Om valgklage vedrørende folketingsvalget i Grønland den 18. juni 2015.

Tilhører sager:

Aktører:


    Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger til valgklage vedr folketingsvalget i Grønland den 18 juni 2015.docx

    https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/UVP/bilag/55/1660490.pdf

    Folketinget
    lov@ft.dk
    Valgklage vedrørende folketingsvalget i Grønland den 18. juni 2015
    Social- og Indenrigsministeriet har ved brev af 22. marts 2016 til Folketinget fremsendt
    den endelige valgbog af 18. januar 2016 for folketingsvalget i Grønland den 18. juni
    2015. Det fremgår blandt andet af den endelige valgbog, at Rigsombudsmanden i Grøn-
    land den 18. juni 2015 fra valgbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq modtog en
    klage over folketingsvalget fra en vælger på valgstedet i Nuuk.
    Udvalget til Valgs Prøvelse har ved brev af 16. juni 2016 bekræftet modtagelsen af den
    endelige valgbog for folketingsvalget i Grønland den 18. juni 2015 samt oplyst, at valg-
    klagen over folketingsvalget i Grønland den 18. juni 2015 forventes at blive sat på dags-
    ordenen på udvalgets førstkommende møde, der forventes at finde sted tirsdag den 6.
    september 2016.
    Social- og Indenrigsministeriet kan til brug for udvalgets behandling af sagen oplyse
    følgende:
    Kommuneqarfik Sermersooq modtog ved brev af 18. juni 2015 en klage over folketings-
    valget i Grønland den 18. juni 2015 fra Thomas Gaarde Madsen. Det fremgår af sagen,
    at klager på stemmesedlen både havde anført et kandidatnavn og det listenummer, der
    stod ud for kandidaten på opslaget i stemmerummet. Det fremgår af den endelige valg-
    bog, at der var tale om opslaget ”Opslag i stemmeboks”, hvor der ved listen over kan-
    didater var en talrække i venstre side med nr. 1-20. Klageren ønskede efterfølgende at
    få oplyst, om hans afgivne stemme var gyldig. Valgbestyrelsen i Kommuneqarfik Ser-
    mersooq kontaktede i den forbindelse Rigsombudsmanden i Grønland med det pågæl-
    dende spørgsmål. Rigsombudsmanden svarede valgbestyrelsen, at hvis en vælger på
    stemmesedlen havde skrevet både nummeret, kandidatnavnet og partiet, var stemme-
    sedlen gyldig. Hvis en vælger kun havde skrevet et nummer på stemmesedlen, var det
    ikke en gyldig stemme, da der hverken stod navnet på en kandidat eller navnet på et
    parti.
    Rigsombudsmanden bad valgbestyrelsen om at notere hændelsen vedrørende klagen
    i valgbogen.
    Social- og Indenrigsministeriet kan i den anledning oplyse, at det følger af § 34, stk. 3,
    i lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 28. april 1999 med
    senere ændringer, at der skal være opslag i stemmelokalet og i stemmerummet.
    Den grønlandske folketingsvalglovs § 34, stk. 3, lyder således:
    Sagsnr.
    2015 - 4153
    Doknr.
    383942
    Dato
    31-08-2016
    Udvalget til Valgs Prøvelse 2015-16
    UVP Alm.del Bilag 55
    Offentligt
    2
    ”§ 34, stk. 3. I stemmelokalet og i stemmerummet skal der være opslag, der angiver navnene
    på de opstillede kandidater. Kandidater, der opstiller for et parti, anføres i alfabetisk række-
    følge særskilt for hvert parti. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der opstil-
    ler uden for partierne, anføres til sidst i alfabetisk rækkefølge. Såfremt to eller flere kandidater
    uden for partierne har indgået kandidatforbund, skal opslaget indeholde oplysning herom.”
    Det følger videre af den grønlandske folketingsvalglovs § 37, stk. 1, at vælgeren ved
    stemmeafgivningen på valgdagen på stemmesedlen anfører navnet på et parti, der har
    kandidater opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede kandidater eventuelt
