Svar på spørgsmål vedr. fjernelse af ueksploderet ammunition i og genopbygning af Gaza

Tilhører sager:

Aktører:


URU 323 svar.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/UPN/bilag/276/1658411.pdf

UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 23. august 2016
Spørgsmål 323 fra
Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 15.
august 2016, stillet af
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål
Global Nyt” bringer den 14. august 2016 artiklen ”Lang vej igen før Gaza er ryddet for
ueksploderede bomber”, hvoraf det fremgår, at "Siden den militære konflikt med Israel i
2014 er 17 mennesker blevet dræbt og 100 såret af ueksploderet ammunition. Ingen ved
hvor meget der er, men der er udpeget 87 steder, hvor der kan ligge store bomber, som
hver især kan tage uger at få fjernet."
- Hvad har ministeren gjort for, at der internationalt sikres en fjernelse af ueksploderet
ammunition i Gaza?
- Hvad har ministeren gjort for, at de boliger, der for mere end 2 år siden blev ødelagt af
Israels bombninger, bliver genopbygget?
- Hvad har ministeren gjort for at få israelerne til at fjerne blokaden af Gaza, så der kan
komme cement og andre byggematerialer ind i området, så der kan komme gang i
genopbygningen?
Svar
Det fremgår af den artikel, som spørgeren henviser til, at FN’s minerydningsagentur
(UNMAS) er aktiv i bestræbelserne for at sikre befolkningen i Gaza mod
ueksploderede bomber. Konkret formuleres det i artiklen, som den 10. august i år
er udsendt af FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender i de
palæstinensiske områder (OCHA), at UNMAS’ aktiviteter i Gaza udgør et ansvarligt
og bæredygtigt svar på at identificere og fjerne bl.a. ueksploderede bomber og
dermed beskytte civilbefolkningen i Gaza. Danmark bakker selvsagt op om de
fortsatte bestræbelser fra UNMAS.
Den israelske regering tillader adgang til Gaza for byggematerialer, men den
forbeholder sig ret til at gennemgå alle varetransporter til Gaza for at hindre dual-
use varer i at få adgang. Det fremgår af Mellemøstkvartettens rapport fra den 1. juli
2016, at genopbygningen af Gaza fortsat er utilstrækkelig, selv om den israelske
regering har gennemført betydelige lettelser i adgangskravene. Rapporten anfører
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
UPN Alm.del Bilag 276
Offentligt
bl.a., at over 90 pct. af skolerne, 80 pct. af strømforsyningen og 60 pct. af
vandforsyningen er blevet repareret eller genopbygget siden konflikten i 2014.
Samlet opgøres det i rapporten til, at 1,3 mio. tons byggematerialer i perioden er
blevet indført i Gaza.
Rapporten indeholder som en af dens anbefalinger, at Israel bør accelerere
afviklingen af bevægelses- og adgangsrestriktionerne til og fra Gaza - med
nødvendig hensyntagen til behovet for at beskytte dets indbyggere mod
terrorangreb. Det bakker vi op om fra dansk og EU-side og har tydeligt opfordret
alle parter til at tage hurtige skridt for at fremme denne udvikling. I
rådskonklusionerne fra januar 2016 opfordrer EU specifikt alle palæstinensiske
parter til at gøre genopbygningen af Gaza til en overordnet national prioritet.