B 38 - svar på spm. 1 om den seneste udvikling omkring EU’s kommende regulering af hormonforstyrrende stoffer m.v., fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Maria Reumert Gjerding
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
Spm 1 B 38.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B38/spm/1/svar/1336738/1654643.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 18. juli 2016 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til B 38, forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-A m.v. af Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) m.fl., stillet den 30. juni 2016 af Maria Reumert Gjerding (EL). Spørgsmål nr. 1 til B 38 ”Med henvisning til den seneste udvikling omkring EU’s kommende regulering af hormonforstyrrende stoffer anmodes om en opsamling på, hvad der kan forventes reguleret, og hvad de nye kriterier rent faktisk vil betyde i praksis, samt om et eller flere af de stoffer, som beslutningsforslagene omfatter, har udsigt til at blive omfattet af denne regulering og i givet fald, hvilke stoffer der forventes omfattet”. Svar Jeg kan oplyse, at Kommissionen den 15. juni 2016 har fremsat to forslag om fastsættelse af kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Der er tale om forslag til henholdsvis en delegeret retsakt i medfør af forordning (EU) nr. 528/2012 (biocidforordningen) og en gennemførselsretsakt i medfør af forordning (EU) nr. 1107/2009 (pesticidforordningen). Forslagene vedrører alene pesticider og biocider, og Kommissionen har ikke taget stilling til, om de foreslåede kriterier får betydning for andre typer af kemiske stoffer end pesticid- og biocidstoffer og herunder de af beslutningsforslaget omfattede. Miljøstyrelsen er ved at gennemgå de to forslag nærmere, og det er derfor endnu ikke muligt at oplyse, hvad de nye kriterier, hvis de bliver vedtaget som fremsat i forslagene, vil betyde i praksis for godkendelsen af henholdsvis biocider og pesticider. Grundnotater om de to forslag vil blive oversendt til udvalget forud for den videre behandling af forslagene i de relevante EU komitéer, som forventes at finde sted i september. Jeg kan i øvrigt oplyse, at der under REACH forordningen den 6. juli 2016 er vedtaget et EU-forbud mod bisphenol A i kasseboner. Forslaget, som blev støttet af Danmark, træder i kraft om 36 måneder. Esben Lunde Larsen / Claus Torp Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 B 38 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt