Svar på spm. nr. S 1345: Vurderer ministeren, at studiet, der blev offentliggjort i Politiken den 16. august 2016 i artiklen »Hvis du skulle være i tvivl. Motion kan forhindre kræft«, baseret på data fra 12 amerikanske og europæiske studier, som påviser, at fysisk aktivitet mindsker risikoen for 13 kræftsygdomme, herunder kræft i bryst, livmoder, mave, spiserør, nyre og blære, skal føre til alternative metoder og en ny indsats i forbindelse med forebyggelse af kræftsygdomme?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1345 [DOK157167].docm

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1345/svar/1339636/1659356.pdf

Medlem af Folketinget Pernille Schnoor (ALT) har den 19. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1345 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1345:
”Vurderer ministeren, at studiet, der blev offentliggjort i Politiken den 16. august
2016 i artiklen »Hvis du skulle være i tvivl. Motion kan forhindre kræft«, baseret på
data fra 12 amerikanske og europæiske studier, som påviser, at fysisk aktivitet mind-
sker risikoen for 13 kræftsygdomme, herunder kræft i bryst, livmoder, mave, spise-
rør, nyre og blære, skal føre til alternative metoder og en ny indsats i forbindelse med
forebyggelse af kræftsygdomme?”
Svar:
Årligt rammes op mod 39.000 danskere af kræft, og kræft er den hyppigste dødsår-
sag i Danmark. Derfor er kræftområdet en høj prioritet for regeringen. Det er også
afspejlet i regeringens udspil til Kræftplan IV, hvor regeringen vil tilføje 1,5 mia. kr.
ekstra til kræftområdet over de næste fire år. Det kommer ud over de allerede priori-
terede midler på 170 mio. kr. årligt fra 2017, således kræftområdet samlet set tilføres
2,2 mia. kr. frem mod 2020. Som en del planen indgår også en række forebyggende
initiativer målrettet børn og unge og særlige grupper.
På side 63 i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan IV (juli 2016) fremgår
andelen af kræfttilfælde, som kan tilskrives forskellige risikofaktorer for en række
hyppigt forekommende kræftsygdomme. Her fremgår det at fysisk aktivitet kan fore-
bygge ca. 3,3 pct. af de årlige tilfælde af kræft i tyk- og endetarmen, ca. 3,4 pct. af de
årlige tilfælde af brystkræft og ca. 3,8 pct. af de årlige tilfælde af livmoderhalskræft.
Den anvendte kilde viser, at op til 1 pct. af alle kræfttilfælde kan tilskrives fysisk inak-
tivitet. Men det fremgår også, at tobaksrygning er langt den væsentligste risikofaktor,
og op imod hvert femte nye kræfttilfælde kan tilskrives tobaksrygning. Det omtalte
videnskabelige studie indgår ikke i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan IV,
fordi det først er offentliggjort i juni 2016. På trods heraf er det vurderingen, at det
ikke ville have ændret på, at tobak er fokusområdet for forebyggelsesindsatsen, da
ca. 19,4 pct. af alle kræfttilfælde kan tilskrives tobaksrygning.
Fysisk aktivitet har en betydelig forebyggende effekt på en række sygdomme, som er
hyppigt forekommende i den danske befolkning, samt på for tidlig død. Derfor er jeg
enig i, at kommunerne skal have fokus på fysisk aktivitet i deres generelle forebyg-
gende arbejde. Men konkret i forhold til forebyggelse af kræftsygdomme, så tror jeg
på, at vi får mere ud af at arbejde for, at færre børn og unge begynder at ryge.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Erich Erichsen
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 29-08-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: SUMEER
Sagsnr.: 1608091
Dok. nr.: 157167
2015-16
S 1345 endeligt svar
Offentligt