Svar på spm. nr. S 1362: Hvad er ministerens holdning til, at regeringen indfører et kontanthjælpsloft med det argument, at det skal motivere kontanthjælpsmodtagere til at finde et arbejde, når kontanthjælpsmodtagerne ikke kan få den hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, som de har lovkrav på, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kontanthjælpsmodtagere i landets kommuner kan få den hjælp, som de har ret til?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm S 1362.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1362/svar/1339851/1659711.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
30. august 2016
J.nr. 16/12882
Folketingets Lovsekretariat
lov@ft.dk
Pernille Rosenkrantz-Theil
Pernille.Rosenkrantz-Theil@ft.fk
Folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har den 25. august 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1362, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1362:
”Hvad er ministerens holdning til, at regeringen indfører et kontanthjælpsloft med
det argument, at det skal motivere kontanthjælpsmodtagere til at finde et arbejde,
når kontanthjælpsmodtagerne ikke kan få den hjælp til at komme tilbage på ar-
bejdsmarkedet, som de har lovkrav på, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at
kontanthjælpsmodtagere i landets kommuner kan få den hjælp, som de har ret til? ”
Svar:
Jobreformen skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, så færre bliver for-
sørget af det offentlige og flere kommer i beskæftigelse.
Det økonomiske incitament kan og skal ikke stå alene. Kommunerne er forpligtet
til at hjælpe og støtte ledige med at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Jeg er klar over, at implementering af reformer giver ekstra arbejde i jobcentrene.
Derfor har regeringen indgået en aftale med kommunernes egen organisation KL
om økonomisk kompensation for de administrative udgifter, der er i forbindelse
med bl.a. jobreformen.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget bag jobreformen var der stort fokus på at sikre,
at de ændrede regler kan systemunderstøttes i videst muligt omfang – og at vurde-
ringer af arbejdsevne og iværksættelse af beskæftigelsesrettede tilbud kan ske i
forbindelse med det almindelige kontaktforløb, som borgere, der modtager kon-
tanthjælp m.v., under alle omstændigheder deltager i.
Beskæftigelsesministeriet har sendt bekendtgørelser og vejledninger til kommuner-
ne rettidigt. Samtidig har Beskæftigelsesministeriet sat massivt ind på at hjælpe
kommunerne med bl.a. vejledningstekster, skabeloner til vejlednings- og varslings-
breve, gennemført en informationskampagne over for kommunale nøglemedarbej-
dere og har afholdt en række informationsmøder med kommunerne.
Det er et kommunalt ansvar at få de kommunale sagsbehandlingssystemer på plads.
Det er også kommunen selv, der træffer de økonomiske beslutninger, der sætter
rammerne for, hvordan administrationen tilrettelægges lokalt. Det er naturligvis
min klare forventning, at kommunerne efterlever reglerne – og herunder sikrer at
borgerne får den hjælp, som de er berettiget til.
2015-16
S 1362 endeligt svar
Offentligt
2
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen