Fremsat den 30. august 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Fremsat den 30. august 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for
finansåret 2020
§ 1. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2020 fastsættes
til 457,8 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgif-
ter udgør 203,9 mia. kr., og det statslige delloft for ind-
komstoverførsler udgør 253,9 mia. kr.
Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2020
fastsættes til 240,9 mia. kr.
Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2020 fast-
sættes til 112,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for
sundhedsområdet udgør 109,8 mia. kr., og det regionale del-
loft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.
§ 2. Uanset § 1, stk. 1, kan finansministeren foretage en
omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og
det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret
2020, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer
i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for
driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførs-
ler.
Stk. 2. Finansministeren orienterer Folketingets Finansud-
valg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplysnin-
ger herom på Finansministeriets hjemmeside.
§ 3. Uanset § 9, stk. 2, i budgetloven omfatter det statslige
delloft for driftsudgifter ikke udgifter til tilskud til offentlige
serviceforpligtelser fastsat i henhold til lov om fremme af
vedvarende energi og lov om elforsyning.
§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for finansåret 2020.
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2015-16
Finansmin.
AE002350
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer
for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans-
året 2020, jf. budgetlovens § 6, stk. 1.
Det gælder helt overordnet, at den økonomiske politik til-
rettelægges efter, at de offentlige finanser holdes inden for
de grænser, der følger af budgetloven og EU-bestemmelser.
For at understøtte budgetlovens regel om budgetbalance er
der indført et udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslof-
ter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Udgiftslof-
terne fastsætter en øvre grænser for nærmere bestemte fakti-
ske udgifter i finansåret, jf. budgetlovens § 5, stk. 2.
Lovforslaget afspejler udgiftslofter, der er i overensstem-
melse med en opdateret mellemfristet fremskrivning, der er
baseret på finanslovforslaget for 2017 og grundlaget i Øko-
nomisk Redegørelse, august 2016. Regeringens 2025-plan er
ikke indbudgetteret på finanslovforslaget for 2017 og er så-
ledes ikke afspejlet i det fremsatte lovforslag om udgiftslof-
ter i 2020.
Ved genfremsættelsen af finanslovforslaget for 2017 i ok-
tober vil regeringen fremlægge et revideret lovforslag om
udgiftslofter for 2020, der afspejler regeringens 2025-plan.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Budgetloven og udgiftslofter
Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren
samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag
til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for det fjerde af de følgende finansår.
Det fremgår af budgetlovens § 7, stk. 1, at bestemmelsen
fastsætter, at finansministeren på forslaget til finanslov med-
tager en oversigt over de gældende udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner for de tre følgende finansår og de
foreslåede udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for
det fjerde af de følgende finansår.
Finansministeren lægger i henhold til budgetlovens § 7,
stk. 2, de nævnte udgiftslofter til grund for budgetteringen af
forslaget til finanslov og som rammer for aftalerne med
kommuner og regioner om disses økonomi mv.
Lovforslaget bygger på en makroøkonomisk fremskriv-
ning. De konkrete forudsætninger for den mellemfristede
fremskrivning, der ligger til grund for loftsfastsættelsen, er
beskrevet i regeringens 2025-plan, der findes på Finansmini-
steriets hjemmeside til understøttelse af Folketingets be-
handling af lovforslaget.
Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter
for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige
udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsud-
gifter og indkomstoverførsler mv. Det kommunale udgifts-
loft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter
til service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to del-
lofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale ud-
viklingsopgaver.
Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder
kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af
stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri-
des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af
udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.
2.2. Baggrunden for de foreslåede udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner for finansåret 2020
2.2.1. Fastsættelse af udgiftslofter for 2020
Udgiftslofterne for 2020 fastsættes med afsæt i den forud-
satte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi,
hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må ud-
gøre ½ pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den
offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Frem-
skrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiati-
ver, der er fundet flertal for i Folketinget.
Udgiftslofterne for 2020 er på den baggrund fastsat i over-
ensstemmelse med en opdateret mellemfristet fremskriv-
ning, der er baseret på finanslovforslaget for 2017 og grund-
laget i Økonomisk Redegørelse, august 2016. Regeringens
2025-plan er ikke indbudgetteret på finanslovforslaget for
2017 og er således ikke afspejlet i den mellemfristede frem-
skrivning, der ligger til grund for det fremsatte lovforslag
om udgiftslofter i 2020. Udgiftslofterne er dermed fremsat i
overensstemmelse med et opdateret grundforløb frem til
2025 (uden reformer) og 2020-planens mellemfristede mål
om strukturel balance i 2020.
2.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for staten
Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter føl-
ger samme principper som ved fastsættelsen af udgiftslofter-
ne for 2014-2019. Delloftet er derfor fastsat med udgangs-
punkt i de budgetterede udgifter under det statslige delloft
for driftsudgifter i 2017 og afspejler herudover bl.a. også
udviklingen i bidragene til EU og øvrige overførsler til ud-
landet samt en særskilt fremskrivning af udgifterne til forsk-
ning og udvikling, der med nationalregnskabsrevisionen fra
september 2015 ikke længere er en del af det offentlige for-
brug. Det statslige delloft for driftsudgifter udgør 203,9 mia.
kr.
Tabel 1
Udgiftslofter for staten for finansåret 2020
Mia. kr. (2017 pris- og lønniveau) 2020
2
Statsligt delloft for driftsudgifter 203,9
Statsligt delloft for indkomstoverførsler 253,9
Det er lagt til grund, at forbrugsvæksten som udgangs-
punkt placeres under det statslige delloft for driftsudgifter.
Fordelingen af forbrugsvæksten vil i henhold til budgetlo-
ven kunne justeres løbende, blandt andet i forbindelse med
det årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens § 8, stk.1.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ik-
ke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter
blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efter-
løn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse
med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat med
afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrelatere-
de indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskrivning.
Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt i budgetteringen
af udgifterne på de konkrete finanslovskonti for det tredje
budgetoverslagsår (BO3-året) på finanslovsforslaget for
2017.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler og-
så, at der er indregnet en udsvingsbuffer på 5 mia. kr. i 2020
under det statslige delloft for indkomstoverførsler i lighed
med 2018 og 2019. Udsvingsbufferen udgør en sikkerheds-
margin til finansiering af eventuelle statslige merudgifter til
loftsbelagte indkomstoverførsler.
Bufferen er fra og med 2018 øget fra 1 mia. kr. til 5 mia.
kr., svarende til ca. 2 pct. af de samlede udgifter under det
statslige delloft for indkomstoverførsler. Forøgelsen skal ses
i lyset af, at opbygningen af reserver til at håndtere midlerti-
dige merudgifter til indkomstoverførsler mv. under det stats-
lige delloft for indkomstoverførsler vil ske gradvist, jf. be-
mærkningerne til budgetlovens § 9, stk. 4, jf. Folketingsti-
dende 2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 16.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør på den
baggrund 253,9mia. kr. i 2020, jf. tabel 1.
De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i
Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2020, der er offent-
liggjort på Finansministeriets hjemmeside.
2.2.2.1. Afgrænsning af de statslige dellofter
Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse
for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9,
stk. 2.
Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt
i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærkninger-
ne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende
2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlængelse
heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætninger om
afgrænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af dellof-
tet. Det er med lovforslaget således forudsat, at det statslige
delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer af udgif-
ter:
● Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som
driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordrings-
tilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende til-
skud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav,
selvom tilskuddet gives til fx virksomhed. Denne type
tilskud indgår under det statslige delloft for indkomst-
overførsler.
● Driftsudgifter knyttet til integrationsindsatsen. Undtaget
er dog driftsudgifter til aktivering mv. af personer, der
modtager en indkomstoverførsel. Driftsudgifter til akti-
vering mv. af ydelsesmodtagere betragtes som lovbund-
ne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsat-
sen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.
● Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.
● Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et
lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder fx livslange
ydelser under Kulturministeriets område.
● Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstatnin-
ger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver, indgår
ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men som
en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.
Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige
delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter
udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til
anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelsesstøtte til
alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet
direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til
opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger
og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment ny-
byggeri. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgif-
ter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for
driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordnin-
ger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene
boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse mv. er desuden
uden for det statslige delloft for driftsudgifter.
Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører
viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår
under delloftet for driftsudgifter.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i hen-
hold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de stats-
lige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder lov-
bundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.
Undtaget herfor er dog løntilskud og lovbundne driftsudgif-
ter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede ind-
komstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.
Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for ind-
komstoverførsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende
dækker løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktive-
ring af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de
tilfælde hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene
vedrører udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsre-
laterede indkomstoverførsler, men også eksempelvis udgif-
3
ter til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæfti-
gede, er bevillingen under det statslige delloft for indkomst-
overførsler. Herunder hører fx udgifter til jobrotationsord-
ninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes er
fx bevillingerne til mentorer, befordringsgodtgørelse og
hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område under
det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevillinger-
ne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kontant-
hjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.
