Svar på spm. nr. S 1330: Hvad er ministerens holdning til at ændre på de danske regler, således at danske operatører af gamle træskibe til charterturistsejlads får mere lige konkurrencevilkår i forhold til eksempelvis hollandske operatører?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1330.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1330/svar/1338871/1658046.pdf

Folketingets Lovsekretariat
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1330 stillet af Anders Johansson (KF)
den 15. august 2016.
Spørgsmål nr. S 1330:
Hvad er ministerens holdning til at ændre på de danske regler, således at
danske operatører af gamle træskibe til charterturistsejlads får mere lige
konkurrencevilkår i forhold til eksempelvis hollandske operatører?
Svar:
Chartersejladsen med gamle træskibe gavner både turist- og kulturer-
hvervet, og samtidig skal sikkerheden være i orden. De konkrete krav til
gamle træskibes charterturistsejlads afhænger af det enkelte skib og farv-
andets beskaffenhed, herunder skibets størrelse, indretning, passagerantal
mv.
For traditionelle danske træskibe, der sejler med passagerer, gælder nati-
onale regler. Dette regelsæt tager hensyn til, at skibene er gamle, og der-
for ikke er bygget efter nutidens konstruktionsstandarder med den sikker-
hed, som nyere skibe har. For at kompensere for den lavere konstrukti-
onsmæssige sikkerhed er der krav til bl.a. skibenes operation og sikker-
hedsledelse.
Kravene til besætningens størrelse og kompetencer er fastsat ud fra en
sikkerhedsmæssig vurdering og består typisk på en række af disse skibe
af ca. tre personer, eksempelvis en skibsfører, en navigatør og en skibsas-
sistent.
Jeg har generelt fokus på at forebygge unødvendige omkostninger for Det
Blå Danmark. Jeg har bedt Søfartsstyrelsen undersøge de nederlandske
krav til gamle træskibe til charterturistsejlads og vurdere, om der er uhen-
sigtsmæssige forskelle.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
22. august 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
2015-16
S 1330 endeligt svar
Offentligt