksisterede den 25. maj 2011.
7. Med forbehold af bestemmelserne i særdirektiverne og under hensyn til de relevante
nationale forhold kan medlemsstaterne fastsætte bestemmelser for at forhindre hamstring af
frekvenser, navnlig ved at fastsætte faste frister for rettighedshaverens effektive udnyttelse af
brugsrettighederne og ved at anvende sanktioner, herunder finansielle sanktioner eller
tilbagetrækning af brugsrettigheder i tilfælde af manglende overholdelse af fristerne. Disse
bestemmelser skal indføres og anvendes på en forholdsmæssig, ikke-diskriminerende og
transparent måde.
2009/140/EF Art. 3, nr. 3)
(tilpasset)
ny
Artikel 546
Brugsret til radiofrekvenser og numre ⌦ Tilladelse til brug af radiofrekvenser ⌫
1. Medlemsstaterne skal lette brugen af radiofrekvenser , herunder delt brug,  inden for
rammerne af generelle tilladelser og begrænse tildelingen af individuelle brugsrettigheder
til radiofrekvenser til situationer, hvor sådanne rettigheder er nødvendige for at udnytte dem
så effektivt som muligt i lyset af efterspørgslen og under hensyntagen til kriterierne i andet
afsnit  . I alle andre tilfælde skal de fastsætte betingelserne for brug af radiofrekvenser i
en generel tilladelse. 
Til dette formål beslutter medlemsstaterne, hvad der er den bedst egnede ordning for
tilladelse af brugen af radiofrekvenser, idet de tager hensyn til  Medlemsstaterne kan om
nødvendigt tildele individuelle rettigheder for at:
DA 185 DA
ny
(t) den pågældende radiofrekvens særlige kendetegn
2009/140/EF Art. 3, nr. 3)
ny
(u) behovet for at beskytte mod  undgå skadelig interferens
ny
(v) kravene til en pålidelig deleordning, hvor dette er relevant
2009/140/EF Art. 3, nr. 3)
(tilpasset)
ny
(w) modtagerteknologi, der er tilstrækkelig robust til at  sikre
kommunikationens eller  tjenesternes tekniske kvalitet
sikre effektiv udnyttelse af frekvenserne eller
(x) opfylde andre almennyttige målsætninger, som medlemsstaterne definerer i
overensstemmelse med fællesskabslovgivningen ⌦ EU-retten ⌫ .
ny
Når medlemsstaterne anvender en generel tilladelse eller individuelle rettigheder under
hensyntagen til foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til beslutning nr. 676/2002/EF, hvor
det pågældende radiofrekvensbånd er harmoniseret, tilstræber de at minimere problemer med
skadelig interferens, herunder i tilfælde af delt brug af radiofrekvenser, på grundlag af en
kombination af en generel tilladelse og individuelle brugsrettigheder. De skal i den
forbindelse tage hensyn til behovet for:
– at fastholde et incitament til indarbejdelse af robust modtagerteknologi i anordninger
– at forebygge hindringer, som skabes af alternative brugere
– så vidt muligt at undgå at anvende princippet om ikke-interferens kombineret med
ikke-beskyttelse på generelle tilladelsesordninger og
– at beskytte mod interferens uden for frekvensbåndet, i de tilfælde hvor dette princip
fortsat finder anvendelse.
2. Når der træffes en afgørelse i henhold til stk. 1 med henblik på at fremme delt brug af
radiofrekvenser, sikrer de kompetente myndigheder, at reglerne og betingelserne for den delte
brug af radiofrekvenserne er klart beskrevet og specificeret i tilladelserne.
DA 186 DA
3. Kommissionen kan under nøje hensyntagen til udtalelsen fra Frekvenspolitikgruppen
vedtage gennemførelsesforanstaltninger vedrørende anvendelsen af de kriterier, regler og
betingelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2, med hensyn til harmoniserede radiofrekvenser.
Den vedtager disse foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 110, stk. 4.
Artikel 47
Betingelser knyttet til generelle tilladelser og til retten til brug af radiofrekvenser
1. De kompetente myndigheder knytter betingelser til de individuelle rettigheder og generelle
tilladelser til brug af radiofrekvenser i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, på en måde,
der sikrer, at de parter, der nyder godt af den generelle tilladelse, indehaverne af individuelle
rettigheder eller tredjepart, til hvem en individuel rettighed er solgt eller udlejet, bruger
radiofrekvenserne så effektivt som muligt. De definerer klart sådanne betingelser, herunder
hvilken brug der kræves og muligheden for at sælge og udleje i forbindelse med denne
forpligtelse, for at sikre, at betingelserne opfyldes i overensstemmelse med artikel 30.
Betingelser, der er knyttet til forlængelsen af en brugsret til radiofrekvenser, må ikke give
aktuelle indehavere af en sådan ret urimelige fordele.
For at maksimere den effektive radiofrekvensudnyttelse skal den kompetente myndighed, når
den fastlægger, hvilken mængde og type radiofrekvenser der skal tildeles, især tage hensyn
til:
a. muligheden for at kombinere supplerende frekvensbånd i en tildelingsproces og
b. relevansen af radiofrekvensblokkenes størrelse eller af muligheden for at kombinere
sådanne blokke i forbindelse med eventuel brug heraf, idet der navnlig ses på helt
nye kommunikationssystemers behov.
De kompetente myndigheder hører og underretter interesserede parter om, hvilke betingelser
der er knyttet til individuelle brugsrettigheder og generelle tilladelser, i god tid før
betingelserne indføres. De fastlægger på forhånd kriterierne for at vurdere, om betingelserne
er opfyldt, og underretter de interesserede parter klart og tydeligt herom.
2. Når de kompetente myndigheder knytter betingelser til individuelle rettigheder til
radiofrekvenser, kan de tillade delt brug af passiv eller aktiv infrastruktur eller af
radiofrekvenser samt kommercielle roamingaftaler, eller fælles udrulning af infrastruktur til
levering af tjenester eller net, som er afhængig af brugen af radiofrekvenser, især med henblik
på at sikre effektiv brug af radiofrekvenser eller at fremme dækning. De betingelser, der er
knyttet til brugsretten, må ikke forhindre delt brug af radiofrekvenser. Virksomhedernes
opfyldelse af de betingelser, der er tilknyttet ifølge dette stykke, forbliver omfattet af
konkurrenceretten.
3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger for at præcisere
retningslinjerne for anvendelsen af de betingelser, som medlemsstaterne kan knytte til
tilladelser til brug af harmoniserede radiofrekvenser i henhold til stk. 1 og 2, med undtagelse
af de afgifter, der er omhandlet i artikel 42.
Med hensyn til dækningskravene i del D i bilag I skal gennemførelsesforanstaltningerne
begrænses til at præcisere, hvilke kriterier der skal anvendes af den kompetente myndighed til
af definere dækningsforpligtelser og måle opfyldelsen deraf, idet der tages hensyn til ligheder
mellem regionale geografiske egenskaber, befolkningstæthed, økonomisk udvikling eller
etablering af net til bestemte former for elektronisk kommunikation og efterspørgslens
udvikling. Gennemførelsesforanstaltningerne må ikke omfatte definitionen på bestemte
dækningsforpligtelser.
DA 187 DA
Gennemførelsesforanstaltningerne skal vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 110,
stk. 4, idet der nøje tages hensyn til udtalelser fra Frekvenspolitikgruppen.
2009/140/EF Art. 3, nr. 3
(tilpasset)
ny
⌦ AFSNIT 2 BRUGSRET ⌫
Artikel 48
⌦ Tildeling af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser ⌫
21. Hvor det er nødvendigt at tildele individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser og
numre, tildeler medlemsstaterne efter anmodning sådanne rettigheder til enhver virksomhed
med henblik på udbud af net eller tjenester i henhold til den generelle tilladelse, der er
omhandlet i artikel 312, med forbehold af artikel 613, 754 og 1121, stk. 1, litra c), i dette
direktiv, og andre regler til sikring af en effektiv anvendelse af disse ressourcer i
overensstemmelse med ⌦ nærværende ⌫ direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).
2. Med forbehold af særlige kriterier og procedurer, som medlemsstaterne fastsætter for
tildeling af brugsret til radiofrekvenser til udbydere af radio- eller tv-indholdstjenester med
henblik på at forfølge almennyttige målsætninger under overholdelse af fællesskabsretten
⌦ EU-retten ⌫, tildeles brugsrettighederne til radiofrekvenser og numre gennem åbne,
objektive, transparente, ikkediskriminerendeikke-diskriminerende og forholdsmæssigt
afpassede procedurer, og, for så vidt angår radiofrekvenser, i overensstemmelse med artikel
945 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).
3. Der kan gøres undtagelse fra kravet om åbne procedurer, hvor det er nødvendigt, at en
udbyder af radio- eller tv-indholdstjenester tildeles individuelle brugsrettigheder til
radiofrekvenser, for at udbyderen kan opfylde en almennyttig målsætning, som
medlemsstaterne har fastlagt i overensstemmelse med fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫ .
ny
4. De kompetente myndigheder behandler ansøgninger om individuelle brugsrettigheder til
radiofrekvenser i forbindelse med udvælgelsesprocedurer på grundlag af objektive,
transparente, forholdsmæssigt afpassede og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier, som
fastlægges på forhånd og afspejler de betingelser, der knytter sig til de givne rettigheder. De
skal kunne anmode ansøgere om alle oplysninger, der er nødvendige for på grundlag af de
givne kriterier at kunne vurdere ansøgerens evne til at opfylde betingelserne. Hvis
myndigheden på grundlag af vurderingen konkluderer, at ansøgeren ikke har de fornødne
forudsætninger, skal den træffe en behørigt begrundet afgørelse herom.
2009/140/EF Art. 3, nr. 3)
(tilpasset)
ny
5. Når medlemsstaterne tildeler brugsrettigheder, angiver de, om rettighedshaveren kan
overdrage eller udleje  disse rettigheder, og på hvilke betingelser. For så vidt angår
radiofrekvenser, skal sådanne bestemmelser være i overensstemmelse med artikel 945 og 9b
51 i nærværende direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).
DA 188 DA
Hvis medlemsstaterne tildeler brugsrettigheder med en begrænset gyldighedsperiode, skal
denne være rimelig for den pågældende tjeneste i betragtning af det forfulgte mål under
behørig hensyntagen til nødvendigheden af at tillade en passende periode til amortisation af
investeringen.
Tildeles der individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser for ti år eller mere, som ikke kan
overdrages eller udlejes mellem virksomheder i henhold til artikel 9b i direktiv 2002/21/EF
(rammedirektivet), sikrer den kompetente nationale myndighed, at kriterierne for at tildele
individuel brugsret overholdes i hele brugstilladelsens gyldighedsperiode, navnlig hvis
rettighedshaveren fremsætter en begrundet anmodning herom. Hvis kriterierne for tildeling af
individuelle brugsrettigheder ikke længere finder anvendelse, ændres den individuelle
brugsret til en generel tilladelse til brug af radiofrekvenser, efter forudgående varsel og efter
en rimelig frist, eller den overgår til at kunne overdrages eller udlejes mellem virksomheder i
overensstemmelse med artikel 9b i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).
36. Afgørelser vedrørende brugsret træffes, meddeles og offentliggøres hurtigst muligt, efter
at den nationale tilsynsmyndighed har modtaget den fuldstændige ansøgning, og inden tre
uger for så vidt angår nummerrettigheder, der er afsat til særlige formål i henhold til den
nationale nummerplan, og inden seks uger for så vidt angår radiofrekvenser, der er erklæret
til rådighed for  tildelt til at blive blive brugt af elektroniske kommunikationstjenester i
henhold til den ⌦ i deres ⌫ nationale frekvensplan. Den sidstnævnte ⌦ Denne ⌫ frist
berører ikke gældende internationale aftaler om brug af radiofrekvenser eller
satellitbanepositioner
2009/140/EF Art. 3, nr. 3)
(tilpasset)
ny
Artikel 49
⌦ Rettighedernes gyldighedsperiode ⌫
Hvis medlemsstaterne tillader brugen af radiofrekvenser gennem individuelle  tildeler
brugsrettigheder med en begrænset gyldighedsperiode, skal de sikre, at tilladelsen gives
for en periode, der er  skal denne være rimelig for den pågældende tjeneste i betragtning af
det forfulgte mål under behørig hensyntagen til nødvendigheden af at sikre en effektiv
brug og fremme effektive investeringer, herunder  ⌦ ved at ⌫ tillade en passende periode
til amortisation af investeringen.
ny
2. Hvis medlemsstaterne tildeler brugsrettigheder til harmoniserede radiofrekvenser med en
begrænset gyldighedsperiode, skal disse brugsrettigheder til harmoniserede radiofrekvenser
være gyldige i mindst 25 år med undtagelse af midlertidige rettigheder, midlertidig
forlængelse af rettigheder i henhold til stk. 3, og rettigheder til sekundær brug i harmoniserede
frekvensbånd.
DA 189 DA
3. Medlemsstaterne kan forlænge brugsrettigheders gyldighedsperiode for en kort periode for
sikre, at rettigheder i et eller flere frekvensbånd udløber samtidigt.
Artikel 50
Forlængelse af rettigheder
1. De kompetente myndigheder træffer afgørelse om forlængelsen af individuelle
brugsrettigheder til harmoniserede radiofrekvenser mindst tre år før gyldighedsperiodens
udløb. De tager stilling til en given forlængelse på eget initiativ eller på anmodning af
rettighedshaveren, og i sidstnævnte tilfælde tidligst fem år før udløbet af de pågældende
rettigheders gyldighedsperiode. Dette berører ikke forlængelsesklausuler, som gælder
eksisterende rettigheder.
2. Når de kompetente myndigheder træffer afgørelse i henhold til stk. 1, tager de følgende i
betragtning:
a) opfyldelsen af målene i artikel 3, artikel 45, stk. 2, og artikel 48, stk. 2, samt målene
i de grundlæggende retsprincipper i national ret eller EU-retten
b) gennemførelsen af en foranstaltning, der er vedtaget i henhold til artikel 4 i
beslutning nr. 676/2002/EF
c) kontrol af den korrekte opfyldelse af de betingelser, der er knyttet til den
pågældende ret
d) behovet for at fremme konkurrencen eller undgå forvridning heraf i
overensstemmelse med artikel 52
e) behovet for at effektivisere brugen af radiofrekvenser i lyset af den teknologiske
udvikling eller markedsudviklingen
(f) behovet for at undgå driftsforstyrrelser.
3. Når de kompetente myndigheder tager stilling til, om individuelle brugsrettigheder til
radiofrekvenser, for hvilke der er et begrænset antal rettigheder, skal forlænges, følger de en
objektiv, transparent og ikkediskriminerende procedure for at undersøge kriterierne i stk. 2,
idet de især
a) giver alle interesserede parter, herunder brugere og forbrugere, mulighed for at
tilkendegive deres holdning ved hjælp af en offentlig høring i overensstemmelse med
artikel 23 og
b) tydeligt angiver grundene til en eventuel forlængelse.
Hvis det som følge af høringen i stk. 1 påvises, at der er markedsefterspørgsel fra andre
virksomheder en dem, der er indehavere af brugsretten til radiofrekvenser i det pågældende
frekvensbånd, skal de kompetente myndigheder tildele rettigheder i overensstemmelse med
artikel 54.
4. En afgørelse om at forlænge en rettighed skal ledsages af en revision af de dertil knyttede
afgifter. De kompetente myndigheder kan justere afgifterne på brugsrettighederne efter
principperne i artikel 42, stk. 1 og 2.
DA 190 DA
2009/140/EF Art. 1, nr. 11)
(tilpasset)
Artikel 9a
Revision af begrænsninger i eksisterende rettigheder
1. I en periode på fem år fra den 25. maj 2011 kan medlemsstaterne tillade, at indehavere af
brugsrettigheder til radiofrekvenser, der er tildelt før denne dato, og som er gyldige i en
periode på ikke under fem år efter denne dato, anmoder den kompetente nationale myndighed
om en revurdering af de begrænsninger i deres rettigheder, der er indført i henhold til artikel
9, stk. 3 og 4.
Før den kompetente nationale myndighed træffer sin afgørelse, underretter den
rettighedshaveren om sin revurdering af begrænsningerne, idet den anfører, hvad rettigheden
omfatter efter revurderingen, og giver rettighedshaveren mulighed for inden for en rimelig
frist at trække sin ansøgning tilbage.
Hvis rettighedshaveren trækker sin ansøgning tilbage, forbliver rettigheden uændret, indtil
den udløber, eller indtil femårsperiodens udløb, alt efter hvilken dato der ligger først.
2. Efter den femårsperiode, der er nævnt i stk. 1, træffer medlemsstaterne alle passende
foranstaltninger for at sikre, at artikel 9, stk. 3 og 4, anvendes på alle resterende generelle
tilladelser/individuelle brugsrettigheder og allokeringer af radiofrekvenser til brug for
elektroniske kommunikationstjenester, der var gældende den 25. maj 2011.
3. Når medlemsstaterne anvender denne artikel, træffer de passende foranstaltninger for at
fremme en fair konkurrence.
4. Foranstaltninger, der vedtages i medfør af denne artikel, indebærer ikke tildeling af nye
brugsrettigheder og er derfor ikke omfattet af de relevante bestemmelser i artikel 5, stk. 2, i
direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet).
2002/20/EF (tilpasset)
Artikel 17
Gældende tilladelser
2009/140/EF Art. 3, nr. 10
(tilpasset)
1. Medlemsstaterne bringer de generelle tilladelser og individuelle brugsrettigheder, som
allerede er gældende den 31. december 2009, i overensstemmelse med artikel 5, 6, 7 og
bilaget i dette direktiv senest 19. december 2011, jf. dog artikel 9a i direktiv 2002/21/EF
(rammedirektivet).
2. Når anvendelsen af stk. 1 medfører en indskrænkning af rettigheder eller en udvidelse af
allerede eksisterende generelle tilladelser og individuelle brugsrettigheder, kan
medlemsstaterne forlænge gyldigheden af disse rettigheder og forpligtelser til senest den
30. september 2012, såfremt dette ikke påvirker andre virksomheders rettigheder i henhold til
DA 191 DA
fællesskabsretten. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne forlængelser og
begrunder dem.
2002/20/EF (tilpasset)
3. Hvis de berørte medlemsstater kan bevise, at fjernelsen af vilkår for tilladelser vedrørende
adgang til elektroniske kommunikationsnet, der var gældende inden datoen for dette direktivs
ikrafttrædelse, skaber uforholdsmæssigt store vanskeligheder for virksomheder, der har haft
bemyndiget adgang til et andet net, og hvis det ikke er muligt for disse virksomheder at
forhandle nye aftaler på rimelige handelsmæssige vilkår inden iværksættelsesdatoen som
omhandlet i artikel 18, stk. 1, andet afsnit, kan medlemsstaterne anmode om midlertidig
forlængelse af det (de) relevante vilkår. En sådan anmodning skal fremsættes senest på den i
artikel 18, stk. 1, nævnte iværksættelsesdato og skal præcisere det (de) pågældende vilkår
samt den periode, som anmodningen om midlertidig forlængelse vedrører.
Medlemsstaten underretter Kommissionen om begrundelsen for at anmode om forlængelse.
Kommissionen overvejer anmodningen under hensyntagen til medlemsstatens og den (de)
pågældende virksomhed(er)s særlige situation samt behovet for at sikre en sammenhængende
regulering på fællesskabsplan. Den træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen skal
efterkommes eller afvises, og hvis den beslutter at efterkomme anmodningen, skal den træffe
afgørelse om omfanget og varigheden af forlængelsen. Kommissionen meddeler den berørte
medlemsstat sin afgørelse senest 6 måneder efter at have modtaget ansøgningen om
forlængelse. Afgørelserne offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
2009/140/EF Art. 1, nr. 11)
(tilpasset)
ny
Artikel 9b51
Overdragelse eller udlejning af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser
1. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder kan overdrage eller udleje individuelle
brugsrettigheder til radiofrekvenser inden for de frekvensbånd, hvor dette er muligt i henhold
til de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i henhold til stk. 3 4 , eller andre EU-
foranstaltninger såsom et radiofrekvenspolitikprogram, der er vedtaget i henhold til artikel 4,
stk. 4,  , til andre virksomheder i overensstemmelse med de betingelser, der gælder for
brugsrettigheder til frekvensbånd, og i overensstemmelse med de nationale procedurer.
For så vidt angår andre frekvensbånd, kan medlemsstaterne også fastsætte, at virksomheder i
overensstemmelse med de nationale procedurer kan overdrage eller udleje individuelle
brugsrettigheder til radiofrekvenser til andre virksomheder.
⌦ Uanset stk. 3, ⌫ forbliver de betingelser Betingelser , der er knyttet til individuelle
brugsrettigheder til radiofrekvenser, forbliver uændret ved overdragelse eller udlejning,
medmindre andet fastsættes af den kompetente nationale myndighed.
Medlemsstaterne kan også beslutte, at bestemmelserne i dette stykke ikke finder anvendelse,
hvis virksomheden oprindeligt fik tildelt sine individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser
uden betaling.
2. Medlemsstaterne sikrer, at en virksomheds planer om at overdrage brugsrettigheder til
radiofrekvenser samt den faktiske overdragelse heraf i overensstemmelse med nationale
DA 192 DA
procedurer meddeles den nationale tilsynsmyndighed og den  kompetente nationale
myndighed, der er ansvarlig for tildeling af individuelle brugsrettigheder, og offentliggøres.
Hvis radiofrekvensanvendelsen er blevet harmoniseret ved anvendelse af
frekvenspolitikbeslutningen eller andre fællesskabsforanstaltninger ⌦ EU-
foranstaltninger ⌫, skal en sådan overdragelse være i overensstemmelse med den
harmoniserede brug.
ny
3. Medlemsstaterne tillader overdragelse eller udlejning af brugsrettigheder til
radiofrekvenser, hvis de oprindelige betingelser, der er knyttet til brugsretten, fastholdes. Med
forbehold af behovet for at sikre, at der ikke forekommer konkurrenceforvridning, navnlig i
henhold til artikel 52 i nærværende direktiv, påhviler det medlemsstaterne:
a) at underkaste handel og udlejning den mindst omkostningsfulde procedure
b) efter udlejers meddelelse ikke at nægte udlejning af brugsrettigheder til radiofrekvenser,
medmindre udlejer ikke fortsat påtager sig ansvaret for at opfylde de betingelser, der
oprindeligt blev knyttet til brugsretten
c) på anmodning af parterne at godkende overdragelsen af brugsrettigheder til
radiofrekvenser, medmindre den nye indehaver ikke er i stand til at opfylde
betingelserne for brugsretten.
Litra a)-c) berører ikke medlemsstaternes kompetence til at håndhæve overholdelsen af de
betingelser, der er knyttet til brugsretten, til enhver tid, både hvad angår udlejer og lejer, i
henhold til deres nationale lovgivning.
De kompetente myndigheder fremmer overdragelsen eller udlejningen af brugsretten til
radiofrekvensen ved rettidigt at behandle anmodninger om at tilpasse de betingelser, der er
knyttet til retten, og ved at sikre, at rettighederne eller radiofrekvenserne, som er knyttet
dertil, så vidt muligt kan deles eller opsplittes.
De kompetente myndigheder stiller med henblik på overdragelse eller udleje af
brugsrettigheder til radiofrekvenser alle oplysninger vedrørende individuelle rettigheder, der
kan handles, offentligt tilgængeligt i en standardiseret elektronisk format, når rettighederne er
tildelt, og opbevarer oplysningerne, så længe rettighederne eksisterer.
2009/140/EF (tilpasset)
ny
43. Kommission kan vedtage passende gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at
udpege de frekvensbånd, inden for hvilke brugsrettigheder til radiofrekvenser kan overdrages
eller udlejes mellem virksomheder. Disse foranstaltninger dækker ikke frekvenser, der
anvendes til radio- og tv-transmission.
Disse tekniske gennemførelsesforanstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige
bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med
kontrol undersøgelsesproceduren  i artikel ⌦ 110, stk. 4 ⌫ 22, stk. 3.
DA 193 DA
ny
Artikel 52
Konkurrence
1. De nationale tilsynsmyndigheder fremmer effektiv konkurrence og undgår
konkurrenceforvridning på det indre marked, når de træffer afgørelse om tildelingen,
ændringen eller forlængelsen af brugsrettigheder til radiofrekvenser til elektroniske
kommunikationstjenester og -net i henhold til direktivet.
2. Når medlemsstaterne tildeler, ændrer eller forlænger rettigheder til radiofrekvenser, kan
deres nationale tilsynsmyndigheder træffe passende foranstaltninger ved f.eks.:
a) at begrænse mængden af radiofrekvenser, for hvilke der tildeles brugsrettigheder til
en enkelt virksomhed, eller ved at knytte betingelser til sådanne brugsrettigheder,
såsom at der skal være engrosadgang eller national eller regional roaming i visse
frekvensbånd eller visse grupper af frekvensbånd med ensartede egenskaber
b) om nødvendigt af hensyn til en særlig situation på det nationale marked at reservere
en bestemt del af frevkensbåndet eller gruppen af frekvensbånd til nye aktører på
markedet
c) at nægte at tildele nye brugsrettigheder til radiofrekvenser eller tillade ny brug af
radiofrekvenser i bestemte frekvensbånd, eller ved at knytte betingelser til tildelingen
af sådanne brugsrettigheder til radiofrekvenser eller til tilladelsen af ny brug af
radiofrekvenser med henblik på at undgå, at en tildeling, overdragelse eller
akkumulering af brugsrettigheder fører til konkurrenceforvridning
d) at forbyde eller knytte betingelser til overdragelsen af brugsrettigheder til
radiofrekvenser, som ikke er omfattet af fusionskontrol på nationalt plan eller EU-
plan, i tilfælde hvor en sådan overdragelse sandsynligvis vil skade konkurrencen
væsentligt
e) at ændre gældende rettigheder i overensstemmelse med direktivet, hvis dette er
nødvendigt for efterfølgende at rette op på den konkurrenceforvridning, der er
opstået som følge af overdragelse eller akkumulering af brugsrettigheder til
radiofrekvenser.
De nationale tilsynsmyndigheder bygger under hensyntagen til markedsvilkår og til rådighed
værende benchmark deres afgørelse på en objektiv og fremadrettet vurdering af
konkurrencevilkårene på markedet, af nødvendigheden af sådanne foranstaltninger for at
bevare eller opnå en effektiv konkurrence og af de sandsynlige konsekvenser af sådanne
foranstaltninger for markedsaktørers aktuelle og kommende investeringer, især for udrulning
af net.
3. Når de nationale tilsynsmyndigheder anvender stk. 2, skal de handle efter procedurerne i
direktivets artikel 18, 19, 23 og 35.
DA 194 DA
AFSNIT 3 PROCEDURER
Artikel 53
Koordineret tidsplan for tildelinger
Med henblik på at koordinere brugen af harmoniserede radiofrekvenser i Unionen og under
behørig hensyntagen til de forskellige nationale markedssituationer kan Kommissionen ved en
gennemførelsesforanstaltning:
a) fastsætte en eller om nødvendigt flere fælles datoer for, hvornår brugen af bestemte
harmoniserede radiofrekvensbånd skal være tilladt
b) såfremt det er nødvendigt at sikre en effektiv koordinering, vedtage
overgangsforanstaltninger vedrørende gyldighedsperioden for rettigheder i henhold
til artikel 49, såsom en forlængelse eller reduktion af deres gyldighedsperiode, for
derved at tilpasse gældende rettigheder eller tilladelser til en sådan harmoniseret
dato.
Gennemførelsesforanstaltningerne skal vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 110,
stk. 4, idet der nøje tages hensyn til udtalelser fra Frekvenspolitikgruppen.
2002/20/EF (tilpasset)
Artikel 754
⌦ Procedure for begrænsning af det antal brugsrettigheder til radiofrekvenser, der vil
blive tildelt ⌫
2009/140/EF Art. 3, nr. 5), litra
a) (tilpasset)
ny
1. Hvis en medlemsstat konkluderer, at brugsretten til en radiofrekvens ikke kan tildeles i
henhold til artikel 46,  ⌦ og hvis den ⌫ overvejer, om den skal begrænse det antal
brugsrettigheder til radiofrekvenser, der skal tildeles, eller om gyldigheden af eksisterende
rettigheder skal forlænges på andre vilkår end dem, der er knyttet til rettighederne skal den,
skal den ⌦ med forbehold af gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til artikel
53, ⌫ bl.a.:
2002/20/EF (tilpasset)
ny
a) tydeligt angive grundene til, at brugsrettighederne begrænses, navnlig 
⌦ ved at ⌫ tage fornødent hensyn til, at brugerne sikres de størst mulige fordele,
og at konkurrencen fremmes , og tage begrænsningen op til revision med jævne
mellemrum eller på begrundet anmodning af de berørte virksomheder 
b) give alle interesserede parter, bl.a. brugere og forbrugere, lejlighed til ⌦ ved en
offentlig høring ⌫ at tilkendegive deres holdning til eventuelle begrænsninger i
henhold til artikel 236 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet . Hvad angår
harmoniserede radiofrekvenser skal den offentlige høring indledes inden for seks
DA 195 DA
måneder efter vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltningen i henhold til beslutning
nr. 676/2002/EF, medmindre der af tekniske grunde deri kræves en længere frist 
ny
2. Hvis en medlemsstat konkluderer, at antallet af brugsrettigheder skal begrænses, definerer
og begrunder den klart de mål, som søges opfyldt med udvælgelsesproceduren, og
kvantificerer dem om muligt, idet den tillægger nødvendigheden af at opfylde nationale og
interne markedsmål behørig vægt. De mål, som medlemsstaterne fastsætter med henblik på at
udforme den specifikke udvælgelsesprocedure, skal begrænses til en eller flere af følgende:
a) fremme af dækning
b) tjenester af den nødvendige kvalitet
c) fremme af konkurrence
d) fremme af innovation og virksomhedsudvikling og
e) sikring af, at afgifter fremmer optimal brug af radiofrekvenser i overensstemmelse med
artikel 42
Den nationale tilsynsmyndighed skal klart definere og begrunde valget af
udvælgelsesproceduren, herunder eventuelt indledende trin med henblik på at få adgang til
udvælgelsesproceduren. Den anfører også klart resultatet af eventuelle tilknyttede vurderinger
af den konkurrencemæssige, den tekniske og den økonomiske situation på markedet samt
årsagerne til den eventuelle brug og det eventuelle valg af foranstaltninger i henhold til artikel
35.
2009/140/EF Art. 3, nr. 5), litra
a) (tilpasset)
ny
3. (c) ⌦ Medlemsstaterne ⌫ offentliggøre offentliggør beslutninger om den valgte
udvælgelsesprocedure og tilhørende elementer  begrænsning af tildelingen af brugsret eller
forlængelse af brugsret med ⌦ tydelig angivelse af ⌫ begrundelsen herfor , og hvordan
der er taget hensyn til den foranstaltning, den nationale tilsynsmyndighed har vedtaget i
overensstemmelse med artikel 35. De offentliggør også de betingelser, der vil blive knyttet til
brugsretten. 
2002/20/EF (tilpasset)
ny
4. d) Eefter fastlæggelse af proceduren ⌦ skal medlemsstaten ⌫ indkalde ansøgninger om
brugsret og
e) med rimelige mellemrum eller på rimelig anmodning fra berørte virksomheder
tage begrænsningen op til revision.
52. Hvis en medlemsstat konkluderer, at der kan tildeles yderligere brugsrettigheder til
radiofrekvenser eller til en kombination af forskellige former for rettigheder  ,
offentliggør den denne konklusion og indleder proceduren for tildeling af  indkalder
ansgøninger om sådanne rettigheder under hensyntagen til avancerede metoder til
beskyttelse mod skadelig interferens  .
DA 196 DA
2009/140/EF Art. 1, nr. 5), litra
b) (tilpasset)
ny
63. Hvis det er nødvendigt at begrænse tildelingen af brugsrettigheder til radiofrekvenser,
tildeler medlemsstaterne sådanne rettigheder på grundlag af udvælgelseskriterier og en
procedure fastlagt af deres nationale tilsynsmyndighed i henhold til artikel 35  , som skal
være objektive, transparente, ikkediskriminerendeikke-diskriminerende og forholdsmæssigt
afpassede. Alle udvælgelseskriterier af denne art skal i fornødent omfang tilgodese
opfyldelsen af målene i artikel 8 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) og af kravene i
samme direktivs artikel 3, 4, 28 og 459.
ny
7. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger, der fastsætter betingelserne,
med henblik på at koordinere medlemsstaternes opfyldelse af forpligtelserne i stk. 1-3.
Gennemførelsesforanstaltningerne skal vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 110,
stk. 4, idet der nøje tages hensyn til udtalelser fra Frekvenspolitikgruppen.
2002/20/EF
1 2009/140/EF Art. 3, nr. 5),
litra c)
ny
84. Hvis der bruges konkurrenceprægede eller sammenlignende udvælgelsesprocedurer, kan
medlemsstaterne forlænge den i artikel 48, stk. 6, 5, stk. 3 omhandlede maksimumperiode på
seks uger så meget, som det måtte være nødvendigt for at sikre, at sådanne procedurer er
retfærdigefair, rimelige, åbne og transparente for alle interesserede parter, dog højst med otte
måneder , med forbehold af specifikke frister i henhold til artikel 53  .
Disse tidsfrister berører ikke gældende internationale aftaler om anvendelse af
radiofrekvenser og satellitvirksomhed.
95. Denne artikel berører ikke de i 1 artikel 519b  i nærværende direktiv 2002/21/EF
(rammedirektivet) omhandlede overdragelseroverførsler af brugsret til radiofrekvenser.
ny
KAPITEL III
UDBREDELSE OG BRUG AF TRÅDLØST NETUDSTYR
Artikel 55
Adgang til radiobaseret lokalt datanet
1. De kompetente myndigheder tillader udbud af adgang via radiobaseret lokalt datanet til et
offentligt kommunikationsnet samt brug af harmoniserede radiofrekvenser til dette udbud
med forbehold af gældende betingelser i den generelle tilladelse.
