Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret)

Side 1/1
22. august 2016
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Astrid Kløve Albæk Pedersen
Sags nr. 2016 - 3008
Akt-id 110657
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Vedlagt sendes til Indfødsretsudvalgets orientering udkast til forslag til lov om
ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om forældremyndighedsindehavers
samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret).
Lovudkastet er dags dato sendt i høring hos de myndigheder og organisationer,
der er anført på vedlagte oversigt. Høringsfristen er fastsat til den 19. september
2016.
Inger Støjberg
/
Helle Ankersen
Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del Bilag 117
Offentligt


Side 1/1
22. august 2016
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Astrid Kløve Albæk Pedersen
Sags nr. 2016 - 3008
Akt-id 110657
Høring
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som
bipersoner erhverver dansk indfødsret)
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hermed anmode om en udta-
lelse om vedlagte udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bi-
personer erhverver dansk indfødsret)
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal anmode om at modtage udta-
lelsen senest mandag den 19. september 2016.
Der vedlægges en oversigt over hørte myndigheder og organisationer mv.
Med venlig hilsen
Helle Ankersen
Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del Bilag 117
Offentligt


Side 1/2
22. august 2016
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Astrid Kløve Albæk Pedersen
Sags nr. 2016 - 3008
Akt-id 110657
Høringsliste
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Akademikernes Centralorganisation
Amnesty International
Børnerådet
Børns Vilkår
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU
Danes Worldwide
Danmarks Biblioteksforening
Danmarks Rederiforening
Danmarks Rejsebureau Forening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Flygtningehjælp
Dansk Socialrådgiverforening
Danske Advokater
Danske Handicaporganisationer
Danske Regioner
Datatilsynet
Den Danske Dommerforening
Den Katolske Kirke i Danmark
Det Centrale Handicapråd
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolsstyrelsen
Finansrådet
Foreningen af Offentlige Anklagere
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
Færøernes Landsstyre
HK/Danmark
Indvandrerrådgivningen
Institut for Menneskerettigheder
Kirkernes Integrationstjeneste
Kommunernes Landsforening
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden)
Landsforeningen Adoption og Samfund
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
Landsorganisationen i Danmark
Ledernes Hovedorganisation
Lærernes Centralorganisation
Mellemfolkeligt Samvirke
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre)
Politiforbundet i Danmark
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret
Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del Bilag 117
Offentligt
Side 2/2
Red Barnet
Retspolitisk Forening
Retssikkerhedsfonden
Rigsadvokaten
Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden i Grønland
Rigspolitiet
Rotary Denmark
Røde Kors Asylafdeling
Røde Kors Landskontoret
Rådet for Etniske Minoriteter
Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen
Samtlige byretter
SOS mod Racisme
Statsborger.dk
Statsforvaltningen
Sydslesvigsk Forening
Sydslesvigudvalget
Uddannelsesforbundet
Styrelsen for Videregående Uddannelser
UNHCR
Ægteskab uden Grænser
3F


1
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk
indfødsret)
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, som ændret bl.a. ved lov nr. 729 af
25. juni 2014 og senest ved lov nr. 110 af 8. februar 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som 3. pkt.:
”Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver
meddele samtykke til, at barnet erhverver indfødsret med den erklærende.”
3. pkt. bliver herefter 4. pkt.
2. I § 6 indsættes som stk. 3:
”Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt et barn ved lov undtages en forælders
naturalisation.”
§ 2
I lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt
statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), som ændret ved lov nr. 111 af 8. februar
2016 om ændring af lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Omfattelse af børn som bipersoner ved
afgivelse af erklæring i medfør af reglerne om dobbelt statsborgerskab) foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4 og § 4, stk. 2 indsættes som 3. pkt.:
”Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver
meddele samtykke til, at barnet erhverver indfødsret med den erklærende.”
3. pkt. bliver herefter 4. pkt.
§ 3
Loven træder i kraft 1. januar 2017.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsigter.
Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del Bilag 117
Offentligt
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Gældende ret
2.1. Grundlovens § 44
2.2. Erhvervelse af indfødsret ved afgivelse af erklæring
2.2.1. Erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven
2.2.2. Erklæringsbestemmelser i lov om dobbelt statsborgerskab
2.3. Erhvervelse af indfødsret ved naturalisation
2.4. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklærings- og naturalisationssager
2.4.1. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklæringssager
2.4.2. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i naturalisationssager
3. Lovforslagets indhold
3.1. Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke, når børn som bipersoner erhverver dansk
indfødsret
3.2. Krav om vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret ved naturalisation
4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgere
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
3
1. Indledning
1.1. Lovforslaget har til formål at præcisere betingelserne for, i hvilke tilfælde et barn erhverver
dansk indfødsret som biperson til en af sine forældre. Børn, der automatisk erhverver dansk indfødsret ved
en forælders erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation, betegnes i praksis som
bipersoner.
Erhverver en person dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation, tilkommer indfødsretten også den
pågældendes barn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af
erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den
erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i
riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
1.2. Der stilles i praksis endvidere krav om, at den anden forældremyndighedsindehaver, hvis
barnet er undergivet fælles forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet erhverver dansk
indfødsret. Denne praksis har baggrund i det grundlæggende princip efter forældreansvarsloven, hvorefter
væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, jf. § 3 i
forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1820 af 23. december 2015 med senere ændringer.
Det foreslås med lovforslaget, at kravet om samtykke fra den anden forældremyndighedsindehaver for et
barns erhvervelse af dansk indfødsret som biperson indsættes i indfødsretsloven.
1.3. Der stilles i sager om naturalisation desuden krav om, at en biperson ikke må have begået de
former for kriminalitet, som udløser karenstid, eller som helt udelukker en ansøger om dansk indfødsret fra
at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Kravet om vandel for bipersoner i naturalisationssager praktiseres på baggrund af en tilkendegivelse fra
Folketingets Indfødsretsudvalg afgivet i 1997 i forbindelse med behandlingen af en række konkrete
naturalisationssager.
I praksis vil et barn, der ikke opfylder vandelskravet, blive undtaget en forælders naturalisation ved, at det
angives direkte i lovforslag om indfødsrets meddelelse, at barnet ikke skal være omfattet.
Det foreslås med lovforslaget, at der i indfødsretslovens § 6 indsættes et 3. stykke, hvoraf det følger, at et
barn, der undtages en forælders naturalisation i lovforslag om indfødsrets meddelelse, ikke erhverver
dansk indfødsret.
2. Gældende ret
2.1. Grundlovens § 44
4
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk indfødsret uden ved lov (naturalisation).
Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og det kan således ikke overlades til administrative
myndigheder eller domstolene at træffe afgørelse om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske
statsborgere og statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, er ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestemmelse om, at dansk
indfødsret automatisk opnås, når visse faste kendsgerninger er til stede. Således er der f.eks. i den
gældende indfødsretslov fastsat regler om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves ved fødslen, jf. § 1,
ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.
Grundlovens § 44, stk. 1, anses heller ikke for at være til hinder for fastsættelse af bestemmelser om, at
udlændinge kan erhverve dansk indfødsret ved at erklære, at nogle bestemte i loven fastsatte betingelser
er opfyldt. Sådanne bestemmelser om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring fremgår af
henholdsvis indfødsretslovens §§ 3 og 4 samt §§ 3 og 4 i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af
lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk
indfødsret) som senere ændret ved lov nr. 111 af 8. februar 2016 om ændring af lov om ændring af lov om
dansk indfødsret (Omfattelse af børn som bipersoner ved afgivelse af erklæring i medfør af reglerne om
dobbelt statsborgerskab) – herefter lov om dobbelt statsborgerskab. Der henvises til pkt. 2.2. nedenfor.
Myndighederne træffer således ikke afgørelse om tildeling af dansk indfødsret, men har blot til opgave at
konstatere, at den pågældende opfylder de betingelser, som er fastsat i loven.
Såfremt betingelserne for at afgive erklæring ikke er til stede, kan dansk indfødsret kun tildeles ved, at den
pågældende optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Der henvises til pkt. 2.3.
nedenfor.
2.2. Erhvervelse af indfødsret ved afgivelse af erklæring
2.2.1. Erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven
De gældende bestemmelser i indfødsretsloven om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af
erklæring fremgår af lovens §§ 3 og 4, hvorefter nordiske statsborgere og tidligere danske statsborgere
under visse betingelser kan erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring herom.
2.2.1.1. Efter indfødsretslovens § 3, stk. 1, erhverver den, der er statsborger i Finland, Island, Norge
eller Sverige og opfylder betingelserne i bestemmelsens stk. 2 eller 3, dansk indfødsret ved at afgive skriftlig
erklæring herom over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i
Grønland.
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, kan erklæring afgives af personer, der er fyldt 18 år, men endnu ikke 23
år, på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget, har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år,
heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter
straffelovens kapitel 9 og ikke er sigtede for en straffelovsovertrædelse. I denne forbindelse sidestilles
5
bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske
land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år, jf. § 3, stk. 4.
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 3, stk. 3, at erklæring kan afgives af personer, der har erhvervet
statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisation, er fyldt 18 år,
har haft bopæl her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller
foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 5, kan personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke
kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf. § 3, stk. 2, afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er
truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis den pågældende ikke
findes skyldig i lovovertrædelsen.
2.2.1.2. Det følger af indfødsretslovens § 4, stk. 1, at har nogen, som ved fødslen har erhvervet
dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver
han, såfremt han har haft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved at afgive skriftlig erklæring herom
over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland. For så
vidt angår kravet i § 4, stk. 1, om, at den erklærende skal have boet her i riget indtil det fyldte 18. år,
ligestilles bopæl i et andet nordisk land indtil det fyldte 12. år med bopæl her i riget, jf. § 4, stk. 3.
