B 122 - svar på spm. 2 om behandlingen af natur- og miljøkriminalitet er forbedret siden Miljøstyrelsens evaluering af emnet i rapport af 2011 ”Kommunernes, miljøcentrenes og politiets håndhævelse af miljølovgivningen”, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om en natur- og miljøfaglig specialanklager med særlige
kompetencer inden for natur- og miljøkriminalitet i alle politikredse. (B
122), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 15. juni 2016.
Søren Pind
/
Thomas Tordal-Mortensen
Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 31. august 2016
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Selina Rosenmeier
Sagsnr.: 2016-0038-0061
Dok.: 2013597
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
B 122 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om en natur- og miljøfaglig specialanklager med
særlige kompetencer inden for natur- og miljøkriminalitet i alle poli-
tikredse (B 122):
”Ministeren bedes på baggrund af sagsstatistik redegøre for,
om behandlingen af natur- og miljøkriminalitet er forbedret si-
den Miljøstyrelsens evaluering af emnet i rapport af 2011
”Kommunernes, miljøcentrenes og politiets håndhævelse af
miljølovgivningen”, hvoraf det fremgik, at miljøsager under-
prioriteres og kan ligge i anklagemyndigheden i flere år, før de
afsluttes, at der er inkonsekvens i afgørelserne af miljøsager, at
komplicerede miljøsager ofte ikke oversendes til særlovsenhe-
derne, at kun en af landets tre miljøsærlovenheder er fuldt
funktionsdygtig, og at samarbejdet mellem de forskellige in-
stanser for sagsbehandlingen af miljøsager ikke fungerer opti-
malt.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:
”1. Jeg kan oplyse, at der siden 2010/2011, hvor undersøgel-
sen, der ligger til grund for Miljøstyrelsens rapport ”Kommu-
nernes, miljøcentrenes og politiets håndhævelse af miljølov-
givningen, 2011”, blev foretaget, er gennemført en organisati-
onsændring i anklagemyndigheden i landets politikredse (med
undtagelse af København og Bornholm).
Anklagemyndigheden i politikredsene var tidligere med undta-
gelse af Københavns og Bornholms Politi opdelt i 5 advokatu-
rer (enheder). Anklagemyndigheden er siden slutningen af
2013 nu blevet samlet i tre advokaturer, nemlig advokaturen
for almene sager, advokaturen for specielle sager og advokatu-
ren for kvalitet og udvikling. Formålet med denne omorganise-
ring er blandt andet at sætte endnu mere fokus – herunder le-
delsesmæssigt og strategisk – på kvaliteten i anklagemyndig-
hedens arbejde og at styrke fokus på at sikre kvaliteten i den
samlede straffesagskæde i politikredsen.
2. For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan sager om over-
trædelse af natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen mv. be-
handles i politikredsene, har Rigsadvokaten anmodet samtlige
politikredse om en kort beskrivelse af, hvordan sager om over-
trædelse af natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen mv. be-
handles i kredsene.
3
Jeg kan på baggrund af de modtagne besvarelser oplyse, at 10
af de 12 politikredse har oplyst, at alle sager – eller i nogle
kredse sager af mere kompliceret karakter – om overtrædelse
af miljøbeskyttelseslovgivningen mv. behandles i enten særlige
særlovsafsnit/særlovsenheder, hvor der er tilknyttet flere an-
klagere, eller af anklagere – ofte senior- eller specialanklagere
– der er fagansvarlige for særlovsområdet og derfor har den er-
faring og specialviden, der er nødvendig til behandling af den-
ne type sager.
I Københavns Politi og Bornholms Politi, der er organiseret
anderledes end landets øvrige politikredse, behandles de mere
komplicerede sager henholdsvis i Advokaturen for Særlov
(Københavns Politi) eller af en anklager med særlig viden på
området efter visitation fra chefanklageren (Bornholms Politi).