DA 197 DA
Hvis et sådan udbud ikke er af kommerciel karakter eller blot er et supplement til en anden
kommerciel aktivitet eller offentlig tjeneste, der ikke er afhængig af overførslen af signaler
via disse net, er en virksomhed, offentlig myndighed eller slutbruger, som udbyder en sådan
adgang, ikke omfattet af generelle tilladelser til udbud af elektroniske kommunikatiosnet eller
-tjenester i henhold til artikel 12, af forpligtelser vedrørende slutbrugeres rettigheder i henhold
til afsnit III i del III i nærværende direktiv eller af forpligtelser til at sammenkoble deres net i
henhold til artikel 59, stk. 1.
2. De kompetente myndigheder må ikke forhindre udbydere af offentlige kommunikationsnet
eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester i at give offentligheden
adgang til deres net gennem radiobaseret lokalt datanet, der kan befinde sig på slutbrugerens
ejendom, forudsat at det sker i overensstemmelse med betingelserne i den generelle tilladelse,
og at slutbrugeren forudgående har givet sit informerede samtykke.
3. De kompetente myndigheder sikrer, navnlig i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/12095
, at udbydere af offentlige
kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester ikke
ensidigt begrænser:
a) slutbrugeres ret til at tilgå et radiobaseret lokalt datanet efter eget valg, som udbydes af
tredjepart
b) slutbrugeres ret til at tillade andre slutbrugere gensidig eller en mere generel adgang til
disse udbyderes net gennem radiobaserede lokale datanet, herunder på grundlag af
tredjeparts initiativer, som samler forskellige slutbrugeres radiobaserede lokale
datanet og gør dem offentligt tilgængelige.
Til dette formål skal udbydere af offentlige kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester stille produkter eller særlige tilbud, som gør det muligt
for slutbrugerne at give tredjepart adgang til et radiobaseret lokalt datanet, til rådighed, og de
skal aktivt tilbyde disse på en klar og gennemsigtig måde.
4. De kompetente myndigheder må ikke begrænse slutbrugeres ret til at tillade andre
slutbrugere gensidig eller en mere generel adgang til deres radiobaserede lokale datanet,
herunder på grundlag af tredjeparts initiativer, som samler forskellige slutbrugeres
radiobaserede lokale datanet og gør dem offentligt tilgængelige.
5. De kompetente myndigheder må ikke begrænse udbuddet af adgang til radiobaserede
lokale datanet til offentligheden:
a) gennem offentlige myndigheder på eller i umiddelbar nærhed af områder, der benyttes af
sådanne offentlige myndigheder, når udbuddet er et supplement til de offentlige
tjenester, der udbydes på de pågældende områder
b) gennem ikkestatslige organisationers eller offentlige myndigheders initiativer, der har til
formål at samle forskellige slutbrugeres radiobaserede lokale datanet og stille dem til
rådighed gensidigt eller mere generelt, herunder eventuelle radiobaserede lokale
datanet, hvortil der gives offentlig adgang i overensstemmelse med litra a).
95
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger
vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og
brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr.
531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1)
DA 198 DA
Artikel 56
Udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
1. De kompetente myndigheder tillader udrulning, forbindelse og drift af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, der er diskrete, under den generelle tilladelsesordning
og må ikke uberettiget begrænse denne udrulning, forbindelse eller drift gennem individuelle
byplanlægningstilladelser eller på anden vis, hvor sådan en brug er i overensstemmelse med
de gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til stk. 2. De trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde må ikke gøres til genstand for afgifter eller
omkostninger, der er større end den administrative omkostning, der kan knyttes til den
generelle tilladelse i henhold til artikel 16.
Dette stykke finder anvendelse med forbehold af den tilladelsesordning for radiofrekvenser,
der anvendes ved drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.
2. Med henblik på at sikre en ensartet gennemførelse af den generelle tilladelsesordning for
udrulning, forbindelse og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde kan
Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt specificere de tekniske egenskaber ved design,
udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, der som minimum skal
overholde kravene i direktiv 2013/35/EU96
og tage højde for de tærskelværdier, der er fastsat i
Rådets henstilling nr. 1999/519/EF97
. Kommissionen specificerer disse tekniske egenskaber
ved at henvise til den maksimale størrelse, effekt, de elektromagnetiske egenskaber og den
synlighed, som de udrullede trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde må have.
Efterlevelsen af de specificerede egenskaber skal sikre, at trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde er diskrete, når de bruges i forskellig lokal sammenhæng.
De tekniske egenskaber, der specificeres med henblik på, at udrulning, forbindelse og drift af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde kan være omfattet af stk. 1, berører ikke de
væsentlige krav i direktiv 2014/53/EU98
.
Disse gennemførelsesforanstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 110,
stk. 4.
96
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/35/EU af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske
agenser (elektromagnetiske felter) (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
og om ophævelse af direktiv 2004/40/EF (EUT L 179 af 29.6.2013, s. 1).
97
Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for
elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) (EUT L 1999 af 30.7.1999, s. 59).
98
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2004 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv
1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62).
DA 199 DA
2002/19/EF (tilpasset)
⌦ AFSNIT II: ADGANG ⌫
KAPITEL I II
GENERELLE BESTEMMELSER ⌦ OG ADGANGSPRINCIPPER ⌫
Artikel 357
Generelle bestemmelser for adgang og samtrafik
1. Medlemsstaterne sikrer, at der ikke findes begrænsninger, som forhindrer virksomheder i
samme medlemsstat eller i forskellige medlemsstater i indbyrdes at forhandle sig frem til
tekniske og kommercielle aftaler om adgang og/eller samtrafik i overensstemmelse med EF-
lovgivningen ⌦ EU-retten ⌫. Den virksomhed, der anmoder om netadgang eller samtrafik,
behøver ikke indhente tilladelse til at drive virksomhed i den medlemsstat, hvor der anmodes
om adgang eller samtrafik, såfremt den ikke udbyder tjenester og ikke driver et net i denne
medlemsstat.
2. Med forbehold af artikel 106 31 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.
marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske
kommunikationsnet og tjenester (forsyningspligtdirektivet)99
undlader medlemsstaterne at
opretholde love eller administrative forskrifter, som kræver, at udbydere ved etablering af
adgang eller samtrafik skal tilbyde virksomheder forskellige vilkår og betingelser for
tilsvarende tjenester, og/eller som opstiller forpligtelser, der ikke er forbundet med de
tjenester i forbindelse med adgang og samtrafik, der faktisk leveres, jf. betingelserne i bilaget
bilag I i ⌦ dette ⌫ direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet).
Artikel 458
Rettigheder og pligter for virksomheder
2009/140/EF Art. 2, nr. 2)
(tilpasset)
1. Udbydere af offentlige kommunikationsnet har ret og, hvis andre virksomheder, der har en
tilsvarende tilladelse i overensstemmelse med artikel 4 15 i ⌦ dette ⌫ direktiv 2002/20/EC
(tilladelsesdirektivet) , anmoder derom, også pligt til indbyrdes at forhandle sig frem til aftaler
om samtrafik med henblik på at udbyde offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester, så det sikres, at disse tjenester kan udbydes i hele Fællesskabet
⌦ Unionen ⌫ , og at der er interoperabilitet. Udbydere skal tilbyde andre virksomheder
adgang og samtrafik på vilkår og betingelser, der er i overensstemmelse med de forpligtelser,
som pålægges af de nationale tilsynsmyndigheder i medfør af artikel 59, 60 og 66 5-8.
99
Se side 51 i denne EUT.
DA 200 DA
2002/19/EF (tilpasset)
2. Offentlige elektroniske kommunikationsnet, der er etableret med henblik på fremføring af
digitale tv-tjenester, skal kunne anvendes til fremføring af tv-tjenester og programmer i
bredskærmsformat. Netudbydere, der modtager og videresender bredskærms-tv-tjenester og
programmer, skal bevare dette bredskærmsformat.
23. Med forbehold af artikel 11 21 i ⌦ nærværende ⌫ direktiv 2002/20/EF
(tilladelsesdirektivet) kræver medlemsstaterne, at virksomheder, der får oplysninger fra en
anden virksomhed før, under eller efter forhandlingerne om adgangs- eller samtrafikaftaler,
udelukkende anvender disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og til enhver tid
respekterer, at de oplysninger, der fremsendes eller opbevares, skal behandles fortroligt. De
oplysninger, der modtages, må ikke videregives til anden side, og navnlig ikke til andre
afdelinger, datterselskaber eller partnere, som herved kunne opnå en konkurrencemæssig
fordel.
KAPITEL II
ADGANG OG SAMTRAFIK
Artikel 559
De nationale tilsynsmyndigheders beføjelser og ansvar i forbindelse med netadgang og
samtrafik
2009/140/EF Art. 2, nr. 3), litra
a)
ny
1. De nationale tilsynsmyndigheder skal med henblik på at virkeliggøre målsætningerne i
artikel 3 8 i direktive 2002/21/EF (rammedirektivet) tilskynde til og, når det er
hensigtsmæssigt, sørge for, at der i henhold til bestemmelserne i nærværendedette direktiv
etableres den fornødne adgang og samtrafik og sikres interoperabilitet mellem tjenesterne,
samt varetage deres ansvar med henblik på at fremme effektivitet, holdbar konkurrence,
udrulning af net med meget høj kapacitet,  effektive investeringer og innovation samt skabe
flest mulige fordele for slutbrugerne. De skal give vejledning og gøre procedurerne for
adgang og samtrafik offentligt tilgængelige, således at det sikres, at små og mellemstore
virksomheder og udbydere med begrænset geografisk rækkevidde kan drage fordel af de
gældende forpligtelser. 
2002/19/EF (tilpasset)
ny
Med forbehold af de foranstaltninger, der kan træffes vedrørende virksomheder med stærk
markedsposition i henhold til artikel 866, skal de nationale tilsynsmyndigheder navnlig:
a) i det omfang, det er nødvendigt for at sikre end-to-end-forbindelse, kunne indføre
forpligtelser for ⌦ de ⌫ virksomheder , der er omfattet af en generel
DA 201 DA
tilladelse,  ⌦ og ⌫ somder kontrollerer adgangen til slutbrugere, herunder i
begrundede tilfælde pligt til sammenkoble deres net, hvis det ikke allerede er sket
2009/140/EF Art. 2, nr. 3), litra
a), ændret ved berigtigelse, EUT L
241 af 10.9.2013, s. 8
ny
ab) i begrundede tilfælde og i det omfang, det er nødvendigt, kunne forpligte de
virksomheder, der er omfattet af en generel tilladelse, og som  kontrollerer
adgangen til slutbrugerne, til at gøre deres tjenester interoperable
ny
c) i begrundede tilfælde kunne pålægge udbydere af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester en forpligtelse til at gøre deres tjenester
interoperable, nemlig når adgangen til beredskabstjenester eller end-to-end-
forbindelser mellem slutbrugere er i fare på grund af manglende interoperabilitet
mellem interpersonelle kommunikationstjenester.
2002/19/EF
db) i det omfang, det er nødvendigt for at sikre slutbrugeres adgang til digitale radio-
og tv-transmissionstjenester, der nærmere angives af medlemsstaten, kunne forpligte
udbydere til at tilbyde adgang til de andre faciliteter, der er nævnt i del II i bilag II,
på redeligefair, rimelige og ikkediskriminerendeikke-diskriminerende vilkår.
ny
Forpligtelserne i andet afsnit, litra c), kan kun pålægges:
i) i det omfang, det er nødvendigt for at sikre interoperabilitet mellem interpersonelle
kommunikationstjenester, og kan omfatte forpligtelser vedrørende brugen og
gennemførelsen af standarder eller specifikationer i artikel 39, stk. 1, eller af andre
relevante europæiske eller internationale standarder og
ii) hvis Kommissionen på grundlag af en rapport, som den har anmodet BEREC om,
har konstateret en mærkbar trussel mod en effektiv adgang til beredskabstjenester
eller end-to-end-forbindelser mellem slutbrugere i en eller flere medlemsstater eller i
hele Den Europæiske Union og har vedtaget gennemførelsesforanstaltninger, der
præciserer arten og omfanget af de forpligtelser, der kan indføres, i
overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 110, stk. 4.
ny
2. De nationale tilsynsmyndigheder pålægger efter velbegrundet anmodning ejere af
ledningsnet eller kabler eller virksomheder med brugsret til sådanne forpligtelse til at give
adgang til ledningsnet og kabler inde i bygninger eller frem til det første krydsfelt eller den
første fordeler, hvis dette krydsfelt eller denne fordeler befinder sig uden for bygningen,
såfremt dette er berettiget, fordi en dublikering af sådanne netelementer ikke vil være
økonomisk rentabel eller gennemførlig i praksis. De adgangsbetingelserne, der indføres, kan
DA 202 DA
omfatte særlige regler om adgang, transparens og ikkediskrimination samt fordeling af
adgangsomkostninger, som om nødvendigt tilpasses for at tage højde for risikofaktorer.
De nationale tilsynsmyndigheder kan på fair og rimelige vilkår udvide sådanne
adgangsforpligtelser for disse ejere eller virksomheder til også at gælde et krydsfelt, der ligger
efter det første krydsfelt eller den første fordeler, og som ligger så tæt på slutbrugerne som
muligt, i det omfang dette er strengt nødvendigt for at tackle uoverstigelige økonomiske eller
fysiske hindringer for dublikering i mere tyndt befolkede områder.
De nationale tilsynsmyndigheder må ikke pålægge forpligtelser i henhold til andet afsnit,
hvis:
a) der stilles en rentabel og lignende alternativ adgangsmulighed for slutbrugere til
rådighed for enhver virksomhed, forudsat at adgangen gives på fair og rimelige
vilkår til et net med meget høj kapacitet af en virksomhed, der opfylder kriterierne i
artikel 77, litra a) og b), og
b) det i forbindelse med nyligt udrullede netelementer, især ved mindre lokale
projekter, ville skade deres økonomiske eller finansielle rentabilitet at give adgang.
3. Medlemsstaterne sikrer, at nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at pålægge
virksomheder, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationsnet,
forpligtelser i forbindelse med delt brug af passiv eller aktiv infrastruktur, forpligtelser til at
indgå lokale roamingaftaler eller fælles udrulning af infrastruktur, der umiddelbart er
nødvendig for det lokale udbud af tjenester, som er afhængige af brugen af frekvenser, i
overensstemmelse med EU-retten, hvis dette er berettiget på grund af:
a) at dublikeringen af den givne infrastruktur ville være ineffektiv eller fysisk
umulig, og
b) at forbindelserne i området, herunder langs områdets hovedtransportveje, ville
være meget utilstrækkelige, eller lokalbefolkningen ville være underlagt strenge
restriktioner med hensyn til valg af tjenester eller tjenesternes kvalitet eller begge
dele.
De nationale tilsynsmyndigheder tager hensyn til:
a) behovet for at få flest mulige forbindelser i hele Unionen og i bestemte områder
b) den effektive udnyttelse af radiofrekvenserne
c) de tekniske muligheder for deling og tilknyttede betingelser
d) situationen med hensyn til infrastrukturbaseret og tjenestebaseret konkurrence
e) muligheden for at øge valget og kvaliteten af tjenester for slutbrugerne væsentligt
f) teknologisk innovation
g) det overordnede behov for at fremme værtens incitament til overhovedet at udrulle
infrastrukturen.
Sådanne delings-, adgangs- eller koordineringsforpligtelser skal være omfattet af aftaler, der
er indgået på grundlag af fair og rimelige vilkår. I tilfælde af tvistbilæggelse kan de nationale
tilsynsmyndigheder bl.a. pålægge den part, der drager fordel af dele- eller
adgangsforpligtelsen, pligt til at dele sine frekvenser med infrastrukturværten i det
pågældende område.
DA 203 DA
2009/140/EF Art. 2, nr. 3), litra
b) (tilpasset)
ny
42. Forpligtelser og betingelser, der indføres i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3  skal
være objektive, transparente, forholdsmæssige og ikkediskriminerendeikke-diskriminerende,
og, ⌦ de ⌫ skal gennemføres efter procedurerne i artikel 236, 732 og 7a33i direktiv
2002/21/EF (rammedirektivet) . De nationale tilsynsmyndigheder vurderer resultaterne af
sådanne forpligtelser og betingelser inden for fem år fra vedtagelsen af den tidligere
foranstaltning, der blev vedtaget for samme udbydere, og vurderer om det ville være
hensigtsmæssigt at trække dem tilbage eller ændre dem i lyset af de ændrede forhold. De
nationale tilsynsmyndigheder meddeler resultatet af deres vurdering efter samme
procedurer  .
2009/140/EF Art. 2, nr. 3), litra
d) (tilpasset)
53. Hvad angår adgang og samtrafik, jf. stk. 1, sørger medlemsstaterne for, at den nationale
tilsynsmyndighed kan gribe ind på eget initiativ, når dette er begrundet i hensynet til at sikre
de politiske målsætninger i artikel 3 8 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), jf.
bestemmelserne i nærværende direktiv og procedurerne i artikel 236 ,og 327, 2620 og 21 27.
ny
6. Med henblik på at bidrage til, at de nationale tilsynsmyndigheder fastlægger en konsistent
definition af nettermineringspunktets placering, vedtager BEREC efter høring af interesserede
parter og i tæt samarbejde med Kommissionen inden [ikrafttrædelse plus 18 måneder]
retningslinjer for en fælles tilgang til identifikationen af nettermineringspunktet i forskellige
nettopologier. De nationale tilsynsmyndigheder tager nøje hensyn til disse retningslinjer, når
de definerer nettermineringspunkternes placering.
2002/19/EF (tilpasset)
Artikel 660
Adgangsstyringssystemer og andre faciliteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at betingelserne i del I i bilag I ⌦ II ⌫ finder anvendelse på
adgangsstyring for digitale radio- og tv-tjenester, som udsendes til seere og lyttere i
Fællesskabet⌦ Unionen ⌫, uanset transmissionsform.
2009/140/EF Art. 2, nr. 4)
(tilpasset)
ny
2. På baggrund af den markedsmæssige og teknologiske udvikling kan ⌦ skal ⌫
Kommissionen ⌦ have beføjelse til at ⌫ vedtage gennemførelsesforanstaltninger
delegerede retsakter i henhold til artikel 109  for at ændre bilag II. Disse foranstaltninger,
DA 204 DA
der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet, vedtages efter
forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3.
2002/19/EF (tilpasset)
3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan medlemsstaterne give deres nationale tilsynsmyndighed
tilladelse til, hurtigst muligt efter nærværendedette direktivs ikrafttræden og derefter med
regelmæssige mellemrum, at revurdere de betingelser, der finder anvendelse i medfør af
denne artikel, ved at foretage en markedsanalyse efter proceduren i artikel 65, stk. 1,16 i
direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) for at kunne afgøre, om de anvendte betingelser skal
videreføres, ændres eller trækkes tilbage.
Hvis den nationale tilsynsmyndighed på baggrund af denne markedsanalyse finder, at en eller
flere af udbydere ikke har en stærk markedsposition på det pågældende marked, kan den kun
ændre eller trække betingelserne tilbage for så vidt angår disse udbydere i overensstemmelse
med artikel 6 23 og 327 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) , for så vidt
a) sådanne ændringer eller tilbagetrækninger ikke vil have negative følger for
slutbrugeres adgang til radio- og tv-transmissioner, -kanaler og -tjenester som fastsat
i artikel 106 31 i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet)
b) sådanne ændringer eller tilbagetrækninger ikke vil have negative følger for
mulighederne for effektiv konkurrence på:
i) detailmarkederne for digital tv- og radiospredningstjenester og
ii) adgangsstyringssystemer og andre faciliteter.
Parter, der berøres af, at forpligtelser ændres eller trækkes tilbage, skal underrettes herom i
passende tid i forvejen.
4. Betingelser, der finder anvendelse i medfør af denne artikel, berører ikke medlemsstaternes
mulighed for at pålægge forpligtelser om, hvordan elektroniske programoversigter og
lignende oversigts- og navigationsfaciliteter skal udformes.
KAPITEL III
MARKEDSANALYSER OG STÆRK MARKEDSPOSITION
2002/21/EF (tilpasset)
Artikel 1461
Virksomheder med stærk markedsposition
1. Stk. 2 og 3 i denne artikel finder anvendelse i de tilfælde, hvor de nationale
tilsynsmyndigheder ifølge særdirektiverne ⌦ nærværende direktiv ⌫ og efter proceduren i
artikel 6516 skal afgøre, om udbydere har en stærk markedsposition.
2. En virksomhed anses for at have en stærk markedsposition, hvis den enten alene eller i
fællesskab med andre indtager, hvad der svarer til en dominerende stilling, dvs. en økonomisk
styrkeposition, der giver den magt til i betragtelig grad at kunne handle uafhængigt af
konkurrenter, kunder og i sidste ende forbrugerne.
DA 205 DA
Mere specifikt handler de nationale tilsynsmyndigheder ved vurderingen af, om to eller flere
virksomheder indtager en kollektivt dominerende stilling på markedet, i overensstemmelse
med fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫ og tager i størst muligt omfang hensyn til de af
Kommissionen i henhold til artikel 1562 offentliggjorte "retningslinjer for markedsanalyser
og vurdering af stærk markedsposition". De kriterier, der skal anvendes til vurderingen, er
anført i bilag II.
2009/140/EF Art. 1, nr. 16
3. Når en virksomhed har en stærk markedsposition på et bestemt marked (det primære
marked), kan den også betegnes som havende en stærk markedsposition på et nært beslægtet
marked (det sekundære marked), hvis forbindelserne mellem de to markeder muliggør, at
markedspositionen på det primære marked kan overføres til det sekundære marked og dermed
yderligere styrker virksomhedens markedsposition. Derfor kan der for at forhindre en sådan
overførsel tages afhjælpende foranstaltninger i anvendelse på det sekundære marked, jf.
artikel 9, 10, 11 og 13 i direktiv 2002/19/EF (i det følgende benævnt »adgangsdirektivet«), og
såfremt disse afhjælpende foranstaltninger viser sig utilstrækkelige, kan der pålægges
afhjælpende foranstaltninger i medfør af artikel 17 i direktiv 2002/22/EF
(forsyningspligtdirektivet).
2002/21/EF Art.15
Artikel 1562
2009/140/EF Art. 1, nr. 17, litra
a)
Procedure for udpegning og afgrænsning af markeder
2009/140/EF Art. 1, nr. 17, litra
b) (tilpasset)
1. Efter en offentlig høring omfattende høring ⌦ , herunder ⌫ af de nationale
tilsynsmyndigheder, og under nøje hensyntagen til BEREC's udtalelse vedtager
Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 22, stk. 2, en henstilling om relevante
produkt- og tjenestemarkeder (i det følgende benævnt "henstillingen"). I henstillingen
udpeges de produkt- og tjenestemarkeder i den elektroniske kommunikationssektor, hvor
forholdene kan være af en sådan art, at det vil være berettiget at indføre regulerende
forpligtelser som omhandlet i særdirektiverne ⌦ nærværende direktiv ⌫ , uden at
muligheden for under ekstraordinære omstændighederi særlige tilfælde at udpege markeder i
henhold til konkurrenceretten derved indskrænkes. Kommissionen afgrænser markederne
under anvendelse af principperne i konkurrenceretten.
ny
Kommissionen medtager produkt- og tjenestemarkederne i henstillingen, hvis den efter at
have iagttaget den generelle udvikling i Unionen konstaterer, at alle kriterier i artikel 65, stk.
1, er opfyldt.
DA 206 DA
2002/21/EF (tilpasset)
Kommissionen tager regelmæssigt henstillingen op til fornyet vurdering.
2. Kommissionen offentliggør senest på datoen for nærværendedette direktivs ikrafttræden
retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition (i det følgende
benævnt "⌦ SMP- ⌫ retningslinjerne"), der er i overensstemmelse med konkurrencerettens
principper.
2009/140/EF Art. 1, nr. 17, litra
c) (tilpasset)
ny
3. De nationale tilsynsmyndigheder afgrænser under nøje hensyntagen til henstillingen og
⌦ SMP- ⌫ retningslinjerne de relevante markeder tilpasset de nationale forhold, navnlig
relevante geografiske markeder på deres område, i overensstemmelse med konkurrencerettens
principper. De nationale tilsynsmyndigheder tager hensyn til resultaterne i den geografiske
undersøgelse, der foretages i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1. De  følger
procedurerne i artikel 623 og 732 , inden de udpeger markeder, der afviger fra dem, der er
udpeget i henstillingen.
ny
Artikel 63
Procedure for udpegning af transnationale markeder
1. BEREC kan efter høring af interesserede parter og i tæt samarbejde med Kommission
vedtage en afgørelse, hvori de transnationale markeder udpeges i overensstemmelse med
konkurrencerettens principper og under nøje hensyntagen til henstillingen og de SMP-
retningslinjer, der er vedtaget i henhold til artikel 62. BEREC foretager en analyse af et
potentielt transnationalt marked, hvis Kommissionen eller mindst to berørte nationale
tilsynsmyndigheder indgiver en begrundet anmodning med underbyggende dokumentation.
2009/140/EF Art. 1, nr. 18, litra
b) (tilpasset)
ny
52. For så vidt angår de transnationale markeder, der udpeges i den i artikel 15, stk. 4,
omhandlede beslutning henhold til stk. 1  , gennemfører de pågældende nationale
tilsynsmyndigheder fælles markedsanalyser under nøje hensyntagen til ⌦ SMP- ⌫
retningslinjerne og træffer en samordnet afgørelse om, hvorvidt de i stk. 2 artikel 65, stk. 4,
omhandlede sektorspecifikke forpligtelser skal pålægges, opretholdes, ændres eller ophæves.
De pågældende nationale tilsynsmyndigheder meddeler i fællesskab Kommissionen deres
udkast til foranstaltninger vedrørende markedsanalyser og forskriftsmæssige forpligtelser i
henhold til artikel 32 og 33. 
DA 207 DA
ny
To eller flere nationale tilsynsmyndigheder kan også i fællesskab meddele deres udkast til
foranstaltninger vedrørende markedsanalyser og forskriftsmæssige forpligtelser i fravær af
transnationale markeder, hvis de mener, at markedsvilkårene i deres respektive områder er
tilstrækkeligt ens.
Artikel 64
Procedure for udpegning af transnational efterspørgsel
1. BEREC foretager en analyse af den transnationale efterspørgsel blandt slutbrugere efter
produkter og tjenester, der udbydes i Unionen på et eller flere af de markeder, der er opført i
henstillingen, hvis den modtager en begrundet anmodning med dokumentation fra
Kommissionen eller fra mindst to af de berørte nationale tilsynsmyndigheder, der tyder på, at
der er et alvorligt efterspørgselsproblem, som skal løses. BEREC kan også foretage sådanne
analyser, hvis den modtager en begrundet anmodning fra markedsdeltagere med tilstrækkelig
dokumentation og mener, at der er et alvorligt efterspørgselsproblem, der skal løses.
BERECs analyse griber ikke ind i konklusioner vedrørende transnationale markeder i henhold
til artikel 63, stk. 1, eller konklusioner vedrørende nationale eller lokale geografiske markeder
fra tilsynsmyndigheder i henhold til artikel 63, stk. 3.
Analysen af den transnationale efterspørgsel blandt slutbrugere kan omfatte produkter og
tjenester, der udbydes på produkt- og tjenestemarkeder, som er afgrænset på forskellig vis af
en eller flere nationale tilsynsmyndigheder under hensyntagen til nationale forhold, forudsat
at disse produkter og tjenester kan erstattes af dem, der udbydes på et af de markeder, der er
opført i henstillingen.
Hvis BEREC konkluderer, at der findes en transnational efterspørgsel blandt slutbrugere, at
den er betydelig, og at den ikke i tilstrækkelig grad dækkes af udbuddet på et kommercielt
eller reguleret grundlag, skal BEREC efter høring af interesserede parter og i tæt samarbejde
med Kommissionen udstede retningslinjer for en fælles tilgang til de nationale
tilsynsmyndigheder med henblik på at dække den konstaterede transnationale efterspørgsel,
herunder om nødvendigt når de indfører afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 66.
De nationale tilsynsmyndigheder tager nøje hensyn til disse retningslinjer, når de udfører
tilsynsopgaver på deres områder.
2. På grundlag af de stk. 1 omhandlede retningslinjer fra BEREC kan Kommissionen i
henhold til artikel 38 vedtage en afgørelse med henblik på at harmonisere de tekniske
specifikationer for engrossalg af accessprodukter, der kan dække den konstaterede
transnationale efterspørgsel, hvis udbydere, der er udpeget som havende en stærk
markedsposition på markeder, som er afgrænset i overensstemmelse med de nationae forhold,
og hvorpå de pågældende accessprodukter udbydes, pålægges sådanne specifikationer af de
nationale tilsynsmyndigheder. I så fald finder artikel 38, stk. 3, litra a), andet afsnit ikke
anvendelse.
2002/21/EF
Artikel 1665
Markedsanalyseprocedure
DA 208 DA
2009/140/EF Art. 1, nr. 18),
litra a) (tilpasset)
ny
1. De nationale tilsynsmyndigheder
analyserer de relevante markeder under hensyntagen til de markeder, der er udpeget i
henstillingen, og under nøje iagttagelse af retningslinjerne fastlægger, om et relevant
marked, der er afgrænset i overensstemmelse med artikel 62, stk. 3, kan berettige indførelsen
af forpligtelserne i nærværende direktiv . Medlemsstaterne sikrer, at denne ⌦ en ⌫
analyse, hvor det er hensigtsmæssigt, foretages i samarbejde med de nationale
konkurrencemyndigheder. De nationale tilsynmyndigheder tager nøje hensyn til SMP-
retningslinjerne og følger de procedurer, der er omhandlet i artikel 23 og 32, når de foretager
en sådan analyse. 
ny
Et marked kan berettige, at de forskriftsmæssige forpligtelser i nærværende direktiv indføres,
hvis følgende tre kriterier samlet set er opfyldt:
a) der er store og varige strukturelle, juridiske eller forskriftsmæssige hindringer for
adgangen
b) der er en markedsstruktur, som ikke går i retning af en reel konkurrence inden for
den givne tidshorisont hvad angår den infrastrukturbaserede konkurrence og andre
kilder til konkurrence bag hindringerne for adgang
c) konkurrenceretten alene er ikke tilstrækkelig til at kunne afhjælpe de konstaterede
markedssvigt.
Hvis en national tilsynsmyndighed foretager en markedsanalyse, som indgår i henstillingen,
skal den sørge for, at litra a), b) og c) i andet afsnit er opfyldt, medmindre den nationale
tilsynsmyndighed fastslår, at et eller flere af kriterierne ikke er opfyldt i den specifikke
nationale situation.
2009/140/EF Art. 1, nr. 18, litra
a)
2. Når en national tilsynsmyndighed i henhold til denne artikels stk. 3 eller 4, artikel 17 i
direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet) eller artikel 8 i direktiv 2002/19/EF
(adgangsdirektivet) skal afgøre, om forpligtelser for virksomheder skal opretholdes, indføres,
ændres eller ophæves, træffer den på grundlag af sin markedsanalyse som anført i stk. 1 i
denne artikel afgørelse om, hvorvidt der reelt er konkurrence på et relevant marked.
ny
2. Hvis en national tilsynsmyndighed foretager en analyse i henhold til stk. 1, ser den på
udviklingen ud fra et fremadrettet perspektiv, hvis der ikke findes regulering på grundlag
denne artikel på det relevante marked, og tager hensyn til:
a) om der ses en markedsudvikling, der kan øge sandsynligheden for, at der vil opstå reel
konkurrence på det relevante marked, såsom kommercielle aftaler om fælles investering eller
om adgang mellem operatører, som gavner dynamikken i konkurrencen væsentligt
DA 209 DA
b) alle relevante former for konkurrencepres, herunder i detailleddet, uanset om kilderne til
presset anses for at være elektroniske kommunikationsnet, elektroniske
kommunikationstjenester eller andre former for tjenester eller applikationer, der er
sammenlignelige hermed set slutbrugerens synspunkt, og uanset om sådanne former for pres
er en del af det relevante marked
c) andre former for forskrifter eller foranstaltninger, der er indført og påvirker det relevante
marked eller det beslægtede detailmarked/de beslægtede detailmarkeder i hele den relevante
periode, herunder men ikke begrænset til forpligtelser, der er indført i henhold til artikel 44,
58 og 59, og
d) forskrifter, der er pålagt andre relevante markeder på grundlag af denne artikel.
2002/21/EF (tilpasset)
ny
3. Konkluderer en national tilsynsmyndighed, at et relevant marked måske ikke er af en
sådan karakter, at det berettiger, at der pålægges forpligtelser i overensstemmelse med
proceduren i stk. 1 og 2a, eller hvis betingelserne i stk. 4 ikke er opfyldt  der er reel
konkurrence på markedet, må den ikke indføre eller opretholde nogen af de i stk. 2
omhandlede specifikke forpligtelser ⌦ , jf. artikel 66 ⌫ . Hvis der i forvejen ⌦ allerede er
indført ⌫ findes sektorspecifikke forpligtelser ⌦ i henhold til artikel 66 ⌫ , skal den
ophæve sådanne forpligtelser for virksomheder på det relevante marked. Parter, der berøres af
en sådan ophævelse af forpligtelser, skal underrettes herom i passende tid i forvejen.
ny
De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at parter, der påvirkes af en sådan ophævelse af
forpligtelser, underrettes herom i passende tid i forvejen, idet der foretages en afvejning af
behovet for at sikre en bæredygtig overgang for dem, der drager fordel af disse forpligtelser,
og slutbrugerne, slutbrugernes muligheder og en regulering, der ikke går videre end hvad der
er nødvendigt. De nationale tilsynsmyndigheder kan, når de fastlægger en sådan varselsfrist,
fastsætte bestemte betingelser og varselsfrister i forbindelse med gældende adgangsaftaler.
2009/140/EF Art. 1, nr. 18, litra
b) (tilpasset)
ny
4. Når en national tilsynsmyndighed fastslår, at pålæggelsen af forpligtelser i henhold til
stk. 1 og 2,  der ikke er reel konkurrence på et relevant marked er berettiget  , udpeger
den virksomheder, som hver især eller sammen har en stærk markedsposition på det
pågældende ⌦ relevante ⌫ marked i overensstemmelse med artikel 61.14, og Dden
nationale tilsynsmyndighed pålægger sådanne virksomheder passende specifikke forpligtelser
som anført i stk. 2 i denne artikel ⌦ i overensstemmelse med artikel 66 ⌫ eller opretholder
eller ændrer sådanne forpligtelser, hvis de findes i forvejen , hvis den mener, at der på et
eller flere detailmarkeder ikke vil være reel konkurrence uden sådanne forpligtelser  .
56. Foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 3 og 4, behandles efter procedurerne i
artikel 623 og 732. De nationale tilsynsmyndigheder foretager en analyse af det relevante
marked og notificerer det tilsvarende udkast til foranstaltning i overensstemmelse med
artikel 327:
DA 210 DA
a) inden for tre fem  år efter vedtagelsen af en tidligere foranstaltning , når
den nationale tilsynsmyndighed har afgrænset det relevante marked og fastlagt,
hvilke virksomheder der har en en stærk markedsposition  vedrørende dette
marked. Denne ⌦ femårsperiode ⌫ periode kan dog undtagelsesvis forlænges med
op til yderligere tre et  år, når den nationale tilsynsmyndighed senest fire
måneder inden udløbet af femårsperioden  har notificeret en foreslået forlængelse
til Kommissionen med en begrundelse, og Kommissionen ikke har gjort indsigelse
mod den notificerede forlængelse inden en måned.
b) inden for to år efter vedtagelsen af en revideret henstilling om relevante markeder,
når der er tale om markeder, der ikke tidligere er notificeret til Kommissionen, eller
c) inden for to tre  år efter tiltrædelsen for medlemsstater, der for nylig er
tiltrådt EU.
2009/140/EF Art. 1, nr. 18, litra
c) (tilpasset)
ny
76. Hvis en national tilsynsmyndighed mener, at den måske ikke kan gennemføre eller 
ikke har gennemført analysen af et relevant marked, der er udpeget i henstillingen, inden for
den frist, der er fastsat i stk. 6, yder BEREC, på anmodning, bistand til den pågældende
nationale tilsynsmyndighed ved at fuldføre analysen af det specifikke marked og de særlige
forpligtelser, der skal pålægges. Med denne bistand notificerer den pågældende nationale
tilsynsmyndighed inden seks måneder ⌦ regnet fra fristen i stk. 5 ⌫ udkastet til
foranstaltning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 732.
2002/19/EF Art. 8 (tilpasset)
1 2009/140/EF Art. 2, nr. 6, litra
a)
2 2009/140/EF Art. 2, nr. 6, litra
b)
ny
KAPITEL IV
⌦ AFHJÆLPENDE ADGANGSFORANSTALTNINGER OG STÆRK
MARKEDSPOSITION ⌫
Artikel 866
Fastlæggelse, ændring eller tilbagetrækning af forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at pålægge de
forpligtelser, der er beskrevet i 1 artikel 967 - 13a78 .
2. Såfremt det som resultat af en markedsanalyse, der er foretaget ifølge artikel 6516 i
nærværende direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), fastslås, at en udbyder har en stærk
markedsposition på et bestemt marked, pålægger skal  de nationale tilsynsmyndigheder
kunne  pålægge alle  forpligtelserne i artikel 67-759-13 og 77 i nærværende direktiv
i fornødent omfang.
DA 211 DA
3. 3. Med forbehold af
– bestemmelserne i 2 artikel 595, stk. 1, og 6 60 ,
– bestemmelserne i artikel 12 44 og 1317 i nærværende direktiv 2002/21/EF
(rammedirektivet), betingelse 7 i afdeling B D i bilag et I til direktiv 2002/20/EF
(tilladelsesdirektivet) som anvendt i medfør af artikel 613, stk. 1, i nævnte
⌦ nærværende ⌫ direktiv, og artikel 27, 28 91 og 30 99 i nærværende direktiv
2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet) samt de relevante bestemmelser i
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om
behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk
kommunikation)100
 direktiv 2002/58/EF , der også indeholder forpligtelser for
andre virksomheder end dem, for hvilke det er fastslået, at de har en stærk
markedsposition, eller
– nødvendigheden af at overholde internationale forpligtelser
kan nationale tilsynsmyndigheder ikke pålægge udbydere, der ikke er blevet udpeget i
henhold til stk. 2, de forpligtelser, der er nævnt i artikel 967 - 1375 ⌦ og 77 ⌫ .
2009/140/EF Art. 2, nr. 6, litra
b) (tilpasset)
ny
Under ekstraordinære omstændighedderI særlige tilfælde, hvor en national tilsynsmyndighed
påtænker at pålægge udbydere med en stærk markedsposition andre forpligtelser i forbindelse
med adgang og samtrafik end de i artikel 967 - 1375 ⌦ og 77 ⌫ nævnte, skal den fremsætte
anmodning herom over for Kommissionen. Før Kommissionen træffer en afgørelse, tager den
nøje hensyn til udtalelsen fra BEREC. Kommissionen træffer i overensstemmelse med
proceduren i  artikel14, stk. 2 ⌦ 110, stk. 3 ⌫ , afgørelse om, hvorvidt den nationale
tilsynsmyndighed må træffe sådanne foranstaltninger eller ej.
2002/19/EF (tilpasset)
ny
4. Forpligtelser, der pålægges i henhold til denne artikel, skal tage udgangspunkt i det
konkrete problem, især i detailleddet, og skal om nødvendigt tage hensyn til udpegningen
af den transnationale efterspørgsel, jf. artikel 64. De skal  være forholdsmæssige , tage
hensyn til omkostninger og fordele  , og berettigede i lyset af de målsætninger, der er
fastlagt i artikel 83 i ⌦ nærværende ⌫ direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet). Sådanne
forpligtelser kan kun pålægges efter høring i overensstemmelse med artikel 6 23 og 732 i
nævnte direktiv.
5. Med hensyn til stk. 3, første afsnit, tredje led, underretter de nationale tilsynsmyndigheder
Kommissionen efter proceduren i artikel 732 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) om
deres afgørelser om at pålægge eller ændre forpligtelser for markedsaktører eller trække dem
tilbage.
100
EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
DA 212 DA
ny
6. De nationale tilsynsmyndigheder overvejer konsekvenserne af ny udvikling på markederne,
f.eks. i forbindelse med kommercielle aftaler, herunder aftaler om fælles investeringer, som er
indgået eller uventet er blevet brudt eller bragt til ophør med følger for dynamikken i
konkurrencen. Hvis denne udvikling ikke er tilstrækkelig vigtig til at afgøre, om der er behov
for en ny markedsanalyse i henhold til artikel 65, vurderer den nationale tilsynsmyndighed,
om det er nødvendigt at ændre de forpligtelser, som udbyderne, der udpeget som havende en
stærk markedsposition, er pålagt, for at sikre, at disse forpligtelser fortsat opfylder
betingelserne i stk. 4. Sådanne ændringer kan kun ske efter høring i overensstemmelse med
artikel 23 og 32.
2002/19/EF
Artikel 967
Forpligtelse vedrørende transparens
2009/140/EF Art. 2, nr. 7, litra
a) (tilpasset)
1. De nationale tilsynsmyndigheder kan i medfør af bestemmelserne i artikel 866 pålægge
forpligtelser vedrørende transparens i forbindelse med samtrafik og/eller adgang og kræve, at
udbydere skal offentliggøre bestemte oplysninger, som f.eks. regnskabsoplysninger, tekniske
specifikationer, netkarakteristika, betingelser og vilkår for levering og anvendelse, herunder
eventuelle betingelser for begrænsning af adgangen til og/eller anvendelsen af tjenester og
applikationer, hvor medlemsstaterne tillader sådanne betingelser i overensstemmelse med
fællesskabsretten ⌦ EU-retten ⌫ , samt priser.
2002/19/EF
2. Såfremt en udbyder er underlagt forpligtelser vedrørende ikkediskrimineringikke-
diskriminering, kan de nationale tilsynsmyndigheder forlange, at udbyderen offentliggør et
standardtilbud, der skal være tilstrækkelig ubundtet til at sikre, at virksomhederne ikke skal
betale for faciliteter, som ikke er nødvendige for den ønskede tjeneste, og som indeholder en
beskrivelse af de udbudte tjenester, opgjort efter enkeltkomponenter alt efter
markedssituationen, og de hertil knyttede vilkår og betingelser, herunder priser. Den nationale
tilsynsmyndighed skal bl.a. kunne forlange ændringer af standardtilbud for at sikre
overholdelse af forpligtelser, der er pålagt i henhold til nærværendedette direktiv.
3. De nationale tilsynsmyndigheder kan fastlægge, hvilke specifikke oplysninger der skal
stilles til rådighed, hvor detaljerede de skal være, og hvordan de skal offentliggøres.
2009/140/EF Art. 2, nr. 7, litra
b) (tilpasset)
ny
4. Med henblik på en ensartet gennemførelse af forpligtelserne til transparens udsteder
BEREC efter høring af interesserede parter og i tæt samarbejde med Kommissionen senest [et
DA 213 DA
år efter vedtagelsen af nærværende direktiv], retningslinjer om minimumskriterierne for et
standardtilbud og reviderer disse efter behov, således at de er afstemt efter den teknologiske
udvikling og markedsudviklingen. Når BEREC udsteder sådanne minimumskriterier skal det
ske med målene i artikel 3 for øje og under hensyntagen til behovene hos dem, der drager
fordel af adgangsforpligtelser, og hos slutbrugere, der er aktive i mere end en medlemsstat,
samt til andre retningslinjer fra BEREC, som udpeger transnational efterspørgsel i henhold til
artikel 64 og eventuelle relaterede kommissionsafgørelser .
Uanset stk. 3 skal de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at der offentliggøres et
standardtilbud, der som mindstekrav indeholder de elementer, der er fastsat i bilag II tager
nøje hensyn til retningslinjerne fra BEREC om minimumskriterier for et standardtilbud  ,
når en udbyder i henhold til artikel 12 ⌦ 70 eller 71 ⌫ har forpligtelser vedrørende
engrosadgang til netinfrastruktur.
2009/140/EF Art. 2, nr. 7, litra
c)
5. Kommissionen kan vedtage de ændringer til bilag II, der er nødvendige for at tilpasse det til
den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Disse foranstaltninger, der har til formål at
ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet, vedtages efter forskriftsproceduren med
kontrol i artikel 14, stk. 3. Kommissionen kan ved gennemførelsen af dette stykke lade sig
bistå af BEREC.
2002/19/EF (tilpasset)
ny
Artikel 1068
Forpligtelse vedrørende ikkediskrimineringikke-diskriminering
1. De nationale tilsynsmyndigheder kan i medfør af bestemmelserne i artikel 668 pålægge
forpligtelser vedrørende ikkediskrimineringikke-diskriminering i forbindelse med samtrafik
og/eller adgang.
2. Forpligtelsen vedrørende ikkediskrimineringikke-diskriminering skal navnlig sikre, at
dende pågældende udbydere under tilsvarende forhold tilbyder andre virksomheder, der
udbyder tilsvarende tjenester, tilsvarende vilkår, og at dende udbyder tjenester og formidler
oplysninger til andre på samme vilkår og af samme kvalitet, som gælder for tjenester, der
udbydes af dendem selv, densderes datterselskaber eller partnere. De nationale
tilsynsmyndigheder kan navnlig i tilfælde, hvor udbyderen udruller nye systemer, pålægge
denne udbyder en forpligtelse til at levere adgangsprodukter og -tjenester til alle
virksomheder, herunder sig selv, inden for samme frister, på samme vilkår, herunder vilkår
vedrørende pris og serviceniveau, og ved hjælp af samme systemer og processer for at sikre
lige adgang.
Artikel 1169
Forpligtelse vedrørende regnskabsmæssig opsplitning
1. De nationale tilsynsmyndigheder kan i medfør af bestemmelserne i artikel 866 pålægge
forpligtelser vedrørende særskilte regnskaber for bestemte aktiviteter i forbindelse med
samtrafik og/eller adgang.
DA 214 DA
De nationale tilsynsmyndigheder kan navnlig kræve, at vertikalt integrerede virksomheder
sørger for transparens mht. deres engrospriser og interne afregningspriser, bl.a. for at sikre, at
de overholder reglerne, hvis der stilles krav om ikkediskrimineringikke-diskriminering i
henhold til artikel 6810, eller om nødvendigt for at undgå uretmæssig krydssubsidiering. De
nationale tilsynsmyndigheder kan specificere, hvilket format og hvilken regnskabsmetode der
skal anvendes.
2. Med forbehold af artikel 20 5 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) og for at kunne
kontrollere, om forpligtelserne vedrørende transparens og ikkediskriminationikke-
diskrimination er overholdt, skal de nationale tilsynsmyndigheder kunne kræve, at
regnskabsoplysninger, herunder oplysninger om indtægter modtaget fra tredjemand, stilles til
rådighed, såfremt der anmodes herom. De nationale tilsynsmyndigheder kan under hensyn til
national lovgivning og Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ bestemmelser om fortroligholdelse af
forretningshemmeligheder offentliggøre oplysninger, der kan medvirke til virkeliggørelsen af
et åbent og konkurrencebaseret marked.
ny
Artikel 70
Adgang til bygningsingeniørarbejde
1. De nationale tilsynsmyndigheder kan i henhold til artikel 66 pålægge udbydere forpligtelser
til at imødekomme rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af
bygningsingeniørarbejde, herunder bl.a. bygninger, adgangsveje til bygninger, inklusive
kabler i bygninger, antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, master, kabelkanaler,
mandehuller og skabe, i situationer hvor markedsanalyser viser, at nægtelse af adgang eller
adgang på urimelige vilkår med tilsvarende virkning ville kunne hindre, at der skabes et
bæredygtigt konkurrencebaseret marked i detailleddet, eller være i strid med slutbrugernes
interesser.
2. De nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge en udbyder en forpligtelse til at give adgang
i henhold til denne artikel, uanset om de aktiver, der påvirkes af forpligtelsen, er en del af det
relevante marked ifølge markedsanalysen, forudsat at forpligtelsen er nødvendig og rimelig
for at kunne opfylde målene i artikel 3.
2002/19/EF (tilpasset)
ny
Artikel 1271
Forpligtelser vedrørende adgang til og anvendelse af specifikke netfaciliteter
1. ⌦ Kun hvis ⌫ deDe nationale tilsynsmyndigheder konkluderer, at de forpligtelser, der
er pålagt i henhold til artikel 79, ikke i sig selv vil føre til opfyldelse af målene i artikel 3, 
kan ⌦ de ⌫ i medfør af bestemmelserne i artikel 668 pålægge udbydere forpligtelser til at
efterkomme rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og
tilhørende faciliteter, bl.a. i tilfælde hvor den nationale tilsynsmyndighed er af den opfattelse,
at nægtelse af adgang eller urimelige vilkår og betingelser med tilsvarende virkning vil kunne
hindre, at der skabes et holdbart konkurrencebaseret marked i detailleddet, ⌦ og ⌫ eller
være i modstrid med slutbrugernes interesser.
DA 215 DA
Udbyderne kan bl.a. pålægges pligt til:
2009/140/EF Art. 2, nr. 8), litra
a), ændret ved berigtigelse, EUT L
241 af 10.9.2013, s. 8 (tilpasset)
ny
a) at give tredjemand adgang til specifikke netelementer og/eller faciliteter, herunder
om nødvendigt  adgang til netelementer, som ⌦ enten ⌫ ikke er aktive
eller fysiske  , og/eller aktiv eller virtuel  ubundtet adgang til
abonnentledninger, for bl.a. at muliggøre operatørforvalg og/eller fast operatørvalg
og/eller tilbud om videresalg af abonnentledninger
2002/19/EF
b) at forhandle i god tro med virksomheder, der ansøger om adgang
c) at opretholde adgang til faciliteter, som der tidligere er givet adgang til
d) at tilbyde bestemte tjenester på engrosbasis til tredjeparters videresalg
de) at tilbyde fri adgang til tekniske grænseflader, protokoller eller andre
nøgleteknologier, der er afgørende for tjenesternes eller virtuelle nettjenesters
interoperabilitet
2009/140/EF Art. 2, nr. 8), litra
b)
ef) at tilbyde samhusning eller andre former for fælles brug af tilhørende faciliteter
2002/19/EF
ny
fg) at udbyde bestemte tjenester, der er nødvendige for at sikre interoperabilitet
mellem end-to-end-tjenester til slutbrugere, herunder faciliteter til
softwareemulerede net  intelligente nettjenester eller roaming på mobile net
gh) at tilbyde adgang til driftsstøttesystemer eller lignende softwaresystemer, der er
nødvendige for at skabe reellefair konkurrenceforhold på tjenesteområdet
hi) at sammenkoble net eller netfaciliteter
2009/140/EF Art. 2, nr. 8, litra
c)
ij) at tilbyde adgang til tilknyttede tjenester såsom tjenester vedrørende identitet,
geografisk placering og tilstedeværelse.
2002/19/EF
De nationale tilsynsmyndigheder kan i tilknytning til de nævnte forpligtelser stille krav om
redelighed, rimelighed og rettidighed.
DA 216 DA
2009/140/EF Art. 2, nr. 8, litra
d) (tilpasset)
ny
2. Når de nationale myndigheder overvejer, om det er hensigtsmæssigt at  pålægge
nogle af de mulige specifikke  forpligtelserne i stk. 1 og især, når de ⌦ , i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ⌫ vurderer, om ⌦ og hvordan ⌫
sådanne forpligtelser ⌦ bør pålægges ⌫ er i overensstemmelse med de målsætninger, der er
fastsat i artikel 8 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), skal de undersøge, om andre
former for adgang til engrosinput enten på det samme eller et beslægtet engrosmarked
allerede ville være tilstrækkeligt til at afhjælpe det konstaterede problem i detailleddet.
Undersøgelsen skal omfatte eksisterende eller mulige kommercielle tilbud om adgang,
reguleret adgang i henhold til artikel 59 eller eksisterende eller planlagt reguleret adgang til
andre engrosinput i henhold til nærværende artikel.  De skal de navnlig tage hensyn til
nedenstående faktorer:
a) om det i lyset af den igangværende markedsudvikling er teknisk og økonomisk
gennemførligt at bruge eller installere konkurrerende faciliteter under hensyntagen til
karakteren og typen af de involverede samtrafik- og/eller adgangsordninger,
herunder levedygtigheden af andre opstrøms accessprodukter såsom adgang til
kabelkanaler
ny
b) den forventede teknologiske udvikling, som påvirker netudformningen og
netforvaltningen
2002/19/EF
cb) om det er praktisk muligt at tilbyde den foreslåede adgang i betragtning af den
forhåndenværende kapacitet
2009/140/EF Art. 2, nr. 8, litra
e)
ny
dc) hvor store startinvesteringer ejeren af faciliteten skal foretage set i forhold til de
offentlige investeringer og de risici, der er forbundet hermed , især hvad angår
investeringer i net med meget høj kapacitet og risikoniveauer forbundet hermed  ;
ed) behovet for at sikre konkurrence på længere sigt, med særlig vægt på økonomisk
effektiv infrastrukturbaseret konkurrence og bæredygtig konkurrence baseret på
fælles investeringer i net 
2002/19/EF
fe) i givet fald relevante intellektuelle ejendomsrettigheder
g) udbuddet af paneuropæiske tjenester.
DA 217 DA
2009/140/EF Art. 2, nr. 8, litra
f)
3. Når det pålægges en udbyder at give adgang i medfør af denne artikel, kan de nationale
tilsynsmyndigheder fastsætte tekniske eller driftsmæssige betingelser, som skal opfyldes af
udbyderen og/eller dem, der er berettiget i medfør af sådan adgang, når det er nødvendigt for
at sikre normal drift af nettet. Forpligtelser til at overholde særlige tekniske standarder eller
specifikationer skal være i overensstemmelse med de standarder og specifikationer, der er
fastlagt i overensstemmelse med artikel 39 17 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet)).
2002/19/EF
Artikel 1372
Forpligtelser vedrørende priskontrol og omkostningsregnskaber
2009/140/EF Art. 2, nr. 9
(tilpasset)
ny
1. De nationale tilsynsmyndigheder kan i medfør af bestemmelserne i artikel 668 pålægge
forpligtelser vedrørende omkostningsdækning og priskontrol, herunder forpligtelser
vedrørende omkostningsbaserede priser og udarbejdelse af omkostningsregnskabssystemer i
forbindelse med udbud af bestemte former for samtrafik og/eller adgang, såfremt en
markedsanalyse viser, at den pågældende udbyder som følge af en utilstrækkelig konkurrence
vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til
skade for slutbrugerne.
Når de nationale myndigheder fastlægger, om forpligtelser vedrørende priskontrol er
hensigtsmæssige eller ej, tager de hensyn til slutbrugernes langsigtede interesser vedrørende
udrulning og brug af næste generations net, og især net med meget høj kapacitet.  For at
tilskynde udbyderen til investeringer, herunder i næste generations net, skal de nationale
tilsynsmyndigheder især tage hensyn til udbyderens investeringer. Hvis de nationale
tilsynsmyndigheder mener, at priskontrol er hensigtsmæssig, skal de  og lade udbyderen få
en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyntagen til eventuelle
specifikke risici i forbindelse med et bestemt nyt netinvesteringsprojekt.
ny
De nationale tilsynsmyndigheder må ikke pålægge eller fastholde forpligtelser i henhold til
denne artikel, hvis de fastslår, at der findes en påviselig begrænsning af detailprisen, og at
forpligtelser, der er pålagt i henhold til artikel 67-71, herunder navnlig økonomiske
replikabilitetstest, der er pålagt i henhold til artikel 68, sikrer en effektiv og
ikkediskriminerende adgang.
Hvis de nationale tilsynsmyndigheder mener, at det er hensigtsmæssigt at indføre priskontrol
på adgangen til eksisterende netelementer, skal de ligeledes tage hensyn til fordelene ved
forudsigelige og stabile engrospriser, når det gælder om at sikre, at der er effektive og
tilstrækkelige incitamenter for alle udbydere til at udrulle nye og bedre net.
DA 218 DA
2002/19/EF (tilpasset)
ny
2. De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at alle mekanismer til omkostningsdækning eller
metoder, der kan anvendes til fastlæggelse af priser, sigter mod at fremme udrulningen af
nye og bedre net,  effektiviteten, og skabe holdbar konkurrence og øgede bæredygtige 
fordele for forbrugerne. I den forbindelse kan de nationale tilsynsmyndigheder også tage
hensyn til de priser, der kan opnås på tilsvarende markeder med konkurrence.
3. Har en udbyder pligt til sikre, at priserne er omkostningsbaserede, er det udbyderen selv,
der skal bevise, at taksterne er baseret på omkostningerne inklusiv en rimelig forrentning af
investeringerne. Til fastlæggelse af omkostningerne i forbindelse med et effektivt udbud af
ydelser kan de nationale tilsynsmyndigheder foretage en omkostningsberegning, der er
uafhængig af virksomhedens omkostningsberegning. De nationale tilsynsmyndigheder kan
anmode en udbyder om at fremlægge fuld dokumentation for priserne og om nødvendigt
kræve, at priserne tilpasses.
4. De nationale tilsynsmyndigheder sørger for, at der, hvis der stilles krav om anvendelse af et
omkostningsregnskabssystem til støtte for priskontrollen, stilles en beskrivelse af
omkostningsregnskabssystemet, der som minimum viser de hovedkategorier, omkostningerne
er samlet i, og hvordan omkostningerne er fordelt, til rådighed for offentligheden. Det
kontrolleres af en kompetent uafhængig instans, at omkostningsregnskabet er udfærdiget efter
det pågældende omkostningsregnskabssystem. En gang om året offentliggøres der en
overensstemmelseserklæring.
ny
Artikel 73
Termineringstakster
1. Når en national myndighed pålægger forpligtelser vedrørende omkostningsdækning og
priskontrol på udbydere, der er udpeget som havende en stærk markedsposition på et
engrosmarked for taleopkaldsterminering, fastsætter den maksimale symetriske
termineringstakster baseret på de faktiske omkostninger, en udbyder afholder. Vurderingen af
de faktiske omkostninger skal bygge på aktuelle kostpriser. Metoden til beregning af de
faktiske omkostninger skal bygge på en bottom-up-model, hvor der anvendes langsigtede
trafikafhængige mæromkostninger ved at yde engrostaleopkaldstermineringstjenester til
tredjepart.
De nærmere detaljer vedrørende beregningsmetoden fastsættes ved en kommissionsafgørelse,
der vedtages i henhold til artikel 38.
2. Inden den [dato] vedtager Kommissionen efter høring af BEREC delegerede retsakter i
henhold til artikel 109 vedrørende en fælles maksimal termineringstakst, som de nationale
tilsynsmyndigheder skal pålægge virksomheder, der er udpeget som havende en stærk
markedsposition på markedet for terminering af taleopkald i henholdsvis faste og mobile net i
Unionen.
Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter, følger den principperne i stk. 1, første
afsnit, og overholder betingelserne og parametrene i bilag III.
DA 219 DA
4. Når Kommissionen anvender stk. 2, sikrer den, at den fælles taleopkaldstermineringstakst i
mobilnet ikke overstiger 1,23 eurocent pr. minut, og at den fælles
taleopkaldstermineringstakst i fastnet ikke overstiger 0,14 eurocent pr. minut. Kommissionen
tager hensyn til det vægtede gennemsnit af maksimale termineringstakster i fastnet og
mobilnet, der er fastlagt i overensstemmelse med principperne i stk. 1, første afsnit, og som
anvendes overalt i Unionen, når den første gang fastsætter den fælles maksimale
termineringstakst.
5. Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til stk. 2, tager den hensyn til
det samlede antal slutbrugere i hver medlemsstat for at sikre en korrekt vægtning af de
maksimale termineringstakster samt de nationale forhold, som medfører væsentlige forskelle
mellem medlemsstaterne, når de maksimale termineringstakster skal fastlægges i Unionen.
6. Kommissionen kan anmode BEREC om at udvikle en økonomisk model, som kan hjælpe
Kommissionen ved fastlæggelsen af de maksimale termineringstakster i Unionen.
Kommissionen tager hensyn til markedoplysninger, som den får fra BEREC, de nationale
tilsynsmyndigheder eller direkte fra virksomheder, som udbyder elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester.
7. Kommissionen reviderer hvert femte år de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til
denne artikel.
Artikel 74
Regulering af nye netelementer
1. En national tilsynsmyndighed må ikke pålægge forpligtelser hvad angår nye netelementer,
der er en del af det relevante marked, hvorpå den har til hensigt at pålægge eller fastholde
forpligtelser i henhold til artikel 66 og artikel 67-72, og som den udbyder, der er udpeget som
havende en stærk markedsoperation på det relevante marked, har udrullet eller planlægger at
udrulle, hvis følgende kumulative betingelser er opfyldt:
a) udrulningen af de nye netelementer er åben for tilbud om samfinansiering i
overensstemmelse med en transparent procedure og på vilkår, der fremmer
bæredygtig konkurrence på lang sigt, bl.a. ved fair, rimelige og ikkediskriminerende
vilkår for potentielle medinvestorer, fleksibilitet med hensyn til værdi af og tidsplan
for de enkelte medinvestorers tilsagn, mulighed for at øge tilsagnene på et senere
tidspunkt og gensidige rettigheder, som tildeles af medinvestorerne efter udrulningen
af den samfinansierede infrastruktur
b) udrulningen af de nye netelementer bidrager væsentligt til udrulningen af net med
meget høj kapacitet
c) adgangssøgende virksomheder, som ikke deltager i samfinansieringen, kan drage
fordel af samme kvalitet, hastighed, betingelser og muligheder for at nå ud til
slutbrugere som før udrulningen enten ved hjælp af kommercielle aftaler, der bygger
på fair og rimelige vilkår, eller ved en reguleret adgang, der fastholdes eller tilpasses
af den nationale tilsynsmyndighed
Når de nationale tilsynsmyndigheder vurderer tilbud om og procedurer for samfinansiering
som omhandlet i litra a), skal de sikre, at tilbuddene og procedurerne opfylder kriterierne i
bilag IV.
DA 220 DA
2002/140/EF Art. 2, nr. 10)
(tilpasset)
1 2009/140/EF Art. 2, nr. 10)
ændret ved berigtigelse, EUT L
241 af 10.9.2013, s. 8
Artikel 13a75
Funktionel adskillelse
1. Konkluderer den nationale tilsynsmyndighed, at de relevante forpligtelser, der er pålagt i
henhold til artikel 67-729-13, ikke har kunnet tilvejebringe effektiv konkurrence, og at der er
konstateret vigtige og vedvarende konkurrenceproblemer og/eller markedssvigt i forbindelse
med engrossalg på visse markeder for accessprodukter, kan den som en
undtagelsesforanstaltning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 866, stk. 3, andet
afsnit, pålægge vertikalt integrerede virksomheder at placere aktiviteter i forbindelse med
engrossalg af relevante accessprodukter i en uafhængigt fungerende forretningsenhed.
Denne forretningsenhed skal levere accessprodukter og -tjenester til alle virksomheder,
herunder andre forretningsenheder af moderselskabet, efter samme tidsfrister, vilkår og
betingelser, herunder vedrørende priser og serviceniveau, og via samme systemer og
processer.
2. Når en national tilsynsmyndighed agter at pålægge et krav om funktionel adskillelse,
forelægger den Kommissionen et forslag, der omfatter
a) dokumentation, der underbygger den nationale tilsynsmyndigheds konklusioner,
jf. stk. 1
b) en begrundet vurdering, hvoraf det fremgår, at der er ingen eller ringe udsigt til
faktisk og bæredygtig infrastrukturbaseret konkurrence inden for en rimelig
tidshorisont
c) en analyse af de forventede konsekvenser for tilsynsmyndigheden, for
virksomheden, især de ansatte i den særskilte virksomhed og sektoren for elektronisk
kommunikation som helhed, og for incitamenter til at investere i sektoren som
helhed, navnlig med hensyn til behovet for at sikre social og territorial samhørighed,
1 samt for andre interesserede parterinteressenter, herunder navnlig de forventede
konsekvenser for konkurrencen og eventuelle følgevirkninger for forbrugerne 
d) en analyse af årsagerne til, at denne forpligtelse vil være det mest effektive middel
til at gennemføre afhjælpningsforanstaltninger med sigte på at reagere på
konstaterede konkurrenceproblemer/markedssvigt.
3. Udkastet til foranstaltninger skal omfatte følgende elementer:
a) nøje oplysninger om adskillelsens art og grad, herunder navnlig den særskilte
forretningsenheds retlige status
b) en beskrivelse af den særskilte forretningsenheds aktiver samt de produkter eller
tjenester, der skal leveres af denne forretningsenhed
c) de organisatoriske foranstaltninger, der skal træffes for at sikre personalets
uafhængighed i den særskilte forretningsenhed, og den dertil svarende
incitamentstruktur
DA 221 DA
d) regler til sikring af forpligtelsernes overholdelse
e) regler til sikring af transparens omkring driftsprocedurerne, navnlig over for andre
interesserede parterinteressenter
f) et overvågningsprogram med henblik på at sikre, at forpligtelserne overholdes,
herunder offentliggørelsen af en årlig rapport.
4. Når Kommissionen har truffet afgørelse om udkastet til foranstaltninger i henhold til artikel
866, stk. 3, gennemfører den nationale tilsynsmyndighed efter proceduren i artikel 6516 i
dette direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) en koordineret analyse af de forskellige
markeder med tilknytning til accessnettet. På grundlag af resultatet af analysen træffer den
nationale tilsynsmyndighed i overensstemmelse med artikel 236 og 327 i nærværende direktiv
2002/21/EF (rammedirektivet) afgørelse om at pålægge, opretholde, ændre eller ophæve
forpligtelser.
5. En virksomhed, der er pålagt funktionel adskillelse, kan pålægges enhver af de
forpligtelser, der er nævnt i artikel 967 - 7213 på ethvert specifikt marked, hvor den i
overensstemmelse med artikel 6516 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) er udpeget som
virksomhed med en stærk markedsposition, eller enhver anden forpligtelse, der er godkendt af
Kommissionen i medfør af artikel 866, stk. 3.
Artikel 13b76
Frivillig funktionel adskillelse hos vertikalt integrerede virksomheder
1. En virksomhed, der i overensstemmelse med artikel 6516 i nærværende direktiv
2002/21/EF (rammedirektive) er udpeget som værende i besiddelse af en stærk
markedsposition på et eller flere relevante markeder, skal underrette den nationale
tilsynsmyndighed på forhånd og i god tid for at give den nationale tilsynsmyndighed
mulighed for at vurdere virkningen af den planlagte transaktion, hvis den vil overdrage sit
accessnet eller en væsentlig del heraf til en særskilt juridisk enhed med en anden ejer eller
oprette en særskilt forretningsenhed med henblik på at give alle detailudbydere, herunder
virksomhedens egne detailafdelinger, fuldt ud tilsvarende accessprodukter.
En virksomhed skal også underrette den nationale tilsynsmyndighed om enhver ændring af
denne plan og om slutresultatet af adskillelsesprocessen.
ny
En virksomhed kan også afgive tilsagn om adgangsbetingelser, der vil gælde dens net i løbet
af implementeringsperioden, og efter at den foreslåede form for adskillelse er gennemført,
med henblik på at sikre tredjepart effektiv og ikkediskriminerende adgang. Tilbuddet om
tilsagn skal indeholde tilstrækkelige detaljer, herunder om tidspunktet for og varigheden af
gennemførelsen, til at den nationale tilsynsmyndighed kan udføre sine opgaver i henhold til
stk. 2. Sådanne tilsagn kan forlænges ud over den maksimale frist for markedsanalyser, der er
fastsat i artikel 65, stk. 6.
DA 222 DA
2002/140/EF Art. 2, nr. 10
(tilpasset)
ny
2. Den nationale tilsynsmyndighed vurderer, hvilke følger den planlagte transaktion
sammen med eventuelle foreslåede tilsagn  har for de gældende forpligtelser i henhold
til ⌦ nærværende ⌫ direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).
Til det formål gennemfører den nationale tilsynsmyndighed efter proceduren i artikel 65 16 i
direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) en koordineret analyse af de forskellige markeder med
tilknytning til accessnettet.
ny
De nationale myndigheder tager hensyn til eventuelle tilsagn fra virksomheden, navnlig
vedrørende målene i artikel 3. Den nationale tilsynsmyndighed konsulterer i den forbindelse
tredjeparter i overensstemmelse med artikel 23, især men ikke begrænset til de tredjeparter,
der er direkte berørt af den påtænkte transaktion.
