Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indførelse af en EU-genbosætningsramme og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.7.2016
COM(2016) 468 final
2016/0225 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af en EU-genbosætningsramme og om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0468
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Unionen arbejder hen imod en integreret, bæredygtig og samlet migrationspolitik, der bygger
på solidaritet og en retfærdig ansvarsfordeling, og som kan fungere effektivt både i rolige
tider og i krisetider. Den europæiske dagsorden for migration1
danner grundlag for
Kommissionens løbende arbejde med at imødegå både de øjeblikkelige og de langsigtede
udfordringer, der er forbundet med at sikre en effektiv og overordnet styring af
migrationsstrømmene.
Genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer er en af de løsninger, der kan
tilbydes fordrevne personer med behov for international beskyttelse for at gøre det muligt for
dem at rejse lovligt og sikkert til medlemsstaterne og modtage beskyttelse, så længe de har
brug for det. Det er også et redskab til international solidaritet og ansvarsdeling med
tredjelande, til hvilke eller i hvilke et stort antal personer med behov for international
beskyttelse er blevet fordrevet, samt til migrations- og krisestyring.
Genbosætning udgør en integreret del af et større mål om at sikre, at beskyttelse kan tilbydes
til de personer, som har brug for det, samtidig med at anvendelsen af de irregulære og farlige
migrationsveje, der benyttes for at opnå en sådan beskyttelse, begrænses, således at
smuglernetværk ikke kan tjene på det, og udvise solidaritet med lande i regioner, til hvilke
eller i hvilke et stort antal personer med behov for international beskyttelse er blevet
fordrevet, ved at medvirke til at lette presset på disse lande.
De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge ("UNHCR") anslår, at antallet af
mennesker med behov for genbosætning i 2017 vil overstige 1,19 mio. på verdensplan, mens
der i 2015 kun blev genbosat ca. 80 000 personer på verdensplan. UNHCR har i de seneste år
opfordret Unionen og dens medlemsstater til i højere grad at forpligte sig til at modtage
flygtninge gennem bæredygtige genbosætningsprogrammer, bl.a. ved at støtte 2012-
kampagnen, der ledes af Den Internationale Organisation for Migration ("IOM") og fem
ikkestatslige organisationer, som er aktive inden for beskyttelse af flygtninge, for at
genbosætte 20 000 mennesker hvert år inden 20202
.
Som bebudet i Kommissionens meddelelse af 6. april 2016 om en reform af det fælles
europæiske asylsystem og om fremme af lovlige migrationsveje til Europa3
sigter
Kommissionen mod at skabe en mere struktureret, harmoniseret og permanent ramme for
genbosætning i EU, der bygger på eksisterende erfaringer. Der er behov for en sådan ramme
for genbosætningsbestræbelserne i Unionen, da den nuværende mangel på en mere robust og
kollektiv tilgang til genbosætning for hele Unionen forhindrer Unionen i at nå sine politiske
mål. Selv om der i mange år har fundet genbosætning sted i EU, har alle initiativer hidtil
1
COM(2015) 240 final.
2
Amnesty International, CCME, ECRE, ICMC og Save Me.
3
COM(2016) 197 final.
DA 3 DA
været enten en sammensætning af nationale eller multilaterale programmer eller organiseret
ad hoc.
Inden for rammerne af Den Europæiske Flygtningefond og senere Asyl-, Migrations- og
Integrationsfonden er flere aspekter af genbosætning blevet vedtaget på EU-plan med henblik
på at skabe målrettede finansielle incitamenter, navnlig gennem fælles prioriteringer for
genbosætning. Dette blev suppleret af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder
gennem Det Europæiske Asylstøttekontor ("EASO") og det europæiske netværk for
genbosætning (European Resettlement Network).
Med udgangspunkt i de eksisterende initiativer vedrørende genbosætning og indrejse af
humanitære årsager inden for rammerne af Unionen samt de erfaringer, der er høstet gennem
nationale genbosætningsprogrammer, tager dette lovgivningsforslag sigte på at fastlægge en
EU-genbosætningsramme med det formål at fremme Unionens politik vedrørende
genbosætning og indføre en fælles og harmoniseret tilgang med en ensartet procedure. Det
ville mindske forskellene mellem den nationale genbosætningspraksis og sætte Unionen i en
stærkere position i forhold til at nå sine politiske mål også på verdensplan. Unionen bør være i
stand til at tale med én stemme i de internationale fora, give et samlet tilsagn om at bidrage til
globale genbosætningsinitiativer og derved skabe mere synlighed omkring EU's indsats for at
overbevise EU's internationale partnere om at påtage sig deres del af ansvaret, samtidig med
at medlemsstaternes kollektive genbosætningsbestræbelser gradvis optrappes.
Forslaget tager navnlig sigte på: at skabe en fælles tilgang til sikker og lovlig indrejse i
Unionen for tredjelandsstatsborgere med behov for international beskyttelse og dermed også
beskytte dem mod udnyttelse af netværk til smugling af migranter, der bringer deres liv i fare
i deres forsøg på at nå Europa, at bidrage til at mindske presset fra spontan indvandring på
medlemsstaternes asylsystemer, at gøre det muligt at dele ansvaret for beskyttelsen med
lande, til hvilke eller i hvilke et stort antal personer med behov for international beskyttelse er
blevet fordrevet, og bidrage til at lette presset på disse lande og at yde et fælles EU-bidrag til
de globale genbosætningsbestræbelser.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget er i overensstemmelse med og supplerer følgende initiativer vedrørende
genbosætning og indrejse af humanitære årsager på EU-plan.
Den 20. juli 2015 vedtog repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet,
konklusioner4
om at genbosætte 22 504 personer med et klart behov for beskyttelse gennem
multilaterale og nationale ordninger, sammen med associerede stater, baseret på
Kommissionens henstilling om en EU-ordning for genbosætning5
om at genbosætte 20 000
personer. Kommissionen rapporterer regelmæssigt om gennemførelsen af disse konklusioner,
navnlig gennem sine rapporter om omfordeling og genbosætning6
.
4
11097/15.
5
C(2015) 3560 final
6
Reference til rapport, der skal vedtages den 13. juli.
