Svar på spm. nr. S 1370: Finder ministeren det rimeligt, at Natur- og Miljøklagenævnet, med eksplicit henvisning til institutionens udflytning, adviserer Sønderborg Kommune og ca. 700 lodsejerne i sommerhusområdet Skovmose om, at det kan tage op til 12 måneder at sagsbehandle en indgivet klage, der har opsættende virkning for et projekt om afvanding, der skal sikre området mod oversvømmelser, som det omtales i Jyske Vestkystens artikel »Spørgsmål til ministeren om Skovmose-sagen« fra den 17. juli 2016?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1370 - Sagsbehandlingstider i Natur- og Miljøklagenævnet.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1370/svar/1340916/1661698.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 6. september 2016
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1370 stillet den 29. august 2016 af
Mette Bock (LA).
Spørgsmål nr. S 1370
”Finder ministeren det rimeligt, at Natur- og Miljøklagenævnet, med eksplicit henvisning til
institutionens udflytning, adviserer Sønderborg Kommune og ca. 700 lodsejere i
sommerhusområdet Skovmose om, at det kan tage op til 12 måneder at sagsbehandle en indgivet
klage, der har opsættende virkning for et projekt om afvanding, der skal sikre området mod
oversvømmelser, som det omtales i Jyske Vestkystens artikel ” Spørgsmål til ministeren om
Skovmose-sagen” fra den 17. juli 2016.”
Svar
Jeg er naturligvis opmærksom på, at det er af afgørende betydning for borgerne, at
sagsbehandlingstiderne i Natur- og Miljøklagenævnet er så korte som muligt.
Det kan dog være vanskeligt helt at undgå, at en udflytning af en statslig institution på kort sigt
vil kunne medføre lidt længere sagsbehandlingstid.
Imidlertid ser det nu ud til, at der er en løsning på vej for sommerhusområdet Skovmose. Natur-
og Miljøklagenævnet har således meddelt Sønderborg Kommune, at klager over afvanding af
sommerhusområdet Skovmose prioriteres, og at det er nævnets vurdering, at der vil kunne
træffes afgørelse i sagen i indeværende år.
Esben Lunde Larsen / Lone Faliu
2015-16
S 1370 endeligt svar
Offentligt