2002/140/EF Art. 2, nr. 10
ny
På grundlag af resultatet af analysen træffer den nationale tilsynsmyndighed i
overensstemmelse med artikel 236 og 32 7 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) afgørelse
om at pålægge, opretholde, ændre eller ophæve forpligtelser , idet bestemmelserne i artikel
77 anvendes, hvor det er relevant. Den nationale tilsynsmyndighed kan i sin afgørelse gøre
tilsagnene helt eller delvist bindende. Uanset artikel 65, stk. 6, kan den nationale
tilsynsmyndighed gøre nogle eller alle tilsagn bindende i hele den periode, de afgives for. 
3. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 77,  kan den Den juridisk og/eller
driftsmæssigt særskilte forretningsenhed kan om nødvendigt  pålægges enhver af de
forpligtelser, der er nævnt i artikel 67-729-13 på ethvert specifikt marked, hvor den i
overensstemmelse med artikel 65 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), er udpeget som
virksomhed med en stærk markedsposition, eller enhver anden forpligtelse, der er godkendt af
Kommissionen i medfør af artikel 866, stk. 3, og såfremt alle andre tilsagn, der er afgivet,
er utilstrækkelige til at kunne opfylde målene i artikel 3 .
ny
4. Den nationale tilsynsmyndighed fører tilsyn med gennemførelsen af de af virksomhederne
afgivne tilsagn, som tilsynsmyndigheden har gjort bindende i henhold til stk. 2 i denne artikel,
og tager stilling til en eventuel forlængelse af tilsagnene, når den periode, de indledningsvis
blev afgivet for, er udløbet.
Artikel 77
Vertikalt adskilte virksomheder
1. Hvis en national tilsynsmyndighed finder, at en virksomhed, som ikke er aktiv på noget
detailmarked for elektroniske kommunikationstjenester, har en stærk markedsposition på et
DA 223 DA
eller flere engrosmarkeder, jf. artikel 65, vurderer den, om den pågældende virksomhed har
følgende egenskaber:
a) alle selskaber og forretningsenheder inden for virksomheden, herunder alle
selskaber, som kontrolleres, men ikke nødvendigvis ejes fuldstændig, af den(de)
samme endelig(e) ejer(e), har kun nuværende og planlagte aktiviteter på
engrosmarkeder for elektroniske kommunikationstjenester, og de har derfor ikke
nogen aktiviteter på noget detailmarked for elektroniske kommunikationstjenester til
slutbrugere i Unionen
b) virksomheden har ikke nogen eksklusivaftale eller en aftale, som de facto udgør en
eksklusivaftale, med nogen enkelt, selvstændig virksomhed senere i
forsyningskæden, som er aktiv på et detailmarked for elektroniske
kommunikationstjenester til private eller kommercielle slutbrugere.
2. Hvis den nationale tilsynsmyndighed konkluderer, at betingelserne i stk. 1, litra a) og b), i
denne artikel er opfyldt, kan tilsynsmyndigheden kun pålægge den pågældende virksomhed
forpligtelser i henhold til artikel 70 eller 71.
3. Den nationale tilsynsmyndighed reviderer de forpligtelser, der er pålagt virksomheden i
henhold til denne artikel, hvis den konkluderer, at betingelserne i stk. 1, litra a) og b), i denne
artikel ikke længere er opfyldt, og lader artikel 65-72 finde anvendelse, hvis det er relevant.
4. Den nationale tilsynsmyndighed reviderer også forpligtelser pålagt virksomheden i henhold
til denne artikel, hvis tilsynsmyndigheden på grundlag af beviser for betingelser og vilkår,
som virksomheden tilbyder sine kunder senere i forsyningskæden, konkluderer, at der er
opstået konkurrenceproblemer til ulempe for slutbrugerne, som kræver, at der pålægges en
eller flere af forpligtelserne i artikel 67, 68, 69 eller 72, eller at de pålagte forpligtelser ændres
i overensstemmelse med stk. 2.
5. Pålæggelsen af forpligtelser og revision af disse i overensstemmelse med denne artikel
gennemføres i henhold til procedurerne i artikel 23, 32 og 33.
Artikel 78
Migration fra eksisterende infrastruktur
1. Virksomheder, der findes at have en stærk markedsposition på et eller flere relevante
markeder i overensstemmelse med artikel 65, underretter den nationale tilsynsmyndighed på
forhånd og i god tid, hvis de planlægger at afvikle dele af nettet, herunder eksisterende
infrastruktur, som er nødvendig for at drive et kobbernet, og som er underlagt forpligtelser i
henhold til artikel 66-77.
2. Den nationale tilsynsmyndighed sikrer, at afviklingsprocessen indeholder en
gennemskuelig tidsplan og gennemskuelige betingelser, herunder bl.a. en passende
anmeldelses- og transitionsperiode, og at der er adgang til alternative sammenlignelige
produkter, som giver adgang til de netelementer, der erstatter den afviklede infrastruktur, hvis
dette er nødvendigt for at sikre konkurrence og slutbrugerne rettigheder.
For aktiver, der foreslås afviklet, kan den nationale tilsynsmyndighed ophæve forpligtelserne
efter at have konstateret:
a) om internetudbyderen beviseligt har skabt de rette betingelser for migration,
herunder gjort et sammenligneligt alternativt accessprodukt tilgængeligt, som giver
mulighed for at nå ud til de samme slutbrugere, som kunne nås via den eksisterende
infrastruktur, og
DA 224 DA
b) om internetudbyderen har overholdt de betingelser og processer, som er fastsat for
den nationale tilsynsmyndighed i henhold til nærværende artikel.
En sådan nedlukning skal gennemføres i henhold til procedurerne i artikel 23, 32 og 33.
DEL III. TJENESTER
AFSNIT I: FORSYNINGSPLIGT
Artikel 79
Forsyningspligtydelser til en rimelig pris
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle slutbrugere på deres område, under hensyntagen til særlige
nationale forhold, har adgang til tilgængelige funktionelle internetadgangs- og
talekommunikationstjenester, til en rimelig pris, som er af den kvalitet, der er specificeret for
deres område, herunder den underliggende forbindelse, som minimum på et fast sted.
2. Medlemsstaterne definerer den funktionelle internetadgangstjeneste, der er henvist til i stk.
1, med henblik på i tilstrækkelig grad at afspejle de tjenester, som anvendes af flertallet af
slutbrugere på medlemsstatens område. Med henblik herpå skal funktionelle
internetadgangstjenester være i stand til at understøtte det minimum af tjenester, der er fastsat
i bilag V.
3. Når en slutbruger anmoder derom, kan den forbindelse, der henvises til i stk. 1, begrænses
til kun at understøtte talekommunikation.
Artikel 80
Udbud af forsyningspligtydelser til en rimelig pris
1. De nationale tilsynsmyndigheder overvåger udviklingen og niveauet af de på markedet
tilgængelige detailtakster for de tjenester, som er angivet i artikel 79, stk. 1, navnlig i forhold
til nationale priser og nationale slutbrugeres indkomst.
2. Hvis en medlemsstat fastsætter, at detailpriserne for de tjenester, der er fastsat i artikel 79,
stk. 1, under hensyn til de nationale forhold ikke er rimelige, fordi slutbrugere med en lav
indkomst eller særlige sociale behov er forhindret i at få adgang til tjenesterne, kan
myndighederne kræve af de virksomheder, som leverer tjenesterne, at de skal tilbyde disse
slutbrugere takstvalgmuligheder eller pakker, som er anderledes end dem, virksomhederne
leverer på normale kommercielle betingelser. Med henblik herpå kan medlemsstaterne kræve,
at virksomhederne anvender fælles takster, herunder geografisk udligning, i hele området.
Medlemsstaterne skal sikre, at slutbrugere, som er berettiget til disse takstvalgmuligheder
eller -pakker, har ret til en aftale med en virksomhed, der leverer de tjenester, der er fastsat i
artikel 79, stk. 1, og at virksomhederne leverer dem med en tilstrækkelig
tilgængelighedsperiode for et nummer og undgår uberettiget afbrydelse af tjenesten.
3. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der tilbyder slutbrugere med en lav indkomst
eller særlige sociale behov takstvalgmuligheder eller pakker i henhold til stk. 2 holder de
nationale tilsynsmyndigheder informeret om detaljerne i denne type tilbud. De nationale
tilsynsmyndigheder sikrer, at de betingelser, hvorpå virksomhederne tilbyder
takstvalgmuligheder eller pakker i henhold i til stk. 2, er fuldt ud gennemsigtige og
offentliggøres og anvendes i overensstemmelse med princippet om ikkediskriminering. De
nationale tilsynsmyndigheder kan kræve, at bestemte ordninger ændres eller trækkes tilbage.
DA 225 DA
4. Medlemsstaterne kan under hensyn til nationale forhold sikre, at der ydes støtte til
slutbrugere med en lav indkomst eller særlige sociale behov med henblik på at sikre adgang
til funktionel internetadgangs- og talekommunikationstjenester til en rimelig pris som
minimum på et fast sted.
5. Medlemsstaterne sikrer under hensyn til nationale forhold, at der ydes passende støtte til
slutbrugere med et handicap, eller at der træffes andre specifikke foranstaltninger med henblik
på at sikre, at relevant terminaludstyr, specifikt udstyr og specifikke tjenester, der fremmer
lige adgang, fås til en rimelig pris.
6. Når medlemsstaterne anvender denne artikel, skal de søge at minimere fordrejning af
markedsvilkårene.
2002/22/EF
Artikel 3
Adgang til forsyningspligtydelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle slutbrugere på deres område, uanset hvor de geografisk
befinder sig, har mulighed for at få adgang til de i dette kapitel nævnte tjenester, i den
krævede kvalitet og, under hensyn til de særlige nationale forhold, til en rimelig pris.
2. Medlemsstaterne fastlægger den mest effektive og hensigtsmæssige strategi til sikring af
forsyningspligtens varetagelse under iagttagelse af principperne om objektivitet, transparens,
ikke-diskriminering og proportionalitet. De skal minimere konkurrenceforvridning, navnlig
udbud af tjenester til priser eller på betingelser eller vilkår, der afviger fra almindelige
forretningsmæssige betingelser, idet de samtidig tilgodeser samfundsinteresser.
2002/22/EF (tilpasset)
Artikel 8
Udpegning af virksomheder
1. Medlemsstaterne kan udpege en eller flere virksomheder til at varetage de i artikel 4, 5, 6
og 7 og, hvor det er muligt, artikel 9, stk. 2, omhandlede forsyningspligttjenester, således at
hele det nationale område dækkes. Medlemsstaterne kan udpege forskellige virksomheder
eller grupper af virksomheder til at varetage forskellige af forsyningspligtens elementer
og/eller til at dække forskellige dele af deres område.
2. Når medlemsstaterne udpeger virksomheder til at varetage forsyningspligten på hele deres
område eller en del heraf, skal de anvende en effektiv, objektiv, transparent og ikke-
diskriminerende udpegningsmetode, der sikrer, at ingen virksomhed på forhånd er udelukket
fra at blive udpeget. Sådanne udvælgelsesmetoder skal sikre, at forsyningspligten varetages
på en omkostningseffektiv måde og kan anvendes som et middel til at bestemme
nettoomkostningerne ved forsyningspligten, jf. artikel 12.
3. Når en udpeget virksomhed, jf. stk. 1, vil afhænde sit accessnet eller en væsentlig del af det
til en særskilt juridisk enhed med et andet ejerskab, underretter den i forvejen og i rimelig tid
den nationale tilsynsmyndighed, så denne kan bedømme, hvordan den påtænkte handel vil
påvirke udbuddet af adgang på et fast sted og telefonitjenester i henhold til artikel 4. Den
DA 226 DA
nationale tilsynsmyndighed kan pålægge eller ændre særlige forpligtelser eller trække dem
tilbage i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet).
ny
Artikel 81
Adgang til forsyningspligtydelser
1. Hvis en medlemsstat i tilstrækkelig grad har påvist under hensyntagen til resultaterne af
den geografiske undersøgelse gennemført jf. artikel 22, stk. 1, at tilgængeligheden på et sted
sted af en funktionel internetadgangstjeneste, som fastsat i overensstemmelse med artikel 79,
stk. 2, og af en talekommunikationstjeneste ikke kan sikres på normale kommercielle vilkår
eller gennem andre politiske redskaber, kan den pålægge en passende pligt til at forsyne alle,
der anmoder om at tilgå disse tjenester på medlemsstatens område.
2. Medlemsstaterne fastlægger den mest effektive og hensigtsmæssige strategi til at sikre
tilgængeligheden af en funktionel internetadgangstjeneste på et fast sted, som fastsat i
overensstemmelse med artikel 79, stk. 2, og af en talekommunikationstjeneste under
hensyntagen til principperne om objektivitet, transparens, ikkediskriminering og
proportionalitet. De skal minimere konkurrenceforvridning, navnlig udbud af tjenester til
priser eller på betingelser eller vilkår, der afviger fra almindelige forretningsmæssige
betingelser, idet de samtidig tilgodeser samfundets interesser.
3. Hvis medlemsstaterne beslutter at pålægge forsyningspligt for at sikre tilgængeligheden af
en funktionel internetadgangstjeneste på et fast sted, som fastsat i overensstemmelse med
artikel 79, stk. 2, og af en talekommunikationstjeneste, kan de udpege en eller flere
virksomheder til at garantere tilgængelighed på et fast sted af en funktionel
internetadgangstjeneste, som fastsat i overensstemmelse med artikel 79, stk. 2, og af en
talekommunikationstjeneste med henblik på at dække hele det nationale område.
Medlemsstaterne kan udpege forskellige virksomheder eller grupper af virksomheder til at
levere funktionel internetadgangs- og talekommunikationstjenester på et fast sted og/eller til
at dække forskellige dele af det nationale område.
4. Når medlemsstaterne udpeger virksomheder som forpligtede til i dele af eller hele det
nationale område at sikre tilgængeligheden på et fast sted af en funktionel
internetadgangstjeneste, som fastsat i overensstemmelse med artikel 79, stk. 2, og af en
talekommunikationstjeneste, skal de anvende en effektiv, objektiv, transparent og
ikkediskriminerende udpegningsmetode, der sikrer, at ingen virksomhed på forhånd er
udelukket fra at blive udpeget. Sådanne udpegningsmetoder skal sikre, at funktionel
internetadgang og talekommunikationstjenester på et fast sted leveres på en
omkostningseffektiv måde og kan anvendes som et middel til at bestemme
nettoomkostningerne ved forsyningspligten, jf. artikel 84.
5. Når en virksomhed, som er udpeget i henhold til stk. 3, vil afhænde sit lokale accessnet
eller en væsentlig del af det til en særskilt juridisk enhed med et andet ejerskab, underretter
den i forvejen og i rimelig tid den nationale tilsynsmyndighed, så denne kan bedømme den
påtænkte transaktions indvirkning på udbuddet af en funktionel internetadgangstjeneste på et
fast sted, som fastsat i overensstemmelse med artikel 79, stk. 2, og af en
talekommunikationstjeneste. Den nationale tilsynsmyndighed kan pålægge, ændre eller
tilbagetrække særlige forpligtelser i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2.
DA 227 DA
2009/136/EF Art. 1, stk. 3
Artikel 4
Udbud af fastnetadgang og udbud af telefonitjenester
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle rimelige anmodninger om tilslutning til et offentligt
kommunikationsnet på et fast sted efterkommes af mindst én virksomhed.
2. Tilslutningen skal kunne formidle tale-, telefax- og datakommunikation ved
transmissionshastigheder, der er tilstrækkelige til at give funktionel adgang til internettet,
under hensyn til den fremherskende teknologi, der bruges af de fleste abonnenter, samt hvad
der er teknologisk muligt.
3. Medlemsstaterne sikrer, at alle rimelige anmodninger om levering af en offentlig
tilgængelig telefonitjeneste over den i stk. 1 omhandlede netforbindelse, der giver mulighed
for at etablere og modtage indenlandske og internationale opkald, efterkommes af mindst én
virksomhed.
2002/22/EF
Artikel 5
Nummeroplysningstjenester og abonnentfortegnelser
1. Medlemsstaterne sikrer:
a) at mindst én udtømmende nummerfortegnelse er tilgængelig for slutbrugerne i en
form, der er godkendt af den relevante myndighed, enten i trykt eller elektronisk
form eller begge dele, og at den ajourføres regelmæssigt, dog mindst én gang årligt
b) at mindst én udtømmende nummeroplysningstjeneste er tilgængelig for alle
slutbrugere, herunder brugere af offentlige betalingstelefoner.
200/136/EF Art. 1, stk. 4
2. Nummerfortegnelsen/-oplysningstjenesten i stk. 1 skal med forbehold af bestemmelserne i
artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om
behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)101
omfatte alle abonnenter på offentligt tilgængelige telefontjenester.
2002/22/EF
3. Medlemsstaterne sikrer, at de(n) virksomhed(er), der udbyder de i stk. 1 nævnte tjenester,
anvender princippet om ikke-diskriminering under behandlingen af oplysninger, de har
modtaget fra andre virksomheder.
101
EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
DA 228 DA
Artikel 6
2009/136/EF Art. 1, stk. 5
Offentlige betalingstelefoner og anden adgang til offentlig taletelefoni
1. Medlemsstaterne sørger for, at de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge virksomheder
forpligtelser, således at det sikres, at der stilles offentlige betalingstelefoner eller anden
adgang til offentlig taletelefoni til rådighed i et sådant omfang, at slutbrugernes rimelige
behov opfyldes for så vidt angår geografisk dækning, antal telefoner eller anden adgang,
adgangsfaciliteter for handicappede brugere og tjenestekvalitet.
2002/22/EF
2. En medlemsstat skal sørge for, at den nationale tilsynsmyndighed kan beslutte ikke at
pålægge forpligtelserne i stk. 1 på hele sit område eller en del heraf, hvis den på grundlag af
en høring af de berørte parter i henhold til artikel 33 har forvisset sig om, at disse faciliteter
eller tilsvarende tjenester er bredt tilgængelige.
3. Medlemsstaterne sikrer, at det fra offentlige betalingstelefoner er muligt at foretage gratis
alarmopkald på det fælleseuropæiske alarmnummer »112«, og på andre nationale
alarmnumre, uden brug af betalingsmidler.
2009/136/EF Art. 1, stk. 6
Artikel 7
Foranstaltninger for handicappede slutbrugere
1. Medlemsstaterne træffer, medmindre der i medfør af kapitel IV er fastsat krav med
tilsvarende virkning, særlige foranstaltninger for at sikre, at handicappede slutbrugeres
adgang til de i artikel 4, stk. 3, og artikel 5 omhandlede tjenester til en rimelig pris svarer til
den for andre slutbrugere gældende adgang. Medlemsstaterne kan pålægge de nationale
tilsynsmyndigheder at vurdere det generelle behov og de særlige krav, herunder med hensyn
til omfanget og den konkrete udformning, for sådanne særlige foranstaltninger for
handicappede slutbrugere.
2. Medlemsstaterne kan under hensyn til de nationale forhold træffe særlige foranstaltninger
til sikring af, at handicappede slutbrugere kan udnytte de valgmuligheder mellem
virksomheder og tjenesteudbydere, som står til rådighed for flertallet af slutbrugerne.
3. Når medlemsstaterne træffer de i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger, tilskynder de til
overholdelse af de relevante standarder eller specifikationer, som er offentliggjort i
overensstemmelse med artikel 17 og 18 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).
2002/22/EF
Artikel 9
Rimelige takster
DA 229 DA
2009/136/EF Art. 1, stk. 8
1. De nationale tilsynsmyndigheder overvåger detailtaksternes udvikling og niveau for så vidt
angår de tjenester, der i artikel 4-7 angives som omfattet af forsyningspligten, og som enten
udbydes af udpegede virksomheder eller er tilgængelige på markedet, hvis der ikke er udpeget
virksomheder med hensyn til disse tjenester, navnlig i forhold til nationale forbrugerpriser og
indkomster.
2. Medlemsstaterne kan under hensyn til de nationale forhold kræve, at de udpegede
virksomheder tilbyder forbrugerne takstvalgmuligheder eller -ordninger, der afviger fra dem,
der tilbydes under almindelige forretningsmæssige vilkår, navnlig for at sikre, at personer
med lave indkomster eller personer med særlige sociale behov ikke hindres i at få adgang til
det net, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, eller i at anvende de tjenester, der i artikel 4, stk. 3,
og artikel 5, 6 og 7 angives som omfattet af forsyningspligten, og som udbydes af udpegede
virksomheder.
2002/22/EF
3. Medlemsstaterne kan ud over eventuelle bestemmelser om, at de udpegede virksomheder
skal tilbyde særlige takstvalgmuligheder, overholde prislofter, anvende en geografisk
udligning eller lignende ordninger, sikre, at der ydes støtte til forbrugere, der findes at have
lav indtægt eller særlige sociale behov.
4. Medlemsstaterne kan kræve, at virksomheder med forpligtelser i medfør af artikel 4, 5, 6
og 7, under hensyntagen til de nationale forhold, anvender ensartede takster, herunder
geografisk udligning, i hele landet, eller overholder prislofter.
5. De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, såfremt en udpeget virksomhed har pligt til at
tilbyde forbrugerne særlige takstvalgmuligheder, ensartede takster, herunder geografisk
udligning, eller overholde prislofter, at betingelserne er fuldt transparente og offentliggøres og
anvendes i overensstemmelse med ikke-diskrimineringsprincippet. De nationale
tilsynsmyndigheder kan kræve, at bestemte ordninger ændres eller trækkes tilbage.
Artikel 11
Kvalitetskrav til tjenester, der leveres af udpegede virksomheder
1. De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at alle udpegede virksomheder med forpligtelser i
henhold til artikel 4, 5, 6 og 7 og artikel 9, stk. 2, offentliggør fyldestgørende og ajourførte
oplysninger om kvalitetsmålinger på forsyningspligtområdet på grundlag af de i bilag III
omhandlede tjenestekvalitetsparametre, definitioner og målemetoder. De offentliggjorte
oplysninger meddeles også den nationale tilsynsmyndighed.
2. De nationale tilsynsmyndigheder kan bl.a. specificere yderligere tjenestekvalitetsstandarder
i de tilfælde, hvor der er udviklet relevante parametre for at vurdere
forsyningspligtvirksomhedernes tjenester for handicappede slutbrugere og forbrugere. De
nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at oplysninger om virksomhedernes tjenester vurderet på
baggrund af disse parametre også offentliggøres og gøres tilgængelige for den nationale
tilsynsmyndighed.
3. De nationale tilsynsmyndigheder kan desuden specificere oplysningernes indhold, form og
offentliggørelsesmåde, således at det sikres, at slutbrugerne og forbrugerne har adgang til
fyldestgørende, sammenlignelige og brugervenlige oplysninger.
DA 230 DA
2009/136/EF Art. 1, stk. 9
4. De nationale tilsynsmyndigheder kan fastsætte kvalitetsmål for virksomheder med
forsyningspligt. De nationale tilsynsmyndigheder tager i den forbindelse hensyn til de berørte
parters synspunkter, navnlig som omhandlet i artikel 33.
2002/22/EF
5. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder er i stand til at kontrollere, om
de udpegede virksomheder opfylder de anførte kvalitetsmål.
6. Hvis en virksomhed vedvarende ikke opfylder kvalitetsmålene, kan der træffes særlige
foranstaltninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts
2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet)102
.
De nationale tilsynsmyndigheder kan på den pågældende virksomheds regning anmode om en
uafhængig kvalitetskontrol eller tilsvarende gennemgang af kvalitetsmålingerne for at sikre, at
de oplysninger, der stilles til rådighed af virksomheder med forsyningspligt, er nøjagtige og
sammenlignelige.
ny
Artikel 82
Status på den eksisterende forsyningspligt
Medlemsstaterne kan fortsat sikre, at andre tjenester end en funktionel
internetadgangstjeneste, som fastsat i overensstemmelse med artikel 79, stk. 2, og en
talekommunikationstjeneste på et fast sted er tilgængelige og kan fås til en rimelig pris, hvis
de var i drift forud for [en fastsat dato], hvis det kan bevises, at der er behov for sådanne
tjenester i lyset af de nationale forhold. Hvis en medlemsstat udpeger virksomheder til i dele
af eller hele det nationale område at levere disse tjenester, finder artikel 81 anvendelse.
Finansieringen af disse forpligtelser skal være i overensstemmelse med artikel 85.
Medlemsstaterne skal revidere de forpligtelser, der er pålagt i henhold til denne artikel, senest
3 år efter nærværende direktivs ikrafttræden og derefter en gang om året.
2002/22/EF (tilpasset)
ny
Artikel 1083
Kontrol med udgifter
1. Medlemsstaterne sikrer, at de udpegede virksomheder i forbindelse med udbud af faciliteter
og tjenester ud over de i artikel 4, 5, 6 og 7 og artikel 9, stk. 2, ⌦ 79 ⌫ omhandlede,
fastsætter ⌦ de virksomheder, der udbyder tjenester i henhold til artikel 79, 81 og 82, ⌫
vilkårene på en sådan måde, at abonnenten slutbrugeren  ikke er tvunget til at betale for
102
Se side 21 i dette EFT.
DA 231 DA
faciliteter eller tjenester, der ikke er nødvendige for eller kræves til den tjeneste, der er
anmodet om.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de udpegede virksomheder med forpligtelser i henhold til artikel
4, 5, 6 og 7 og artikel 9, stk. 2, ⌦ der udbyder de talekommunikationstjenester, der henvises
til i artikel 79, og som gennemføres i henhold til artikel 80,⌫ udbyder de særlige faciliteter
og tjenester i bilag VI I, del A, således at abonnenterne slutbrugerne  kan overvåge og
kontrollere deres udgifter, og at virksomhederne indfører et system, som kan  hindre
uberettiget afbrydelse af talekommunikations tjenesten for de slutbrugere, som har
krav på det, samt en passende mekanisme til at kontrollere fortsat interesse i at anvende
tjenesten .
3. Medlemsstaterne sikrer, at den relevante kompetente  myndighed kan sætte kravene i
stk. 2 ud af kraft i hele eller dele af landet, hvis den har forvisset sig om, at faciliteten er
alment tilgængelig.
Artikel 12 84
Beregning af omkostninger ved forsyningspligt
1. Hvis de nationale tilsynsmyndigheder finder, at varetagelsen udbud  af
forsyningspligten, en funktionel internetadgangstjeneste, som fastsat i overensstemmelse
med artikel 79, stk. 2, og en talekommunikationstjeneste  som den er fastlagt i artikel
⌦ 79, 80 og 81 eller vedvarende anvendelse af den eksisterende forsyningspligt, jf. artikel
82, ⌫ 3-10, kan udgøre en urimelig byrde for virksomheder , der udbyder sådanne
tjenester, og derfor anmoder om kompensation  med forsyningspligt, beregner de
nettoomkostningerne herved.
De nationale tilsynsmyndigheder skal med henblik herpå:
a) beregne nettoomkostningerne ved den pågældende forsyningspligt, idet der tages
hensyn til eventuelle markedsfordele, som en virksomhed , der udbyder en
funktionel internetadgangstjeneste, som fastsat i overensstemmelse med artikel 79,
stk. 2, og en talekommunikationstjeneste; som fastsat i artikel 79, 80 og 81 eller
bevarelse af en eksisterende forsyningspligt, som fastsat i artikel 82  , der udpeges
til varetage forsyningspligt, nyder godt af, jf. bilag IV VII, del A, eller
b) vende de nettoomkostninger ved varetagelse af forsyningspligt, der bestemmes
ved den i artikel 8, stk. 2, 81, stk. 3, 4 og 5, omhandlede udpegningsmetode.
2. De regnskaber og/eller oplysninger, der ligger til grund for beregningen af
nettoomkostningerne ved forsyningspligten, jf. stk. 1, litra a), kvalitetskontrolleres
eller verificeres af den nationale tilsynsmyndighed eller en af de berørte parter
uafhængig instans, der er godkendt af den nationale tilsynsmyndighed.
Omkostningsberegningen og kvalitetskontrollens konklusioner er offentlig
tilgængelig.
Artikel 1385
Finansiering af forsyningspligten
1. Såfremt de nationale tilsynsmyndigheder på grundlag af den i artikel 84 12 omhandlede
nettoomkostningsberegning mener, at en virksomhed pålægges en urimelig byrde, skal
medlemsstaterne efter anmodning fra en udpeget ⌦ den pågældende ⌫ virksomhed beslutte
at:
DA 232 DA
a) indføre en ordning, der på transparente vilkår giver den pågældende virksomhed
kompensation fra offentlige midler for de beregnede nettoomkostninger., og/eller
Kun nettoomkostningerne, som fastsat i henhold til artikel 84, af forpligtelserne i
artikel 79, 81 og 82 må finansieres. 
b) dele nettoomkostningerne ved forsyningspligten mellem udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester.
2. Såfremt nettoomkostningerne deles i henhold til stk. 1, litra b), fastsætter medlemsstaterne
en deleordning, som forvaltes af den nationale tilsynsmyndighed eller af en af de
begunstigede uafhængig instans under de nationale tilsynsmyndigheders tilsyn. Kun
de i henhold til artikel 12 fastlagte nettoomkostninger ved de i artikel 3-10
omhandlede forpligtelser kan finansieres.
3. En deleordning skal overholde principperne om transparens, mindst mulig
konkurrenceforvridning, ikke-diskriminering og proportionalitet, jf. principperne i
bilag IV, del B. Medlemsstaterne kan vælge ikke at kræve bidrag fra virksomheder,
hvis nationale omsætning ikke overstiger en fastsat grænse.
4. Eventuelle udgifter i forbindelse med deling af omkostningerne ved forsyningspligten skal
udskilles fra de øvrige udgifter og anføres særskilt for hver enkelt virksomheds
vedkommende. Sådanne udgifter kan ikke pålægges eller afkræves virksomheder, der
ikke udbyder tjenester i den medlemsstat, der har indført den pågældende
deleordning.
Artikel 1486
Transparens
1. Såfremt der indføres en deleordning for finansieringen af nettoomkostningerne ved
forsyningspligten ⌦ beregnes i overensstemmelse med ⌫ , som omhandlet i artikel 85 13,
sikrer de nationale tilsynsmyndigheder, at principperne for ⌦ beregning af
nettoomkostningerne, herunder ⌫ omkostningsdelingen og en nærmere beskrivelse af den
anvendte ⌦ metode ⌫ ordning ⌦ , ⌫ er offentligt tilgængelige.
2. Med forbehold af ⌦ Unionens ⌫ fællesskabsregler og nationale regler om
forretningshemmelighed sikrer de nationale tilsynsmyndigheder, at der udgives en årlig
rapport med angivelse af ⌦ oplysninger om ⌫ de beregnede omkostninger ved
forsyningspligten, alle involverede virksomheders bidrag og ⌦ herunder ⌫ eventuelle
markedsmæssige fordele, der kan være tilflydt den eller de virksomheder, der er udpeget til at
varetage ⌦ som følge af ⌫ forsyningspligten, ⌦ som er fastsat i artikel 79, 81 og 82 ⌫
såfremt en fond rent faktisk er oprettet og taget i anvendelse.
2002/22/EF (tilpasset)
KAPITEL V
GENERELLE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 32
Supplerende obligatoriske tjenester
DA 233 DA
Medlemsstaterne kan vælge at stille supplerende tjenester, der ikke er omfattet af
forsyningspligten som defineret i kapitel II, til rådighed for offentligheden på deres område,
men de kan i så tilfælde ikke pålægge en kompensationsordning, der omfatter bestemte
virksomheder.
2002/21/EF (tilpasset)
⌦ AFSNIT II: NUMRE ⌫
Artikel 1087
Nummerressourcer
2009/140/EF Art. 1, nr. 12),
litra a) (tilpasset)
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder kontrollerer tildelingen af
brugsrettigheder til alle nationale nummerressourcer og disponeringen af de nationale
nummerplaner. Medlemsstaterne sikrer, ⌦ og ⌫ at der stillers tilstrækkelig mange numre
og nummerserier til rådighed for alle offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester. De nationale tilsynsmyndigheder fastlægger objektive, transparente
og ikke-diskriminerende procedurer for tildeling af brugsrettigheder til nationale
nummerressourcer.
ny
2. De nationale tilsynsmyndigheder kan give ret til brug af numre fra de nationale
nummerplaner til at levere specifikke tjenester til andre virksomheder end dem, der leverer
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, forudsat at virksomhederne demonstrerer
evnen til at forvalte numrene, og at tilstrækkelige og passende nummerressourcer gøres
tilgængelige til at opfylde det nuværende og forudsigelige fremtidige behov. De nationale
tilsynsmyndigheder kan suspendere tildelingen af nummerressourcer til ovennævnte
virksomheder, hvis det påvises, at der er risiko for at udtømme nummerressourcerne. For at
bidrage til en konsekvent anvendelse af dette stykke vedtager BEREC inden den
[ikrafttrædelsesdato plus 18 måneder] efter høring af interessenter og i tæt samarbejde med
Kommissionen retningslinjer for fælles kriterier til vurdering af evnen til at forvalte
nummerressourcer og risikoen for at udtømme nummerressourcerne.
2009/140/EF Art. 1, nr. 12, litra
a)
ny
23. De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at nationale nummerplaner og -procedurer
administreres således, at alle virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester , og andre virksomheder, hvis de levere op til kriterierne i stk.
2, , behandles lige. Medlemsstaterne sikrer navnlig, at en virksomhed, som har fået tildelt
brugsretten til en nummerserie, ikke diskriminerer andre udbydere af elektroniske
DA 234 DA
kommunikationstjenester med hensyn til de nummergrupper, der giver adgang til deres
tjenester.
ny
4. Hver medlemsstat afsætter en serie af sine ikkegeografiske nummerressourcer, som kan
bruges til at levere elektroniske kommunikationstjenester til andet end interpersonelle
kommunikationstjenester i hele Unionens område, dog med forbehold af forordning (EU)
nr. 531/2012 og gennemførelsesretsakter på grundlag heraf, samt artikel 91, stk. 2, i dette
direktiv. Hvis brugsretten til numre er blevet tildelt virksomheder, som ikke er udbydere af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, i henhold til stk. 2, finder dette stykke
anvendelse på de specifikke tjenester, som virksomhederne leverer. De nationale
tilsynsmyndigheder sikrer, at betingelserne for retten til brug af numre, der anvendes til at
levere tjenester uden for medlemsstatens landekode, og håndhævelsen af disse, ikke er mindre
strenge end de betingelser og den håndhævelse, der gælder for tjenester leveret inden for
medlemsstatens landekode. De nationale tilsynsmyndigheder sikrer også, at udbydere, der
bruger numre fra egen landekode i andre medlemsstater, overholder
forbrugerbeskyttelsesreglerne og andre nationale regler vedrørende brugen af numre i de
pågældende medlemsstater, hvor numrene bruges. Denne forpligtelse berører ikke de
kompetente myndigheder i medlemsstaternes håndhævelsesbeføjelser.