DA 4 DA
Den 15. december 2015 vedtog Kommissionen en henstilling om en frivillig ordning med
Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager7
med henblik på at skabe solidaritet og
ansvarsdeling med Tyrkiet for at beskytte de personer, som er blevet fordrevet til Tyrkiet på
grund af konflikten i Syrien, og mange af dens elementer indgik i gennemførelsen af
erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016. Det blev aftalt i erklæringen fra EU og
Tyrkiet, at for hver syrer, der sendes tilbage til Tyrkiet fra de græske øer, vil en anden syrer
fra Tyrkiet blive genbosat i EU under hensyn til FN's sårbarhedskriterier.
Den 21. marts 2016 fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse om ændring af
Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og
Grækenland på området international beskyttelse8
. Dette forslag gør det muligt for
medlemsstaterne at stille 54 000 pladser, der oprindeligt var afsat til omfordeling, til rådighed
med henblik på at tage imod syrere fra Tyrkiet via genbosætning, indrejse af humanitære
årsager eller andre former for lovlige migrationsveje. Medlemsstaterne vil derfor kunne
fratrække det antal syrere fra Tyrkiet, som genbosættes i deres område, fra det antal ansøgere,
der skal omfordeles. Disse tal skal lægges til de forpligtelser, der skal opfyldes i henhold til
konklusionerne om genbosætning af 20. juli 2015.
Den forordning, der foreslås, udgør en væsentlig del af det fælles europæiske asylsystem og er
fuldt ud i overensstemmelse med den første pakke af lovgivningsforslag om en reform heraf,
der blev fremsat den 4. maj 2016, herunder forslag til omarbejdning af Dublin III-
forordningen9
, omarbejdning af Eurodacforordningen10
og et forslag om Den Europæiske
Unions Asylagentur11
såvel som den anden pakke af lovgivningsforslag, der omfatter
reformen af direktivet om asylprocedurer12
, direktivet om modtagelsesforhold13
og
kvalifikationsdirektivet14
.
Den mekanisme, som skal sikre en retfærdig fordeling, jf. forslaget til en reform af Dublin III-
forordningen, vil indregne det antal personer med behov for international beskyttelse, som
medlemsstaterne reelt har genbosat. Ved beregningen af den korrigerende
fordelingsmekanisme vil antallet af genbosatte personer blive lagt til antallet af ansøgninger
om international beskyttelse. Derved anerkendes vigtigheden af indsatsen for at sikre lovlige
og sikre migrationsveje til Europa.
For at sikre overensstemmelse med asylreglerne bør personer, der er udvalgt til genbosætning,
tildeles international beskyttelse. Bestemmelserne om indholdet af international beskyttelse,
der er indeholdt i asylreglerne, bør derfor finde anvendelse, når genbosatte personer befinder
sig på medlemsstaternes område. Det ville desuden være hensigtsmæssigt at ændre forordning
xxxx/xx/EU [ny omarbejdet Eurodacforordning], så det sikres, at medlemsstaterne kan lagre
7
C(2015) 9490.
8
COM(2016) 171 final.
9
COM(2016) 270 final.
10
COM(2016) 272 final.
11
COM(2016) 271 final.
12
COM(2016) xxx final.
13
COM(2016) xxx final.
14
COM(2016) xxx final.
DA 5 DA
data om genbosatte personer i Eurodacsystemet, hvis de behandles som ansøgere om
international beskyttelse, selv om de ikke har indgivet ansøgning om international beskyttelse
i medlemsstaterne. Det ville give medlemsstaterne mulighed for at spore genbosatte personers
eventuelle sekundære bevægelser fra genbosætningsmedlemsstaten til andre medlemsstater.
[Den Europæiske Unions Asylagentur] vil spille en rolle for gennemførelsen af
genbosætningsrammen, da medlemsstaterne vil kunne anmode agenturet om bistand i
forbindelse med koordinering af det tekniske samarbejde og fremme af deling af infrastruktur
i overensstemmelse med forslaget om oprettelse af Den Europæiske Unions Asylagentur.
Om genbosætningen lykkes eller ej, afhænger også af, at der på et tidligt tidspunkt sker en
effektiv og vellykket integration af genbosatte personer. Handlingsplanen om integration af
tredjelandsstatsborgere15
, der blev fremsat den 7. juni 2016, vil også bidrage hertil. Blandt de
prioriterede foranstaltninger omfatter planen foranstaltninger forud for afrejsen og ankomsten,
der er målrettet såvel dem, der kommer fra tredjelande, som det modtagende samfund.
Sådanne foranstaltninger kan gavne de enkelte personer, uanset deres grunde til at rejse
lovligt til EU, men kan især være vigtige for at forberede genbosætningen af personer med
behov for beskyttelse.
Denne forordning bør anvendes med forbehold af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og
deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.
Det er af afgørende betydning, at forskellige politikker og værktøjer mobiliseres, så EU's
diplomatiske, tekniske og finansielle samarbejde med tredjelande om migrationsstyring
intensiveres. Som bebudet i Kommissionens meddelelse om oprettelsen af en ny ramme for
partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration16
vil
Unionen søge at indgå partnerskaber med centrale tredjelande, som er oprindelses- og
transitlande, gennem et sammenhængende og skræddersyet engagement, hvor Unionen og
dens medlemsstater handler på koordineret vis. Denne partnerskabsramme bør bl.a. øge
støtten til dem, der har behov for beskyttelse i deres oprindelses- og transitlande, og skabe
reelle muligheder for genbosætning i Unionen for at modvirke irregulære og farlige rejser og
redde liv. Dette lovgivningsforslag sender et klart signal om Unionens vilje til at hjælpe lande,
der er underlagt det hårdeste migrationspres, og forhindre folk i at begive sig ud på farlige
rejser ved at tilbyde alternative lovlige migrationsveje.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Dette forslag er i overensstemmelse med den helhedsorienterede langsigtede politik for bedre
migrationsstyring, som Kommissionen har fastlagt i Den europæiske dagsorden for
migration, og hvori formand Junckers politiske retningslinjer omsættes til en række
sammenhængende og gensidigt styrkende initiativer baseret på fire søjler. Disse søjler består i
at mindske incitamentet til irregulær migration, sikre de ydre grænser og redde liv, føre en
stærk asylpolitik og fastlægge en ny politik for lovlig migration.
