Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 17. august 2016
Tilhører sager:
Aktører:
AX19110
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B197/20151_B197_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 17. august 2016 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om et dansk bidrag til en international maritim operation med henblik på borttransport af rester fra Libyens kemiske våbenlager [af udenrigsministeren (Kristian Jensen)] 1. Ændringsforslag Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn- dringsforslag til beslutningsforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. august 2016 og var til 1. behandling den 17. august 2016. Beslutningsforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i For- svarsudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. Spørgsmål Udvalget har stillet 1 spørgsmål til forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter beslutningsforslaget, men kan ikke stemme for Enhedslistens ændringsforslag, idet de civile besætnings- medlemmer allerede er ansat med løn- og arbejdsforhold ef- ter gældende danske regler på området på nøjagtig samme måde, som det var tilfældet, da Danmark deltog i missionen om bortskaffelse af kemiske våben fra Syrien i 2014. Alternativets medlem af udvalget finder det afgørende, at der er et klart folkeretligt mandat med FN-resolutionen som fundament, når vi siger ja til at fjerne de kemiske våben i Li- byen. Danmarks styrker er blevet bedt om at stå i spidsen for operationen i en ledende rolle. Det er et stærkt eksempel på, at Danmark er velanset og respekteret som international ak- tør, hvorfor vi også skal stile efter politisk at indtage en rolle som netop humanitær stormagt – også selv om der er tale om en militær aktion. Et mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller beslutnings- forslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter dansk deltagelse i destruktionen af resterne af Libyens kemiske våben, ligesom vi bakkede op om dansk deltagelse i destruktionen af Syriens kemiske våben. Det er positivt, at Danmark kan bidrage til nedrustning og ødelæg- gelse af masseødelæggelsesvåben. For Enhedslisten og SF er det vigtigt, at denne beslutning følger folkeretten, og at Danmark ikke bliver en generel del af konflikterne i Libyen. Ligeledes er det selvfølgelig vigtigt for os, at destruktionen foregår forsvarligt i forhold til miljø og sikkerhed. Herunder bør regeringen sikre, at de civile søfolk, der udfører en så farlig mission for den danske stat, sikres danske løn- og ar- bejdsforhold, og at staten ikke bidrager til løndumping. Det er baggrunden for Enhedslistens ændringsforslag, som SF støtter. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF): Til teksten 1) Efter sidste pkt. indsættes som nyt punktum: »Den civi- le besætning på danske fartøjer, der deltager i udførelsen af opgaven, skal ansættes efter danske løn- og arbejdsvilkår.« [Krav om danske løn- og arbejdsvilkår] Til beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2015-16 AX019110 B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 For Enhedslisten er det vigtigt, at den danske stat ikke bi- drager til løndumping. Derfor foreslås det, at søfolkene på de danske skibe, der skal deltage i opgaven med at bortskaf- fe kemiske våben fra Libyen, skal ansættes efter danske løn- og arbejdsvilkår. Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for be- tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Marie Krarup (DF) Søren Espersen (DF) Jan Erik Messmann (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Henrik Brodersen (DF) Ib Poulsen (DF) Peter Juel Jensen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Marcus Knuth (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Christina Egelund (LA) Leif Mikkelsen (LA) Naser Khader (KF) Annette Lind (S) Bjarne Laustsen (S) Nick Hækkerup (S) Jan Johansen (S) nfmd. Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Trine Bramsen (S) Eva Flyvholm (EL) Nikolaj Villumsen (EL) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Holger K. Nielsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aleqa Hammond (SIU) Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 197 Bilagsnr. Titel 1 Baggrundsmateriale til behandlingen af beslutningsforslag B 197 om et dansk bidrag til en international maritim operation med henblik på borttransport af rester af Libyens kemiske våbenlager 2 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget 3 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 197 Spm.nr. Titel 1 Spm., om ministeren vil fremsætte et ændringsforslag, der sikrer, at de involverede søfolk sejler under dansk overenskomst på Ark Futura i forbindelse med udførelsen af opgaven med at borttransportere det ke- miske våbenlager, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 3