BEREC bistår de nationale tilsynsmyndigheder med at koordinere deres aktiviteter med
henblik på at sikre effektiv forvaltning af nummerressourcerne og ekstraterritoriel anvendelse
i henhold til de gældende regler.
BEREC opretter et centralt register for numre med ret til ekstraterritoriel anvendelse, som de
nationale tilsynsmyndigheder indberetter de relevante oplysninger til.
5. Medlemsstaterne sikrer, at »00« er standardpræfiks for udlandsopkald. Der kan indføres
eller opretholdes særordninger for telefonopkald i naboområder mellem to medlemsstater.
Slutbrugerne i de pågældende områder informeres fyldestgørende om sådanne ordninger.
Medlemsstater kan aftale at dele en fælles nummerplan for alle eller specifikke kategorier af
numre.
6. Medlemsstaterne fremmer, hvor det er tekniske muligt, levering af nummerressourcer
"over-the-air" for at gøre det lettere for andre slutbrugere end forbrugere at skifte udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, især leverandører og brugere af
kommunikationstjenester mellem maskiner.
2002/21/EF
37. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale nummerplaner og alle senere tillæg og ændringer
hertil offentliggøres, med hensynet til statens sikkerhed som eneste begrænsning.
2009/140/EF Art. 1, nr. 12, litra
b) (tilpasset)
ny
48. Medlemsstaterne støtter harmoniseringen af særlige numre eller nummerserier i
Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫, hvor dette både får det indre marked til at fungere bedre og
fremmer udviklingen af paneuropæiske tjenester. Kommissionen overvåger fortsat
markedsudviklingen og deltager i internationale organisationer og fora, hvor der træffes
DA 235 DA
afgørelser, som vedrører numre. Hvis Kommissionen finder det berettiget og hensigtsmæssigt
træffer den de  kan træffe relevante tekniske gennemførelsesforanstaltninger i det indre
markeds interesse med henblik på at tilfredsstille uopfyldt, grænseoverskridende
paneuropæiske efterspørgsel efter numre, som ellers ville hæmme samhandelen mellem
medlemsstaterne  på dette område.
Disse gennemførelsesforanstaltninger vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren i
artikel 110, stk. 4.  Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige
bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med
kontrol i artikel 22, stk. 3.
2002/21/EF
5. Hvor det er hensigtsmæssigt for at sikre fuld global interoperabilitet mellem tjenester,
koordinerer medlemsstaterne deres standpunkter i internationale organisationer og fora, hvor
der træffes afgørelser i spørgsmål vedrørende numre, navne og adresser i forbindelse med
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
2009/140/EF Art. 3, nr. 3)
(tilpasset)
ny
Artikel 88
⌦ Tildeling af ⌫ Bbrugsret til radiofrekvenser og numre
1. Medlemsstaterne skal lette brugen af radiofrekvenser inden for rammerne af generelle
tilladelser. Medlemsstaterne kan om nødvendigt tildele individuelle rettigheder for at:
– undgå skadelig interferens
– sikre tjenesters tekniske kvalitet
– sikre effektiv udnyttelse af frekvenserne, eller
– opfylde andre almennyttige målsætninger, som medlemsstaterne definerer i
overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.
21. Hvor det er nødvendigt at tildele individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser og
numre, tildeler de nationale tilsynsmyndigheder  medlemsstaterne efter anmodning
sådanne rettigheder til enhver virksomhed med henblik på udbud af ⌦ elektroniske
kommunikations ⌫ net eller -tjenester i henhold til ⌦, som er omfattet af ⌫ den generelle
tilladelse, der er omhandlet i artikel 312, med forbehold af artikel 613 og 7 og artikel 1121,
stk. 1, litra c), i dette direktiv, og andre regler til sikring af en effektiv anvendelse af disse
ressourcer i overensstemmelse med nærværende direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).
De nationale tilsynsmyndigheder kan også tildele rettigheder til brug af numre til
virksomheder, som ikke udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, jf. artikel
87, stk. 2. 2. Med forbehold af særlige kriterier og procedurer, som medlemsstaterne
fastsætter for tildeling af brugsret til radiofrekvenser til udbydere af radio- eller tv-
indholdstjenester med henblik på at forfølge almennyttige målsætninger under overholdelse af
fællesskabsretten, tildeles bBrugsrettighederne til radiofrekvenser og numre tildeles gennem
åbne, objektive, transparente, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpassede
procedurer., og, for så vidt angår radiofrekvenser, i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv
DA 236 DA
2002/21/EF (rammedirektivet). Der kan gøres undtagelse fra kravet om åbne procedurer, hvor
det er nødvendigt, at en udbyder af radio- eller tv-indholdstjenester tildeles individuelle
brugsrettigheder til radiofrekvenser, for at udbyderen kan opfylde en almennyttig målsætning,
som medlemsstaterne har fastlagt i overensstemmelse med fællesskabsretten.
Når medlemsstaterne de nationale tilsynsmyndigheder  tildeler brugsrettigheder til
numre  , angiver de, om rettighedshaveren kan overdrage disse rettigheder og på hvilke
betingelser. For så vidt angår radiofrekvenser, skal sådanne bestemmelser være i
overensstemmelse med artikel 9 og 9b i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).
Hvis de nationale tilsynsmyndigheder  medlemsstaterne tildeler brugsrettigheder med en
begrænset gyldighedsperiode, skal denne være rimelig for den pågældende tjeneste i
betragtning af det forfulgte mål under behørig hensyntagen til nødvendigheden af at tillade en
passende periode til amortisation af investeringen.
Tildeles der individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser for ti år eller mere, som ikke kan
overdrages eller udlejes mellem virksomheder i henhold til artikel 9b i direktiv 2002/21/EF
(rammedirektivet), sikrer den kompetente nationale myndighed, at kriterierne for at tildele
individuel brugsret overholdes i hele brugstilladelsens gyldighedsperiode, navnlig hvis
rettighedshaveren fremsætter en begrundet anmodning herom. Hvis kriterierne for tildeling af
individuelle brugsrettigheder ikke længere finder anvendelse, ændres den individuelle
brugsret til en generel tilladelse til brug af radiofrekvenser, efter forudgående varsel og efter
en rimelig frist, eller den overgår til at kunne overdrages eller udlejes mellem virksomheder i
overensstemmelse med artikel 9b i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).
3. Afgørelser vedrørende brugsret til numre  træffes, meddeles og offentliggøres hurtigst
muligt, efter at den nationale tilsynsmyndighed har modtaget den fuldstændige ansøgning, og
inden tre uger for så vidt angår nummerrettigheder, der er afsat til særlige formål i henhold til
den nationale nummerplan, og inden seks uger for så vidt angår radiofrekvenser, der er tildelt
til at blive brugt af elektroniske kommunikationstjenester i henhold til den nationale
frekvensplan. Den sidstnævnte frist berører ikke gældende internationale aftaler om brug af
radiofrekvenser eller satellitbanepositioner.
4. Hvis det efter høring af de interesserede parter i henhold til artikel 23 6 i direktiv
2002/21/EF (rammedirektivet) er besluttet, at brugsret til numre af usædvanlig økonomisk
værdi tildeles efter konkurrenceprægede eller sammenlignende udvælgelsesprocedurer, kan
de nationale tilsynsmyndigheder  medlemsstaterne forlænge maksimumsperioden på tre
uger med indtil tre uger.
Artikel 7 finder anvendelse på konkurrenceprægede eller sammenlignende
udvælgelsesprocedurer for radiofrekvenser.
5. Medlemsstaterne De nationale tilsynsmyndigheder  må ikke begrænse det antal
brugsrettigheder, der skal tildeles, undtagen hvor dette er nødvendigt for at sikre en effektiv
anvendelse af nummerressourcerne  radiofrekvenser, jf. artikel 7.
6. De kompetente nationale myndigheder sikrer, at radiofrekvenserne udnyttes effektivt og
virkningsfuldt i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 2, i direktiv
2002/21/EF (rammedirektivet). De sikrer, at konkurrencen ikke forvrides af overdragelse eller
akkumulering af brugsrettigheder til radiofrekvenser. Til disse formål kan medlemsstaterne
træffe passende foranstaltninger, herunder kræve salg eller udlejning af brugsrettighederne til
radiofrekvenser.
DA 237 DA
ny
6. Hvis brugsretten til numre også omfatter ekstraterritoriel brug af disse inden for Unionen, i
henhold til artikel 87, stk. 4, behæfter de nationale tilsynsmyndigheder brugsretten med
specifikke betingelser for at sikre, at alle de relevante nationale forbrugerbeskyttelsesregler og
nationale regler vedrørende brug af numre i den medlemsstat, hvor numrene bruges,
overholdes.
På anmodning fra en national tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat, som kan påvise en
overtrædelse af de relevante forbrugerbeskyttelsesregler eller nummerrelaterede nationale
regler i medlemsstaten, håndhæver den nationale tilsynsmyndighed i den medlemsstat, hvor
brugsrettighederne til et nummer er blevet tildelt, de betingelser, som er tilknyttet i henhold til
artikel 30, første afsnit, herunder ved i alvorlige tilfælde at ophæve retten til ekstraterritorial
brug af de numre, der er tildelt den pågældende virksomhed.
BEREC letter og koordinerer udvekslingen af oplysninger mellem de forskellige involverede
medlemsstaters nationale tilsynsmyndigheder og sikrer en passende koordinering af arbejdet
mellem dem.
2002/20/EF (tilpasset)
ny
Artikel 1389
Afgifter for brugsrettigheder til numre
Medlemsstaterne kan give den relevante nationale tilsyns  myndighed tilladelse til at
opkræve afgifter for brugsret til radiofrekvenser eller numre eller for tilladelser til at installere
faciliteter på, over eller under offentlig eller privat ejendom, som afspejler behovet for at
sikre, at disse ressourcer udnyttes optimalt. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne afgifter er
ikke-diskriminerende, transparente, objektivt begrundede og forholdsmæssigt afpassede efter
det tilsigtede formål og tager hensyn til målene i artikel 3 8 i direktiv 2002/21/EF
(rammedirektivet).
2009/136/EF Art. 1, nr. 17
Artikel 27
Europæiske adgangskoder
1. Medlemsstaterne sikrer, at »00« er standardpræfiks for udlandsopkald. Der kan indføres
eller opretholdes særordninger for telefonopkald i naboområder mellem to medlemsstater.
Slutbrugerne i de pågældende områder informeres fyldestgørende om sådanne ordninger.
2. En retlig enhed oprettet i Fællesskabet og udpeget af Kommissionen skal have eneansvaret
for forvaltning, herunder nummertildeling, og fremme af det europæiske
telefonnummerområde (ETNS). Kommissionen vedtager de nødvendige
gennemførelsesregler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at alle de virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige
telefonitjenester, der tillader internationale opkald, ekspederer samtlige opkald til og fra
ETNS til takster svarende til de takster, der gælder for opkald til og fra andre medlemsstater.
DA 238 DA
2009/136/EF Art. 1, nr. 18
Artikel 27a
Harmoniserede numre på harmoniserede tjenester af samfundsmæssig betydning,
herunder nummeret på hotlinen for efterlyste børn
1. Medlemsstaterne fremmer anvendelsen af de særlige numre i nummerserien, der begynder
med »116«, jf. Kommissionens beslutning 2007/116/EF af 15. februar 2007 om at reservere
medlemsstaternes nummerserie, der begynder med »116«, til harmoniserede numre på
harmoniserede tjenester af samfundsmæssig betydning103
. De fremmer de tjenester, for hvilke
sådanne numre er reserveret, på deres område.
2. Medlemsstaterne sikrer, at handicappede slutbrugere i videst mulig udstrækning kan
benytte de tjenester, der ydes inden for »116«-nummerserien. De foranstaltninger, der træffes
med det formål at lette handicappede slutbrugeres adgang til sådanne tjenester, når de rejser i
andre medlemsstater, baseres på, at der er overensstemmelse med gældende standarder eller
specifikationer offentliggjort efter artikel 17 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).
3. Medlemsstaterne sikrer, at borgerne på passende vis informeres om eksistensen og brugen
af de tjenester, der udbydes inden for »116«-nummerserien, navnlig gennem initiativer, som
specifikt er rettet mod personer, der rejser mellem medlemsstaterne.
4. Medlemsstaterne træffer generelle foranstaltninger vedrørende alle numre i »116«-
nummerserien i henhold til stk. 1, 2 og 3, og gør derudover alt for at sikre, at borgerne har
adgang til en tjeneste, der driver en hotline for efterlyste børn. Denne hotline skal være til
rådighed på nummer 116000.
5. For at sikre effektiv gennemførelse i medlemsstaterne af »116«-nummerserien, særlig
hotlinenummeret »116000« for efterlyste børn, herunder adgang for handicappede slutbrugere
når de rejser i andre medlemsstater, kan Kommissionen vedtage tekniske
gennemførelsesforanstaltninger efter at have hørt BEREC. Disse tekniske
gennemførelsesforanstaltninger vedtages dog, uden at det indskrænker eller har nogen
indvirkning på tilrettelæggelsen af disse tjenester, der fortsat falder under medlemsstaternes
enekompetence.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette
direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 37,
stk. 2.
ny
Artikel 90
Hotlinen for efterlyste børn
1. Medlemsstaterne sikrer, at borgerne har adgang til en tjeneste, der driver en hotline for
efterlyste børn. Denne hotline skal være til rådighed på nummer "116000".
103
EUT L 49 af 17.2.2007, s. 30.
DA 239 DA
2. Medlemsstaterne sikrer, at slutbrugere med et handicap i videst mulig udstrækning kan
benytte de tjenester, der ydes inden for "116000"-nummerserien. De foranstaltninger, der
træffes med det formål at lette adgang til sådanne tjenester for slutbrugere med handicap, når
de rejser i andre medlemsstater, baseres på, at der er overensstemmelse med gældende
standarder eller specifikationer offentliggjort efter artikel 39.
2009/136/EF Art. 1, nr. 19
(tilpasset)
ny
Artikel 2891
Mulighed for at kalde numre og benytte tjenester
1. Medlemsstaterne sikrer, at de relevante nationale myndigheder, hvor det er teknisk og
økonomisk muligt, og bortset fra de tilfælde, hvor den opkaldte abonnent slutbruger  af
kommercielle grunde har valgt at begrænse adgangen for parter, som foretager opkald fra
bestemte geografiske områder, træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
slutbrugerne kan:
a) få forbindelse med og benytte tjenester, der bruger ikke-geografiske numre inden
for ⌦ Unionen ⌫ Fællesskabet, og
b) få forbindelse med alle numre, der udbydes i ⌦ Unionen ⌫ Fællesskabet, uanset
hvilken teknologi og hvilket udstyr operatøren anvender, herunder numrene i
medlemsstaternes nationale nummerplaner, numrene i ETNS og de internationale
frikaldsnumre (UIFN).
2. Medlemsstaterne sikrer, at de relevante nationale tilsyns  myndigheder kan pålægge
en virksomhed, der udbyder offentlige kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester, i enkelttilfælde at spærre adgang til numre eller
tjenester, når svig eller misbrug gør det berettiget, og kræve, at udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester i sådanne tilfælde tilbageholder relevante indtægter fra samtrafik
eller andre tjenester.
KAPITEL III
2009/136/EF Art. 1, nr. 10
(tilpasset)
TILSYN MED VIRKSOMHEDER MED EN STÆRK
MARKEDSPOSITION PÅ SPECIFIKKE DETAILMARKEDER
2002/22/EF (tilpasset)
Artikel 17
Tilsyn med tjenester i detailleddet
DA 240 DA
2009/136/EF Art. 1, nr. 12, litra
a) (tilpasset)
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder pålægger virksomheder, der er
udpeget som havende en stærk markedsposition på et bestemt detailmarked i
overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), passende
regulerende forpligtelser, hvis:
a) en national tilsynsmyndighed som følge af en markedsanalyse udført i
overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) konstaterer, at der
på et bestemt detailmarked, der er afgrænset i overensstemmelse med artikel 15 i nævnte
direktiv, ikke er reel konkurrence, og
b) den nationale tilsynsmyndighed konkluderer, at forpligtelserne i henhold til
artikel 9-13 i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet) ikke vil resultere i, at de mål, der er
fastsat i artikel 8 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), nås.
2002/22/EF (tilpasset)
2. De forpligtelser, der pålægges i medfør af stk. 1, skal tage udgangspunkt i det konstaterede
problems art og være forholdsmæssige og begrundede under hensyn til de i artikel 8 i direktiv
2002/21/EF (rammedirektivet) omhandlede målsætninger. De pålagte forpligtelser kan
omfatte krav om, at de udpegede virksomheder ikke forlanger urimeligt høje priser, bremser
markedsadgang eller begrænser konkurrencen ved at tage underpriser, favorisere bestemte
slutbrugere urimeligt eller foretage urimelig bundtning af tjenester. De nationale
tilsynsmyndigheder kan over for sådanne virksomheder lægge et passende loft over
detailpriserne eller træffe foranstaltninger til at kontrollere bestemte takster, gøre disse
omkostningsbaserede eller basere dem på priserne på sammenlignelige markeder for at
beskytte slutbrugernes interesser og fremme reel konkurrence.
4. De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at der, når en virksomhed er underlagt
detailprisregulering eller anden relevant detailpriskontrol, anvendes de fornødne og relevante
omkostningssystemer. De nationale tilsynsmyndigheder kan specificere, hvilket format og
hvilken regnskabsmetode der skal anvendes. Et uafhængigt kvalificeret organ verificerer, at
kalkulationsmetoden følges. De nationale tilsynsmyndigheder sørger for, at der årligt
offentliggøres en erklæring om overholdelse af metoden.
5. Uden at det berører artikel 9, stk. 2, og artikel 10 anvender de nationale tilsynsmyndigheder
ikke de i stk. 1 omhandlede ordninger til kontrol med detailleddet på geografiske områder
eller brugermarkeder, hvis de har forvisset sig om, at der er reel konkurrence.
ny
AFSNIT III: SLUTBRUGERES RETTIGHEDER
Artikel 92
Ikke-diskriminering
DA 241 DA
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester opsætter ingen diskriminerende
krav eller brugs- eller adgangsbetingelser for slutbrugere baseret på disses nationalitet eller
bopælssted, medmindre sådanne forskelle er objektivt begrundede.
2015/2120, Art. 8 (tilpasset)
Artikel 93
⌦ Overholdelse af grundlæggende rettigheder ⌫
31. Nationale foranstaltninger vedrørende slutbrugeres adgang til eller benyttelse af tjenester
og applikationer via elektroniske kommunikationsnet skal overholde fysiske personers
grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder retten til privatlivets fred og retten
til retfærdig rettergang, som defineret ⌦ garanteret i ⌫ artikel 6 i den europæiske
konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
⌦ EU's charter om grundlæggende rettigheder og de generelle principper i EU-retten ⌫ .
2009/140/EC Art. 1.1(b)
(tilpasset)
ny
3a. Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne vedrørende slutbrugeres adgang til eller
benyttelse af tjenester og applikationer via elektroniske kommunikationsnet skal overholde
fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som de garanteres ved den
europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder og fællesskabsrettens generelle principper.
2. De af disse foranstaltninger vedrørende slutbrugeres adgang til eller benyttelse af tjenester
og applikationer via elektroniske kommunikationsnet, der kan begrænse disse grundlæggende
rettigheder eller frihedsrettigheder, må kun indføres, hvis de er fastsat ved lov og
respekterer det væsentligste indhold i disse rettigheder og frihedsrettigheder,  er
hensigtsmæssige, forholdsmæssigt afpassede og nødvendige i et demokratisk samfund, og
gennemførelsen af dem skal være undergivet passende proceduremæssige garantier faktisk
når mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller opfylder behovet for at beskytte
andres rettigheder og frihedsrettigheder  i overensstemmelse med den europæiske
konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder ⌦ i
overensstemmelse med artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder ⌫ og med fællesskabs ⌦ EU- ⌫ rettens generelle principper,
herunder effektiv retsbeskyttelse og ret til en retfærdig rettergang. Følgelig må disse
foranstaltninger kun træffes under hensyntagen til princippet om uskyldsformodning og retten
til privatlivets fred. En forudgående, retfærdig og upartisk procedure skal garanteres, herunder
den eller de berørte personers ret til at blive hørt, med forbehold af behovet for passende
betingelser og proceduremæssige ordninger i behørigt begrundede hastetilfælde i
overensstemmelse med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder ⌦ Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder ⌫ . Retten til en effektiv og rettidig domstolskontrol skal garanteres.
DA 242 DA
ny
Artikel 94
Harmoniseringsniveau
Medlemsstaterne må ikke i national ret opretholde eller indføre bestemmelser om beskyttelse
af slutbrugere vedrørende emner, som er omfattet af dette afsnit, og som afviger fra de
bestemmelser, der er fastsat heri, herunder strengere eller lempeligere bestemmelser som skal
sikre et anderledes beskyttelsesniveau, medmindre andet fremgår af dette afsnit.
2009/136/EF Art. 1, nr. 14)
Artikel 20
Kontrakter
1. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugere og andre slutbrugere, der anmoder herom, når de
abonnerer på tjenester, som giver tilslutning til et offentligt kommunikationsnet og/eller
offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, har ret til en kontrakt med en
virksomhed eller virksomheder, der leverer sådanne tilslutninger og/eller tjenester.
Kontrakten skal på en klar, forståelig og lettilgængelig måde mindst specificere følgende:
a) virksomhedens navn og adresse
b) hvilke tjenester der leveres, herunder navnlig:
– hvorvidt der tilbydes adgang til alarmtjenester og lokaliseringsoplysninger om
den kaldende part, og om der gælder eventuelle begrænsninger for
tilrådighedsstillelsen af adgang til alarmtjenester efter artikel 26
– oplysning om eventuelle andre betingelser, der begrænser adgang til og/eller
benyttelse af tjenester og applikationer i tilfælde, hvor sådanne betingelser er
tilladt i henhold til national ret i overensstemmelse med fællesskabsretten
– de tilbudte minimumstjenestekvalitetsniveauer, dvs. tidspunkt for
etablering af den nye tilslutning og eventuelt andre kvalitetsparametre,
som de nationale tilsynsmyndigheder har defineret
– oplysning om eventuelle procedurer indført af virksomheden til at måle og
styre trafikken for at undgå, at trafikken optager al kapacitet på netlinket eller
overfylder det, og oplysning om, hvorledes disse procedurer kan påvirke
tjenestekvaliteten
– de typer af vedligeholdelsesservice, der tilbydes, og kundeservice, der leveres,
samt hvorledes disse services kan kontaktes
– enhver restriktion, som pålægges af udbyderen, i brugen af leveret
terminaludstyr
c) hvis der foreligger en forpligtelse i henhold til artikel 25, abonnenternes
muligheder med hensyn til, om de ønsker deres personoplysninger optaget i en
abonnentfortegnelse, og hvilke oplysninger det drejer sig om
– d) nærmere oplysninger om priser og takster, hvorledes der kan
indhentes ajourførte oplysninger om samtlige gældende takster og
DA 243 DA
vedligeholdelsesgebyrer, mulige betalingsmetoder og eventuelle forskelle
i omkostningerne som følge af betalingsmetode
e) kontraktens varighed samt vilkår for forlængelse og afbrydelse af tjenester og af
kontrakten, herunder:
– eventuelle mindsteanvendelses- eller mindstevarighedskrav, som skal være
opfyldt, for at abonnenten kan nyde godt af reklamefremstød
– ethvert gebyr i forbindelse med nummerportabilitet og andre
identifikationsmidler
ethvert gebyr ved opsigelse af kontrakten, herunder inddækning af omkostninger i forbindelse
med terminaludstyr f) eventuelle kompensations- og tilbagebetalingsregler, såfremt
tjenesternes kontraktfæstede kvalitetsniveau ikke opfyldes
g) hvordan en procedure til bilæggelse af tvister indledes, jf. artikel 34
h) hvilken type handlinger virksomheden kan foretage som reaktion på sikkerheds-
eller integritetsmæssige hændelser eller trusler og sårbarheder.
Medlemsstaterne kan også kræve, at kontrakten skal indeholde enhver oplysning, som de
relevante offentlige myndigheder måtte give til dette formål om brugen af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester til at foretage ulovlige handlinger eller til at formidle
skadeligt indhold, samt om midler til at beskytte mod trusler mod den personlige sikkerhed,
privatlivets fred og personoplysninger, jf. artikel 21, stk. 4, som er relevante for den
pågældende ydelse.
2. Medlemsstaterne sikrer, at abonnenter har ret til at opsige deres kontrakt uden strafgebyr,
når de får meddelelse om ændringer i kontraktbetingelserne, som foreslås af de virksomheder,
der udbyder elektroniske kommunikationsnet og/eller -tjenester. Abonnenter skal med
passende frist på mindst en måned underrettes om sådanne ændringer og skal samtidig
underrettes om deres ret til at opsige deres kontrakt uden strafgebyr, hvis de ikke accepterer
de nye betingelser. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har mulighed
for at specificere, i hvilken form sådanne oplysninger skal meddeles.
ny
Artikel 95
Oplysningskrav til aftaler
1. Inden en forbruger bindes af en aftale eller et tilsvarende tilbud, stiller udbydere af
offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester bortset fra nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 5 og
6 i direktiv 2011/83/EU, uanset størrelsen af en eventuel betaling, samt følgende oplysninger
til rådighed på en klar og forståelig måde:
a) som en del af de vigtigste egenskaber for hver udbudt tjeneste:
i) eventuelle minimumskrav til kvalitetsniveauer for tjenesten i det omfang sådanne tilbydes,
og i henhold til retningslinjerne fra BEREC, som skal vedtages efter høring af interessenterne
og i tæt samarbejde med Kommissionen, i forbindelse med
– internetadgangstjenester: som minimum reaktionstid, jitter og
pakketab
DA 244 DA
– offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester: som minimum tiden for etablering af en ny
forbindelse, fejlsandsynlighed og forsinkelse på opkaldssignal, og
– andre tjenester end internetadgangstjenester, jf. artikel 3, stk. 5, i
forordning 2015/2120: de specifikke lovede kvalitetsparametre
ii) uden at det berører slutbrugernes ret til at bruge terminaludstyr efter eget valg, jf. artikel 3,
stk. 1, i forordning 2015/2120/EF, enhver begrænsning pålagt brugen af det leverede
terminaludstyr af udbyderen
b) eventuelle kompensations- og tilbagebetalingsregler, såfremt tjenesternes
kontraktfæstede kvalitetsniveau ikke opfyldes
c) som en del af prisoplysningerne:
i) detaljer om prisvilkår i henhold til aftalen og, hvor relevant, kommunikationsmængderne
(MB, minutter, sms) for den enkelte afregningsperiode og prisen på yderligere
kommunikationsenheder
ii) takstoplysninger vedrørende ethvert nummer eller enhver tjeneste, for hvilke der gælder
særlige prisvilkår; de nationale tilsynsmyndigheder kan, hvad angår individuelle kategorier af
tjenester, kræve, at sådanne oplysninger gives umiddelbart inden etablering af opkaldet
iii) for pakketjenester og pakker, herunder både tjenester og udstyr, prisen på de enkelte
elementer i pakken i det omfang de markedsføres separat
iv) oplysninger om eftersalgsservice og vedligeholdelsesafgifter, og
v) metoderne til at opnå ajourførte oplysninger om alle relevante takster og
vedligeholdelsesafgifter
d) som en del af oplysningerne om aftalens varighed og betingelserne for fornyelse
og opsigelse af aftalen:
i) eventuelle minimumskrav til anvendelse og varighed, som skal være opfyldt, for at
abonnenten kan nyde godt af kampagnevilkår
ii) eventuelle gebyrer i forbindelse med overdragelse, nummerportabilitet og andre
identifikatorer, samt kompensations- og refusionsordninger ved forsinkelser eller misbrug i
forbindelse med overdragelser
ii) eventuelle gebyrer ved for tidlig opsigelse af aftalen, herunder inddækning af
omkostninger i forbindelse med terminaludstyr og andre kampagnefordele
iv) betingelserne for opsigelse af pakketjenester eller dele heraf
e) detaljer om produkter og tjenester til slutbrugere med handicap, og hvordan
ajourførte oplysninger kan opnås
f) hvordan en procedure til bilæggelse af tvister indledes, jf. artikel 25,
g) hvilken type handlinger virksomheden kan foretage som reaktion på sikkerheds-
eller integritetsmæssige hændelser eller trusler og sårbarheder.
2. Ud over kravene i stk. 1 stiller udbydere af offentligt tilgængelige nummerbaserede
interpersonelle kommunikationstjenester følgende oplysninger til rådighed på en klar og
forståelig måde:
DA 245 DA
– eventuelle begrænsninger på adgang til alarmtjenester og/eller
lokaliseringsoplysninger om den kaldende part på grund af manglende tekniske
muligheder
– slutbrugernes ret til selv at afgøre, om deres personoplysninger skal medtages i
en fortegnelse, og i så fald typer af relevante oplysninger, der medtages, i
henhold til artikel 12 i direktiv 2002/58/EF
3. Stk. 1 og 2 finder også anvendelse på mikrovirksomheder og små virksomheder, der er
slutbrugere, medmindre de udtrykkeligt har givet afkald på alle eller dele af disse vilkår
4. Udbydere af internetadgangstjenester stiller oplysningerne i stk. 1 og 2 til rådighed sammen
med de oplysninger, der fremgår af artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2120.
5. Inden [ikrafttrædelsesdato + 12 måneder] træffer BEREC en afgørelse om en skabelon til
aftaleresumé, hvori de vigtigste elementer fra oplysningskravene fastsættes, jf. stk. 1 og 2. De
vigtigste elementer omfatter som minimum følgende oplysninger:
(y) udbyderens navn og adresse
(b) de vigtigste egenskaber for hver udbudt tjeneste
(c) de respektive priser
(d) aftalens varighed og vilkår for fornyelse og afbrydelse heraf
(e) i hvor høj grad produkter og tjenester er lavet til slutbrugere med handicap
(f) for så vidt angår internetadgangstjenester, de oplysninger, der kræves i
henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2120.
Udbydere, der er underlagt kravene i stk. 1-4, udfylder aftaleresuméskabelonen korrekt med
de krævede oplysninger og giver den til forbrugere, mikrovirksomheder og små virksomheder
forud for aftalens indgåelse. Aftaleresuméet bliver en integrerende del af aftalen.
6. Udbydere af internetadgangstjenester og udbydere af offentligt tilgængelige
nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester skal tilbyde slutbrugere mulighed
for at overvåge og kontrollere brugen af enhver tjeneste, der faktureres på grundlag af enten
tids- eller mængdeforbrug. Denne mulighed skal give adgang til rettidige oplysninger om
forbruget af en tjeneste set i sammenhæng med prisvilkårene.
2009/136/EF Art 1, nr. 14)
Artikel 21
Transparens og offentliggørelse af oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har mulighed for at pålægge
virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og/eller
offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, at offentliggøre transparente,
sammenlignelige, fyldestgørende og ajourførte oplysninger om gældende priser og takster, om
eventuelle gebyrer ved opsigelse af en kontrakt samt om standardbetingelser og -vilkår for så
vidt angår adgang til og anvendelse af de tjenester, de tilbyder slutbrugere og forbrugere, jf.
bestemmelserne i bilag II. Disse oplysninger skal offentliggøres i en klar, forståelig og let
tilgængelig form. De nationale tilsynsmyndigheder kan fastsætte yderligere krav med hensyn
til, i hvilken form sådanne oplysninger skal offentliggøres.
DA 246 DA
2. De nationale tilsynsmyndigheder fremmer formidlingen af sammenlignelige oplysninger,
der sætter slutbrugerne og forbrugerne i stand til, f.eks. ved hjælp af interaktive guider eller
lignende teknikker, at foretage en selvstændig evaluering af omkostningerne ved alternative
forbrugsmønstre. Hvis sådanne faciliteter ikke er tilgængelige på markedet gratis eller til en
rimelig pris, sikrer medlemsstaterne, at de nationale tilsynsmyndigheder har mulighed for selv
eller gennem indkøb hos tredjepart at stille sådanne guider eller teknikker til rådighed.
Tredjeparter har ret til gratis at bruge de oplysninger, der offentliggøres af virksomheder, som
udbyder elektroniske kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester, med henblik på at sælge sådanne interaktive guider eller lignende
teknikker eller at stille dem til rådighed.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har mulighed for at pålægge
virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og/eller
offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, bl.a.:
a) at give abonnenterne de gældende takstoplysninger vedrørende ethvert nummer
eller enhver tjeneste, for hvilke der gælder særlige prisvilkår; de nationale
tilsynsmyndigheder kan hvad angår individuelle kategorier af tjenester kræve, at
sådanne oplysninger gives umiddelbart inden etablering af opkaldet
b) at oplyse abonnenterne om eventuelle ændringer i adgangen til alarmopkald eller
lokaliseringsoplysninger om den kaldende part i den tjeneste, de har abonneret på
c) at oplyse abonnenterne om enhver ændring i betingelser, der begrænser adgang til
og/eller benyttelse af tjenester og applikationer i tilfælde, hvor sådanne betingelser er
tilladt i henhold til national ret i overensstemmelse med fællesskabsretten
d) at forelægge oplysninger om eventuelle procedurer indført af udbyderen til at måle
og styre trafikken for at undgå, at trafikken optager al kapacitet på et netlink eller
overfylder det, og om, hvorledes disse procedurer kan påvirke tjenestekvaliteten
e) at oplyse abonnenterne om deres ret til selv at træffe afgørelse med hensyn til, om
deres personoplysninger skal medtages i en fortegnelse, og om de forskellige typer af
relevante oplysninger i henhold til artikel 12 i direktiv 2002/58/EF (direktivet om
databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation), og
f) med jævne mellemrum at give handicappede abonnenter detaljerede oplysninger
om produkter og tjenester, der er beregnet til dem.