15
COM(2016) 377 final.
16
COM(2016) 385 final.
DA 6 DA
Dette forslag, som yderligere gennemfører målsætningen om at styrke Unionens asylpolitik,
bør ses som en del af en bredere politik på EU-plan om at opbygge et stærkt og effektivt
system med henblik på en fremtidig bæredygtig migrationsstyring.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Dette forslag er en del af de foranstaltninger, der udgør det fælles europæiske asylsystem.
Forslaget sigter mod at bidrage til at styre tilstrømningen af tredjelandsstatsborgere eller
statsløse personer, der ansøger om international beskyttelse, ved at tilbyde lovlige
migrationsveje til at opnå international beskyttelse i partnerskab og samarbejde med
tredjelande. Forslaget har til formål at opstille en EU-genbosætningsramme med fælles
procedurer for, at tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med behov for international
beskyttelse, som kommer fra et bestemt tredjeland, til hvilket eller i hvilket de er blevet
fordrevet, kan indrejse på medlemsstaternes område med henblik på at tilbyde dem
international beskyttelse. Forslaget er derfor baseret på artikel 78, stk. 2, litra d) (fælles
procedurer) og litra g) (partnerskab og samarbejde med tredjelande), i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde. Det fremgår af dette retsgrundlag, at det er den
almindelige lovgivningsprocedure, der finder anvendelse.
• Variabel geometri
I overensstemmelse med bestemmelserne i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og
Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet
som bilag til traktaten, deltager Det Forenede Kongerige og Irland ikke i Rådets vedtagelse af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten. Det Forenede
Kongerige og Irland kan inden tre måneder efter, at et forslag eller initiativ er blevet fremsat,
meddele Rådet, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af de foreslåede
foranstaltninger, eller på ethvert tidspunkt efter dets vedtagelse meddele, at de accepterer den
pågældende foranstaltning.
I overensstemmelse med bestemmelserne i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er
knyttet som bilag til traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger,
der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten. Danmark kan til enhver tid i
overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser underrette de øvrige
medlemsstater om, at det ønsker fuldt ud at gennemføre alle relevante foranstaltninger
vedtaget på grundlag af afsnit V i traktaten.
Det Europæiske Fællesskab har indgået aftaler med Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein
om deres tilslutning til "Dublin-/Eurodacreglerne". Dette forslag udgør ikke en
videreudvikling af "Dublin-/Eurodacreglerne", og de associerede stater er derfor ikke
forpligtet til at underrette Kommissionen om deres accept af denne forordning, når den
vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet. De associerede stater kan dog beslutte at deltage
frivilligt i den EU-genbosætningsramme, der er fastlagt i denne forordning.
DA 7 DA
• Nærhedsprincippet
En vis harmonisering af medlemsstaternes praksis med hensyn til genbosætning gør det mere
sandsynligt, at personer, der er berettiget til genbosætning, ikke vil nægte at blive genbosat i
én medlemsstat frem for en anden. En sådan harmonisering vil også øge Unionens samlede
indflydelse i forhold til tredjelande i forbindelse med strategiske og politiske drøftelser og
ansvarsdeling med tredjelande, til hvilke eller i hvilke et stort antal personer med behov for
international beskyttelse er blevet fordrevet. Disse mål kan ikke i tilstrækkelig grad opnås af
medlemsstaterne alene, men kan som følge af EU-genbosætningsrammens omfang og
virkning bedre opnås på EU-plan.
• Proportionalitetsprincippet
Et forslag i form af en forordning og indholdet heri går ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå forslagets mål, nemlig a) at mindske forskellene mellem national praksis og
nationale procedurer for genbosætning, b) at sikre, at tredjelandsstatsborgere eller statsløse
personer med behov for international beskyttelse lovligt og sikkert kan indrejse på
medlemsstaternes område, c) at bidrage til at reducere risikoen for en stor tilstrømning af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer til medlemsstaternes område og dermed
mindske presset på medlemsstaternes asylsystem fra de personer, der spontant ankommer, d)
at give udtryk for solidaritet med landene i de regioner, til hvilke eller i hvilke et stort antal
personer med behov for international beskyttelse er blevet fordrevet, ved bidrage til at lette
presset på disse lande, e) at bidrage til at opnå Unionens udenrigspolitiske mål ved at øge
Unionens mulighed for at påvirke disse lande og f) effektivt at bidrage til globale
genbosætningsinitiativer ved at tale med én stemme i internationale fora og med tredjelande.
Indholdet bygger på medlemsstaternes erfaringer med genbosætningsinitiativer inden for EU's
rammer og gældende praksis for genbosætning, navnlig de operative standardprocedurer for
gennemførelsen af genbosætningsordningen med Tyrkiet, som fremgår af EU's og Tyrkiets
erklæring af 18. marts 2016.
• Valg af retsakt
Der er valgt en forordning for at opnå en grad af konvergens for genbosætningsproceduren,
der svarer til graden af konvergens for asylproceduren, for hvilken der også foreslås en
forordning. Samtidig med at en forordning bygger videre på medlemsstaternes gældende
genbosætningspraksis, især de operative standardprocedurer for gennemførelsen af
genbosætningsordningen med Tyrkiet, som fremgår af erklæringen af 18. marts 2016, giver
den mulighed for at opnå en højere grad af konvergens mellem disse genbosætningspraksisser
end et direktiv, som ikke er umiddelbart gældende, og som lader det være op til
medlemsstaterne at bestemme form og metode. Denne højere grad af konvergens vil give
mulighed for flere synergier i gennemførelsen af EU-genbosætningsrammen og bidrage til at
modvirke, at personer, der er berettigede til genbosætning, afviser at blive genbosat i en
bestemt medlemsstat samt til at undgå sekundære bevægelser af genbosatte personer. De
årlige EU-genbosætningsplaner og de målrettede EU-bosætningsordninger, der er afgørende
for den praktiske gennemførelse af EU-genbosætningsrammen, forventes desuden at blive
DA 8 DA
vedtaget af EU-institutionerne, for hvilke en forordning er det mest hensigtsmæssige
instrument.
3. RESULTAT AF HØRINGER AF BERØRTE PARTER
Der blev afholdt høringer af medlemsstaterne og de associerede stater samt FN's
Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), Den Internationale Organisation for Migration
(IOM) og EASO under det sjette forum om genbosætning og omfordeling den 6. april 2016.
