Svar på spm. nr. S 915: Vil ministeren sætte en frist på, hvor længe en kommune må være om at træffe en afgørelse i en hjemvist sag fra Ankestyrelsen, så borgeren kan få en hurtig afgørelse?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
- Minister: ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
- Spørger: Karina Adsbøl
- Til: Manu Sareen
Svar på spm. nr. S 915
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S915/svar/1111678/1333841.pdf
Folketingets Lovsekretariat Dato:11. februar 2014 Under henvisning til Folketingets brev af3. februar 2014følger hermed- minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds endelige svarpå spørgsmål nr. S915, stillet afKarina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. S 915: ”Vil ministeren sætte en frist på, hvor længe en kommune må være om at træffe en afgørelse i en hjemvist sag fra Ankestyrelsen, så borgeren kan få en hurtig afgørelse” Svar: Som anført i besvarelsen af spørgsmål 914 vil sagsbehandlingstiden i den enkelte sag bero på sagens karakter og baggrunden for hjemvisningen. På den baggrund mener jeg ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at fast- sætte en frist for, hvor længe en kommune må være om at træffe afgørelse i en hjemvist sag, som er hjemvist af ankestyrelsen. En sådan frist kunne også risikere at blive opfattet ikke blot som et maksi- mum, men som en generelt acceptabel sagsbehandlingstid i flertallet af hjemviste sager,også sager, der ville kunne behandles hurtigere. Det ville ikke være til fordel for borgerne. Manu Sareen / Dorte Bech Vizard Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mailsm@sm.dk www.sm.dk Ansvarlig: ejb Sagsnr.2014 - 1159 2013-14 S 915 endeligt svar Offentligt (01)