2.2.2.2. Undtagelse af det statslige PSO-tilskud
I henhold til budgetlovens § 9, stk. 2, er det statslige del-
loft for driftsudgifter en øvre grænse for de statslige netto-
driftsudgifter, udgifter til tilskud mv. og udgifter til over-
førsler til udlandet i finansåret.
Udgifter til tilskud mv. omfatter bl.a. bloktilskud til Fæ-
røerne og Grønland, diverse puljer og tilskudsordninger,
herunder lovbundne tilskud og Fonden for Velfærdsteknolo-
gi, erhvervsstøtteordninger, tilskudsordninger på bl.a. soci-
al-, sundheds-, kultur-, miljø- og transportområderne samt
driftsudgifter knyttet til integrationsindsatsen.
Bestemmelsen i lovforslagets § 3 fastsætter i tilknytning
hertil, at uanset budgetlovens § 9, stk. 2, omfatter det statsli-
ge delloft for driftsudgifter i lighed med tidligere ikke udgif-
ter til tilskud til offentlige serviceforpligtelser (PSO) fastsat
i henhold til lov om fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning.
Puljer til målrettede lempelser af PSO vil fortsat være om-
fattet af det statslige delloft for driftsudgifter, da de betrag-
tes som en form for erhvervsstøtte.
2.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne
Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kom-
munale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Det kom-
munale udgiftsloft for 2020 udgør 240,9mia. kr.
Tabel 2
Udgiftsloft for kommuner for finansåret 2020
mia. kr. (2017 pris- og lønniveau) 2020
Kommunalt loft for serviceudgifter 240,9
Det kommunale udgiftsloft for 2020 er fastsat med ud-
gangspunkt i det kommunale udgiftsloft i 2019 som fastsat i
lov nr. 1743 af 22. december 2015 om fastsættelse af ud-
giftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret
2019 samt administrative korrektioner i medfør af budgetlo-
vens § 8. Endvidere er konsekvenserne af Aftale mellem re-
geringen og KL om kommunernes økonomi for 2017 af juni
2016 indarbejdet, hvilket indebærer en annullering af det år-
lige omprioriteringsbidrag på 1 pct. samt indførsel af et mo-
derniserings- og effektiviseringsprogram, der årligt frigør
0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor.
Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås
de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrø-
rende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene
ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering
af regionernes sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og
budgetgaranterede områder samt udgifter vedrørende forsik-
rede ledige, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som
fremsat, side 20. De kommunale nettodriftsudgifter til ser-
vice omfatter de samlede driftsudgifter på det specialiserede
socialområde, dvs. opgjort brutto for indtægter fra den cen-
trale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.
2.2.4. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne
Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11,
stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsom-
rådet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre
grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder,
jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på
tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundheds-
udgifter for 2020 udgør 109,8 mia. kr., mens det regionale
delloft for udviklingsopgaver for 2020 udgør 2,9 mia. kr.
Tabel 3
Udgiftslofter for regioner for finansåret 2020
Mia. kr. (2017 pris- og lønniveau) 2020
Delloft for sundhedsområdet 109,8
Delloft for regionale udviklingsopgaver 2,9
Delloftet for sundhedsområdet for 2020 er fastsat med ud-
gangspunkt i det regionale delloft i 2019 som fastsat i lov nr.
1743 af 22. december 2015 om fastsættelse af udgiftslofter
for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019, inklusiv
et omprioriteringsbidrag på administration på 1 pct. Hertil
kommer administrative korrektioner i medfør af budgetlo-
vens § 8.
Delloftet omfatter i henhold til budgetloven § 11, stk. 2,
de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og ud-
gifter til inklusiv en forholdsmæssig andel af fællesudgifter-
ne til administration mv. Delloftet omfatter dermed bl.a.
4
hele sygehusområdet, medicintilskud og de praktiserende
læger og speciallæger.
Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2020 er
tilsvarende fastsat med udgangspunkt i det regionale delloft
for udviklingsopgaver som fastsat i lov nr. 1743 af 22. de-
cember 2015 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kom-
muner og regioner for finansåret 2019, inklusiv et ompriori-
teringsbidrag på 1 pct. Hertil kommer administrative korrek-
tioner i medfør af budgetlovens § 8.
Delloftet omfatter i henhold til budgetloven § 11, stk. 3,
de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling, inklu-
siv en forholdsmæssig andel af fællesudgifter til administra-
tion mv. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til kollektiv
trafik og erhvervsudvikling samt regionernes indsats på mil-
jøområdet.