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 4, stk. 2, at den, der har mistet dansk indfødsret og derefter
vedblivende har været statsborger i et nordisk land, generhverver indfødsretten, når han efter at have
taget bopæl her i riget over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller
Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.
2.2.1.3. Det følger af indfødsretslovens § 4 A, stk. 1, at erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret i
medfør af §§ 3 og 4 alene kan afgives af personer, som på tidspunktet for erklæringens afgivelse har lovligt
ophold her i riget. En erklæring kan endvidere ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende,
hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som
vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises.
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 4 A, at en erklæring afgivet efter §§ 3 eller 4 afvises i henhold til
stk. 2 af den myndighed, som erklæringen er fremsat over for, hvis myndigheden ikke finder, at
betingelserne for at erhverve dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan
påklages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
2.2.2. Erklæringsbestemmelser i lov om dobbelt statsborgerskab
I lov om dobbelt statsborgerskab blev der i tilknytning til indførelsen af fuld adgang til dobbelt
statsborgerskab etableret to tidsbegrænsede overgangsordninger, hvorefter visse tidligere danske
statsborgere og visse personer, der er optaget på en lov om indfødsrets meddelelse med krav om løsning,
kan erhverve dansk indfødsret ved at afgive en skriftlig erklæring herom over for Statsforvaltningen, jf.
lovens §§ 3 og 4.
6
2.2.2.1. Det følger af § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsborgerskab, at tidligere danske statsborgere,
der har fortabt deres danske indfødsret i medfør af den nu ophævede § 7 i lov om dansk indfødsret og
opfylder betingelserne i § 3, stk. 2 og 3, i lov om dobbelt statsborgerskab, erhverver dansk indfødsret ved
inden for 5 år fra lovens ikrafttræden over for Statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.
I følge § 3, stk. 2, i lov om dobbelt statsborgerskab kan erklæring efter stk. 1 afgives af tidligere danske
statsborgere, der ikke er idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af den danske
indfødsret og afgivelse af erklæring.
For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, er det i tilfælde, hvor der ikke ved det
fyldte 22. år er truffet afgørelse i medfør af § 8 i lov om dansk indfødsret, endvidere en betingelse, at de
pågældende inden det fyldte 22. år har haft bopæl her i riget eller har haft ophold her i riget af sammenlagt
mindst 1 års varighed, jf. § 3, stk. 3, i lov om dobbelt statsborgerskab.
2.2.2.2. Det følger endvidere af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, at personer, der er optaget på
lov nr. 1224 af 18. december 2012 om indfødsrets meddelelse eller senere love om indfødsrets meddelelse
med krav om løsning fra statsborgerretlige forhold til fremmede stater, og som ikke er blevet løst,
erhverver dansk indfødsret ved inden for 2 år fra lovens ikrafttræden over for Statsforvaltningen at afgive
skriftlig erklæring herom.
2.3. Erhvervelse af indfødsret ved naturalisation
2.3.1. Det fremgår af indfødsretslovens § 6, stk. 1, at indfødsret kan erhverves ved naturalisation i
henhold til grundloven.
Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes i praksis to gange årligt af udlændinge-, integrations- og
boligministeren. Udformningen af lovforslagene sker på baggrund af retningslinjer fastlagt i en politisk
aftale. Ved aftalen tilkendegiver et flertal i Folketinget, hvilke betingelser personer, der optages på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal opfylde.
I den forbindelse fastlægger partierne endvidere i vidt omfang, under hvilke betingelser sager skal
forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der i den
enkelte sag bør meddeles dispensation fra de almindelige naturalisationsbestemmelser, som ansøgeren
ikke måtte opfylde. Hvis Indfødsretsudvalget meddeler dispensation, vil den pågældende blive optaget på
et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Personer, der er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil således enten opfylde
betingelserne i den gældende politiske aftale eller være meddelt dispensation af Folketingets
Indfødsretsudvalg.
7
2.3.2. De gældende retningslinjer for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation er fastlagt i
aftale af 5. oktober 2015 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om
naturalisation.
Betingelserne, som ansøgere om dansk indfødsret skal opfylde for at blive optaget på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse, fremgår af cirkulæreskrivelsen. En af betingelserne er, at ansøgere skal opfylde et
vandelskrav.
2.3.2.1. De gældende betingelser om vandel fremgår af cirkulæreskrivelsen §§ 19-21 samt bilag 2 til
cirkulæreskrivelsen.
Det følger af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 2, at ansøgere, der er idømt en ubetinget frihedsstraf på mindst
60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om bl.a. terrorisme), der er idømt udvisning for
bestandig eller idømt ubetinget frihedsstraf i 1 ½ år eller derover, ikke kan optages på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse.
Det følger endvidere af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 3, at ansøgere, der i øvrigt er straffet eller har
modtaget en strafferetlig sanktion, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet
af en vis karenstid, jf. oversigten i cirkulæreskrivelsens bilag 2.
