Svar på spm. nr. S 1295: Vil ministeren arbejde for, at der politisk kommer en hurtig afklaring af, hvilke udgifter vedrørende anlæg og etablering – herunder lønudgifter og overhead til samme – danske virksomheder har fradragsret for?

Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 1295 af 13. juli 2016, indleveret af Brian Mikkelsen
(KF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
17. august 2016
J.nr. 16-0917568
2015-16
S 1295 endeligt svar
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren arbejde for, at der politisk kommer en hurtig afklaring af, hvilke udgifter
vedrørende anlæg og etablering – herunder lønudgifter og overhead til samme – danske
virksomheder har fradragsret for?
Svar
Østre Landsret har den 1. juni 2016 afsagt dom i to sager, der drejer sig om, hvorvidt der
altid er skattemæssigt fradrag for lønudgifter til egne medarbejdere. Skatteministeriet fik
medhold i, at lønudgifterne ikke var fradragsberettigede, men tabte alligevel sagerne, fordi
Østre Landsret fandt, at modparten har haft en berettiget forventning om, at skattemyn-
dighederne ikke ville anfægte fradragsretten, og at den del af lønudgifterne, som vedrørte
overtagelsen af nye aktiviteter, ikke skulle opgøres.
Dommene rejser to centrale og meget principielle problemstillinger, dels om lønudgifter
til egne medarbejdere altid er fradragsberettigede driftsomkostninger, dels om manglende
kontrol fra SKATs side på et område gennem en periode skaber en praksis, som virk-
somhederne kan rette sig efter, selvom den ikke er i overensstemmelse med loven.
Jeg mener personligt, at anerkendelse af den form for praksisskabelse vil sende et uheldigt
signal og skabe problemer i forhold til den måde, SKATs kontrol tilrettelægges på. Det vil
efter Skatteministeriets opfattelse heller ikke være i overensstemmelse med Højesterets
praksis.
Det er min opfattelse, at Skatteministeriet kun skal anke sager, når der er tungtvejende
grunde til det. Det har jeg slået fast i forbindelse med Retssikkerhedspakke II.
Der er i dette tilfælde tale om sådanne tungtvejende grunde, da dommen har skabt en
retsusikkerhed, som også erhvervslivet har rejst kritik af. Det er derfor i alles interesse at
få Højesterets vurdering af de principielle spørgsmål, som dommen rejser. På den bag-
grund er det besluttet at anke dommene til Højesteret. Skatteministeriet har i den forbin-
delse bedt Kammeradvokaten om at anmode Højesteret om hastebehandling, så der hur-
tigst muligt sker en afklaring.
På baggrund af Højesterets dom må vi så politisk overveje, om der er behov for lovgiv-
ning på området.