    med tilføjelse af partinavnet.
    Social- og Indenrigsministeriet skal for god ordens skyld bemærke, at stemmesedlen til
    brug for stemmeafgivningen på valgdagen ved folketingsvalg i Grønland er udformet
    anderledes end stemmesedlen til brug for stemmeafgivningen på valgdagen ved folke-
    tingsvalg i Danmark. Ved folketingsvalg i Danmark sætter vælgeren et kryds ved et par-
    tinavn eller et kandidatnavn, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 1, 2. pkt. Stemmeafgiv-
    ningen på valgdagen ved folketingsvalg i Grønland minder om brevstemmeafgivning
    ved folketingsvalg i Danmark, hvor vælgeren på stemmesedlen anfører navnet eller
    bogstavbetegnelsen for et parti eller navnet på en opstillet kandidat, eventuelt med til-
    føjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 2. For-
    skellen i fremgangsmåden skyldes, at det ikke er muligt at fremstille og distribuere stem-
    mesedler i Grønland inden for de korte frister, der gælder ved folketingsvalg.
    Opgørelsen af partistemmer og stemmer på de enkelte kandidater sker efter den grøn-
    landske folketingsvalglovs § 53, stk. 2 og 3. En partistemme er en stemme afgivet på
    det parti, hvis navn vælgeren har anført på stemmesedlen. Hvis vælgeren har anført
    navnet på en kandidat på stemmesedlen, eventuelt med tilføjelse af partinavnet – hvis
    den pågældende kandidat er opstillet for et parti – er det en afgivet stemme på den
    pågældende kandidat.
    Bedømmelsen af gyldigheden af en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet på
    valgdagen sker efter den grønlandske folketingsvalglovs § 54, stk. 1. Det følger af § 54,
    stk. 1, nr. 2, at stemmesedlen er ugyldig, hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres,
    hvilket af partierne eller hvilken kandidat vælgeren har villet give sin stemme. Det følger
    videre af § 54, stk. 1, nr. 5, at en stemmeseddel er ugyldig, hvis der er givet stemme-
    sedlen et særpræg.
    Social- og Indenrigsministeriet bemærker, at det ikke følger af den grønlandske folke-
    tingsvalglovs § 34, stk. 3, at der på opslaget i stemmelokalet og stemmerummet skal
    anføres numre ud for de opstillede kandidater. Ministeriet har imidlertid noteret sig, at
    Rigsombudsmanden i Grønland i den endelige valgbog omtaler det pågældende opslag
    som formularen ”Opslag i stemmeboks”, hvorfor ministeriet lægger til grund, at der var
    tale om et officielt opslag over de opstillede partier og kandidater. Ministeriet bemærker
    i den forbindelse, at det kan forekomme uhensigtsmæssigt at have numre ud for kandi-
    daterne på opslaget. Numrene kan således indikere, at kandidaterne er oplistet i en
    bestemt rangorden, hvilket ikke er tilfældet, da kandidaterne er oplistet i alfabetisk ræk-
    kefølge. Det fremgår endvidere af henvendelsen fra valgbestyrelsen i Kommuneqarfik
    Sermersooq, at valgbestyrelsen i valgbogen har anført, at opslaget har været forvir-
    rende på grund af nummereringen. Ministeriet har i øvrigt noteret sig, at Rigsombuds-
    manden i Grønland vejledte om, at den afgivne stemme var en gyldig stemme.
    Social- og Indenrigsministeriet har som tidligere oplyst over for udvalget ved brev af 22.
    marts 2016 præciseret over for Rigsombudsmanden i Grønland, at klager over folke-
    tingsvalget skal sendes til Social- og Indenrigsministeriet med Rigsombudsmandens
    bemærkninger med henblik på, at Social- og Indenrigsministeriet kan videresende ma-
    terialet til Folketinget, jf. den grønlandske folketingsvalglovs § 65.
    3
    Rigsombudsmanden i Grønlands håndtering af sagen giver ikke i øvrigt ministeriet an-
    ledning til bemærkninger.
    Med venlig hilsen
    Karen Ellemann
    