2.3.2.2. Af cirkulæreskrivelsens bilag 2 følger nedenstående karenstider for personer, der er straffet
eller har modtaget en strafferetlig sanktion:
Bødestraf
1) Bøder på 3.000 kr. og derover (eller 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffeloven): 4 år
og 6 måneder fra gerningstidspunktet.
2) Bøder for spiritus- eller promillekørsel - uanset bødestørrelsen: 4 år og 6 måneder fra
gerningstidspunktet.
3) Bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer - uanset bødestørrelsen: 6 år fra
gerningstidspunktet.
4) Bøder for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13: 9 år fra gerningstidspunktet.
Frihedsstraffe og betingede domme
5) Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage: 12 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet), jf.
dog pkt. 6.
6) Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13: 18 år fra
straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).
7) Ubetinget frihedsstraf på 60 dage og op til 6 måneder: 15 år fra straffens udståelse
(prøveløsladelsestidspunktet).
8) Ubetinget frihedsstraf på 6 måneder og op til 1 år:18 år fra straffens udståelse
(prøveløsladelsestidspunktet).
9) Ubetinget frihedsstraf på 1 år og op til 1½ år: 27 år fra straffens udståelse
(prøveløsladelsestidspunktet).
8
10) Hvis en ubetinget frihedsstraf anses for udstået ved varetægtsfængslingen, regnes karenstiden, jf.
pkt. 5-9, fra løsladelsen fra varetægtsfængsling.
11) En straf, som er delvist eftergivet ved benådning, er til hinder for optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse i den periode, som den del af straffen, der skal udstås, isoleret betragtet
ville give anledning til, jf. pkt. 5-9. En straf, som er helt eftergivet ved benådning: 4 år og 6 måneder
efter udløbet af den prøvetid, der er fastsat som betingelse for eftergivelsen.
12) Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste: 7 år og 6 måneder fra dommens afsigelse.
Andre betingede domme: 6 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er
fastsat i dommen.
13) En delvis betinget dom er til hinder for optagelse på et lovforslag i den periode, som den ubetingede
del af frihedsstraffen isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt. 5-9.
Foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9
14) Forvaring, jf. straffelovens § 70: 30 år fra foranstaltningens ophævelse.
15) Anbringelsesdomme: 12 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 15 år fra dommens
afsigelse.
16) Behandlingsdomme: 9 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 12 år fra dommens afsigelse.
17) Domme til ambulant behandling: 6 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 9 år fra
dommens afsigelse.
18) Domme til ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a: 6 år fra foranstaltningens ophør.
Andre sanktioner
19) Tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens § 723: 4 år og 6 måneder fra tiltalefrafaldets meddelelse,
dog kun 3 år ved vilkår om ungdomskontrakt.
20) Advarsler for overtrædelse af lov om euforiserende: 3 år fra gerningstidspunktet.
21) Hvis ansøgeren har modtaget en udvisningsdom, der ikke er effektueret, regnes den forlangte
opholdsperiode, jf. retningslinjernes kap. 3, fra det tidspunkt, hvor det idømte indrejseforbud ville
udløbe, når det regnes fra dommens afsigelse.
2.3.2.3. Det følger af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 4, at hvis ansøgeren har været straffet (eller
modtaget en strafferetlig sanktion) flere gange for ligeartet kriminalitet, forlænges karenstiden med 3 år for
hver gang.
Kriminalitet anses for ligeartet, hvis det drejer sig om overtrædelser af bestemmelser i samme lov, dog for
så vidt angår overtrædelser af straffeloven og færdselsloven bestemmelser i samme kapitel.
Straffelovsovertrædelser, hvori der indgår vold eller trusler om vold, anses dog altid for ligeartet. Kun
sanktioner, der udløser karenstid, har gentagelsesvirkning.
Den samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den
karenstid, der udløber senest.
2.3.2.4. Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 5, at en ansøger, der er sigtet for en
lovovertrædelse, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
9
2.3.2.5. Det følger af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 6, at hvor ganske særlige forhold taler herfor,
forelægges det for Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne om karens.
Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren er blevet straffet med en bøde i niveauet fra 3.000 kr. til og med
10.000 kr. for overtrædelse af anden lovgivning end straffeloven, færdselsloven, lov om euforiserende
stoffer og våbenloven, og den pågældende bøde indebærer, at ansøgeren ikke kan optages på et lovforslag
om indfødsrets meddelelse.
2.3.2.6. Det følger af cirkulæreskrivelsens § 21, at hvis justitsministeren meddeler, at det af Politiets
Efterretningstjeneste vurderes, at en ansøger kan være en fare for landets sikkerhed, forelægges sagen for
Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den pågældende fra optagelse på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.
2.4. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklærings- og naturalisationssager
Erhverver en person dansk indfødsret, tilkommer indfødsretten som udgangspunkt også den pågældendes
børn, herunder adoptivbørn. Børn, der automatisk erhverver dansk indfødsret ved en forælders erhvervelse
af dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation, betegnes i praksis som bipersoner.