2.2.5. Øvrige forhold
Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret ud-
gifts- eller opgavefordeling samt pris- og lønregulering eller
lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8.
I forbindelse med pris- og lønopregningen vil der også bli-
ve taget højde for en eventuel satspulje. Satspuljen i 2020
vil i overensstemmelse med hidtidig praksis blive beregnet
årligt. En eventuel satspulje vil indgå i opregningen af det
statslige delloft for driftsudgifter på finanslovforslaget. Efter
den konkrete udmøntning af satspuljen kan der foretages en
ændring af de gældende udgiftslofter for stat, kommune og
regioner.
2.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for
driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler
I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en
række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgifts-
lofter. Det gælder fx i ændring af fordelingen af lofterne
mellem de tre sektorer (staten, regioner og kommuner) i for-
bindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske
justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.
Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i for-
længelse heraf, at finansministeren administrativt kan fore-
tage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, så-
fremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af
udgifter under de to dellofter.
Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som
følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det
statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge
af diskretionære tiltag, der permanent ændrer udgiftsforde-
lingen mellem de to dellofter.
Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte reserve un-
der delloftet for indkomstoverførsler til delloftet for drifts-
udgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk. 4, jf.
Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som fremsat, side
18.
Endvidere fastsætter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk.
2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg
om ændringer i fordelingen mellem det statslige delloft for
driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler
og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets
hjemmeside.
Folketingets Finansudvalg vil løbende blive orienteret om
ændringer af de to statslige dellofter i publikationen Udgifts-
lofter og statens finanser som en del af den regelmæssige
orientering om den aktuelle status for statens finanser.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring, da finansministeren i henhold til budgetlo-
vens § 6, stk. 1, samtidig med finanslovsforslaget kan frem-
sætte forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.
I henhold til de generelle bemærkninger i budgetlovens af-
snit 2.1.2.2., jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som
fremsat, side 6, skal fastsættelsen bygge på en opdateret
samfundsøkonomisk fremskrivning. Den opdaterede frem-
skrivning er foretaget på baggrund af konjunkturvurderingen
i august 2016, hvorfor det ikke tidsmæssigt har været muligt
at sende lovforslaget i høring forinden fremsættelsen.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring
med frist den 27. september 2016 hos følgende myndighe-
der, organisationer mv.:
Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Formandska-
bet for De Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen.
Inden genfremsættelsen af lovforslaget i oktober, hvor
konsekvenserne af regeringens 2025-plan vil blive indarbej-
det i loftsfastsættelsen, vil et revideret lovforslag om ud-
giftslofter for 2020 blive sendt i høring i samme kreds, såle-
des at et samlet høringssvar kan foreligge inden Folketingets
behandling af lovforslaget.
5
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske og administrative konse-
kvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
JA Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastsætter i stk. 1 det statslige udgiftsloft
for finansåret 2020 til 457,8 mia. kr., hvoraf det statslige
delloft for driftsudgifter udgør 203,9 mia. kr., og det statsli-
ge delloft for indkomstoverførsler udgør 253,9 mia. kr.
Endvidere fastsætter bestemmelsens i stk. 2 det kommuna-
le udgiftsloft for finansåret 2020 til 240,9 mia. kr.
I bestemmelsens stk. 3 fastsættes det regionale udgiftsloft
for finansåret 2020 til 112,7 mia. kr., hvoraf det regionale
delloft for sundhedsområdet udgør 109,8 mia. kr., og det re-
gionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9
mia. kr.
Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be-
stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.2.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at finansministeren uan-
set § 1 kan foretage en omfordeling mellem det statslige del-
loft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomst-
overførsler for finansåret 2020, i det omfang det er begrun-
det i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfat-
tet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige
delloft for indkomstoverførsler.
Endvidere fastsætter bestemmelsen i stk. 2, at finansmini-
steren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelin-
ger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det
statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør op-
lysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.
Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be-
stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.3.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter, at uanset § 9, stk. 2, i budgetlo-
ven omfatter det statslige delloft for driftsudgifter ikke ud-
gifter til tilskud til offentlige serviceforpligtelser (PSO) fast-
sat i henhold til lov fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning.
Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be-
stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning
for finansåret 2020.
Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finans-
ministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gæl-
dende udgiftslofter for 2017-2019 samt forslaget til udgifts-
lofter for det nye fjerdeår 2020 til grund for budgetteringen
af forslagene til finanslove for finansårene 2017 til 2020.
Til § 5
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighed. Det
foreslås således at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land i lighed med budgetloven.
6