Disse berørte parter blev hørt på grundlag af et debatoplæg, som var blevet sendt til dem
forud for mødet.
Alle de berørte parter var enige om behovet for en øget indsats for at tilbyde sikre og lovlige
migrationsveje med henblik på international beskyttelse i EU, hvilket ville gøre de farlige og
irregulære indrejser unødvendige. Mange af de berørte parter fremhævede Unionens
forpligtelse til at påtage sig en synlig rolle i forbindelse med de globale
genbosætningsbestræbelser og behovet for bedre koordinering af medlemsstaternes
genbosætningsbestræbelser.
Mens nogle slog til lyd for en retligt bindende ramme med deltagelse af alle medlemsstater på
grundlag af et fælles tilsagn om genbosætning og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne
baseret på en fair fordelingsnøgle, var andre mere stemt for et frivilligt tilsagn fra
medlemsstaterne.
Der var en fælles erkendelse af, at genbosætning i nogle tilfælde kan bruges til at opnå
indflydelse i strategiske og politiske drøftelser med tredjelande, eventuelt også gennem
målrettede og skræddersyede strategier.
En række berørte parter henviste til drøftelserne om de operative standardprocedurer, der
styrer gennemførelsen af genbosætningsordningen med Tyrkiet, jf. EU's og Tyrkiets erklæring
af 18. marts 2016, og overvejede muligheden for, at flere af dens elementer kan medtages i en
fælles EU-tilgang til genbosætning. Selv om en række medlemsstater gik ind for muligheden
for at dele infrastruktur og anvende fælles udvælgelsesmissioner for at reducere
omkostningerne, var de fleste imod fælles ordninger, også med hensyn til sikkerhedskontrol.
Mange berørte parter understregede UNHCR's særlige rolle i processen, navnlig dens rolle
med hensyn til identifikationen af de personer, der er berettiget til genbosætning. Der blev
også bakket op om muligheden for, at andre aktører, såsom EASO og IOM, kan spille en
vigtig rolle for den praktiske gennemførelse.
Alle medlemsstater understregede vigtigheden af EU-finansiering for at støtte
genbosætningsbestræbelserne.
• Grundlæggende rettigheder
Dette forslag berører ikke retten til asyl og beskyttelse mod refoulement i henhold til artikel
18 og 19 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"). Ved
udformningen af EU-genbosætningsrammen er der taget behørigt hensyn til behovet for at
fremme og respektere barnets rettigheder, retten til familieliv og retten til beskyttelse af
DA 9 DA
personoplysninger, som er sikret ved henholdsvis artikel 24, 7 og 8 i chartret, og især ved
fastlæggelsen af udvælgelseskriterierne for genbosætning i henhold til forslagets artikel 5 og
genbosætningsproceduren i henhold til forslagets artikel 10 og 11.
I denne sammenhæng lægges der særlig vægt på de rettigheder og principper, der er nedfældet
i FN's konvention om barnets rettigheder, ved gennemførelsen og anvendelsen af denne
forordning og de delegerede retsakter, der vedtages på grundlag heraf.
Ligeledes bør der i lyset af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold
mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) anlægges en kønsbevidst tilgang ved
fortolkningen og anvendelsen af denne forordning.
Forslaget fastholder også de generelle principper om ligestilling og ikkeforskelsbehandling, i
og med at det indeholder et udtrykkeligt forbud mod forskelsbehandling fra medlemsstaternes
side, herunder på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg,
sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt
mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering, når der tages højde
for sociale eller kulturelle bånd eller andre egenskaber, der kan lette integrationen i den
deltagende medlemsstat. Dette berører ikke tilfælde, hvor en forskellig behandling er
nødvendig for anvendelsen af en målrettet EU-genbosætningsordning og
udvælgelseskriterierne i artikel 5, litra a) og b).
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
For hver genbosat person vil de medlemsstater, som deltager i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og
integrationsfonden, i henhold til dette forslag være berettiget til 10 000 EUR fra Unionens
budget. Det maksimale samlede antal personer, der hvert år skal genbosættes i Unionen, vil
blive fastlagt ved Rådets gennemførelsesretsakter om fastsættelse af årlige EU-
genbosætningsplaner.
Regnskabsåret 2017 bør betragtes som et overgangsår mellem genbosætningsordningen, der
gennemføres i henhold til konklusionerne af 20. juli 2015 med henblik på sammen med de
associerede stater at genbosætte 22 504 personer med et klart behov for beskyttelse gennem
multilaterale og nationale ordninger, og dette forslags ikrafttræden. Virkningerne for
budgettet for 2017 skulle derfor blive mindre end for de efterfølgende år.
5. ANDRE FORHOLD
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I forslaget fastlægges en EU-genbosætningsramme for den årlige genbosætning af et vist
antal tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer på medlemsstaternes område.
Det har til formål at gøre det muligt for Unionen at sikre tredjelandsstatsborgere eller statsløse
personer med behov for international beskyttelse en lovlig og sikker indrejse, bidrage til at
mindske risikoen for omfattende irregulær tilstrømning af tredjelandsstatsborgere eller
DA 10 DA
statsløse personer med behov for international beskyttelse til medlemsstaternes område og
bidrage til internationale genbosætningsinitiativer.
De afgørende elementer i rammen, såsom indførelsen af fælles EU-regler om indrejse for
tredjelandsstatsborgere gennem genbosætning, herunder reglerne om kriterier for at komme i
betragtning og udelukkelsesgrunde, standardprocedurerne for alle faser i
genbosætningsprocessen, den status, der gives genbosatte personer, beslutningsprocedurerne
med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af rammen og den
finansielle støtte til medlemsstaternes genbosætningsbestræbelser, er anført i
lovgivningsforslaget. Gennemførelsen heraf vil omfatte fastsættelsen af årlige
genbosætningsplaner ved Rådets gennemførelsesretsakter og vedtagelsen af målrettede EU-
genbosætningsordninger ved Kommissionens gennemførelsesretsakter.