Bornholms Politi har herudover oplyst, at der grundet kredsens
størrelse og sagsantal ikke er etableret advokaturer, herunder
særlovsafsnit, ligesom kredsen ikke har specialanklagere.
Det fremgår endvidere af hovedparten af de modtagne besva-
relser, at anklagemyndigheden løbende visiterer enten alle eller
nærmere beskrevne sager (f.eks. mere komplicerede sager eller
skriftlige anmeldelser fra andre myndigheder) om overtrædelse
af miljølovgivningen. Det betyder blandt andet, at der kan
knyttes en anklager til de mere komplicerede sager, hvis det
vurderes, at der er behov herfor, allerede fra efterforskningens
begyndelse.
Politikredsene har herudover oplyst, at det som det klare ud-
gangspunkt er medarbejdere i anklagemyndigheden, der træf-
fer afgørelse om tiltalespørgsmålet i sager om overtrædelse af
miljølovgivningen. Flere politikredse har dog samtidig oplyst,
at særligt udpeget politipersonale er bemyndiget til at træffe
afgørelse om tiltalespørgsmålet i de mere ukomplicerede sager,
herunder sager der kan afgøres med udstedelse af bødeforelæg,
hvor der er faste takster, f.eks. sager om overtrædelse af miljø-
zonereglerne, eller når der konstateres hensmidning af små
mængder affald.
3. Jeg kan endvidere oplyse, at Rigsadvokaten har fastsat ret-
ningslinjer i rigsadvokatmeddelelsen om dels anklagemyndig-
hedens behandling af sager om overtrædelse af miljølovgiv-
ningen, dels samarbejdet med særmyndighederne.
Det fremgår blandt andet af rigsadvokatmeddelelsens afsnit om
behandling af sager om overtrædelse af miljølovgivningen
(RM 8/2008), at der – bortset fra sager af bagatelagtig karakter
– skal inddrages en anklager i sagsbehandlingen fra efterforsk-
ningens begyndelse i sager om miljølovgivningen. Anklageren
skal foretage en juridisk vurdering af sagen og i større og mere
komplicerede sager også en vurdering af spørgsmålet vedrø-
4
rende tilrettelæggelse og gennemførelsen af efterforskningen.
Sagsbehandlingen af overtrædelser af miljølovgivningen skal
så vidt muligt foretages af anklagere og politiuddannet perso-
nale med sagkundskab på området.
Det fremgår endvidere af retningslinjerne, at behandlingen af
sager om overtrædelse af miljølovgivningen sker i samarbejde
med miljømyndigheden, ligesom miljømyndigheden i alminde-
lighed skal have forelagt sagen, inden der træffes afgørelse om
tiltalerejsning.
I rigsadvokatmeddelelsens afsnit om samarbejdet med sær-
myndigheder i særlovssager (RM 6/1994) er endvidere fastsat
retningslinjer for inddragelse af særmyndighederne i forbindel-
se med straffesager på særlovsområdet, herunder sager om mil-
jøbeskyttelseslovgivningen.
Herudover skal politikredsene forelægge særligt komplicerede
sager for den regionale statsadvokat, herunder sager som giver
anledning til særligt vanskelige retlige eller bevismæssige
spørgsmål, sager som giver anledning til mere principielle
overvejelser, og sager, som har en helt særlig almen eller of-
fentlig interesse, jf. rigsadvokatmeddelelsens afsnit om fore-
læggelse og indberetning mv. (RM 3/2016). Det gælder for alle
straffesager og dermed også sager inden for natur- og miljøom-
rådet mv.
Herudover kan generelle spørgsmål i relation til lovgivningen
på natur- og miljøområdet mv. behandles i anklagemyndighe-
dens faglige fora og faglige netværk. Der er således i ankla-
gemyndigheden etableret tre faglige fora (Forum for almene
sager, Forum for specielle sager og Forum for kvalitet og ud-
vikling), hvor Rigsadvokaten, Rigspolitiet, statsadvokaterne og
politikredsene deltager. I de faglige fora behandles strategiske
og faglige spørgsmål, der vedrører overordnet fag- og kvali-
tetsudvikling.