De nationale tilsynsmyndigheder kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, fremme selv- eller
samregulerede foranstaltninger forud for indførelse af eventuelle forpligtelser.
4. Medlemsstaterne kan kræve, at virksomheder som omhandlet i stk. 3 videreformidler
almennyttige oplysninger gratis til eksisterende og nye abonnenter, hvor dette er relevant,
under anvendelse af de samme midler, som virksomhederne sædvanligvis benytter til at
kommunikere med abonnenterne. I så fald leveres disse oplysninger af de relevante offentlige
myndigheder i et standardiseret format og omfatter bl.a. følgende emner:
a) de mest gængse former for anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester til
at foretage ulovlige handlinger eller formidle skadeligt indhold, især hvor dette kan
skade respekten for andres rettigheder og frihedsrettigheder, herunder overtrædelser
af ophavsretten og beslægtede rettigheder og de retlige konsekvenser heraf, og
b) midlerne til beskyttelse af den personlige sikkerhed, privatlivets fred og
personoplysninger i forbindelse med brug af elektroniske kommunikationstjenester.
DA 247 DA
ny
Artikel 96
Gennemsigtighed, sammenligning af tilbud og offentliggørelse af oplysninger
1. De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at de oplysninger, der er henvist til i bilag VIII,
offentliggøres i en klar, forståelig og let tilgængelig form af de virksomheder, der leverer
offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, som ikke er
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, eller af den nationale
tilsynsmyndighed selv. De nationale tilsynsmyndigheder kan fastsætte yderligere krav til, i
hvilken form sådanne oplysninger skal offentliggøres.
2. De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at slutbrugerne har gratis adgang til mindst ét
uafhængigt værktøj, som gør dem i stand til at sammenligne og evaluere priser og takster samt
kvaliteten af forskellige offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, som
ikke er nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester.
Sammenligningsværktøjet skal:
(g) være operationelt uafhængigt og sikre, at tjenesteudbydere behandles lige i
søgeresultaterne
(h) klart oplyse, hvem der ejer og driver værktøjet
(i) fastsætte klare, objektive kriterier, som sammenligningen baseres på
(j) bruge et klart og utvetydigt sprog
(k) levere præcise og ajourførte oplysninger med angivelse af tidspunktet for den
seneste ajourføring
(l) omfatte en bred vifte af tilbud, der dækker en væsentlig del af markedet, og,
såfremt de fremlagte oplysninger ikke giver et fuldstændigt billede af
markedet, en tydelig erklæring om, at det er tilfældet, inden resultaterne vises
(m) sørge for en effektiv procedure til indberetning af ukorrekte oplysninger.
Sammenligningsværktøjer, der opfylder kravene i punkt a) til g), certificeres på anmodning af
de nationale tilsynsmyndigheder. Tredjeparter har ret til gratis at bruge de oplysninger, der
offentliggøres af virksomheder, som udbyder offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester, som ikke er nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, med henblik på at stille et sådant uafhængigt
sammenligningsværktøj til rådighed.
3. Medlemsstaterne kan kræve, at virksomheder, der udbyder internetadgangstjenester eller
offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester, stiller
oplysninger af offentlig interesse gratis til rådighed for eksisterende og nye slutbrugere, hvor
det er relevant, ved hjælp af samme midler som virksomhederne sædvanligvis bruger til
kommunikation med deres slutbrugere. I så fald leveres disse oplysninger af offentlig
interesse af de relevante offentlige myndigheder i et standardiseret format og omfatter bl.a.
følgende emner:
(n) de mest gængse former for anvendelse af internetadgangstjenester og offentligt
tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester til at foretage
ulovlige handlinger eller formidle skadeligt indhold, især hvor dette kan skade
DA 248 DA
respekten for andres rettigheder og frihedsrettigheder, herunder overtrædelser af
ophavsretten og beslægtede rettigheder og de retlige konsekvenser heraf, og
(o) midlerne til beskyttelse af den personlige sikkerhed, privatlivets fred og
personoplysninger i forbindelse med brug af offentligt tilgængelige
nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester.
2009/136/EF Art. 1, nr. 14
(tilpasset)
ny
Artikel 9722
Tjenestekvalitet
1. Efter at have taget hensyn til de berørte parters synspunkter sikrer medlemsstaterne, at dDe
nationale tilsynsmyndigheder har mulighed for at ⌦ kan ⌫ kræve, at virksomheder, der
udbyder ⌦ udbydere af ⌫ internetadgangstjenester og af  offentligt tilgængelige
elektroniske nummerbaserede interpersonelle  kommunikationsnet og/eller -tjenester,
offentliggør omfattende,  sammenlignelige, fyldestgørende pålidelige,
brugervenlige  og ajourførte oplysninger for slutbrugerne om deres tjenesters kvalitet og om
foranstaltninger til sikring af samme adgangsmuligheder for handicappede slutbrugere med
handicap som for andre slutbrugere. På anmodning meddeles disse oplysninger den nationale
tilsynsmyndighed inden offentliggørelse.
2. De nationale tilsynsmyndigheder kan bl.a. specificere r  under nøje hensyn til
BERECs retningslinjer  , hvilke parametre for tjenesters kvalitet der skal måles , og
hvilke målemetoder der kan anvendes  , hvilke oplysninger der skal offentliggøres, samt i
hvilken form og på hvilken måde det skal ske, herunder om der skal være
kvalitetscertificeringsordninger, for at sikre, at slutbrugerne, herunder handicappede
slutbrugere, har adgang til fyldestgørende, sammenlignelige, pålidelige og brugervenlige
oplysninger. De i bilag IX III omhandlede parametre, definitioner og målemetoder vil kunne
skal  anvendes, hvis det er relevant.
3. For at hindre, at tjenesten forringes, og at trafikken over nettene hæmmes eller sinkes,
sikrer medlemsstaterne, at de nationale tilsynsmyndigheder har mulighed for at fastsætte
mindstekrav til tjenesters kvalitet over for en eller flere virksomheder, der udbyder offentlige
kommunikationsnet.
De nationale tilsynsmyndigheder skal i god tid, inden de fastsætter sådanne krav, tilsende
Kommissionen et sammendrag af begrundelsen herfor, de planlagte krav og den foreslåede
fremgangsmåde. Disse oplysninger skal ligeledes stilles til rådighed for Sammenslutningen af
Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC).
Kommissionen kan efter at have undersøgt sådanne oplysninger fremsætte kommentarer eller
henstillinger herom, navnlig med henblik på at sikre, at de planlagte krav ikke påvirker det
indre markeds funktionsevne negativt. De nationale tilsynsmyndigheder skal tage størst
muligt hensyn til Kommissionens kommentarer eller henstillinger, når de træffer afgørelse om
kravene.
For at bidrage til en konsekvent anvendelse af dette stykke vedtager BEREC efter høring af
interessenter og i tæt samarbejde med Kommissionen inden [ikrafttrædelsesdato plus 18
måneder] retningslinjer om relevante tjenestekvalitetsparametre, herunder parametre af
DA 249 DA
relevans for slutbrugere med handicap, anvendelige målemetoder, indhold og form af de
oplysninger, der offentliggøres, og kvalitetscertificeringsordninger.
ny
Artikel 98
Aftalers varighed og opsigelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at betingelserne og procedurerne for opsigelse af en aftale ikke er
en hindring for skifte af tjenesteudbyder, og at aftaler indgået mellem forbrugere og
virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, som
ikke er nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, ikke kræver en
indledende bindingsperiode på mere end 24 måneder. Medlemsstaterne kan vedtage eller
bevare en kortere maksimal varighed for den indledende bindingsperiode.
Dette stykke finder ikke anvendelse på aftaler om afbetaling, hvor forbrugeren i en
selvstændig aftale har indvilliget i at betale for installationen af en fysisk forbindelse gennem
afdrag.
2. Hvis det er fastsat i en aftale eller national lov, at en aftale med en begrænset varighed
automatisk forlænges, sikrer medlemsstaten, at forbrugeren – medmindre denne eksplicit
godkender en forlængelse af aftalen – efter udløb af den indledende periode til enhver tid har
ret til at opsige aftalen med en måned varsel og uden at pådrage sig andre omkostninger end
dem, der er forbundet med levering af tjenesten i opsigelsesperioden.
3. Slutbrugere har ret til at opsige deres aftale uden nogen omkostninger ved meddelelse om
ændring i aftalevilkårene, der foreslås af udbyderen af offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester, som ikke er nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, medmindre de foreslåede ændringer udelukkende er til fordel for
slutbrugeren, eller de er strengt nødvendige for at gennemføre lov- eller regelændringer.
Udbydere skal underrette slutbrugere med mindst en måneds varsel om sådanne ændringer, og
de skal samtidig underrette dem om deres ret til gratis at opsige aftalen, hvis de ikke
accepterer de nye vilkår. Medlemsstaterne sikrer, at underretningen foregår på en klar og
forståelig måde på et varigt medium og i et format, som blev valgt af slutbrugeren, da aftalen
blev indgået.
4. Hvis det er muligt for slutbrugeren at opsige en aftale om en offentlig tilgængelige
elektronisk kommunikationstjeneste for tidligt i overensstemmelse med dette direktiv, andre
bestemmelser i EU-lovgivningen eller national lov, skal slutbrugeren ikke betale anden
kompensation end værdien pro rata temporis af det subsidierede udstyr, der blev solgt
sammen med aftalen, da den blev indgået, samt en godtgørelse pro rata temporis for
eventuelle andre kampagnefordele, der var angivet som sådan ved aftalens indgåelse.
Eventuelle restriktioner på brug af terminaludstyr på andre net fjernes gratis af udbyderen
senest ved betaling af en eventuel kompensation.
2009/136/EF Art. 1, nr. 21)
(tilpasset)
Artikel 3099
Foranstaltninger for at lette uUdbyderskift ⌦ og nummerportabilitet ⌫
DA 250 DA
ny
1. I forbindelse med skifte mellem udbydere af internetadgangstjenester forsyner udbyderne
slutbrugeren med tilstrækkelige oplysninger før og under skiftet samt sikrer, at tjenesten
fortsat er tilgængelig. Den modtagende udbyder sikrer, at aktiveringen af tjenesten finder sted
på den dato, der er aftalt med slutbrugeren. Den afgivende udbyder fortsætter med at stille
tjenesten til rådighed på samme vilkår, indtil tjenesten er blevet aktiveret hos den modtagende
udbyder. Den tid, tjenesten er utilgængelig, må ikke udgøre mere end én arbejdsdag.
De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at skiftet foregår effektivt for slutbrugeren.
2009/136/EF Art. 1, nr. 21
ny
12. Medlemsstaterne sikrer, at alle slutbrugere  abonnenter med numre fra den nationale
telefonnummerplan på anmodning kan bevare deres nummer eller numre uafhængigt af,
hvilken virksomhed der udbyder tjenesten, i overensstemmelse med bestemmelserne i
bilag IVI, del C.
23. Nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at prisen mellem operatører og/eller
tjenesteudbydere i forbindelse med udbud af nummerportabilitet er omkostningsbaseret, og at
eventuelle der ikke opkræves nogen  direkte gebyrer fra slutbrugerne  , der skal
betales af abonnenterne, ikke virker som en hindring for abonnenternes skift af
tjenesteudbyder.
34. Nationale tilsynsmyndigheder må ikke fastsætte detailledstakster for portering af numre
på en måde, som kan medføre konkurrenceforvridning, som f.eks. fastsættelse af specifikke
eller fælles detailledstakster.
45. Portering og derpå følgende aktivering af numre udføres inden for det kortest mulige
tidsrum. Abonnenter Slutbrugere  , der har indgået en aftale om portering af et nummer
til en anden virksomhed, skal under alle omstændigheder have dette nummer aktiveret inden
for en frist på én arbejdsdag fra indgåelsen af aftalen  .
Den modtagende udbyder forestår overdragelses- og porteringsprocessen.  Uden at det
berører første afsnit kan de kompetente De nationale tilsyns  myndigheder kan fastlægge
den globale proces for overdragelse og  porteringen af numre under hensyntagen til de
nationale bestemmelser om kontrakter, den tekniske gennemførlighed og behovet for at
opretholde kontinuiteten i tjenesteydelsen til slutbrugeren  abonnenten. Den tid,
tjenesteydelsen udebliver under porteringsprocessen, må under alle omstændigheder ikke
udgøre mere end én arbejdsdag. I tilfælde af fejl i porteringsprocessen genaktiverer den
afgivende udbyder slutbrugerens nummer, indtil porteringen er gennemført.  De kompetente
nationale tilsyns  myndigheder træffer  tager også om nødvendigt hensyn til
passende  foranstaltninger til sikring af, at slutbrugerne  abonnenterne informeres
tilstrækkeligt og  beskyttes under hele udbyderskiftet og ikke skifter til en anden udbyder
mod deres vilje.
56. Medlemsstaterne sikrer, at der kan pålægges virksomhederne passende sanktioner,
herunder en forpligtelse til at yde kompensation til slutbrugere  kunder i tilfælde af
forsinket portering eller misbrug af portering foretaget af dem eller på deres vegne.
5. Medlemsstaterne sikrer, at kontrakter indgået mellem forbrugere og virksomheder, som
udbyder elektroniske kommunikationstjenester, ikke kræver en binding i den første periode,
DA 251 DA
som overstiger 24 måneder. Medlemsstaterne sikrer også, at virksomheder giver brugere
mulighed for at indgå kontrakter med en maksimal løbetid på 12 måneder.
6. Uden at det berører en eventuel mindsteperiode for kontraktens varighed, sikrer
medlemsstaterne, at vilkår og procedurer for opsigelse af en kontrakt ikke virker som en
hindring for skift af tjenesteudbydere.
ny
Artikel 100
Pakketilbud
1. Hvis en pakke med tjenester eller en pakke med tjenester og varer, der tilbydes en
slutbruger, som minimum omfatter offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester, som ikke er nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, finder artikel 95, 96, stk. 1, og artikel 98 og 99, stk. 1, analog
anvendelse på alle elementer i pakken, undtagen hvis bestemmelserne for et andet element i
pakken er mere favorable for slutbrugeren.
2. Eventuelle abonnementer på supplerende tjenester eller varer, der udbydes eller distribueres
af den samme udbyder af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, som
ikke er nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, bevirker ikke, at den
indledende aftaleperiode begynder forfra, medmindre de supplerende varer eller tjenester
tilbydes til en særlig tilbudspris, som er forbundet med fornyelsen af en eksisterende aftale.
2009/136/EF Art. 1, nr. 14)
Artikel 23101
Tjenesternes tilgængelighed
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de offentligt
tilgængelige telefonitjenester, der udbydes over offentlige kommunikationsnet, i tilfælde af
netsvigt som følge af katastrofesituationer eller i force majeure-situationer i videst muligt
omfang stadig er tilgængelige. Medlemsstaterne sikrer, at de virksomheder, som udbyder
offentligt tilgængelige telefonitjenester, træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre
uafbrudt adgang til alarmtjenester.
2009/136/EF Art. 1, nr. 17
(tilpasset)
ny
Artikel 26102
Alarmtjenester ⌦ kommunikationer ⌫ og det fælleseuropæiske alarmnummer
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle slutbrugere af den i stk. 2 anførte tjeneste, herunder brugere
af offentlige betalingstelefoner, kan ringe gratis og uden at være nødsaget til at benytte nogen
form for betalingsmiddel kan tilgå  til alarmtjenester via alarmkommunikationer  på
det fælleseuropæiske alarmnummer 112 og på andre alarmnumre, som medlemsstaterne
eventuelt har fastlagt.
DA 252 DA
2. Medlemsstaterne sikrer i samråd med de nationale tilsynsmyndigheder, ⌦ og ⌫
alarmtjenester og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester  , at virksomheder,
der over for slutbrugere udbyder en elektronisk nummerbaseret interpersonel 
kommunikationstjeneste, som giver mulighed for at foretage indenlandske opkald til et eller
flere numre i en national telefonnummerplan, giver adgang til alarmtjenester via
alarmkommunikationer til den mest passende alarmcentral. Hvis der konstateres en mærkbar
trussel mod en effektiv adgang til beredskabstjenester, kan forpligtelserne til virksomhederne
udvides til at omfatte alle interpersonelle kommunikationstjenester, jf. de betingelser og
procedurer, som er fastsat i artikel 59, stk. 1, litra c). 
3. Medlemsstaterne sikrer, at alle alarmkommunikationer  opkald til det
fælleseuropæiske alarmnummer 112 besvares hensigtsmæssigt og håndteres bedst muligt i
forhold til den måde, de nationale alarmsystemer er tilrettelagt på. Sådanne
alarmkommunikationer  opkald besvares og håndteres mindst lige så hurtigt og effektivt
som opkald alarmkommunikationer  til det eller de nationale alarmnumre i lande, hvor
sådanne numre stadig er i brug.
4. Medlemsstaterne sikrer, at handicappede slutbrugeres adgang for slutbrugere med handicap
til alarmtjenesterne er mulig via alarmkommunikationer og  svarer til, hvad der gælder
for andre slutbrugere. De foranstaltninger, der træffes med det formål at sikre, at
handicappede slutbrugere med handicap er i stand til at benytte alarmtjenesterne via
alarmkommunikationer  , når de rejser i andre medlemsstater, baseres i videst mulig
udstrækning på europæiske standarder eller specifikationer offentliggjort efter
bestemmelserne i artikel 39 17 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), og de er ikke til
hinder for, at medlemsstaterne kan vedtage yderligere krav for at forfølge målene i denne
artikel.
5. Medlemsstaterne sikrer, at relevante virksomheder gratis stiller
opkaldslokaliseringsfaciliteter er tilgængelige for alarmcentralen  til rådighed for den
myndighed, der håndterer alarmopkald, så snart opkaldet når frem til den pågældende
myndighed straks efter alarmkommunikationen er etableret  . Medlemsstaterne
sikrer, at fremskaffelse og fremsendelse af lokaliseringsoplysninger er gratis for slutbrugeren
og for den myndighed, der håndterer alarmkommunikationen  Dette gælder for ⌦ så vidt
angår ⌫ samtlige alarmkommunikationer  opkald til det fælleseuropæiske
alarmnummer 112. Medlemsstaterne kan udvide denne forpligtelse til at omfatte opkald
alarmkommunikationer  til nationale alarmnumre. De kompetente tilsynsmyndigheder
fastsætter kriterier for, hvor nøjagtige og pålidelige de opkaldslokaliseringsfaciliteter skal
være, der stilles til rådighed.
6. Medlemsstaterne sikrer, at borgerne informeres fyldestgørende om, at det fælles
europæiske alarmnummer 112 findes, og om, hvordan det bruges, navnlig gennem initiativer,
der specifikt er rettet mod personer, der rejser mellem medlemsstaterne.
7. For at sikre effektiv adgang til alarmtjenester via alarmkommunikationer til 
gennemførelse af 112-tjenesterne i medlemsstaterne kan ⌦ tildeles ⌫ Kommissionen
⌦ beføjelser til at ⌫ vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 109 om
nødvendige foranstaltninger til at sikre forenelighed, interoperabilitet, kvalitet, pålidelighed
og kontinuitet i alarmkommunikationer i Unionen for så vidt angår lokaliseringsløsninger,
adgang for slutbrugere med handicap og omdirigering til den mest passende alarmcentral
tekniske gennemførelsesforanstaltninger efter at have hørt BEREC.
Disse tekniske gennemførelsesforanstaltninger vedtages dog, uden at det indskrænker eller
har nogen indvirkning på tilrettelæggelsen af alarmtjenester, der forbliver under
medlemsstaternes enekompetence.
DA 253 DA
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette
direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 37,
stk. 2.
2009/136/EF Art. 1, nr. 15)
(tilpasset)
ny
Artikel 23 a103
Sikring af samme ⌦ Lige ⌫ adgangs- og valgmuligheder for handicappede
slutbrugere med handikap som for andre slutbrugere
1. Medlemsstaterne ⌦ sikrer, at ⌫ skal gøre det muligt for de relevante nationale
kompetente  myndigheder om nødvendigt at præcisere ⌦ r ⌫ krav, som skal opfyldes
af de virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester, således at handicappede slutbrugere med handicap:
a) har en adgang til elektroniske kommunikationstjenester, der svarer til, hvad der
gælder for størsteparten af slutbrugerne, og
b) i lighed med størsteparten af slutbrugerne kan vælge virksomheder og tjenester.
2. For at kunne vedtage og gennemføre særlige ordninger for handicappede brugere tilskynder
medlemsstaterne til, at terminaludstyr med de nødvendige tjenester og funktioner gøres
tilgængeligt.
ny
2. Når medlemsstaterne træffer de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, tilskynder de til
overholdelse af de relevante standarder eller specifikationer, som er offentliggjort i
overensstemmelse med artikel 39.
2002/22/EF Art. 25
1 2009/136/EF Art. 1, nr. 19),
litra a)
Artikel 25104
1 Nummeroplysningstjenester 
2009/136/EF Art. 1, nr. 16),
litra b)
1. Medlemsstaterne sikrer, at abonnenter på offentligt tilgængelige telefonitjenester har ret til
at blive optaget i de i artikel 5, stk. 1, litra a), omhandlede offentligt tilgængelige
abonnentfortegnelser og til, at deres oplysninger gøres tilgængelige for udbydere af
nummeroplysningstjenester og/eller nummerfortegnelser, jf. nærværende artikels stk. 2.
DA 254 DA
2002/22/EF
ny
21. Medlemsstaterne sikrer, at alle virksomheder, der tildeler abonnenter slutbrugere
telefonnumre, som led i udbuddet af offentlig tilgængelige nummeroplysningstjenester og
nummerfortegnelser imødekommer enhver rimelig anmodning om at stille relevante
oplysninger til rådighed i nærmere aftalt form og på fair, objektive, omkostningsbaserede og
ikke-diskriminerende vilkår.
2009/136/EF Art. 1, nr. 16, litra
c) (tilpasset)
32. Medlemsstaterne sikrer, at alle slutbrugere af en offentligt tilgængelig telefonitjeneste har
adgang til nummeroplysningstjenester. De nationale tilsynsmyndigheder kan indføre
forpligtelser og betingelser for virksomheder, der kontrollerer slutbrugeres adgang i
forbindelse med nummeroplysningstjenester i henhold til artikel 59 5 i direktiv 2002/19/EF
(adgangsdirektivet). Sådanne forpligtelser og betingelser skal være objektive, rimelige, ikke-
diskriminerende og transparente.
43. Medlemsstaterne må ikke opretholde nogen reguleringsbegrænsninger, der forhindrer
slutbrugerne i én medlemsstat i at få direkte adgang til nummeroplysningen i en anden
medlemsstat via taleopkald eller sms, og de skal træffe foranstaltninger for at sikre denne
adgang i henhold til artikel 9128.
54. Stk. 1-43 gælder, i det omfang andet ikke er fastsat i Fællesskabets ⌦Unionens ⌫
retsforskrifter om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, særlig artikel 12 i
direktiv 2002/58/EF (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation).
2002/22/EF
Artikel 24105
Interoperabilitet mellem forbrugerudstyr til digital-tv
Medlemsstaterne sikrer i henhold til bestemmelserne i bilag VIX, at der er interoperabilitet
mellem det deri omhandlede forbrugerudstyr til digitalt tv.
2002/22/EF Art. 31
Artikel 31106
Must carry-forpligtelse
2009/136/EF Art. 1, nr. 22)
(tilpasset)
ny
1. Medlemsstaterne kan pålægge virksomheder i deres område, som udbyder elektroniske
kommunikationsnet, der anvendes til transmission af radio- og tv-kanaler til offentligheden,
en rimelig must carry-forpligtelse for så vidt angår bestemte radio- og tv-kanaler samt
DA 255 DA
relaterede supplerende tjenester, navnlig tilgængelighedstjenester for at sikre
handicappede slutbrugere med handicap behørig adgang og data, som understøtter tjenester
til forbundne tv og elektroniske programoversigter  , hvis et betydeligt antal slutbrugere af
sådanne net anvender dem som deres primære adgang til modtagelse af radio- og tv-kanaler.
En sådan forpligtelse pålægges udelukkende, hvis det er nødvendigt for at opfylde
målsætninger i almenhedens interesse, som er klart defineret af den enkelte medlemsstat, og
forpligtelsen skal stå i et rimeligt forhold til det tilsigtede mål og være transparent.
Medlemsstaterne tager de i første afsnit anførte forpligtelser op til revurdering senest et år
efter den 25. maj 2011 [ ⌦ datoen for direktivet ikrafttræden] ⌫, medmindre
medlemsstaterne har gennemført en sådan revurdering inden for de foregående to ⌦ fire ⌫
år.
Medlemsstaterne revurderer must carry-forpligtelserne med regelmæssige mellemrum ⌦
mindst hvert femte år ⌫ .
2002/22/EF
2. Hverken stk. 1 i denne artikel eller artikel 3 57, stk. 2, i direktiv 2002/19/EF
(adgangsdirektivet) indskrænker medlemsstaternes ret til eventuelt at fastsætte en passende
godtgørelse for så vidt angår foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, idet det
sikres, at der under lignende omstændigheder ikke finder diskrimination sted i behandlingen
af virksomheder, der udbyder elektroniske net. I tilfælde hvor der er fastsat godtgørelse skal
medlemsstaten sikre, at ordningen anvendes på en forholdsmæssig og transparent måde.
2002/22/EF
Artikel 29107
Udbud af supplerende faciliteter
2009/136/EF Art. 1, nr. 20),
litra a)
ny
1. Uden at det berører bestemmelserne i artikel 8310, stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at de
nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge alle virksomheder, der udbyder
internetadgangstjenester  driver offentligt tilgængelige telefonitjenester og/eller offentligt
tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester  udbyder adgang til
offentlige kommunikationsnet, at stille alle eller en del af de i bilag IVI, del B, anførte
yderligere faciliteter til rådighed for slutbrugerne i den udstrækning, det er teknisk muligt og
økonomisk bæredygtigt, samt alle eller en del af de i bilag IVI, del A, anførte yderligere
faciliteter.
2002/22/EF (tilpasset)
2. En medlemsstat ⌦ vælger ⌫ kan, hvis den efter at have taget hensyn til alle berørte
parters synspunkter finder, at der er tilstrækkelig adgang til disse faciliteter, vælge ikke at
anvende kravene i stk. 1 på hele sit område eller en del heraf.
DA 256 DA
2009/136/EF Art. 1, nr.
25(tilpasset)
ny
Artikel 35108
Tilpasning af bilag
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel
109 i forbindelse med tilpasning af  Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-
væsentlige bestemmelser i dette direktiv, og som vedrører nødvendig tilpasning af bilag V, I,
II, III og VI, VII, IX og X for at tage hensyn  til den tekniske og sociale  udvikling
eller til ændringer i efterspørgslen, vedtages af Kommissionen efter forskriftsproceduren med
kontrol i artikel 37, stk. 2.
DEL IV. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
2002/21/EF
Artikel 22
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg, benævnt »Kommunikationsudvalget«.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse,
jf. dennes artikel 8.
2009/140/EF Art. 1, nr. 25),
litra a)
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse
1999/468/EF anvendelse, jf. dennes artikel 8.
2002/19/EF (tilpasset)
KAPITEL IV
PROCEDUREMÆSSIGE BESTEMMELSER
Artikel 14
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det kommunikationsudvalg, der er nedsat ved artikel 22 i direktiv
2002/21/EF (rammedirektivet).
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse,
jf. dennes artikel 8.
DA 257 DA
2009/140/EF Art. 2, nr. 11),
litra a)
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse
1999/468/EF anvendelse, jf. dennes artikel 8.
2009/136/EF Art. 1, nr. 27)
Artikel 37
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af det i henhold til artikel 22 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet)
nedsatte kommunikationsudvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse
1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
ny
Artikel 109
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel
fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 40, 60, 73, 102 og 108 tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode fra ... [datoen for den lovgivningsmæssige
basisretsakts ikrafttræden eller enhver anden dato fastsat af medlovgiverne].
3. Den i artikel 40, 60, 73, 102 og 108 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller
på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede
retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt, hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af
hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale
om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 40, 60, 73, 102 og 108 træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på [to
måneder ] fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller
hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med [to måneder] på
Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
DA 258 DA
Artikel 110
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg (benævnt »Kommunikationsudvalget«), som fastsat i
direktiv 2002/21/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr.
182/2011.
2. Med henblik på at gennemføre de foranstaltninger, der henvises til i artikel 45, stk. 2, andet
afsnit, er udvalget det frekvensudvalg, der er oprettet i henhold til artikel 3, stk. 1, i afgørelse
nr. 676/2002/EF.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011. Når
udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget
resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et udvalgsmedlem
anmoder herom inden fristen for afgivelse af udtalelsen. I så fald indkalder formanden til et
møde i udvalget inden for en rimelig frist.
4. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 og 7 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse, jf. dennes artikel 8.
5. Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden
noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et udvalgsmedlem
anmoder herom inden fristen for afgivelse af udtalelsen. I så fald indkalder formanden til et
møde i udvalget inden for en rimelig frist.
2002/21/EF (tilpasset)
Artikel 23111
Informationsudveksling
1. Kommissionen giver Kommunikationsudvalget alle relevante oplysninger om resultatet af
de møder, der med jævne mellemrum holdes med repræsentanter for netoperatører,
tjenesteudbydere, brugere, forbrugere, producenter og fagforeninger samt tredjelande og
internationale organisationer.
2. Kommunikationsudvalget fremmer under hensyntagen til Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫
politik inden for elektronisk kommunikation udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen om status og
udvikling inden for regulering af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
2002/21/EF (tilpasset)
Artikel 24112
Offentliggørelse af oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at ajourførte oplysninger om anvendelsen af dette direktiv og
særdirektiverne gøres offentligt tilgængelige på en måde, der sikrer, at alle berørte parter har
let adgang til disse oplysninger. De offentliggør en meddelelse i deres officielle tidende om,
hvordan og hvor oplysningerne offentliggøres. Den første af sådanne meddelelser
offentliggøres inden den i artikel 118 28, stk. 1, andet afsnit, omhandlede iværksættelsesdato,
DA 259 DA
og derefter offentliggøres der en meddelelse, hver gang oplysningerne i den første meddelelse
ændres.
2. Medlemsstaterne sender Kommissionen en kopi af disse meddelelser, når de offentliggøres.
Kommissionen videregiver i givet fald oplysningerne til Kommunikationsudvalget.
2009/140/EF Art. 3, nr. 9)
13. Medlemsstaterne sikrer, at alle relevante oplysninger om rettigheder, vilkår, procedurer,
gebyrer, afgifter og afgørelser i forbindelse med generelle tilladelser, brugsret og tilladelser til
at installere faciliteter offentliggøres og ajourføres på passende vis, så alle interesserede parter
har let adgang til disse oplysninger.
2002/20/EF
24. Hvis oplysningerne i stk. 13, navnlig oplysninger om vilkår og procedurer for tilladelse til
at installere faciliteter, føres af andre instanser, træffer den nationale tilsynsmyndighed under
hensyntagen til de dermed forbundne omkostninger alle rimelige foranstaltninger for at
oprette en brugervenlig oversigt over disse oplysninger, herunder oplysninger om de
respektive kompetente statslige niveauer og deres myndigheder, med henblik på at lette
ansøgningerne om tilladelse til at installere faciliteter.
2002/19/EF
15. Medlemsstaterne sikrer, at der offentliggøres oplysninger om de særlige forpligtelser, der
pålægges virksomhederne i henhold til dette direktiv, med angivelse af det specifikke
produkt/den specifikke tjeneste og de geografiske markeder. De sikrer, at ajourførte
oplysninger for så vidt det ikke drejer sig om fortrolige oplysninger, især
forretningshemmeligheder, gøres offentligt tilgængelige på en måde, der sikrer, at alle
interesserede parter har let adgang til disse oplysninger.
2.6. Medlemsstaterne sender Kommissionen en kopi af de oplysninger, der offentliggøres.
Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed i lettilgængelig form og videregiver dem til
Kommunikationsudvalget, når det er relevant.
2002/22/EF
Artikel 36113
Underretning og overvågning
1. De nationale tilsynsmyndigheder meddeler senest på den i artikel 118 38, stk. 1, andet
afsnit, omhandlede dato for anvendelse af direktivet samt umiddelbart efter eventuelle
ændringer Kommissionen navnene på de virksomheder, der er udpeget til at varetage
forsyningspligten i henhold til artikel 8, stk. 184, stk. 1, eller artikel 85.
Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed i lettilgængelig form og videregiver dem
efter behov til det i artikel 11137 omhandlede Kommunikationsudvalg.
DA 260 DA
2009/136/EF Art. 1, nr. 26)
2. De nationale tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen om den forsyningspligt, der
pålægges de forsyningspligtige virksomheder. Kommissionen underrettes straks om enhver
ændring, der berører disse forpligtelser, og om enhver ændring af, hvilke virksomheder der
berøres af dette direktivs bestemmelser.
2002/22/EF
3. Kommissionen undersøger regelmæssigt, hvorledes dette direktiv fungerer, og aflægger
beretning herom til Europa-Parlamentet og Rådet, første gang senest tre år efter
iværksættelsesdatoen i artikel 38, stk. 1, andet afsnit. Medlemsstaterne og de nationale
tilsynsmyndigheder stiller til det formål de fornødne oplysninger til rådighed for
Kommissionen.
2002/19/EF Art.16
1. Medlemsstaterne underretter senest på iværksættelsesdatoen i artikel 18, stk. 1, andet afsnit,
Kommissionen om, hvilke nationale tilsynsmyndigheder der skal varetage de opgaver, der er
fastlagt i dette direktiv.
24. De nationale tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen om, hvilke udbydere der i
henhold til dette direktiv anses for at have en stærk markedsposition, og hvilke forpligtelser
de pålægges i medfør af direktivet. Enhver ændring, der har betydning for de forpligtelser, der
pålægges virksomheder, eller hvilke virksomheder, der er omfattet af dette direktivs
bestemmelser, skal straks meddeles Kommissionen.
2002/21/EF
ny
Artikel 25114
Revisionsprocedurer
1. Kommissionen undersøger regelmæssigt, hvorledes dette direktiv fungerer, og aflægger
beretning herom til Europa-Parlamentet og Rådet, første gang senest tre fem  år efter
iværksættelsesdatoen anvendelsesdatoen i artikel 11528, stk. 1, andet afsnit. Med henblik
herpå kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om oplysninger, som stilles til rådighed
uden unødig forsinkelse.
