IFU alm. del - svar på spm. 66 om kommentar til intern henvendelse af 25/4-16, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Ministeren
Side 1/3
16. august 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 7650
Akt-id 93422
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 21. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 66 (alm.
del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 66:
Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 25. april 2016, jf.
IFU alm. del - bilag 103.
Svar:
1. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har forstået henvendelsen
således, at der spørges til baggrunden for forskellen i krav til ophold, når en
nordisk statsborger søger om at erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af
erklæring for nordiske statsborgere efter indfødsretslovens § 3 i forhold til en
ansøgning om naturalisation.
2. En statsborger i et andet nordisk land kan erhverve dansk indfødsret ved
erklæring eller ved ansøgning om naturalisation. I begge tilfælde er der et antal
betingelser, som skal være opfyldt, herunder krav om ophold af en vis varighed i
Danmark. Kravet til ophold i Danmark skal ses i sammenhæng med de øvrige krav,
som skal være opfyldt.
3. Reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring fremgår
af §§ 3 og 4 i lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret med
senere ændringer, hvorefter nordiske statsborgere og tidligere danske
statsborgere under visse betingelser kan erhverve dansk indfødsret ved afgivelse
af erklæring herom.
Det kan oplyses, at første gang, der blev indført en særlig erklæringsadgang for
nordiske statsborgere i Danmark, var med virkning fra den 1. januar 1951 ved lov
nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk
indfødsret, at det overordnede formål med erklæringsbestemmelsen var at give
retligt udtryk for den samhørighed, som består mellem de nordiske lande.
Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt
Side 2/3
Herunder var formålet, at nordiske statsborgere efter forløbet af en vis periode
med bopæl i Danmark, til en vis grad ville være ligestillet med danske
statsborgere, fordi de ved ensidig erklæring ville kunne blive danske statsborgere,
når få angivne betingelser var opfyldt.
Muligheden for at opnå statsborgerskab via erklæring er en ganske særlig ordning,
der alene gælder for nordiske statsborgere og tidligere danske statsborgere med
de betingelser, der følger af indfødsretslovens §§ 3 - 5.
Ifølge den gældende indfødsretslovs § 3, stk. 2, kan erklæring afgives af personer,
der er fyldt 18, men endnu ikke 23 år, på erklæringstidspunktet har bopæl her i
riget, har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt
mindst 5 år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger
efter straffelovens kapitel 9 og ikke er sigtede for en lovovertrædelse.
Ifølge den gældende indfødsretslovs § 3, stk. 3, kan erklæring afgives af personer,
der har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden
måde end ved naturalisation, er fyldt 18 år, har haft bopæl her i riget i de sidste 7
år og ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan
ligestilles med frihedsstraf.
Hvis betingelserne for at afgive erklæring ikke er til stede, kan dansk indfødsret
kun tildeles ved, at den pågældende optages på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse (naturalisation), jf. indfødsretslovens § 6, stk. 1.
De gældende betingelser for naturalisation fremgår af cirkulæreskrivelse nr.
10873 af 13. oktober 2015.
Personer, der opfylder betingelserne i aftalen, kan optages på lovforslag om
indfødsrets meddelelse, og kravene skal være opfyldt frem til tidspunktet for
lovforslagets vedtagelse.
Statsborgere fra de nordiske lande har generelt lempeligere betingelser for at
blive optaget på et lovforslag end statsborgere fra andre lande.
For så vidt angår opholdskravet kan statsborgere fra nordiske lande optages på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold, jf.
cirkulæreskrivelsens § 7, stk. 1, 1. pkt. Det normale opholdskrav ved naturalisation
er 8 eller 9 år.
Opholdskravet er således lempeligere for nordiske statsborgere end for andre, når
der søges om naturalisation, ligesom kravet om ophold er lempeligere
sammenlignet med de opholdskrav, der stilles i forbindelse med indgivelse af
erklæring efter indfødsretsloven.
I forhold til betingelserne ved afgivelse af erklæring stilles der dog en række
yderligere krav til nordiske statsborgere, der søger statsborgerskab via
naturalisation.
Side 3/3
Ligesom andre statsborgere skal nordiske statsborgere for at blive optaget på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse opfylde betingelserne i cirkulæreskrivelsens
kapitel 5 og bilag 2, vedrørende sigtelser og straf for kriminelle forhold, ligesom
visse bøder kan være til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse. Disse krav stilles ikke, hvis en nordisk statsborger ønsker at erklære
sig dansk efter indfødsretslovens § 3, stk. 3. Dog skal en person, der ønsker at
erklære sig efter § 3, stk. 2, være ustraffet og ikke være sigtet for en
straffelovsovertrædelse.
Ligesom andre statsborgere kan en nordisk statsborger ikke optages på lov om
indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har visse former for forfalden gæld til det
offentlige, jf. cirkulæreskrivelsens kapitel 6. Der stilles ikke krav om at være
gældsfri, hvis en nordisk statsborger ønsker at erklære sig dansk efter
indfødsretslovens § 3, stk. 2 og 3.
Ligeledes er det en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, at ansøgeren er og har været selvforsørgende i en vis periode inden
fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. cirkulæreskrivelsens
kapitel 6. Der stilles ikke krav om selvforsørgelse, hvis en nordisk statsborger
ønsker at erklære sig dansk efter indfødsretslovens § 3, stk. 2 og 3.
4. Som det fremgår af ovenstående, stilles der således en række yderligere krav
for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation), som
ikke stilles for erhvervelse ved afgivelse af erklæring for nordiske statsborgere.
Opholdskravet må således ses i sammenhæng med de øvrige betingelser, der
stilles for henholdsvis ansøgning via afgivelse af erklæring og ansøgning via
naturalisation.
Inger Støjberg
/
Helle Ankersen