Der er endvidere etableret en række faglige netværk, herunder
Netværket for Særlov. I netværket er blandt andet repræsente-
ret de fagansvarlige fra landets 12 politikredse og de regionale
statsadvokaturer. I dette forum behandles mere fagspecifikke
og konkrete anklagerfaglige og juridiske spørgsmål på sær-
lovsområdet, ligesom der sker den fornødne, mere konkrete vi-
dens- og erfaringsdeling, navnlig på områder hvor der kræves
en detaljeret specialviden inden for det pågældende område.
4. Jeg har til brug for besvarelsen indhentet udtræk fra politiets
sagsstyringssystem (POLSAS) vedrørende behandlingen af sa-
ger om overtrædelse af miljølovgivningen mv. hos politiet og
anklagemyndigheden for perioden 1. januar 2008 til 23. juni
2016.
5
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, der
knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens af-
slutning registreres endvidere en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat.
Af nedenstående tabel 1 fremgår antallet af anmeldelser vedrø-
rende overtrædelse af miljølovgivningen mv. i perioden fra 1.
januar 2008 til 23. juni 2016. Endvidere fremgår det af tabel-
len, hvor mange sigtelser der er rejst i den pågældende perio-
de1
.
Tabel 1 – Udtræk fra POLSAS over antallet af anmeldelser og
sigtelser og tiltaler for overtrædelse af miljølovgivningen
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Anmeldelser 1.458 1.520 1.802 1.907 1.832 1.795 1.979 1.390 535
Sigtelser 1.266 1.279 1.631 1.807 1.574 1.589 1.752 1.341 393
Bemærkninger:
Der er efterslæb i opdateringen af afgørelser på alle sagsområ-
der i POLSAS, hvorfor data for tidligere år først anses for at
være pålidelige 2 måneder efter årets udgang. Data for 2011 er
til dels indeholdt Bornholms Politi, såfremt anmeldelsen har
fundet sted efter 1. januar 2011, idet Bornholms Politi inden
dette tidspunkt var testkreds i relation til et nyt sagsbehand-
lingssystem i politiet. Data er analyseret på baggrund af POL-
SAS, bearbejdet i Qlikview efter anklagemyndighedens ledel-
sesinformationssystem.
Der tages forbehold for indtastningsfejl. Data er dynamiske,
idet der tages hensyn til rettelser af indtastningsfejl, forsinkede
opdateringer, nye afgørelser mv.
Anmeldelser er opgjort efter, hvilken gerningskode anmeldel-
sen sker efter. Sigtelser og tiltaler er opgjort efter, hvilken ger-
ningskode sigtelsen er sket efter. Afgørelser af bøder sker på
forholdsniveau ved udsendelse af bødeforelæg. Når bøden en-
deligt vedtages, opdateres disse samlet i afgørelsesregistret,
hvorved der kan ske en periodemæssig forskydning af afgørel-
sesdatoerne. Vedtages bøden ikke, vil der være en større perio-
demæssige forskydning af afgørelsesdatoerne, når sagen afgø-
res i retten, ligesom afgørelsen vil kunne ændres fra fældende
til frifindende.
1
Der er foretaget udtræk ud fra følgende gerningskoder: 71341 (Miljø, forurening med
betydelig skade), 88110 (Miljøloven), 88112 (Miljøzone, overtrædelse, dansk køretøj),
88113 (Miljøzone, overtrædelse, udenlandsk køretøj), 88115 (Havmiljøloven, olieforure-
ning), 88116 (Havmiljø, anden forurening), 88130 (Naturbeskyttelsesloven) og 88990
(Andre love vedrørende miljø).
6
Anmeldelser er opgjort efter, hvor mange journalnumre der er
blevet anmeldt med den konkrete gerningskode. Sigtelser, tilta-
ler og afgørelser er opgjort efter, hvor mange personer pr.
journalnummer der er blevet sigtet, tiltalt og afgjort.