2002/19/EF
2. Kommissionen undersøger regelmæssigt, hvorledes dette direktiv fungerer, og aflægger
rapport til Europa-Parlamentet og Rådet herom, første gang senest tre år efter
iværksættelsesdatoen. Med henblik herpå kan Kommissionen anmode medlemsstaterne, jf.
artikel 18, stk. 1, andet afsnit, om oplysninger, som stilles til rådighed uden unødig
forsinkelse.
DA 261 DA
2002/20/EF
3. Kommissionen vurderer regelmæssigt, hvordan de nationale tilladelsessystemer fungerer,
og hvordan udbuddet af grænseoverskridende tjenester i Fællesskabet udvikler sig, og
aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet herom, første gang senest tre år efter
iværksættelsesdatoen, jf. artikel 18, stk. 1, andet afsnit. Med henblik herpå kan Kommissionen
anmode medlemsstaterne, jf. artikel 18, stk. 1, andet afsnit, om oplysninger, som stilles til
rådighed uden unødig forsinkelse.
2002/22/EF Art. 15 (tilpasset)
ny
12. Kommissionen tager med jævne mellemrum forsyningspligtens omfang op til nyvurdering
navnlig med henblik på at foreslå Europa-Parlamentet og Rådet, at omfanget ændres eller
omdefineres. Der foretages en nyvurdering første gang senest to år efter den i dette direktivs
artikel 38, stk. 1, andet afsnit, omhandlede iværksættelsesdato og herefter hvert tredje
femte  år.
23. Nyvurderingen foretages på grundlag af den samfundsmæssige, økonomiske og
teknologiske udvikling, idet der bl.a. tages hensyn til mobilitet og transmissionshastighed
under hensyn til den fremherskende teknologi, der anvendes af flertallet af slutbrugerne 
abonnenterne. Nyvurderingen iværksættes i henhold til bilag V. Kommissionen forelægger
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultatet af denne nyvurdering.
2002/19/EF
Artikel 17
Revisionsprocedurer
Kommissionen undersøger regelmæssigt, hvorledes dette direktiv fungerer, og aflægger
rapport til Europa-Parlamentet og Rådet herom, første gang senest tre år efter
iværksættelsesdatoen. Med henblik herpå kan Kommissionen anmode medlemsstaterne, jf.
artikel 18, stk. 1, andet afsnit, om oplysninger, som stilles til rådighed uden unødig
forsinkelse.
2002/21/EF (tilpasset)
Artikel 26
Ophævede direktiver
Følgende direktiver og beslutninger ophæves med virkning fra den i artikel 28, stk. 1, andet
afsnit, omhandlede iværksættelsesdato:
– Direktiv 90/387/EØF
DA 262 DA
– Rådets beslutning 91/396/EØF af 29. juli 1991 om indførelse af et fælleseuropæisk
alarmnummer104
– Rådets direktiv 92/44/EØF af 5. juni 1992 om etablering af ONP-vilkår for faste
kredsløb, senest ændret ved Kommissionens beslutning 98/80/EF105
– Rådet beslutning 92/264/EØF af 11. maj 1992 om indførelse i Fællesskabet af et
fælles præfiks for telefonopkald til udlandet106
– Direktiv 95/47/EF
– Direktiv 97/13/EF
– Direktiv 97/33/EF
– Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/10/EF af 26. februar 1998 om ONP-
vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet
under konkurrenceforhold107
2009/140/EF Art. 1, nr. 26)
–
2002/21/EF (tilpasset)
Artikel 28
Gennemførelse i national ret
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 24. juli 2003 de bestemmelser, der er
nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.
Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 25. juli 2003.
2. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt senere ændringer af disse
forskrifter.
2002/20/EF (tilpasset)
Artikel 18
Gennemførelse i national ret
104
EFT L 217 af 6.8.1991, s. 31.
105
EFT L 165 af 19.6.1992, s. 27.
106
EFT L 137 af 20.5.1992, s. 21.
107
EFT L 101 af 1.4.1998, s. 24.
DA 263 DA
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 24. juli 2003 de bestemmelser, der er
nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.
Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 25. juli 2003.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt senere ændringer af disse
forskrifter.
2002/19/EF (tilpasset)
Artikel 18
Gennemførelse i national ret
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 24. juli 2003 de bestemmelser, der er
nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.
Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 25. juli 2003.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt senere ændringer af disse
forskrifter.
2002/22/EF (tilpasset)
Artikel 38
Gennemførelse i national ret
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 24. juli 2003 de bestemmelser, der er
nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.
Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 25. juli 2003.
2. Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning
til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt senere ændringer af disse
forskrifter.
2002/19/EF (tilpasset)
Artikel 19
Ikrafttræden
DA 264 DA
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Artikel 20
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
2002/20/EF (tilpasset)
Artikel 19
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Artikel 20
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
2002/21/EF (tilpasset)
Artikel 29
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Artikel 30
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
2002/22/EF
Artikel 39
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Artikel 40
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
DA 265 DA
Artikel 115
Gennemførelse i national ret
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [dag/måned/år] de love og
administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel [...] og bilag
[...]. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den [dag/måned/år].
Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan
henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og
administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv,
gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de
nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte
oplysning.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love, som de
vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 116
Ophævede direktiver
Direktiv 2002/19/EF, 2002/20/EF, 2002/21/EF, 2002/22/EF, som fremgår af listen i bilag XI,
del A, ophæves med virkning fra den […], uden at dette berører medlemsstaternes
forpligtelser med hensyn til de i bilag XI, del B, angivne frister for gennemførelse i national
ret og anvendelse af direktiverne heri.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og
læses efter sammenligningstabellen i bilag XII.
Artikel 117
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 118
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.10.2016
COM(2016) 590 final
ANNEXES 1 to 11
BILAG
til
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
{SWD(2016) 303 final/2}
{SWD(2016) 304 final}
{SWD(2016) 305 final}
{SWD(2016) 313 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0590
Offentligt
DA 2 DA
BILAG
til
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
2002/20/EF (tilpasset)
BILAG I
⌦ LISTE OVER VILKÅR, SOM KAN KNYTTES TIL GENERELLE
TILLADELSER, BRUGSRET TIL RADIOFREKVENSER OG BRUGSRET TIL
NUMRE ⌫
2009/140/EF Art. 3, nr. 11), og
bilag nr. 1) (tilpasset)
ny
De i dette bilag anførte vilkår er en udtømmende liste over de vilkår, som kan knyttes til
generelle tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, bortset fra
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester , (del A), elektroniske
kommunikationsnet (del B), elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, (del C),  brugsret til
radiofrekvenser (del BD) og brugsret til numre (del CE), jf. artikel 6, stk. 1, og artikel 11, stk.
1, litra a), i overensstemmelse med artikel 5, 6, 7, 8 og 9 i direktiv 2002/21/EF
(rammedirektivet).
2002/20/EF (tilpasset)
A. ⌦ GENERELLE ⌫ VVILKÅR, SOM KAN KNYTTES TIL GENERELLE TILLADELSER
1. Økonomiske bidrag til finansieringen af forsyningspligtydelser i overensstemmelse med
direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet).
21. Administrationsgebyrer i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 12 16.
2009/140/EF Art. 3, nr. 11), og
bilag nr. 2), litra b)
72. Beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, der er specifik for den elektroniske
kommunikationssektor, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/58/EF (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)1
1
EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
DA 3 DA
2002/20/EF
1 2009/140/EF Art. 3, nr. 11), og
bilag nr. 2), litra d)
103. Oplysninger, som skal fremlægges som led i en anmeldelsesprocedure i henhold til
nærværende direktivs artikel 3, stk. 3, 12 og til andre formål som anført i nærværende
direktivs artikel 11 21.
114. Kompetente nationale myndigheders mulighed for lovlig aflytning i overensstemmelse
med 1 direktiv 2002/58/EF  og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger2
.
2009/140/EF Art. 3, nr. 11), og
bilag nr. 2), litra e)
11a5. Betingelser for brug til meddelelser fra offentlige myndigheder til offentligheden med
det formål at advare mod overhængende farer og afbøde følgerne af større katastrofer.
2009/140/EF Art. 3, nr. 11), og
bilag nr. 2), litra f)
126. Betingelser for brug i tilfælde af omfattende katastrofer eller nationale nødsituationer
med henblik på at sikre kommunikationen mellem beredskabstjenester og myndigheder.
2002/20/EF (tilpasset)
147. Andre adgangsforpligtelser end de i nærværende direktivs artikel 6, stk. 2, 13
omhandlede, der gælder virksomheder, der udbyder elektroniske net eller tjenester, jf. direktiv
2002/19/EF (adgangsdirektivet).
2002/20/EF
188. Foranstaltninger, hvis formål er at sikre overholdelse af de i artikel 39 17 i direktiv
2002/21/EF (rammedirektivet) omhandlede standarder og/eller specifikationer.
2009/140/EF Art. 3, nr. 11), og
bilag nr. 2), litra h) (tilpasset)
199. Transparensforpligtelser for virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet,
der er tilgængelige for offentligheden, med henblik på at sikre gennemgående konnektivitet i
overensstemmelse med målene og principperne i artikel 3 8 i direktiv 2002/21/EF
(rammedirektivet), offentliggørelse vedrørende eventuelle betingelser for begrænsning af
adgangen til og/eller anvendelsen af tjenester og applikationer, hvor medlemsstaterne tillader
sådanne betingelser i overensstemmelse med fællesskabsretten og, hvor det er nødvendigt og
rimeligt, adgang for de nationale tilsynsmyndigheder til de oplysninger, de har brug for til at
kontrollere offentliggørelsens korrekthed.
2
EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
DA 4 DA
2002/20/EF (tilpasset)
⌦ B. SÆRLIGE VILKÅR, SOM KAN KNYTTES TIL EN GENEREL TILLADELSE TIL UDBUD AF
ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSNET ⌫
31. Interoperabilitet mellem tjenester og sSamtrafik mellem net i overensstemmelse med
nærværende direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet).
2002/20/EF
5. Miljøbeskyttelses- og by- og landsplanlægningskrav, samt krav og vilkår i forbindelse med
adgang til eller brug af offentlig eller privat ejendom, med samhusning og med deling af
faciliteter i overensstemmelse med direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) samt, i givet fald
økonomiske eller tekniske garantier, der måtte være nødvendige for at sikre, at
infrastrukturarbejderne kan udføres korrekt.
62. Must carry-forpligtelse i overensstemmelse med nærværende direktiv 2002/22/EF
(forsyningspligtdirektivet).
2002/20/EF (tilpasset)
ny
133. Foranstaltninger i overensstemmelse med fællesskabs ⌦ EU- ⌫ retten til
beskyttelse af folkesundheden mod  til mindskelse af den elektromagnetiske stråling, som
offentligheden udsættes for fra elektroniske kommunikationsnet , idet der tages størst
muligt hensyn til Rådets henstilling nr. 1999/519/EF .
154. Opretholdelse af de offentlige kommunikationsnets integritet, jf. nærværende direktiv
2002/19/EF (adgangsdirektivet) og direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet), herunder
vilkår for at forhindre elektromagnetisk interferens med elektroniske kommunikationsnet
og/eller tjenester i overensstemmelse med Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1998 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet3
.
2009/140/EF Art. 3 nr. 11), og
bilag nr. 2), litra g)
165. Sikring af offentlige net mod ulovlig adgang i overensstemmelse med direktiv
2002/58/EF (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation).
2002/20/EF (tilpasset)
176. Vilkårene for brug af radiofrekvenser i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i direktiv
1999/5/EF 2014/53/EU, hvor en sådan brug ikke er gjort afhængig af tildeling af individuel
brugsret, jf. artikel 546, stk. 1, ⌦ og artikel 48 ⌫ i nærværende direktiv.
3
EFT L 139 af 23.5.1989, s. 19. Direktivet er senest ændret ved direktiv 93/68/EØF (EFT L 220 af
30.8.1993, s. 1).
DA 5 DA
2009/140/EF Art. 3, nr. 11), og
bilag nr. 2), litra h) (tilpasset)
197. Transparensforpligtelser for virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet,
der er tilgængelige for offentligheden, med henblik på at sikre gennemgående konnektivitet i
overensstemmelse med målene og principperne i artikel 3 8 i direktiv 2002/21/EF
(rammedirektivet), offentliggørelse vedrørende eventuelle betingelser for begrænsning af
adgangen til og/eller anvendelsen af tjenester og applikationer, hvor medlemsstaterne tillader
sådanne betingelser i overensstemmelse med fællesskabsretten, og, hvor det er nødvendigt og
rimeligt, adgang for de nationale tilsynsmyndigheder til de oplysninger, de har brug for til at
kontrollere offentliggørelsens korrekthed.
⌦ C. SÆRLIGE VILKÅR, SOM KAN KNYTTES TIL EN GENEREL TILLADELSE TIL UDBUD AF
ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSTJENESTER, BORTSET FRA
NUMMERUAFHÆNGIGE INTERPERSONELLE KOMMUNIKATIONSTJENESTER ⌫
ny
1. Interoperabilitet mellem tjenester i overensstemmelse med nærværende direktiv.
2009/140/EF Art. 3, nr. 11), og
bilag nr. 2), litra a)
42. Slutbrugeres adgang til numre fra den nationale nummerplan, ETNS– og UIFN–numre og,
hvor det er teknisk og økonomisk gennemførligt, fra andre medlemsstaters nummerplaner
samt vilkår i overensstemmelse med nærværende direktiv 2002/22/EF
(forsyningspligtdirektivet).
2009/140/EF Art. 3, nr. 11), og
bilag nr. 2), litra c) (tilpasset)
83. Regler om forbrugerbeskyttelse, som gælder specifikt for den elektroniske
kommunikationssektor, herunder vilkår i overensstemmelse med direktiv 2002/22/EF
(forsyningspligtdirektivet) og vilkår vedrørende tilgængelighed for handicappede brugere i
overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 7.
2002/20/EF
94. Begrænsninger i forbindelse med transmission af ulovligt indhold i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige
aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked4
og
begrænsninger i forbindelse med transmission af skadeligt indhold, i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU artikel 2a, stk. 2, i Rådets direktiv
4
EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
DA 6 DA
89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i
medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-/radiospredningsvirksomhed5
.
2002/20/EF
BD. VILKÅR, SOM KAN KNYTTES TIL BRUGSRET TIL RADIOFREKVENSER
2009/140/EF Art. 3, nr. 11), og
bilag nr. 3), litra a) (tilpasset)
1. Forpligtelse til at yde en tjeneste eller anvende en type teknologi ⌦ inden for rammerne af
artikel 45 i nærværende direktiv ⌫ , hvortil brugsretten til frekvensen er tildelt, herunder,
hvor det er passende, krav vedrørende ⌦ tjenesters ⌫ dækning og kvalitet.
2009/140/EF Art. 3, nr. 11), og
bilag nr. 3), litra b)
2. Faktisk og effektiv anvendelse af frekvenser i overensstemmelse med nærværende direktiv
2002/21/EF (rammedirektivet).
2002/20/EF
ny
3. Tekniske og operationelle vilkår, der er nødvendige for at undgå skadelig interferens og for
beskyttelse af folkesundheden mod  at begrænse befolkningens udsættelse for
elektromagnetisk stråling, idet der tages størst muligt hensyn til Rådets henstilling nr.
1999/519/EF 6
 når sådanne vilkår er forskellige fra dem, som indgår i den generelle
tilladelse.
4. Maksimal gyldighedsperiode i henhold til nærværende direktivs artikel 549 med forbehold
af eventuelle ændringer i den nationale frekvensplan.
5. Overdragelse eller leje  af rettigheder på initiativ af rettighedshaveren og vilkår for
sådanne overdragelser i overensstemmelse med nærværende direktiv 2002/21/EF
(rammedirektivet).
6. Afgifter for brugsret, i jf. nærværende direktivs artikel 13 42.
7. Eventuelle tilsagn, som den virksomhed, der opnår brugsretten, har afgivet under i
forbindelse med udstedelse eller fornyelse af en tilladelse inden udstedelsen af tilladelsen
eller, hvor det er relevant, indkaldelsen af ansøgninger om brugsrettigheder  en
konkurrencepræget eller sammenlignende udvælgelsesprocedure.
5
EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23. Direktivet er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/36/EF (EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60).
6
Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for
elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) (EFT L 1999 af 30.7.1999, s. 59).
DA 7 DA
ny
8. Forpligtelser til at samle eller dele radiofrekvenser eller tillade adgang til radiofrekvenser
for andre brugere i bestemte regioner eller på nationalt plan.
2002/20/EF
89. Forpligtelser i henhold til relevante internationale aftaler om brug af frekvenser.
2009/140/EF Art. 3, nr. 11), og
bilag nr. 3), litra c)
910. Forpligtelser, der specifikt vedrører brug af radiofrekvenser til forsøgsformål.
2002/20/EF
CE. VILKÅR, SOM KAN KNYTTES TIL BRUGSRET TIL NUMRE
2009/140/EF Art. 3, nr. 11), og
bilag nr. 4)
1. Angivelse af, hvilken tjeneste nummeret skal bruges til, herunder eventuelle krav i
tilknytning til udbuddet af denne tjeneste og, for at undgå, at der opstår tvivl, takstprincipper
og maksimumspriser for bestemte nummerserier for at sikre beskyttelse af forbrugerne i
overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, litra b), i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet)3, stk.
2, litra d), i nærværende direktiv.
2002/20/EF
ny
2. Faktisk og effektiv anvendelse af numre i overensstemmelse med nærværende direktiv
2002/21/EF (rammedirektivet).
3. Nummerportabilitetskrav i overensstemmelse med nærværende direktiv 2002/22/EF
(forsyningspligtdirektivet).
4. Pligt til at stille offentlige abonnent slutbruger fortegnelsesoplysninger til rådighed
som foreskrevet i artikel 5 og artikel 25104 i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet).
5. Maksimal gyldighedsperiode i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 546
med forbehold af eventuelle ændringer af den nationale nummerplan.
6. Overdragelse af rettigheder på initiativ af rettighedshaveren og vilkår for sådanne
overdragelser i overensstemmelse med nærværende direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).
7. Afgifter for brugsret, jf. nærværende direktivs artikel 13 42.
8. Eventuelle tilsagn, som den virksomhed, der opnår brugsretten, har afgivet under en
konkurrencepræget eller sammenlignede udvælgelsesprocedure.
9. Forpligtelser i henhold til relevante internationale aftaler om brug af numre.
DA 8 DA
ny
10. Forpligtelser vedrørende ekstraterritorial anvendelse af andre numre end landekoden inden
for Unionen for at sikre overholdelse af forbrugerbeskyttelsesregler og andre
nummerrelaterede regler i medlemsstaten.
DA 9 DA
2002/19/EF (tilpasset)
BILAG II
BETINGELSER FOR ADGANG TIL DIGITALE TV- OG RADIOTJENESTER, DER
SENDES TIL SEERE OG LYTTERE I FÆLLESSKABET ⌦ UNIONEN ⌫
DEL I: BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF ADGANGSSTYRINGSSYSTEMER I
OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 660, STK. 1
I forbindelse med adgangsstyring for digitale tv- og radiotjenester, som udsendes til seere og
lyttere i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ , skal medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel
6 60 sikre, at følgende betingelser finder anvendelse uanset transmissionsform:
a) adgangsstyringssystemer, som anvendes på Fællesskabets marked, skal teknisk
give mulighed for omkostningseffektiv skift i adgangsstyringen, således at
netudbydere på lokalt eller regionalt plan kan få fuld kontrol over de tjenester, som
anvender sådanne adgangsstyringssystemer
ba) alle udbydere af adgangsstyringstjenester, der tilbyder adgang til digitale tv- og
radiotjenester, og hvis adgangsstyringstjenester fjernsynsforetagenderne er
afhængige af for at nå ud til en gruppe potentielle seere eller lyttere, skal uanset
transmissionsform:
– på redelige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår og i overensstemmelse
med Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ konkurrencelovgivning tilbyde alle tv-
foretagender tekniske tjenesteydelser, der gør det muligt for seere eller lyttere
at modtage tv-foretagendernes digital-tv-transmissioner ved hjælp af dekodere,
der administreres af udbyderne, og overholde Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫
konkurrencelovgivning
– føre særskilte regnskaber for deres aktiviteter som udbydere af adgangsstyring
cb) når indehavere af den industrielle ejendomsret til adgangsstyringsprodukter og -
systemer giver licens til fabrikanter af forbrugsudstyr, skal det ske på redelige,
rimelige og ikke-diskriminerende vilkår. Når der gives licens, hvor der skal tages
hensyn til tekniske og handelsmæssige faktorer, kan rettighedshaverne ikke opstille
betingelser, der forbyder eller på anden måde forhindrer, at selve produktet udstyres
med:
– enten en standardiseret grænseflade, der giver mulighed for forbindelse med
flere andre adgangsstyringssystemer
– eller særligt udstyr til et andet adgangsstyringssystem, forudsat at
licensmodtageren opfylder de relevante rimelige bestemmelser, som for dennes
vedkommende garanterer sikkerheden for de transaktioner, der udføres af
udbyderne af adgangsstyring.
DEL II: ANDRE FACILITETER, SOM KAN UNDERLÆGGES BETINGELSER I HENHOLD TIL
ARTIKEL 559, STK. 1, LITRA B)
a) Adgang til programmeringsgrænseflader for applikationer (API)
b) Adgang til elektroniske programoversigter (EPG).
DA 10 DA
2009/140/EF Art. 2, nr. 12),
litra a)
BILAG II
MINIMUMSLISTE OVER ELEMENTER, DER SKAL INDGÅ I DE
STANDARDTILBUD OM ENGROSADGANG TIL NETINFRASTRUKTUR,
HERUNDER DELT ELLER FULDSTÆNDIG UBUNDTET ADGANG TIL
ABONNENTLEDNINGER PÅ ET FAST STED, SOM NOTIFICEREDE UDBYDERE
MED EN STÆRK MARKEDSPOSITION (SMP-UDBYDERE) SKAL
OFFENTLIGGØRE
2002/19/EF
I dette bilag anvendes følgende definitioner:
2009/140/EF Art. 2, nr. 12),
litra b)
a) »abonnentledningsafsnit«: et afsnit af en abonnentledning, der forbinder
nettermineringspunktet hos abonnenten med et krydsfelt eller nærmere angivet
mellemliggende koblingspunkt, i faste offentlige elektroniske kommunikationsnet
2002/19/EF
b) »ubundtet adgang til abonnentledninger«: både fuld ubundtet adgang til
abonnentledninger og delt adgang til abonnentledninger; det indebærer ikke nogen
ændring af ejerskabet til abonnentledningerne
2009/140/EF Art. 2, nr. 12),
litra c)
c) »fuld ubundtet adgang til abonnentledninger«: den adgangsberettigedes adgang til
SMP-udbyderens abonnentledninger eller abonnentledningsafsnit, der tillader
anvendelse af netinfrastrukturens fulde kapacitet
2009/140/EF Art. 2, nr. 12),
litra d)
d) »delt adgang til abonnentledninger«: den adgangsberettigedes adgang til SMP-
udbyderens abonnentledninger eller abonnentledningsafsnit, der tillader anvendelse
af en bestemt del af netinfrastrukturens kapacitet, som f.eks. den del af frekvensen
eller tilsvarende.
DA 11 DA
2002/19/EF
A. VILKÅRENE FOR UBUNDTET ADGANG TIL ABONNENTLEDNINGER
2009/140/EF Art. 2, nr. 12),
litra e)
1. De netelementer, der gives adgang til, omfattende navnlig følgende elementer samt
relevante tilknyttede faciliteter:
a) ubundtet adgang til abonnentledninger (fuld og delt)
b) ubundtet adgang til abonnentledningsafsnit (fuld og delt), herunder i givet fald
adgang til netelementer, der ikke er aktive, med det formål at sikre dækning for
backhaul-net
c) i givet fald adgang til kabelkanaler, der muliggør udbygning af accessnettet.
2. Information om fysiske adgangsfaciliteters placering, herunder gadeskabe og
hovedfordelere, og adgang til abonnentledninger og abonnentledningsafsnit og backhaul i
nærmere bestemte dele af accessnettet og i givet fald oplysninger om placering af
kabelkanaler samt adgang i kabelkanalerne.
3. Tekniske vilkår for adgang til og anvendelse af abonnentledninger og
abonnentledningsafsnit, herunder de tekniske specifikationer for de parsnoede metalliske
ledninger og/eller optiske fibre og/eller tilsvarende, kabeldistributører og tilknyttede faciliteter
samt i givet fald tekniske vilkår for adgang til kabelkanaler.
2002/19/EF
4. Procedurer for bestilling og tilrådighedsstillelse, brugsrestriktioner.
B. SAMHUSNINGSTJENESTER
2009/140/EF Art. 2, nr. 12),
litra f)
1. Oplysning om SMP-udbyderens aktuelle, relevante lokaliteter eller materiellokaliteter og
om planlagt modernisering heraf7
.
2002/19/EF
2. Samhusningsvalgmuligheder på de lokaliteter, der er nævnt under punkt 1, herunder fysisk
samhusning samt eventuelt fjernsamhusning og virtuel samhusning.
3. Udstyrets specifikationer: Eventuelle begrænsninger for, hvilket udstyr der kan samhuses.
7
Af hensyn til den offentlige sikkerhed kan adgangen til disse oplysninger begrænses til kun at omfatte
de berørte parter.
DA 12 DA
4. Sikkerhedsaspekter: De sikkerhedsforanstaltninger, notificerede udbydere har truffet på
samhusningsstederne.
5. Adgangsvilkår for de konkurrerende udbyderes ansatte.
6. Sikkerhedsnormer.
7. Regler for allokering af plads, hvor samhusningsarealet er begrænset.
8. Vilkår for de adgangsberettigedes adgang til at inspicere de steder, hvor der er fysisk
samhusningsmulighed, og steder, hvor samhusning er blevet nægtet under henvisning til
manglende kapacitet.
C. INFORMATIONSSYSTEMER
Vilkår for adgang til den notificerede udbyders driftsupportsystemer, informationssystemer
eller databaser til forhåndsbestilling, levering, bestilling, vedligeholdelses- og
reparationsbestilling samt fakturering.
D. LEVERINGSVILKÅR
1. Frister for svar på anmodninger om tilrådighedsstillelse af tjenesteydelser og faciliteter;
aftaler om serviceniveau, fejlretning, procedurer for tilbagevenden til normal drift og
servicekvalitetsparametre.
2. Standardkontraktbetingelser, herunder om nødvendigt kompensation for manglende
overholdelse af tidsfrister.
3. Priser eller prisformler for hver enkelt af ovennævnte karakteristika, funktioner og
faciliteter.
DA 13 DA
ny
BILAG III
KRITERIER FOR FASTSÆTTELSE AF ENGROSTAKSTER FOR TERMINERING
AF TALEOPKALD
Kriterier og parametre for fastsættelse af engrostakster på markedet for terminering af
taleopkald i fast- og mobilnet som omhandlet i artikel 73, stk. 4:
(a) de relevante meromkostninger ved tjenesten for engrosterminering af taleopkald skal
fastsættes som forskellen mellem de samlede langsigtede omkostninger for en
operatør med et fuldt udbud af tjenester og de samlede langsigtede omkostninger for
en operatør, der ikke tilbyder en tjeneste for engrosterminering af taleopkald til
tredjemand
(b) kun de trafikrelaterede omkostninger, som ville være sparet, såfremt der ikke blev
udbudt en tjeneste for engrosterminering af taleopkald, skal indgå i opgørelsen af den
relevante meromkostning ved terminering af opkald
(c) omkostninger i forbindelse med yderligere netkapacitet skal kun medregnes, i det
omfang de skyldes behovet for at øge kapaciteten med det formål at håndtere
yderligere trafik, der er forbundet med engrosterminering af taleopkald
(d) afgifter på radiofrekvenser skal ikke medregnes i den yderligere mobilterminering
(e) der skal kun medregnes de engroshandelsomkostninger, som er direkte forbundet
med udbud af tjenesten for engrosterminering af taleopkald til tredjemand
(f) alle fastnetoperatører skal anses for at udbyde tjenester for terminering af taleopkald
til samme enhedspris som en effektiv operatør, uanset deres størrelse
(g) mindstestørrelsen for et effektivt net skal fastsættes til en markedsandel på mindst
20 % for mobilnetoperatører
(h) økonomisk afskrivning skal anvendes som afskrivningsmetode og
(i) valget af teknologi for det modellerede net skal være fremadrettet, baseret på et IP-
backbone og tage hensyn til de forskellige teknologier, der sandsynligvis vil blive
anvendt i gyldighedsperioden for den maksimale takst. For fastnet skal opkald
udelukkende anses for at være pakkekoblede.
DA 14 DA
BILAG IV
KRITERIER FOR VURDERING AF TILBUD OM SAMFINANSIERING
Når de nationale tilsynsmyndigheder vurderer et tilbud om samfinansiering i henhold til
artikel 74, stk. 1, litra d), skal de sikre, at de følgende kriterier er opfyldt:
(a) Enhver virksomhed skal under hele levetiden for det net, der opføres inden for
rammerne af et samfinansieringstilbud, have adgang til samfinansieringstilbuddet på
ikkediskriminerende vilkår. I tilbuddet kan SMP-udbyderen inkludere rimelige
betingelser vedrørende en virksomheds finansielle kapacitet, så potentielle
medinvestorer f.eks. skal kunne vise, at de er i stand til at foretage trinvise betalinger,
som danner grundlag for planlægningen af udrulningen, vedrørende accept af en
strategisk plan, som danner grundlag for udarbejdelse af udrulningsplaner på
mellemlang sigt, osv.
(b) Tilbuddet om samfinansiering skal være transparent:
– tilbuddet er umiddelbart tilgængeligt på SMP-udbyderens websted
– de fulde, detaljerede vilkår skal gøres tilgængelige for potentielle tilbudsgivere,
der har tilkendegivet interesse, uden unødig forsinkelse, herunder
samfinansieringsaftalens retlige form og, hvor det er relevant,
hensigtserklæringen om reglerne for styring af samfinansieringorganet, og
– forløbet, såsom køreplanen for oprettelsen og udviklingen af
samfinansieringsprojektet, skal fastlægges på forhånd, eventuelle
medinvestorer skal modtage en tydelig forklaring på skrift, og alle vigtige
milepæle skal på en tydelig måde meddeles alle virksomheder uden
diskrimination.
(c) Tilbuddet om samfinansiering skal omfatte vilkår for potentielle medinvestorer, som
fremmer bæredygtig konkurrence på lang sigt, særlig:
– Alle virksomheder skal tilbydes fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår og
betingelser for at deltage i samfinansieringsaftalen, der afhænger af, hvornår de
tilslutter sig aftalen, herunder hvad angår den finansielle modydelse, der
kræves for at opnå bestemte rettigheder, hvad angår den beskyttelse, som de
pågældende rettigheder giver medinvestorerne under såvel opbygningsfasen
som driftsfasen, f.eks. ved at tildele umistelige brugsrettigheder i hele det
samfinansierede nets forventede levetid, og hvad angår betingelserne for
tilslutning og potentiel opsigelse af samfinansieringsaftalen. I denne
sammenhæng forstås ved ikkediskriminerende vilkår ikke, at alle potentielle
medinvestorer skal tilbydes nøjagtig samme vilkår, herunder finansielle vilkår,
men at alle ændringer af de tilbudte vilkår skal begrundes ud fra de samme
objektive, transparente, ikkediskriminerende og forudsigelige kriterier, såsom
det antal slutbrugertilslutninger, der indgås tilsagn om.
– Tilbuddet skal give mulighed for fleksibilitet med hensyn til størrelsen af og
tidsplanen for hver enkelt medinvestors tilsagn, f.eks. i form af en aftalt og
potentielt stigende procentdel af det samlede antal slutbrugertilslutninger i et
givet område, som medinvestorer gradvist kan øge deres tilsagn om, og som
fastsættes på et enhedsniveau, der gør det muligt for mindre medinvestorer
gradvist at øge deres deltagelse, samtidig med at det sikres, at det oprindelige
tilsagn er tilstrækkeligt. Fastsættelsen af den enkelte medinvestors finansielle
DA 15 DA
modydelse skal afspejle, at de første investorer påtager sig en større risiko og
indskyder kapital på et tidligere tidspunkt.
– Et merbidrag, som øges over tid, skal anses for berettiget for tilsagn, der indgås
senere i forløbet, og for nye medinvestorer, der tilslutter sig samfinansieringen
efter projektets start, for at afspejle de aftagende risici og modvirke et eventuelt
incitament til at tilbageholde kapital i de tidlige faser.
– Samfinansieringsaftalen skal give mulighed for, at medinvestorer kan
overdrage erhvervede rettigheder til andre medinvestorer eller til tredjeparter,
som ønsker at tilslutte sig samfinansieringsaftalen, med forbehold af at den
overtagende virksomhed forpligter sig til at opfylde alle den overdragende
virksomheds oprindelige forpligtelser.
– Medinvestorerne skal på fair og rimelige vilkår og betingelser give hinanden
gensidige rettigheder til adgang til den samfinansierede infrastruktur med
henblik på udbud af tjenester i de efterfølgende led, herunder til slutbrugere, på
transparente betingelser, som skal være transparente i tilbuddet om
samfinansiering og efterfølgende aftaler, særlig når medinvestorer individuelt
og særskilt har ansvaret for udrulningen af bestemte dele af nettet. Hvis der
oprettes et samfinansieringsorgan, skal det give alle medinvestorer adgang til
nettet, uanset om det er direkte eller indirekte, på equivalence of inputs-basis
og på fair og rimelige vilkår og betingelser, herunder finansielle betingelser,
der afspejler de forskellige risikoniveauer, som de enkelte medinvestorer har
acceptereret.
(d) Tilbuddet om samfinansiering skal sikre en bæredygtig investering, der vil kunne
dække fremtidige behov, ved at udrulle nye netelementer, som i væsentlig grad
bidrager til udrulningen af net med meget høj kapacitet.