De vigtigste elementer i forslaget er:
– Genbosætning
Ved genbosætning forstås det at give tredjelandsstatsborgere med behov for international
beskyttelse, der er blevet fordrevet fra eller i det land, hvor de er statsborgere, indrejse på
medlemsstaternes område med henblik på at give dem international beskyttelse. Det samme
gælder for statsløse personer med behov for international beskyttelse, der er blevet fordrevet
fra eller i det land, hvor de tidligere havde deres sædvanlige opholdssted.
– Regioner eller tredjelande, hvorfra genbosætning kan finde sted
I gennemførelsesretsakterne om målrettede EU-genbosætningsordninger og de årlige EU-
genbosætningsplaner skal Kommissionen og Rådet ved angivelse af de regioner eller
tredjelande, hvorfra genbosætningen skal finde sted, tage hensyn til en række faktorer
vedrørende situationen for personer med behov for beskyttelse, de lande, hvorfra
genbosætning bør finde sted, og antallet af personer med behov for international beskyttelse,
der er fordrevet til eller i specifikke områder eller tredjelande. Et effektivt samarbejde mellem
EU og tredjelande på migrations og asylområdet vil være et vigtigt element, som
Kommissionen vil basere sin afgørelse på. Et sådant samarbejde bør afspejles i tredjelandenes
bestræbelser på at reducere antallet af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, som på
irregulær vis krydser EU's grænser fra deres område, deres samarbejde med Unionen om
tilbagetagelse og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med
ulovligt ophold på medlemsstaternes område, og øge deres kapacitet til at modtage og
beskytte personer med behov for international beskyttelse, herunder gennem udvikling af et
effektivt asylsystem.
– Personer, der skal genbosættes
Dette lovgivningsforslag indeholder kriterier for at komme i betragtning (artikel 5) og
udelukkelsesgrunde (artikel 6) for personer, som kan være omfattet af genbosætning. Begge
bestemmelser skal overholdes i tillæg til kravet om, at personen er omfattet af
anvendelsesområdet for hver enkelt målrettet EU-genbosætningsordning vedtaget ved
Kommissionens gennemførelsesretsakt. Forslaget giver ikke en ret til indrejse på
medlemsstaternes område med henblik på at blive indrømmet international beskyttelse.
DA 11 DA
a) Kriterier for at komme i betragtning
Der gives mulighed for genbosætning for de tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer,
der er blevet fordrevet ikke kun til et andet land, men også i deres eget land på grund af en
velbegrundet frygt for forfølgelse eller vægtige grunde til at antage, at de vil blive udsat for en
reel risiko for at lide alvorlig overlast.
Personer, der hører ind under mindst én af følgende kategorier af sårbare personer – udsatte
kvinder og piger, udsatte børn og unge, herunder uledsagede børn, personer, der har været
udsat for vold og/eller tortur, herunder på grund af deres køn, personer med behov for
medicinsk behandling eller med handicap, personer med juridiske og/eller fysiske
beskyttelsesbehov og personer, som socioøkonomisk set er sårbare – er berettigede til
genbosætning inden for rammerne af de målrettede EU-genbosætningsordninger. Personer
med familiemæssig tilknytning til tredjelandsstatsborgere eller statsløse eller unionsborgere,
der opholder sig lovligt i en medlemsstat, eller som forsørges af dem, er også berettigede.
Medtagelsen af personer, som socioøkonomisk set er sårbare, og personer, som har
familiebånd, udvider de klassiske kategorier for genbosætning, der normalt anvendes efter
henvisning fra UNHCR, og følger den fremgangsmåde, der er aftalt i de operative
standardprocedurer for gennemførelsen af genbosætningsordningen med Tyrkiet, som
fremgår af EU's og Tyrkiets erklæring af 18. marts 2016.
b) Udelukkelse
Medlemsstaterne bør ikke genbosætte tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som ikke
opfylder kriterierne for genbosætning, eller som er omfattet af en obligatorisk
udelukkelsesgrund.
De obligatoriske udelukkelsesgrunde omfatter: a) udelukkelsesgrundene i
kvalifikationsforordningen17
– de udelukkelsesgrunde, der gælder for personer, som ellers er
berettigede til subsidiær beskyttelse, gælder også for personer, der anerkendes som flygtninge,
b) begrundelserne for nægtelse af indrejse ved grænsen18
og c) begrundelserne for ikke at
forlænge eller for at inddrage en opholdstilladelse i overensstemmelse med
kvalifikationsforordningen.
Personer, der er indrejst på irregulær vis, har opholdt sig ulovligt eller har forsøgt at indrejse
på irregulær vis på medlemsstaternes område i løbet af de seneste fem år forud for
genbosætningen, er ligeledes udelukket. Personer, der skal udelukkes fra genbosætning,
omfatter også dem, som allerede er genbosat i en anden medlemsstat under en målrettet EU-
genbosætningsordning eller i forbindelse med gennemførelsen af Unionens nuværende
genbosætningsinitiativer. Udelukkelse finder også anvendelse på tredjelandsstatsborgere og
statsløse personer, som en medlemsstat i de sidste fem år forud for genbosætningen har
nægtet at genbosætte.
17
Forordning (EU) nr. XXX/XXX (kvalifikationsforordningen).
18
Forordning (EF) nr. 562/2006 (Schengengrænsekodeksen).
DA 12 DA
En valgfri udelukkelsesgrund er, at medlemsstaterne kan nægte at genbosætte
tredjelandsstatsborgere eller statsløse, for hvilke en af de udelukkelsesgrunde, der er nævnt i
artikel 6, stk. 1, litra a) eller b), finder umiddelbar anvendelse.
Medlemsstaterne kan arrangere forudgående høringer for at anvende udelukkelsesgrundene.
– Standardprocedurer for genbosætning
Dette forslag fastsætter fælles standardprocedurer, der bygger på medlemsstaternes erfaringer
med og gældende standarder for genbosætning, herunder de operative standardprocedurer for
gennemførelsen af genbosætningsordningen med Tyrkiet, som fremgår af EU's og Tyrkiets
erklæring af 18. marts 2016. EU-genbosætningsrammen bør muliggøre anvendelsen af to
former for standardprocedurer for genbosætning: en almindelig eller en fremskyndet
genbosætningsprocedure. I hver målrettet EU-genbosætningsordning vil det være fastsat,
hvilke af disse standardprocedureregler der skal anvendes for dens gennemførelse.
c) Almindelig procedure
Den almindelige procedure bygger på de standarder og praksisser for genbosætning, der
normalt følges af medlemsstaterne. Den er baseret på, at der er sket en fuldstændig
fastlæggelse af flygtningestatus i tredjelandet, og at medlemsstaterne tildeler
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der genbosættes, primært flygtningestatus
eller subsidiær status. Proceduren bør gennemføres snarest muligt og senest otte måneder
efter det tidspunkt, hvor medlemsstaterne har registreret tredjelandsstatsborgerne eller de
statsløse personer. Denne periode kan eventuelt forlænges med fire måneder.