2.4.1. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklæringssager
2.4.1.1. Det følger af indfødsretslovens § 5, at erhverver en person indfødsret ved afgivelse af
erklæring i medfør af §§ 3 og 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder
adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af
indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i
forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et
adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
Under samme betingelser tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn efter § 4, stk. 2, i lov om
dobbelt statsborgerskab, når en person, der er optaget på lov nr. 1224 af 18. december 2012 om
indfødsrets meddelelse eller senere love om indfødsrets meddelelse med krav om løsning fra
statsborgerretlige forhold til fremmede stater, erhverver indfødsret ved afgivelse af erklæring.
2.4.1.2. Det følger endvidere af § 3, stk. 4, i lov om dobbelt statsborgerskab, at erhverver en tidligere
dansk statsborger indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 3, stk. 1, tilkommer indfødsretten også
den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal
være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk
indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift og under 18
år. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
2.4.1.3. Der stilles i sager om erhvervelse af dansk indfødsret som biperson ved erklæring endvidere i
praksis krav om, at den anden forældremyndighedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles
forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet erhverver indfødsret sammen med den erklærende
forælder. Denne praksis har baggrund i det grundlæggende princip efter forældreansvarsloven, hvorefter
10
væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, jf. forældreansvarslovens
§ 3.
Hvilke beslutninger om barnets forhold, der må anses som ”væsentlige” efter § 3 i forældreansvarsloven er
ikke nærmere defineret i loven. I forarbejderne til bestemmelsen anføres en række eksempler på
beslutninger, der må anses som værende væsentlige i lovens forstand. Bl.a. nævnes spørgsmålet om
barnets flytning til udlandet, herunder udrejse til Grønland og Færøerne, barnets religion og væsentlige
lægelige indgreb. Også andre forhold, der kan indebære overvejelser med længere tidsperspektiv for
barnet, f.eks. valg af skoleretning, videreuddannelse mv., vil som udgangspunkt kræve enighed mellem
forældrene.
Som følge af at dansk indfødsret medfører en række rettigheder og pligter, ligesom indfødsretten kan få
betydning for barnets rettigheder og pligter i forhold til fremmede stater, anses beslutningen om et barns
erhvervelse af dansk indfødsret som en væsentlig beslutning om barnets forhold omfattet af
forældreansvarslovens § 3.
2.4.1.4. Et barn erhverver således - hvis barnet opfylder de ovenfor nævnte betingelser – automatisk
dansk indfødsret som biperson til forælderen på det tidspunkt, hvor forælderen erhverver dansk indfødsret
ved erklæring. Det vil sige på tidspunktet for erklæringens afgivelse.
2.4.2. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i naturalisationssager
2.4.2.1. Det fremgår af indfødsretslovens § 6, stk. 2, at reglerne i indfødsretslovens § 5 tilsvarende
finder anvendelse, hvis den, der naturaliseres, har børn, herunder adoptivbørn.
Et barn erhverver således automatisk dansk indfødsret ved naturalisation som biperson, medmindre det
udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en
forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at forælderen har del i forældremyndigheden
over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en
betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
2.4.2.2. Et barn erhverver dansk indfødsret ved naturalisation som biperson på det tidspunkt, hvor
forælderen erhverver dansk indfødsret. Det vil sige på tidspunktet for ikrafttræden af den lov om
indfødsrets meddelelse, som forælderen er omfattet af.
2.4.2.3. Betingelsen om, at et barn erhverver dansk indfødsret ved naturalisation som biperson,
medmindre det udtrykkeligt er angivet, at barnet ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret,
anvendes sådan, at forælderen i forbindelse med ansøgningen kan tilkendegive, at et barn ikke skal være
omfattet af naturalisationen.
2.4.2.4. I forbindelse med naturalisationen angives det direkte i lovteksten til lovforslag om
indfødsrets meddelelse, hvis en ansøgers barn ikke skal være omfattet. I praksis sker det ved, at der efter
11
forælderens navn på lovforslaget om indfødsrets meddelelse anføres ”dog uden virkning for ansøgerens
barn født xxxx (barnets fødselsår)”.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 1, nr. 6, i lov nr. 1018 af 23. december 1998 om
ændring af lov om dansk indfødsret, lov om offentlig auktion ved auktionsledere og lov om vagtvirksomhed
(Ratifikation af Europarådskonventionen af 6. november 1997 om statsborgerret og ophævelse af krav om
dansk indfødsret m.v.), hvoraf det bl.a. fremgår, at: ”I sådanne tilfælde kan undtagelsen ikke alene være et
ønske fra den pågældende ansøgers side, men kan også skyldes, at det er konstateret, at barnet ikke
opfylder betingelserne for naturalisation. Folketingets indfødsretsudvalg har tilkendegivet, at et barn i
sådanne tilfælde ikke kan naturaliseres som biperson til forældrene.”
2.4.2.5. I praksis stilles der krav om, at barnet ikke må have begået de former for kriminalitet, som
udløser karenstid, eller som helt udelukker en ansøger om dansk indfødsret fra at blive optaget på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse. Der henvises til pkt. 2.3.2. ovenfor.
Kravet om vandel for bipersoner i naturalisationssager praktiseres på baggrund af en tilkendegivelse fra
Folketingets Indfødsretsudvalg om, at bipersoner, der er sigtede eller straffet af betydning for
naturalisationssagen, skal udtages fra lovforslag om indfødsrets meddelelse. Tilkendegivelsen er afgivet i
1997 i forbindelse med behandlingen af en række konkrete naturalisationssager.
2.4.2.6. Der stilles i praksis endvidere krav om, at den anden forældremyndighedsindehaver, hvis
barnet er undergivet fælles forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet erhverver dansk
indfødsret. Denne praksis har baggrund i det grundlæggende princip efter forældreansvarsloven, hvorefter
væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, jf. forældreansvarslovens
§ 3. Der henvises til pkt. 2.4.1.3. ovenfor.
3. Lovforslagets indhold
Formålet med lovforslaget er at præcisere betingelserne for, i hvilke tilfælde et barn erhverver dansk
indfødsret som biperson til en af sine forældre.
3.1. Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke, når børn som bipersoner erhverver dansk
indfødsret
3.1.1.1. Som beskrevet under pkt. 2.4.1.3. og 2.4.2.6. ovenfor stilles der ved erhvervelse af dansk
indfødsret som biperson i praksis krav om, at den anden forældremyndighedsindehaver, hvis barnet er
undergivet fælles forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet erhverver dansk indfødsret. Denne
praksis har baggrund i det grundlæggende princip efter forældreansvarsloven, hvorefter væsentlige
beslutninger om barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, jf. forældreansvarslovens § 3.
Kravet om samtykke stilles ud fra den betragtning, at erhvervelse af dansk indfødsret er en væsentlig
beslutning om barnets forhold efter forældreansvarslovens § 3. Dansk indfødsret medfører en række
12
rettigheder og pligter, ligesom indfødsretten kan få betydning for barnets rettigheder og pligter i forhold til
fremmede stater.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, at kravet om samtykke fra den anden
forældremyndighedsindehaver for en bipersons erhvervelse af dansk indfødsret indsættes i
indfødsretsloven, således at det tydeliggøres, hvilke betingelser et barn skal opfylde for at erhverve dansk
indfødsret som biperson.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2 og bemærkningerne hertil.
3.2. Krav om vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret ved naturalisation
3.2.1. Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at der i indfødsretslovens § 6 indsættes et 3. stykke,
hvoraf det følger, at et barn, der undtages en forælders naturalisation i lovforslag om indfødsrets
meddelelse, ikke erhverver dansk indfødsret. Bestemmelsen foreslås indsat for at præcisere, at et barn ud
over de tilfælde, der fremgår af indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, i visse situationer ikke automatisk
erhverver dansk indfødsret som biperson i forbindelse med en forælders naturalisation.
Det bemærkes, at det allerede i dag er muligt at undtage et barn en forælders naturalisation. Der henvises i
den forbindelse til bemærkningerne til § 1, nr. 6, i lov nr. 1018 af 23. december 1998, hvoraf det bl.a.
fremgår ”… at det i forbindelse med naturalisation angives direkte i lovteksten til loven om indfødsrets
meddelelse, hvis ansøgerens barn ikke skal være omfattet. I sådanne tilfælde kan undtagelsen ikke alene
være et ønske fra den pågældende ansøgers side, men kan også skyldes, at det er konstateret, at barnet
ikke opfylder betingelserne for naturalisation.”
3.2.2. Som beskrevet under pkt. 2.4.2.5. ovenfor stilles der i sager om naturalisation i praksis krav
om, at en biperson ikke må have begået de former for kriminalitet, som udløser karenstid, eller som helt
udelukker en ansøger om dansk indfødsret fra at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Kravet om vandel for bipersoner i naturalisationssager praktiseres på baggrund af en tilkendegivelse fra
Folketingets Indfødsretsudvalg om, at bipersoner, der er sigtede eller straffet af betydning for
naturalisationssagen, skal udtages fra lovforslag om indfødsrets meddelelse. Tilkendegivelsen er afgivet i
1997 i forbindelse med behandlingen af en række konkrete naturalisationssager.
I praksis vil et barn, der ikke opfylder vandelskravet, blive undtaget en forælders naturalisation ved, at det
angives direkte i lovforslag om indfødsrets meddelelse, at barnet ikke skal være omfattet.
3.2.3. Ved indførelsen af et nyt 3. stykke i indfødsretslovens § 6, præciseres det, at børn, der ved
lov undtages en forælders naturalisation, ikke erhverver dansk indfødsret, uanset at de i § 6, stk. 2, jf. § 5,
2. til sidste pkt., angivne forudsætninger for at erhverve dansk indfødsret som biperson til en forælder er
opfyldt.