    Bilag 1 Valgklage vedr. folketingsvalget i Grønland den 18 juni 2015.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/UVP/bilag/55/1660491.pdf

    Brevdato 19-05-2016
    Afsender Kommuneqarfik Sermersooq (kommuneqarfik@sermersooq.gl) (Jens Berthelsen:
    jebe@sermersooq.gl)
    Modtagere Rigsombudsmanden i Grønland (riomgr@gl.stm.dk)
    Akttitel Vedr. den endelige opgørelse af folketingsvalget i Grønland den 18. juni 2015 (SIM
    Id nr.: 334540)
    Identifikationsnummer 8168
    Versionsnummer 1
    Ansvarlig Jan Bønæs
    Vedlagte dokumenter Vedr. den endelige opgørelse af folketingsvalget i Grønland den 18. juni 2015 (SIM
    Id nr. 334540) (RIGS-GL Sagsnr. 2015 - 423)
    Til Rigsombuddet, endelige opgørelse af folketingsvalget 15
    Dokumenter uden PDF-version (ikke
    vedlagt)
    Udskrevet 19-05-2016
    Udvalget til Valgs Prøvelse 2015-16
    UVP Alm.del Bilag 55
    Offentligt
    Til: Rigsombudsmanden i Grønland (riomgr@gl.stm.dk)
    Fra: Kommuneqarfik Sermersooq (kommuneqarfik@sermersooq.gl)
    Titel: Vedr. den endelige opgørelse af folketingsvalget i Grønland den 18. juni 2015 (SIM Id nr.: 334540)
    Sendt: 19-05-2016 18:14:51
    Bilag: Til Rigsombuddet, endelige opgørelse af folketingsvalget 15.pdf;
    Til
    Rigsombudsmanden i Grønland
    ro@gl.stm.dk
    Att.: Jan Bønæs
    Vedr.: den endelige opgørelse af folketingsvalget 2015
    Kommuneqarfik Sermersooq takker for jeres henvendelse 26. april og bekalger i samme anledning det sene svar.
    Valgbestyrelsen har været fuldt orienteret omkring borgerklagen fra Thomas Gaarde Madsen, hvilket fremgå af valgbestyrelsens valgbog side 11 og bilag
    1. (vedr. særlige bemærkninger ved afholdelsen af valget i Nuuk).
    Dette har fået valgbestyrelsen til bemærke at ”opslag i valgboksene har været forvirrende grundet nummereringen udfor kandidatnavn ”.
    Den konkrete sag drejede sig om, at borgeren på stemmesedlen havde skrevet kandidatnavn og listenummeret, der stod udfor kandidatnavnet på
    kandidatlisten i stemmeboksen.
    De tilforordnede tilkendegav overfor borgeren at den afgivne stemme efter deres vurdering ville være gyldig, men at Rigsombuddet i deres egenskab af
    øverste leder af Folketingsvalget i Grønland, kunne komme med en endelig afklaring på spørgsmålet.
    På baggrund af borgerens klage blev Rigsombuddets udtalelse indhentet, hvorefter borgeren mundtligt blev orienteret herom af de tilforordnede på
    valgstedet.
    Vedlagt denne skrivelse fremsendes kopi af den originale klage, samt den tilhørende e-mail korrespondance med tilknytning til sagsforløbet og såfremt
    Rigsombuddet har brug for yderligere information vil Kommuneqarfik Sermersooq være behjælpelig hermed.
    Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga // Med venlig hilsen // Best regards
    Jens Berthelsen
    Jurist ▫ Borgmesterip Allatseqarfia/Borgmestersekretariatet/Mayor's Office
    Oq./tlf./phone: (+299) 367015 ▫ Fax: (+299) 32 34 84
    jebe@sermersooq.gl
    -- AKT 8168 -- BILAG 1 -- [ Vedr. den endelige opgørelse af folketingsvalget i Grønland den 18. juni 2015 (SIM Id nr.… --
    -- AKT 8168 -- BILAG 2 -- [ Til Rigsombuddet, endelige opgørelse af folketingsvalget 15 ] --