De nærmere trin i proceduren omfatter:
Medlemsstaterne identificerer personer, som de agter at lade være omfattet af
genbosætningsproceduren, enten efter henvisning fra UNHCR eller, hvis det er relevant,
[Den Europæiske Unions Asylagentur] eller relevante internationale organer eller af
medlemsstaterne selv uden en sådan henvisning. Når medlemsstaterne baserer deres
identifikation på en henvisning fra en af disse enheder, kan medlemsstaterne anmode dem om
en fuldstændig vurdering af, om tredjelandsstatsborgerne eller de statsløse personer opfylder
kravene i en specifik målrettet EU-genbosætningsordning, og om de henhører under en af de
sårbarhedskategorier, der er fastsat i artikel 5, litra b), nr. i). Ved henvisning fra UNHCR kan
medlemsstaterne desuden anmode UNHCR om fuldt ud at vurdere, om de personer, som
henvises til dem, kan anerkendes som flygtninge som omhandlet i Genèvekonventionen fra
1951.
Efter at have registreret de tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, for hvilke de agter
at iværksætte genbosætningsproceduren, vil medlemsstaterne vurdere, om disse personer
opfylder kriterierne i artikel 5, og om de er omfattet af de udelukkelsesgrunde, der er fastsat i
artikel 6, stk. 1.
I tilfælde af en positiv afgørelse vil medlemsstaterne give de personer, der genbosættes,
flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus. Afgørelsen om at tildele flygtningestatus
eller subsidiær beskyttelsesstatus har de samme virkninger som den afgørelse om at tildele
DA 13 DA
flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, der er omhandlet i artikel 13 og 19 i
[kvalifikationsforordningen], når den berørte person er indrejst på en medlemsstats område.
Når der er truffet en positiv afgørelse, vil medlemsstaterne tilbyde at træffe alle de
foranstaltninger, der er nødvendige for tredjelandsstatsborgernes eller de statsløse personers
afrejse, og tilbyde et oplysningsprogram forud for afrejsen med henblik på at sikre en hurtig,
gnidningsløs og effektiv integration i værtssamfundet.
De personoplysninger, der indhentes med henblik på genbosætningsproceduren, bør lagres i
højst fem år fra datoen for genbosætningen. Den pågældende lagringsperiode anses for
nødvendig for at give medlemsstaterne mulighed for at udelukke tredjelandsstatsborgere eller
statsløse personer, som allerede er blevet genbosat i en medlemsstat, eller som i løbet af de
sidste fem år har nægtet at blive genbosat i en medlemsstat, fra at blive genbosat, jf.
bestemmelserne i dette forslag.
Når den person, over for hvem der er truffet en positiv afgørelse om genbosætning, indrejser
på medlemsstaternes område, bør bestemmelserne om indholdet af international beskyttelse i
gældende EU-ret vedrørende asyl finde anvendelse, herunder reglerne om at begrænse
sekundære bevægelser blandt modtagere af international beskyttelse, jf. Dublinforordningen19
og direktivet om fastboende udlændinge som ændret ved kvalifikationsforordningen20
.
Genbosætning bør være den foretrukne fremgangsmåde for at opnå international beskyttelse
på medlemsstaternes område og bør ikke overlappes af en asylprocedure. Som følge heraf vil
ansøgninger om international beskyttelse for personer, der er blevet genbosat via en
almindelig procedure, og for hvem der er foretaget en fuld vurdering af deres ret til at få
tilkendt flygtningestatus og ret til subsidiær beskyttelse, ikke blive taget i betragtning.
d) Fremskyndet procedure
Den fremskyndede procedure bygger på den fremgangsmåde, der er aftalt i de operative
standardprocedurer for gennemførelsen af genbosætningsordningen med Tyrkiet, som
fremgår af EU's og Tyrkiets erklæring af 18. marts 2016. Den anvendes, hvis der er særlige
humanitære grunde eller hastende juridiske eller fysiske beskyttelseshensyn, som kræver, at
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer hurtigt får indrejse på medlemsstaternes
område. En sådan procedure bør gennemføres snarest muligt og senest fire måneder efter det
tidspunkt, hvor medlemsstaterne har registreret tredjelandsstatsborgerne eller de statsløse
personer. Denne periode kan eventuelt forlænges med to måneder. Selv om der bør udføres
samme grad af sikkerhedskontrol som ved den almindelige procedure, bør vurderingen af
tredjelandsstatsborgeres eller statsløse personers behov for international beskyttelse
begrænses til en vurdering af, om de er berettiget til subsidiær beskyttelse, uden at der
foretages en vurdering af, om de er berettiget til at få tilkendt flygtningestatus.
I modsætning til hvad der gælder ved den almindelige procedure, bør personer, der
genbosættes gennem en fremskyndet procedure, uden at der foretages en vurdering af, om de
19
Artikel 34, stk. 3, i forordning (EU) nr. XXX/XXX (Dublinforordningen).
20
Artikel 44 i forordning (EU) nr. XXX/XXX (kvalifikationsforordningen).
DA 14 DA
er berettigede til flygtningestatus, efter indrejse i genbosætningsmedlemsstaten have mulighed
for at ansøge om international beskyttelse. Den medlemsstat, hvor personen er genbosat, bør
have ansvaret for at behandle en sådan ansøgning. Asylprocedureforordningen bør give
mulighed for, at medlemsstaterne ikke anvender begrebet om det første asylland og sikkert
tredjeland ved behandlingen af ansøgningen21
.
e) Delegerede beføjelser til at ændre standardprocedurerne
Der bør være mulighed for en vis fleksibilitet for at tilpasse den almindelige procedure og
tage højde for særlige omstændigheder i det tredjeland, hvorfra genbosætningen skal foregå
inden for rammerne af en specifik målrettet EU-genbosætningsordning. Ved delegerede
retsakter i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 11, bemyndiges
Kommissionen til at tilføje ikkevæsentlige bestemmelser til proceduren, hvis det er
nødvendigt.