Der vil være en periodemæssig forskydning af data, da f.eks.
antallet af afgørelser i 2011 kan vedrøre sigtelser rejst i 2010.
Data er opdateret den 23. juni 2016.
Af nedenstående tabel 2 fremgår antallet af sager, som i sam-
me periode er afgjort af anklagemyndigheden (samme ger-
ningskoder som tabel 1) med henholdsvis et bødeforelæg, et
tiltalefrafald eller en påtaleopgivelse (retsplejelovens § 721 –
typisk fordi videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at
den sigtede findes skyldig). Sager, som er afgjort i medfør af
retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2 (efterforskning ikke indledt
eller indstillet, inden der er rejst sigtelse), er ikke medtaget.
Tabel 2 – antallet af sager som er afgjort af anklagemyndighe-
den med tiltalerejsning/bødeforelæg, tiltalefrafald eller påtale-
opgivelse.
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Tiltale-
rejs-
ning/bød
eforelæg
858 1.228 1.217 1.622 1.372 1.369 1.527 1.262 363
Tiltalefra-
fald
16 24 24 27 30 39 32 17 4
Påtale-
opgivelse
119 167 250 278 192 226 214 168 58
Total 993 1.419 1.491 1.927 1.594 1.634 1.773 1.447 425
Bemærkninger: Se ovenfor ad tabel 1.
Af nedenstående tabel 3 fremgår sagsbehandlingstiden hos po-
litiet og anklagemyndigheden i sager om overtrædelse af miljø-
lovgivningen (samme gerningskoder som tabel 1 og 2). Tabel-
len viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra modtagel-
sen af anmeldelsen til der rejses tiltale, udstedes et bødefore-
læg, eller sagen sluttes med påtaleopgivelse eller tiltalefrafald.
Sager, som er afgjort efter retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, er
heller ikke medtaget i denne tabel.
Tabel 3 – Udtræk fra POLSAS vedrørende sagsbehandlingsti-
den (dage) fra anmeldelse til anklagemyndigheden træffer af-
7
gørelser om henholdsvis tiltalerejsning, udstedelse af bødefore-
læg eller påtaleopgivelse/tiltalefrafald.
200
8
200
9
201
0
201
1
201
2
201
3
201
4
201
5
201
6
Tiltale/bødeforelæg 147 173 147 143 135 146 127 142 202
Påtaleopgivel-
se/tiltalefrafald
477 449 550 518 433 427 380 440 411
Bemærkninger: Se ovenfor ad tabel 1.
Det kan tilføjes, at sager om overtrædelse af miljølovgivningen
kan være meget forskellige. Omfanget af efterforskningen og
den samlede sagsbehandlingstid i politiet og anklagemyndig-
heden vil derfor i høj grad afhænge af sagens karakter og om-
fang. Nogle sager kan være mere komplicerede og forudsætte
en mere omfattende og tidskrævende efterforskning, herunder
indhentelse af erklæringer og nærmere drøftelser med miljø-
myndighederne. Jeg skal samtidig bemærke, at politiet og an-
klagemyndigheden efter retsplejelovens § 96, stk. 2, skal
fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffen-
hed tillader, og det gælder naturligvis også for behandlingen af
sager om overtrædelse af miljølovgivningen.
Det bemærkes i øvrigt, at det efter min opfattelse er vanskeligt
ud fra disse statistiske oplysninger at sige noget mere generelt
om behandlingen af sager om natur- og miljøkriminalitet i dag
i forhold til det, der er anført i Miljøstyrelsens rapport fra
2011. Der er ovenfor redegjort nærmere for behandlingen af
disse sager, herunder organiseringen i politikredsene samt ret-
ningslinjer om samarbejde med miljømyndighederne og om fo-
relæggelse af komplicerede sager for statsadvokaten.”