13
Bestemmelsen forudsættes anvendt i tilfælde, hvor et barn ikke opfylder det gældende vandelskrav som
fastsat i cirkulæreskrivelse om naturalisation, dvs. har begået kriminalitet, som udløser karenstid, eller
kriminalitet, som helt udelukker en ansøger om dansk indfødsret fra at blive optaget på et lovforslag om
indfødsret meddelelse.
Bestemmelsen forudsættes herunder anvendt i tilfælde, hvor justitsministeren i medfør af proceduren
beskrevet i cirkulæreskrivelse om naturalisation om personer, der af Politiets Efterretningstjeneste
vurderes at kunne være en fare for landets sikkerhed, meddeler, at Politiets Efterretningstjeneste vurderer,
at et barn kan være en fare for landets sikkerhed. Sagen vil i et sådant tilfælde blive forelagt for
Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af det pågældende barn fra optagelse på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.
Bestemmelsen forudsættes endvidere anvendt i tilfælde, hvor et barn på tidspunktet for forælderens
optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse er sigtet for en lovovertrædelse. Et barn vil således ikke
erhverve dansk indfødsret som biperson ved en forælders naturalisation, hvis barnet på tidspunktet for
forælderens optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse er sigtet for en lovovertrædelse.
3.2.4. Med indførelsen af bestemmelsen i indfødsretslovens § 6, stk. 3, tydeliggøres det endvidere,
at i tilfælde, hvor ansøgeren udtrykkeligt i forbindelse med ansøgningen har angivet, at et barn ikke skal
omfattes af erhvervelsen af indfødsret, jf. § 6, stk. 2, jf. § 5, 1. pkt., angives det direkte i lovteksten til
lovforslag om indfødsrets meddelelse, at barnet ikke er omfattet af erhvervelsen af dansk indfødsret.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder
Den europæiske konvention af 6. november 1997 om statsborgerret.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser fra borgere.
14
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. august 2016 til den 19. september 2016 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Børnerådet,
Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale
Handicapråd, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes
Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Landsforeningen Adoption og Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation,
Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),
Politiforbundet i Danmark, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Red Barnet, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigspolitiet, Rotary Denmark, Røde Kors Asylafdeling, Røde Kors Landskontoret, Rådet for Etniske
Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige byretter, SOS mod Racisme,
Statsborger.dk, Statsforvaltningen, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigudvalget, Uddannelsesforbundet,
Styrelsen for Videregående Uddannelser, UNHCR, Ægteskab uden Grænser og 3F.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgere
Ingen Ingen
15
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med den forslåede ændring af indfødsretslovens § 5 vil kravet om den anden
forældremyndighedsindehaveres samtykke for en bipersons erhvervelse af dansk indfødsret fremgå direkte
af indfødsretsloven.
Formålet med den forslåede ændring er at tydeliggøre, hvilke betingelser et barn skal opfylde for at
erhverve dansk indfødsret som biperson.
Ved erhvervelse af dansk indfødsret som biperson stilles der i praksis krav om, at den anden
forældremyndighedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles forældremyndighed, meddeler samtykke
til, at barnet erhverver dansk indfødsret. Denne praksis har baggrund i det grundlæggende princip efter
forældreansvarsloven, hvorefter væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver enighed mellem
forældrene, jf. forældreansvarslovens § 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Med den forslåede ændring indsættes der i indfødsretslovens § 6 et 3. stykke, hvoraf det følger, at et barn,
der undtages en forælders naturalisation i lovforslag om indfødsrets meddelelse, ikke erhverver dansk
indfødsret.
Forslaget har til formål at præcisere, at et barn ud over de tilfælde, der fremgår af indfødsretslovens § 6,
stk. 2, jf. § 5, i visse situationer ikke automatisk erhverver dansk indfødsret som biperson i forbindelse med
en forælders naturalisation, uanset at de i § 6, stk. 2, jf. § 5, 2. til sidste pkt., angivne forudsætninger for at
erhverve dansk indfødsret som biperson til en forælder er opfyldt.
Bestemmelsen forudsættes anvendt i tilfælde, hvor et barn ikke opfylder det gældende vandelskrav som
fastsat i cirkulæreskrivelse om naturalisation, dvs. har begået kriminalitet, som udløser karenstid, eller
kriminalitet, som helt udelukker en ansøger om dansk indfødsret fra at blive optaget på et lovforslag om
indfødsret meddelelse.
Bestemmelsen forudsættes herunder anvendt i tilfælde, hvor justitsministeren i medfør af proceduren
beskrevet i cirkulæreskrivelse om naturalisation om personer, der af Politiets Efterretningstjeneste
vurderes at kunne være en fare for landets sikkerhed, meddeler, at Politiets Efterretningstjeneste vurderer,
at et barn kan være en fare for landets sikkerhed. Sagen vil i et sådant tilfælde blive forelagt for
16
Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af det pågældende barn fra optagelse på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.