– Beslutningsprocedurer
Dette forslag fastlægger en ramme, der har til formål at fungere som struktur for den måde,
hvorpå EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning. For at kunne reagere på skiftende
migrationsstrømme og udviklingen i den internationale situation er der imidlertid en række
variable elementer, nemlig omfanget af genbosætningen og de bestemte tredjelande eller
regioner, hvorfra genbosætningen skal finde sted, som ikke er fastlagt i rammen.
f) Genbosætningsudvalg på højt plan
Der vil blive nedsat et genbosætningsudvalg på højt plan under ledelse af Kommissionen med
henblik på at udstikke politiske retningslinjer for gennemførelsen af EU-
genbosætningsrammen.
Repræsentanter for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående
repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne vil deltage i
udvalget såvel som repræsentanter for Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, hvis disse
associerede stater har meddelt, at de agter at deltage i gennemførelsen af den årlige EU-
genbosætningsramme. [Den Europæiske Unions Asylagentur], UNHCR og IOM kan også
anmodes om at deltage.
g) Rådets gennemførelsesretsakt om en årlig EU-genbosætningsplan
Rådet er bemyndiget til ved en gennemførelsesretsakt efter forslag fra Kommissionen at
udarbejde en årlig EU-genbosætningsplan for det følgende år, der fastsætter det maksimale
samlede antal personer, der skal genbosættes, og det antal personer, som hver medlemsstat
skal genbosætte ud af dette samlede antal. Den årlige plan bør også indeholde de samlede
geografiske prioriteter for genbosætning. Ved vedtagelsen af sådanne retsakter skal Rådet
tage fuldt hensyn til drøftelserne i genbosætningsudvalget på højt plan om gennemførelsen af
EU-genbosætningsrammen.
21
Artikel 36, stk. 2, i forordning (EU) nr. XXX/XXX (asylprocedureforordningen).
DA 15 DA
I betragtning af den vigtige sammenhæng mellem det antal personer, der genbosættes i
medlemsstaterne, og EU's budget fremlægger Kommissionen sit forslag til den årlige EU-
genbosætningsplan sammen med sit forslag til udkast til Unionens årlige budget, hvori der
tages hensyn til de finansielle følger. Rådet bør kunne reagere hurtigt og vedtage en delegeret
retsakt inden for to måneder. Selv om der ikke er vedlagt en finansieringsoversigt til dette
lovgivningsforslag, vil de finansielle følger af forordningen afhænge af det samlede antal
personer, der årligt skal genbosættes.
h) Kommissionens gennemførelsesretsakt om en målrettet EU-genbosætningsordning
Kommissionen bemyndiges til hvert år at udarbejde en eller flere målrettede EU-
genbosætningsordninger. Dette bør ske hurtigst muligt efter vedtagelsen af og i
overensstemmelse med den årlige EU-genbosætningsplan vedtaget af Rådet og ligeledes
under hensyntagen til drøftelserne i genbosætningsudvalget på højt plan. Kommissionen kan
vedtage en eller flere målrettede EU-genbosætningsordninger i løbet af den periode, der er
omfattet af en årlig genbosætningsordning.
For hver målrettet EU-genbosætningsordning vil Kommissionen give en detaljeret
begrundelse, det præcise antal i forhold til det samlede antal personer, der skal genbosættes,
oplysninger om medlemsstaternes deltagelse som anført i den årlige EU-genbosætningsplan
og en beskrivelse af målgruppen eller målgrupperne af tredjelandsstatsborgere eller statsløse
personer, der skal genbosættes, samt anføre et specifikt geografisk område, som omfatter et
eller flere tredjelande, hvorfra genbosætningen vil finde sted. Valget af specifikke geografiske
prioriteter for genbosætning vil blive truffet i henhold til artikel 4 i lovgivningsforslaget, idet
der tages hensyn til den årlige genbosætningsplan og den potentielle rolle, som genbosætning
spiller for et skræddersyet engagement med tredjelande, for at forbedre migrationsstyringen
som fastsat i Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 om oprettelsen af en ny ramme for
partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration22
.
Startdatoen for og varigheden af hver målrettet EU-genbosætningsordning vil også blive
specificeret, samt hvilken standardprocedure for genbosætning der vil finde anvendelse. En
almindelig procedure bør betragtes som normen, medmindre en fremskyndet procedure er
berettiget af humanitære grunde eller i tilfælde af hastende juridiske eller fysiske
beskyttelsesbehov.
– Samarbejde
Genbosætning er et partnerskabsmæssigt tiltag, og samarbejde mellem forskellige berørte
parter er afgørende, herunder med de tredjelande, hvorfra genbosætning finder sted. For at
skabe synergier bør det undersøges, om der kan etableres et samarbejde med andre
tredjelande, der genbosætter fra samme region som medlemsstaterne. I betragtning af den
ekspertise, som UNHCR har i at facilitere de forskellige former for indrejsemuligheder for
personer med behov for international beskyttelse fra tredjelande, hvortil de er blevet
fordrevet, til medlemsstater, som er villige til at tage imod dem, vil UNHCR fortsat spille en
vigtig rolle i forbindelse med genbosætning under dette forslag.
22
COM(2016) 385 final.
DA 16 DA
I overensstemmelse med [forordningen om Den Europæiske Unions nye Asylagentur] kan
[Den Europæiske Unions Asylagentur] støtte medlemsstaterne gennem koordinering af
teknisk samarbejde mellem dem, bistå dem i gennemførelsen af målrettede EU-
genbosætningsordninger og lette infrastrukturdelingen.
Hvad angår den praktiske gennemførelse af især f oplysningsprogrammer forud for afrejsen,
lægeundersøgelser af, om en person er i stand til at rejse, rejseplanlægning og andre praktiske
opgaver, kan medlemsstaterne også anmode andre parter såsom IOM eller
civilsamfundsorganisationer om at bistå dem.