DA 16 DA
ny
BILAG V
LISTE OVER DE TJENESTER, SOM DEN FUNKTIONELLE
INTERNETADGANGSTJENESTE SKAL VÆRE I STAND TIL AT UNDERSTØTTE
I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 79, STK. 2
(1) E-mail
(2) Søgemaskiner, der gør det muligt at søge efter og finde alle typer information
(3) Grundlæggende onlineværktøjer til træning og uddannelse
(4) Aviser/nyheder på nettet
(5) Køb/bestillinger af varer og tjenester på nettet
(6) Jobsøgning og jobsøgningsværktøjer
(7) Erhvervsmæssige netværksaktiviteter
(8) Netbanktjenester
(9) Brug af e-forvaltningstjenester
(10) Sociale medier og instant messaging
(11) Opkald og videoopkald (standardkvalitet)
DA 17 DA
2009/136/EF Art. 1, nr. 28), og
bilag I (tilpasset)
ny
BILAG IVI
BESKRIVELSE AF FACILITETER OG TJENESTER OMHANDLET I ARTIKEL 10
83 (KONTROL MED UDGIFTER), ARTIKE 29 107 (SUPPLERENDE
FACILITETER) OG ARTIKEL 30 99 (FORANSTALTNINGER FOR AT LETTE
UDBYDERSKIFT ⌦ OG NUMMERPORTABILITET ⌫ )
DEL A: FACILITETER OG TJENESTER OMHANDLET I ARTIKEL 1083
a) Specificerede regninger
Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder med forbehold af bestemmelserne
i den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred kan
fastlægge et mindsteniveau for de specificerede regninger, som virksomhederne sender til
abonnenterne slutbrugerne  uden beregning, for at disse kan
i) kontrollere og styre, hvilke beløb der er debiteret for anvendelse af det offentlige
kommunikationsnet på et fast sted og/eller tilhørende offentligt tilgængelige
talekommunikationstjenester  telefonitjenester , eller nummerbaserede
interpersonelle kommunikationstjenester for så vidt angår artikel 107 , og
ii) følge tilstrækkeligt med i deres forbrug og udgifter og på den måde til en vis grad
styre regningernes størrelse.
For en rimelig pris eller gratis kan abonnenterne slutbrugerne  eventuelt tilbydes en
større detaljeringsgrad.
Opkald, der er gratis for den kaldende abonnent slutbruger , herunder opkald til
hjælpetjenester, må ikke figurere på den kaldende abonnents slutbrugers  specificerede
regning.
b) Gratis selektiv spærring af udgående opkald eller sms eller mms med overtaksering,
samt, så vidt det er teknisk muligt, andre tilsvarende applikationer
Herved forstås en gratis facilitet, hvor abonnenten slutbrugeren  efter anmodning til en
udpeget virksomhed, der udbyder talekommunikationstjenester  telefonitjenester ,
eller nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester for så vidt angår artikel
107 , kan få spærret udgående opkald eller sms eller mms med overtaksering eller andre
tilsvarende applikationer af nærmere bestemte typer eller til nærmere bestemte typer numre.
c) Forudbetalingssystemer
Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder kan forlange, at de udpegede
virksomhederne giver forbrugerne mulighed for forudbetaling af tilslutning til det offentlige
kommunikationsnet og af brug af de offentligt tilgængelige talekommunikationstjenester 
telefonitjenester , eller nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester for så
vidt angår artikel 107. .
d) Ratevis betaling af oprettelsesgebyrer
Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder kan forlange, at de udpegede
virksomhederne giver forbrugerne mulighed for at betale for tilslutning til det offentlige
kommunikationsnet i flere rater.
DA 18 DA
e) Ubetalte regninger
Medlemsstaterne tillader, at der træffes nærmere bestemte, rimeligt afpassede, ikke-
diskriminerende og offentliggjorte foranstaltninger med det formål at få dækket ubetalte
regninger udstedt af virksomheder. Disse foranstaltninger skal omfatte bestemmelser om, at
abonnenten slutbrugeren  på forhånd varsles behørigt om eventuelle følger i form af
afbrydelse af tjenesten eller afkobling fra nettet. Bortset fra tilfælde af svig, gentagne tilfælde
af for sen betaling eller manglende betaling sikres det ved disse foranstaltninger, at det, så
vidt det er teknisk muligt, kun er den berørte tjeneste, der afbrydes. Afkobling fra nettet på
grund af manglende betaling bør først finde sted, efter at abonnenten slutbrugeren  har
fået en advarsel herom passende tid i forvejen. Medlemsstaterne kan tillade en periode med
begrænset service inden fuldstændig frakobling, hvorunder der kun kan foretages visse
opkald, som er gratis for abonnenten slutbrugeren  (f.eks. opkald til alarmnummer 112).
f) Rådgivning om takster
Herved forstås den facilitet, hvorved abonnenter slutbrugere  kan anmode virksomheden
om at oplyse om alternative lavere takster, hvis sådanne er tilgængelige.
g) Udgiftskontrol
Herved forstås den facilitet, hvorved virksomhederne tilbyder andre midler, som eventuelt er
fastlagt af de nationale tilsynsmyndigheder, til at kontrollere udgifterne til offentligt
tilgængelige talekommunikationstjenester  telefonitjenester, eller nummerbaserede
interpersonelle kommunikationstjenester for så vidt angår artikel 107,  herunder gratis
underretning af forbrugerne i tilfælde af unormale og overdrevne forbrugsmønstre.
DEL B: FACILITETER OMHANDLET I ARTIKEL 29107
a) Tonesignalering eller DTMF (dual-tone multi-frequency operation)
Herved forstås, at det offentlige kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige
telefonitjenester understøtter brugen af DTMF-toner som defineret i ETSI ETR 207 til end-to-
end-signalering gennem nettet, både inden for den enkelte medlemsstat og mellem
medlemsstaterne indbyrdes.
b) Nummervisning
Herved forstås, at den kaldte part kan se den kaldende parts nummer, inden samtalen
etableres.
Denne facilitet skal udbydes i overensstemmelse med den relevante lovgivning om
beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, navnlig direktiv 2002/58/EF (direktivet
om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation).
I det omfang, det er teknisk muligt, stiller operatørerne data og signaler til rådighed for at gøre
det lettere at tilbyde nummervisning og tonesignalering på tværs af medlemsstaternes
grænser.
DEL C: GENNEMFØRELSE AF BESTEMMELSERNE OM NUMMERPORTABILITET I
ARTIKEL 3099
Kravet om, at alle abonnenter slutbrugere  med numre fra den nationale nummerplan
efter anmodning kan beholde deres nummer eller numre uafhængigt af, hvilken virksomhed
der leverer tjenesten, gælder
a) for så vidt angår geografiske numre på et bestemt sted, og
DA 19 DA
b) for så vidt angår ikke-geografiske numre på et hvilket som helst sted.
Denne del finder ikke anvendelse på nummerportabilitet mellem net, der udbyder tjenester på
et fast sted, og mobilnet.
DA 20 DA
2002/22/EF (tilpasset)
ny
BILAG IVVII
BEREGNING AF EVENTUELLE NETTOOMKOSTNINGER VED
FORSYNINGSPLIGTEN OG FASTSÆTTELSE AF KOMPENSATIONS- ELLER
DELEORDNINGER I HENHOLD TIL ARTIKEL 12 84 OG 1385
DEL A: BEREGNING AF NETTOOMKOSTNINGER
Ved forsyningspligt forstås den pligt, som en medlemsstat pålægger en virksomhed til at
udbyde forsyningspligtydelser som fastsat i artikel 79, 81 og 82  net og tjenester overalt
inden for et givet geografisk område samt — om nødvendigt — til at udbyde tjenesten til den
samme pris inden for hele det pågældende område eller at tilbyde forbrugere med lave
indkomster eller særlige sociale behov særlige takstvilkår.
De nationale tilsynsmyndigheder tager alle midler under overvejelse med henblik på at give
virksomhederne (udpegede eller ikke-udpegede) det fornødne incitament til at udbyde
forsyningspligtydelser på en omkostningseffektiv måde. Nettoomkostningerne ved
forsyningspligten beregnes som forskellen mellem de nettodriftsomkostninger, en udpeget
virksomhed har med denne pligt, og de nettodriftsomkostninger, den ville have uden denne
pligt. Dette gælder, uanset om den pågældende medlemsstats net er fuldt udbygget eller stadig
under etablering eller udbygning. Der lægges vægt på, at omkostninger, som den udpegede
virksomheden ville have valgt at undgå, hvis der ikke havde været nogen forsyningspligt,
vurderes så korrekt som muligt. Der tages ved beregningen af nettoomkostningerne højde for
de fordele, herunder immaterielle fordele, der kommer forsyningspligtudbydere til gode.
Beregningen baseres på de omkostninger, der kan henføres til:
i) elementer af de pågældende tjenester, som kun kan udbydes med tab eller på
omkostningsbetingelser, der falder uden for almindelige forretningsmæssige
standarder.
Dette kan f.eks. omfatte adgang til alarmberedskabstjenester, visse offentlige
betalingstelefoner, bestemte tjenester eller udstyr til handicappede personer med
handicap mv.
ii) bestemte slutbrugere eller grupper af slutbrugere, som, under hensyntagen til
omkostninger og indtægter ved bestemte net- og tjenesteudbud samt eventuelle af
medlemsstaten foreskrevne, geografisk bestemte gennemsnitstakster, kun kan
betjenes med tab eller på omkostningsbetingelser, der falder uden for almindelige
forretningsmæssige standarder.
Dette omfatter f.eks. slutbrugere eller grupper af slutbrugere, som ikke ville blive
betjent af en kommerciel operatør uden forsyningspligt.
Nettoomkostningerne ved bestemte aspekter af forsyningspligten beregnes særskilt for at
undgå at medregne eventuelle direkte eller indirekte fordele og omkostninger to gange.
Forsyningspligtens samlede nettoomkostninger beregnes for alle virksomheders
vedkommende som summen af nettoomkostningerne ved forsyningspligtens enkelte
komponenter iberegnet eventuelle immaterielle fordele. Den nationale tilsynsmyndighed har
ansvar for at kontrollere, at nettoomkostningerne er korrekt beregnet.
DA 21 DA
DEL B: GODTGØRELSE AF EVENTUELLE NETTOOMKOSTNINGER VED FORSYNINGSPLIGTEN
Godtgørelse eller finansiering af eventuelle nettoomkostninger ved forsyningspligten betyder,
at de udpegede forsyningspligtige virksomheder har krav på kompensation for de tjenester, de
udbyder på ikke-kommercielle vilkår. Da en sådan kompensation indebærer pengeoverførsler,
sikrer medlemsstaterne, at disse sker på en transparent, objektiv, ikke-diskriminerende og
rimelig måde. Det betyder, at overførslerne skal forårsage mindst mulig konkurrence- og
brugerefterspørgselsforvridning.
I henhold til artikel 13, stk. 3, skal en fondsbaseret deleordning anvende et transparent og
neutralt middel til opkrævning af bidrag, hvorved faren for dobbelt opkrævning af bidrag på
både virksomhedernes in- og output undgås.
Den uafhængige instans, der forvalter fonden, skal sørge for opkrævning af bidrag fra de
virksomheder, som er blevet vurderet til at skulle bidrage til dækningen af forsyningspligtens
nettoomkostninger i den pågældende medlemsstat, og overvåge overførslen af skyldige beløb
og/eller de administrative udbetalinger til virksomheder, der har krav på at modtage betalinger
fra fonden.
DA 22 DA
BILAG IIVIII
OPLYSNINGER, DER SKAL OFFENTLIGGØRES I HENHOLD TIL ARTIKEL 2196
(TRANSPARENS OG OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER)
Den nationale tilsynsmyndighed er ansvarlig for, at oplysningerne i dette bilag offentliggøres
som foreskrevet i artikel 2196. Den nationale tilsynsmyndighed afgør, hvilke oplysninger der
skal offentliggøres af de virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester, bortset fra nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester  offentlige kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige
telefonitjenester, og hvilke oplysninger der skal offentliggøres af den nationale
tilsynsmyndighed selv for at sikre, at forbrugerne har mulighed for at træffe et informeret
valg. De nationale tilsynsmyndigheder kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, fremme
selv- eller samregulerede foranstaltninger forud for indførelse af eventuelle forpligtelser. 
1. Navn og adresse på vVirksomhedens/virksomhedernes ⌦ kontaktoplysninger ⌫
Det vil sige navn og hovedsædeadresse på den eller de virksomheder, der udbyder offentlige
kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige telefonitjenester.
2. Beskrivelse af ydelserne
2.1. Omfanget af ⌦ de ⌫ ydelser, der udbydes , og de vigtigste egenskaber for hver
udbudt tjeneste, herunder eventuelle minimumskrav til kvalitetsniveauer og enhver
restriktion, som pålægges af udbyderen, i brugen af leveret terminaludstyr  .
2.2. StandardtTakster for de udbudte tjenester, herunder oplysninger om
kommunikationsmængder for bestemte abonnements- og prisvilkår og de gældende takster for
yderligere kommunikationsenheder, numre eller tjenester, for hvilke der gælder særlige
prisvilkår,  med en angivelse af de tjenester, der ydes, og indholdet af hvert takstelement
(f.eks. afgifter for tilslutningsafgifter og vedligeholdelse , alle former for brugsafgifter,
vedligeholdelsesafgifter), samt nærmere oplysninger om standardrabatter og om særlige og
målrettede takstordninger samt eventuelle ekstragebyrer og omkostninger til terminaludstyr.
2.3. Kompensations-/tilbagebetalingspolitik, herunder nærmere oplysninger om eventuelle
kompensations- eller tilbagebetalingsordninger.
2.43. Tilbudte eftersalgs- og  vedligeholdelsestyper⌦ tjenester ⌫ og de relevante
kontaktoplysninger .
2.54. Standardkontraktvilkår, herunder i givet fald oplysninger om en mindste
kontraktperiode kontraktens varighed  , gebyrer ved for tidlig  om, hvordan
kontrakten kan opsiges opsigelse af kontrakten, rettigheder i forbindelse med opsigelse af
pakketilbud eller dele heraf  og om procedurer og direkte afgifter i forbindelse med
portering af numre og andre identifikationsmidler.
ny
2.5. Oplysninger om adgang til beredskabstjenester og lokaliseringsoplysninger om den
kaldende part, hvis virksomheden er udbyder af nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester.
2.6. Detaljer om produkter og tjenester til brugere med handicap.
DA 23 DA
2002/22/EF (tilpasset)
ny
3. Tvistbilæggelsesordninger, herunder ordninger, der er fastlagt af den pågældende
virksomhed.
4. Oplysninger om rettigheder i forbindelse med forsyningspligtydelser, herunder i givet fald
de faciliteter og tjenester, der er nævnt i bilag I.
DA 24 DA
BILAG IIIIX
PARAMETRE FOR TJENESTEKVALITET
Parametre, definitioner og målemetoder for tjenestekvalitet, jf. artikel 11 og 22 97
For virksomheder, der udbyder adgang til et offentligt kommunikationsnet
PARAMETER
(Note 1)
DEFINITION MÅLEMETODE
Leveringstid for tilslutning ETSI EG 202 057 ETSI EG 202 057
Fejlhyppighed pr.
abonnentledning
ETSI EG 202 057 ETSI EG 202 057
Ventetid for fejlretning ETSI EG 202 057 ETSI EG 202 057
For nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester  virksomheder, der
udbyder en offentligt tilgængelig telefonitjeneste
⌦ PARAMETER
(Note 2) ⌫
⌦ DEFINITION
⌫
⌦ MÅLEMETODE ⌫
Etableringstider for samtaler
(Note 2)
ETSI EG 202 057 ETSI EG 202 057
Svartider for
nummeroplysningstjenester
ETSI EG 202 057 ETSI EG 202 057
Procent funktionsdygtige offentlige
mønt- og korttelefoner
ETSI EG 202 057 ETSI EG 202 057
Klager over urigtig fakturering ETSI EG 202 057 ETSI EG 202 057
Opkaldskvalitet  ETSI EG 202
057 
ETSI EG 202 057 
Procent afbrudte opkald  ETSI EG 202
057 
ETSI EG 202 057 
Procent mislykkede opkald
(Note 2)
ETSI EG 202 057 ETSI EG 202 057
Fejlsandsynlighed 
Forsinkelse på opkaldssignal 
DA 25 DA
Der er tale om version v. 1.3.1 af ETSI EG 202 057-1 (juli 2008)
ny
For internetadgangstjenester
PARAMETER DEFINITION MÅLEMETODE
Reaktionstid
Jitter
Pakketab
2002/22/EF
Note 1
Parametrene bør måles således, at der kan foretages en præstationsanalyse på regionalt niveau
(dvs. mindst med en detaljeringsgrad, der svarer til niveau 2 i Eurostats nomenklatur for
statistiske territoriale enheder (NUTS)).
Note 2
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at kræve ajourførte oplysninger vedrørende
kvalitetsmålene for disse to indikatorer, hvis det kan dokumenteres, at kvaliteten inden for
disse to områder er tilfredsstillende.
2002/22/EF
BILAG V
PROCEDURE FOR NYVURDERING AF FORSYNINGSPLIGTENS OMFANG I
HENHOLD TIL ARTIKEL 15
Kommissionen tager hensyn til følgende aspekter, når den afgør, hvorvidt forsyningspligtens
omfang bør tages op til fornyet vurdering:
– den samfunds- og markedsmæssige udvikling set i forhold til de tjenester,
forbrugerne benytter sig af
– den samfunds- og markedsmæssige udvikling set i forhold til udbuddet af tjenester
og de valgmuligheder, forbrugerne har
– den teknologiske udvikling set i forhold til den måde, hvorpå tjenesterne udbydes til
forbrugerne
Kommissionen tager hensyn til følgende aspekter, når den skal afgøre, om forsyningspligtens
omfang bør ændres eller omdefineres:
– har størsteparten af forbrugerne adgang til og anvender de specifikke tjenester, og
fører det til social udstødelse, at et mindre antal forbrugere ikke har adgang til eller
ikke anvender disse tjenester, og
DA 26 DA
– medfører adgangen til og brugen af specifikke tjenester som helhed en nettofordel for
samtlige forbrugere, sådan at myndighederne bør gribe ind, hvis disse tjenester ikke
udbydes til offentligheden på normale forretningsmæssige betingelser?
DA 27 DA
2009/136/EF Art. 1, nr. 28), og
bilag II (tilpasset)
BILAG VI X
INTEROPERABILITET MELLEM DIGITALT FORBRUGERUDSTYR SOM
OMHANDLET I ARTIKEL 24105
1. FÆLLES KRYPTERINGSALGORITME OG MODTAGELSE AF UKRYPTEREDE SIGNALER
Alt forbrugerudstyr til modtagelse af konventionelle digitale fjernsynssignaler (f.eks.
udsendelse via jordbaseret, kabel- eller satellittransmission primært beregnet for fast
modtagelse såsom DVB-T, DVB-C eller DVB-S), som i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫
sælges, udlejes eller på anden vis stilles til rådighed og anvendes til dekryptering af digitale
tv-signaler, skal kunne:
– dekryptere signaler baseret på en fælles europæisk krypteringsalgoritme, der
administreres af en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation, p.t. ETSI
– gengive signaler, der transmitteres ukrypteret, forudsat at lejeren overholder den
gældende lejeaftale, hvis der er tale om lejet udstyr.
2. INTEROPERABILITET MELLEM ANALOGE OG DIGITALE TV-APPARATER
Alle analoge tv-apparater med indbygget skærm, der markedsføres med henblik på salg eller
leje i Fællesskabet, og hvis skærmbillede målt diagonalt er større end 42 cm, skal være
udstyret med mindst ét stik baseret på en åben grænseflade i overensstemmelse med
standarder udarbejdet af en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation, f.eks. angivet i
Cenelec EN 50 049-1:1997-standarden, der muliggør en enkel tilslutning af periferiudstyr,
navnlig supplerende dekoderudstyr og digitale modtagere.
Alle digital-tv-apparater med indbygget skærm, der markedsføres med henblik på salg eller
leje i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫, og hvis synlige skærmbillede målt diagonalt er større end
30 cm, skal være udstyret med mindst ét stik baseret på en åben grænseflade (som enten er
standardiseret af, eller som overholder en standard, der er overtaget af en anerkendt europæisk
standardiseringsorganisation eller er i overensstemmelse med en udbredt
industrispecifikation), f.eks. det fælles DVB-grænsefladestik, der muliggør en enkel
tilslutning af periferiudstyr, og som skal kunne overføre alle ⌦ relevante ⌫ elementer i et
digitalt tv-signal, herunder information i forbindelse med interaktive og adgangsstyrede
tjenester.
DA 28 DA
BILAG XI
Del A
Ophævede direktiver
med [oversigt over efterfølgende ændringer heraf/ændring heraf]
(jf. artikel 116)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF
(EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF
(EUT L 337 af 18.12.2009, s. 37)
Artikel 1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 544/2009
(EUT L 167 af 29.6.2009, s. 12)
Artikel 2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 717/2007
(EUT L 171 af 29.6.2007, s. 32)
Artikel 10
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF
(EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF
(EUT L 337 af 18.12.2009, s. 37)
Artikel 3 og
bilag
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF
(EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF
(EUT L 337 af 18.12.2009, s. 37)
Artikel 2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF
(EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF
(EUT L 337 af 18.12.2009, s. 11)
Artikel 1 og
bilag I
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120
(EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1)
Artikel 8
Del B
Frister for gennemførelse i national ret [og anvendelsesdato (datoer)]
(jf. artikel 116)
Direktiv Frist for gennemførelse Anvendelsesdato
DA 29 DA
2002/19/EF 24. juli 2003 25. juli 2003
2002/20/EF
2002/21/EF
24. juli 2003
24. juli 2003
25. juli 2003
25. juli 2003
2002/22/EF 24. juli 2003 25. juli 2003
DA 30 DA
BILAG XII
SAMMENLIGNINGSTABEL
Direktiv
2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
Artikel 1, stk.
1, 2 og 3
Artikel 1, stk. 1, 2
og 3
Artikel 1, stk.
3a
Artikel 1, stk. 4
Artikel 1, stk.
4 og 5
Artikel 1, stk. 5
og 6
Artikel 2, litra
a)
Artikel 2, stk. 1
- - - - Artikel 2, stk. 2
Artikel 2, litra
b)
Artikel 2, stk. 3
Artikel 2, litra
c)
Artikel 2, stk. 4
- - - - Artikel 2, stk. 5
- - - - Artikel 2, stk. 6
Artikel 2, stk. 7
Artikel 2, litra
d)
Artikel 2, stk. 8
Artikel 2, litra
da)
Artikel 2, stk. 9
Artikel 2, litra
e)
Artikel 2, stk. 10
Artikel 2, litra
ea)
Artikel 2, stk. 11
Artikel 2, litra
f)
Artikel 2, stk. 12
Artikel 2, litra
g)
-
Artikel 2, litra
h)
Artikel 2, stk. 13
DA 31 DA
Direktiv
2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
Artikel 2, litra
i)
Artikel 2, stk. 14
Artikel 2, litra
j)
-
Artikel 2, litra
k)
-
Artikel 2, litra
l)
-
Artikel 2, litra
m)
Artikel 2, stk. 15
Artikel 2, litra
n)
Artikel 2, stk. 16
Artikel 2, litra
o)
Artikel 2, stk. 17
Artikel 2, litra
p)
Artikel 2, stk. 18
Artikel 2, litra
q)
Artikel 2, stk. 19
Artikel 2, litra
r)
Artikel 2, stk. 20
Artikel 2, litra
s)
Artikel 2, stk. 21
- - - - Artikel 2, stk. 22
Artikel 3, stk.
1
Artikel 5, stk. 1
- - - - Artikel 5, stk. 2
Artikel 3, stk.
2
Artikel 6, stk. 1
Artikel 3, stk.
3
Artikel 6, stk. 2
Artikel 3, stk.
3a, første
afsnit
Artikel 8, stk. 1
DA 32 DA
Direktiv
2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
- - - - Artikel 8, stk. 2
- - - - Artikel 7, stk. 1
Artikel 3, stk.
3a, andet
afsnit
Artikel 7, stk. 2
og 3
Artikel 3, stk.
3a, tredje
afsnit
Artikel 9, stk. 1
og 3
- - - - Artikel 9, stk. 2
Artikel 3, stk.
3b
Artikel 10, stk. 1
Artikel 3, stk.
3c
Artikel 10, stk. 2
Artikel 3, stk.
4
Artikel 5, stk. 3
Artikel 3, stk.
5
Artikel 11
Artikel 3, stk.
6
Artikel 5, stk. 4
Artikel 4 Artikel 31
Artikel 5 Artikel 20
- - - - Artikel 22
Artikel 6 Artikel 23
Artikel 7 Artikel 32
Artikel 7a Artikel 33
- - - - Artikel 33, stk. 5,
litra c)
Artikel 8, stk.
1 og 2
Artikel 3, stk. 1
og 2
Artikel 8, stk.
5
Artikel 3, stk. 3
DA 33 DA
Direktiv
2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
Artikel 8a,
stk. 1 og 2
Artikel 4, stk. 1
og 2
- - - - Artikel 4, stk. 3
Artikel 8a,
stk. 3
Artikel 4, stk. 4
- - - - Artikel 29
Artikel 9, stk.
1 og 2
Artikel 45, stk. 1
og 2
- - - - Artikel 45, stk. 3
Artikel 9, stk.
3
Artikel 45, stk. 4
Artikel 9, stk.
4 og 5
Artikel 45, stk. 5
og 6
Artikel 9, stk.
6 og 7
-
Artikel 9a -
Artikel 9b,
stk. 1 og 2
Artikel 51, stk. 1
og 2
Artikel 9b,
stk. 3
Artikel 51, stk. 4
- - - - Artikel 51, stk. 3
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 89, stk. 1
Artikel 10,
stk. 2
Artikel 89, stk. 3
- - - - Artikel 89, stk. 2
- - - - Artikel 89, stk. 4
- - - - Artikel 89, stk. 5
- - - - Artikel 89, stk. 6
DA 34 DA
Direktiv
2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 89, stk. 7
Artikel 10,
stk. 4
Artikel 89, stk. 8
Artikel 10,
stk. 5
-
Artikel 11 Artikel 43
Artikel 12,
stk. 1
Artikel 44, stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
-
Artikel 12,
stk. 3
Artikel 59, stk. 2
Artikel 12,
stk. 4
-
Artikel 12,
stk. 5
Artikel 44, stk. 2
Artikel 13 Artikel 17
Artikel 13a,
stk. 1, 2 og 3
Artikel 40, stk. 1,
2 og 3
Artikel 13a,
stk. 4
-
-
Artikel 40, stk. 5
- - - - Artikel 40, stk. 4
Artikel 13b,
stk. 1, 2 og 3
Artikel 41, stk. 1,
2 og 3
- - - - Artikel 41, stk. 4
Artikel 13b,
stk. 4
Artikel 41, stk. 7
- - - - Artikel 41, stk. 5
- - - - Artikel 41, stk. 6
DA 35 DA
Direktiv
2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
Artikel 14 Artikel 61
Artikel 15,
stk. 1, 2 og 3
15, stk. 4, stk.
4
Artikel 62, stk. 1,
2 og 3
-
- - - -
- - - - Artikel 64
Artikel 16 Artikel 65
Artikel 17 Artikel 39
Artikel 18 -
Artikel 19 Artikel 38
Artikel 20 Artikel 26
Artikel 21,
stk. 1
Artikel 27, stk. 1
Artikel 21,
stk. 2, første
og andet
afsnit
Artikel 27, stk. 2
Artikel 21,
stk. 2, tredje
afsnit
Artikel 27, stk. 3
Artikel 21,
stk. 2, fjerde
og femte
afsnit
Artikel 27, stk. 4
-
Artikel 27, stk. 5
Artikel 21,
stk. 3
-
DA 36 DA
Direktiv
2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 27, stk. 6
Artikel 21a Artikel 29
Artikel 22,
stk. 1
Artikel 110, stk. 1
Artikel 22,
stk. 2
Artikel 110, stk. 3
Artikel 22,
stk. 3
Artikel 110, stk. 4
- - - - Artikel 11, stk. 2
- - - - Artikel 110, stk. 5
- - - - Artikel 109
Artikel 23 Artikel 111
Artikel 24 Artikel 112, stk. 1
og 2
Artikel 25 Artikel 114, stk. 1
Artikel 26 Artikel 116
Artikel 28 Artikel 115
Artikel 29 Artikel 117
Artikel 30 Artikel 118
Bilag II -
Artikel 1 Artikel 1, stk. 1
Artikel 2, stk. 1 -
Artikel 2, stk. 2 Artikel 2, stk. 22
- - - - Artikel 2, stk. 23
- - - - Artikel 2, stk. 24
- - - - Artikel 2, stk. 25
- - - - Artikel 2, stk. 26
DA 37 DA
Direktiv
2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
Artikel 3, stk. 1 Artikel 12, stk. 1
Artikel 3, stk. 2
første punktum
Artikel 12, stk. 2
Artikel 3, stk. 2
andet, tredje og
fjerde punktum
Artikel 12, stk. 3
Artikel 3, stk. 3 Artikel 12, stk. 4
- - - -
Artikel 4 Artikel 15
Artikel 5, stk. 1 Artikel 46, stk. 1
- - - - Artikel 46, stk. 2
og 3
Artikel 5, stk.
2, første afsnit
Artikel 48, stk. 1
Artikel 5, stk.
2, andet afsnit,
første punktum
Artikel 48, stk. 2
Artikel 5, stk.
2, tredje afsnit
Artikel 48, stk. 5
Artikel 5, stk.
2, andet afsnit,
andet punktum
Artikel 48, stk. 3
- - - - Artikel 48, stk. 4
Artikel 5, stk. 3 Artikel 48, stk. 6
Artikel 5, stk. 4
og 5
Artikel 87, stk. 4
og 5
Artikel 5, stk. 6 Artikel 52
- - - - Artikel 87
Artikel 6, stk.
1, 2, 3 og 4
Artikel 13
- - - - Artikel 47
DA 38 DA
Direktiv
2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
Artikel 7
-
-
Artikel 54
Artikel 8 Artikel 36
Artikel 9 Artikel 14
Artikel 10 Artikel 30
- - - -
Artikel 11 Artikel 21
Artikel 12 Artikel 16
Artikel 13 Artikel 42
- - - - Artikel 88
Artikel 14, stk.
1
Artikel 18
Artikel 14, stk.
2
Artikel 19
Artikel 15 Artikel 112, stk. 3
og 4
Artikel 16 -
Artikel 17 -
Artikel 18 -
Artikel 19 -
Artikel 20 -
Bilag Bilag I
Artikel 1, stk. 1
og 2
Artikel 1, stk. 2
og 3
Artikel 2, litra
a)
Artikel 2, stk. 28
Artikel 2, litra
b)
Artikel 2, stk. 29
DA 39 DA
Direktiv
2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
Artikel 2, litra
c)
Artikel 2, stk. 30
Artikel 2, litra
d)
-
Artikel 2, litra
e)
Artikel 2, stk. 31
Artikel 3 Artikel 57
Artikel 4 Artikel 58
Artikel 5 Artikel 59
Artikel 6 Artikel 60
-
Artikel 8 Artikel 66
Artikel 9 Artikel 67
Artikel 10 Artikel 68
Artikel 11 Artikel 69
- - - - Artikel 70
Artikel 12 Artikel 71
Artikel 13 Artikel 72
- - - - Artikel 73
- - - - Artikel 74
Artikel 13a Artikel 75
Artikel 13b Artikel 76
- - - - Artikel 77
- - - - Artikel 78
Artikel 14 -
Artikel 15 Artikel 112, stk. 5
DA 40 DA
Direktiv
2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
Artikel 16, stk.
1
-
Artikel 16, stk.
2
113, stk. 4
Artikel 17 -
Artikel 18 -
Artikel 19 -
Artikel 20 -
Bilag I Bilag II
Bilag II -
- - - - Bilag III
Artikel 1 Artikel 1, stk. 4
og 5
Artikel 2, litra
a)
-
Artikel 2, litra
c)
Artikel 2, stk. 32
Artikel 2, litra
d)
Artikel 2, stk. 33
Artikel 2, litra
f)
Artikel 2, stk. 34
- - - - Artikel 2, stk. 35
- - - - Artikel 2, stk. 36
- - - - Artikel 2, stk. 37
- - - - Artikel 2, stk. 38
- - - - Artikel 79
- - - - Artikel 80
Artikel 3 Artikel 81, stk. 1
og 2
DA 41 DA
Direktiv
2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
Artikel 4 -
Artikel 5 -
Artikel 6 -
Artikel 7 -
Artikel 8, stk. 1 Artikel 81, stk. 3
Artikel 8, stk. 2 Artikel 81, stk. 4
Artikel 8, stk. 3 Artikel 81, stk. 5
Artikel 9 -
- - - - Artikel 82
Artikel 10 Artikel 83
Artikel 11 -
Artikel 12 Artikel 84
Artikel 13 Artikel 85
Artikel 14 Artikel 86
Artikel 15 Artikel 114, stk. 2
og 3
Artikel 17 -
- - - - Artikel 92
- - - - Artikel 94
Artikel 20, stk.
1
Artikel 95
Artikel 20, stk.
2
Artikel 98, stk. 3
DA 42 DA
Direktiv
2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
Artikel 21 Artikel 96
Artikel 22 Artikel 97
Artikel 23 Artikel 101
Artikel 23a Artikel 103
Artikel 24 Artikel 105
Artikel 25 Artikel 104
Artikel 26 Artikel 102
Artikel 27 -
Artikel 27a Artikel 90
Artikel 28 Artikel 91
Artikel 29 Artikel 107
Artikel 30, stk.
1
Artikel 99, stk. 2
Artikel 30, stk.
2
Artikel 99, stk. 3
Artikel 30, stk.
3
Artikel 99, stk. 4
Artikel 30, stk.
4
Artikel 99, stk. 5
Artikel 30, stk.
5
Artikel 98, stk. 1
Artikel 31 Artikel 106
Artikel 32 -
Artikel 33 Artikel 24
Artikel 34 Artikel 25
Artikel 35 Artikel 108
Artikel 36 Artikel 113
Artikel 37 -
DA 43 DA
Direktiv
2002/21/EF
Direktiv
2002/20/EF
Direktiv
2002/19/EF
Direktiv
2002/22/EF
Nærværende
direktiv
Artikel 38 -
Artikel 39 -
Artikel 40 -
Bilag I Bilag V
Bilag II Bilag VII
Bilag III Bilag VIII
Bilag IV Bilag VI
Bilag V -
Bilag VI IX
Bilag IV
_____________