Bestemmelsen forudsættes endvidere anvendt i tilfælde, hvor et barn på tidspunktet for forælderens
optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse er sigtet for en lovovertrædelse. Et barn vil således ikke
erhverve dansk indfødsret som biperson ved en forælders naturalisation, hvis barnet på tidspunktet for
forælderens optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse er sigtet for en lovovertrædelse.
Kravet om vandel for bipersoner i naturalisationssager praktiseres på baggrund af en tilkendegivelse fra
Folketingets Indfødsretsudvalg om, at bipersoner, der er sigtede eller straffet af betydning for
naturalisationssagen, skal udtages fra lovforslag om indfødsrets meddelelse. Tilkendegivelsen er afgivet i
1997 i forbindelse med behandlingen af en række konkrete naturalisationssager.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Den foreslåede ændring af §§ 3 og 4 i lov om dobbelt statsborgerskab følger ændringen af
indfødsretslovens § 5. Der til henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2017. Lovændringen får virkning fra og med ikrafttrædelsesdatoen.
Loven finder anvendelse på erklæringer, der er afgivet over for Statsforvaltningen efter lovens
ikrafttræden.
Loven finder anvendelse for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation uanset tidspunktet for
ansøgningens indgivelse.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområde.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven
ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
17
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 5. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af
erklæring i medfør af §§ 3 eller 4, tilkommer
indfødsretten også den pågældendes barn, herunder
adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at
et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af
indfødsret. Det er en forudsætning for et barns
erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har
del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er
ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn
er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed
efter dansk ret.
§ 6. Indfødsret kan erhverves ved naturalisation i
henhold til grundloven.
Stk. 2. Har den, der naturaliseres, børn, herunder
adoptivbørn, finder reglerne i § 5 tilsvarende anvendelse.
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422
af 7. juni 2004, som ændret bl.a. ved lov nr. 729 af 25.
juni 2014 og senest ved lov nr. 110 af 8. februar 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som 3. pkt.:
”Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal
den anden forældremyndighedsindehaver meddele
samtykke til, at barnet erhverver indfødsret med den
erklærende.”
3. pkt. bliver herefter 4. pkt.
2. I § 6 indsættes som stk. 3:
”Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt et
barn ved lov undtages en forælders naturalisation.”
§ 2
I lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov
om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab
og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), som
ændret ved lov nr. 111 af 8. februar 2016 om ændring af
lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Omfattelse
af børn som bipersoner ved afgivelse af erklæring i
medfør af reglerne om dobbelt statsborgerskab)
foretages følgende ændringer:
18
§ 3
Stk. 1. Tidligere danske statsborgere, der har fortabt
deres danske indfødsret i medfør af § 7 i lov om dansk
indfødsret og opfylder betingelserne i stk. 2 og 3,
erhverver dansk indfødsret ved inden for 5 år fra lovens
ikrafttræden over for statsforvaltningen at afgive skriftlig
erklæring herom.
Stk. 2. Erklæring efter stk. 1 kan afgives af tidligere
danske statsborgere, der ikke er idømt en ubetinget
frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af den danske
indfødsret og afgivelse af erklæring, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For tidligere danske statsborgere over 22 år,
der er født i udlandet, er det i tilfælde, hvor der ikke ved
det fyldte 22. år er truffet en afgørelse i medfør af § 8 i
lov om dansk indfødsret, endvidere en betingelse, at de
pågældende inden det fyldte 22. år har haft bopæl her i
riget eller haft ophold her i riget af sammenlagt mindst 1
års varighed.
Stk. 4. Erhverver en tidligere dansk statsborger
indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af stk. 1,
tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn,
herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er
angivet, at et barn ikke skal være omfattet af
erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et
barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende
har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet
er ugift og under 18 år. For et adoptivbarn er det tillige
en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk
ret.
§ 4. Den, der er optaget på lov nr. 1224 af 18. december
2012 om indfødsrets meddelelse eller senere love om
indfødsrets meddelelse med krav om løsning fra
statsborgerretlige forhold til fremmede stater, og som
ikke er blevet løst, erhverver dansk indfødsret ved inden
for 2 år fra lovens ikrafttræden, jf. § 2, over for
statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.
Stk. 2. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af
erklæring i medfør af stk. 1, tilkommer indfødsretten
også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn,
1. I § 3, stk. 4 indsættes som 4. pkt.:
”Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal
den anden forældremyndighedsindehaver meddele
samtykke til, at barnet erhverver indfødsret med den
erklærende.”
3. pkt. bliver herefter 4. pkt.
19
medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke
skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er
en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk
indfødsret, at den erklærende har del i
forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift,
under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det
tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter
dansk ret.
2. I § 4, stk. 2 indsættes som 4. pkt.:
”Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal
den anden forældremyndighedsindehaver meddele
samtykke til, at barnet erhverver indfødsret med den
erklærende.”
3. pkt. bliver herefter 4. pkt.