– Associerede stater
Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz opfordres til at deltage som associerede stater i
gennemførelsen af de årlige EU-genbosætningsplaner. Hvis de har meddelt deres intention om
at blive associeret, vil deres repræsentanter blive inviteret til at deltage i møderne i
genbosætningsudvalget på højt plan. De vigtigste elementer i denne forordning, navnlig
vedrørende genbosætningsproceduren og de genbosatte personers rettigheder og forpligtelser,
tages behørigt i betragtning ved en sådan associering.
– Finansiel støtte
De medlemsstater, der deltager i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, vil
være berettiget til et fast beløb på 10 000 EUR fra Unionens budget for hver person, de
genbosætter, uanset om der er fulgt en almindelig eller fremskyndet procedure.
Medlemsstaterne kan kun modtage disse midler, når genbosætningen finder sted inden for
EU-genbosætningsrammen. Genbosætning under nationale genbosætningsordninger uden for
denne ramme vil ikke blive støttet finansielt under EU's budget.
– Evaluering og revision
Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne
forordning i god tid inden revisionen heraf. Tidspunktet for revisionen af dette
lovgivningsforslag bør afstemmes med revisionen af forordning (EU) nr. 516/2014 om
oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden på grund af den nære sammenhæng
mellem de to retsakter.
Oplysningerne fra medlemsstaterne til Den Europæiske Unions Asylagentur om antallet af
tredjelandsstatsborgere, som reelt genbosættes ugentligt, skal indgå i vurderingen.
DA 2 DA
2016/0225 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af en EU-genbosætningsramme og om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78,
stk. 2, litra d) og g),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg23
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget24
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådet for Retlige og Indre Anliggender erkendte i sine konklusioner af 10. oktober
2014, at der skal tages hensyn til den indsats, der gøres af medlemsstater, som er
påvirket af migrationsstrømme, men at alle medlemsstater bør yde deres bidrag til
[genbosætning] på en fair og afbalanceret måde25
.
(2) Kommissionen anfører i sin meddelelse af 13. maj 2015 om en europæisk dagsorden
for migration26
, at der er behov for en fælles fremgangsmåde for ved hjælp af
genbosætning at yde beskyttelse til fordrevne personer, der har behov for beskyttelse.
(3) Den 8. juni 2015 fremsatte Kommissionen en henstilling om en EU-ordning for
genbosætning27
til medlemsstaterne, som byggede på en fair fordelingsnøgle. Den blev
efterfulgt af konklusioner fra repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, som
mødtes i Rådet den 20. juli 2015, om at genbosætte 22 504 personer med et klart
behov for international beskyttelse ved hjælp af multilaterale og nationale ordninger28
.
Genbosætningspladserne blev fordelt mellem medlemsstaterne og de lande, der har
tilsluttet sig Dublinsystemet, i overensstemmelse med de forpligtelser, der fremgår af
bilaget til konklusionerne.
(4) Den 15. december 2015 rettede Kommissionen en henstilling om en frivillig ordning
med Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager29
til medlemsstaterne og de
23 23
EUT C , , s. .
24
EUT C , , s. .
25
Rådets konklusioner om "Taking action to better manage migratory flows'', fra mødet i Rådet (retlige og
indre anliggender) den 10.10.2014.
26
COM(2015) 240 final.
27
C(2015) 3560 final.
28 28
11097/15.
29
C(2015) 9490.
DA 3 DA
associerede lande, hvori den henstillede, at de deltagende stater gav indrejsetilladelse
til personer, der er fordrevet på grund af konflikten i Syrien, og som har brug for
international beskyttelse. Ifølge EU's og Tyrkiets erklæring af 18. marts 2016 vil en
frivillig ordning om indrejse af humanitære årsager blive taget i brug, når de
irregulære grænsepassager mellem Tyrkiet og EU er ophørt eller i det mindste i
væsentlig grad og vedvarende er blevet reduceret. Medlemsstaterne vil bidrage til
ordningen på frivillig basis.
(5) Ifølge EU's og Tyrkiets erklæring af 18. marts 2016 vil alle nye migranter, som
passerer grænsen fra Tyrkiet til de græske øer, blive sendt tilbage til Tyrkiet fra den
20. marts 2016. For hver syrer, der sendes tilbage til Tyrkiet fra de græske øer, vil en
anden syrer fra Tyrkiet blive genbosat i EU under hensyntagen til FN's
sårbarhedskriterier. I maj 2016 nåede medlemsstaterne, de lande, der har tilsluttet sig
Dublinsystemet, og Tyrkiet frem til en fælles forståelse om operative
standardprocedurer for gennemførelsen af genbosætningsordningen.
(6) Den 6. april 2016 vedtog Kommissionen en meddelelse om en reform af det fælles
europæiske asylsystem og om fremme af lovlige migrationsveje til Europa30
, hvori den
anførte, at den ville udarbejde et forslag til et struktureret genbosætningssystem, som
kunne danne ramme for EU's genbosætningspolitik og sikre en fælles tilgang til,
hvordan personer med behov for international beskyttelse sikkert og lovligt kan
komme ind i EU.
(7) Den 12. april 2016 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om situationen i
Middelhavsområdet og behovet for en samlet EU-tilgang til migration31
, hvori det
understreger behovet for et permanent EU-genbosættelsesprogram med henblik på
genbosætning af et rimeligt antal flygtninge under hensyn til det samlede antal
flygtninge, der søger beskyttelse i EU.
(8) Med udgangspunkt i de eksisterende initiativer bør der indføres en stabil og pålidelig
EU-genbosætningsramme med henblik på genbosætning af personer med behov for
beskyttelse, som skal gennemføres i overensstemmelse med årlige EU-
genbosætningsplaner og målrettede EU-genbosætningsordninger, og som sikrer, at
medlemsstaternes forpligtelser opfyldes effektivt.
(9) En sådan ramme er en nødvendig del af en velforvaltet migrationspolitik, som har til
formål at mindske forskellene mellem national praksis og nationale procedurer for
genbosætning, at sikre, at tredjelandsstatsborgere og statsløse personer med behov for
international beskyttelse lovligt og sikkert kan indrejse på medlemsstaternes område,
at bidrage til at reducere risikoen for en stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere og
statsløse personer til medlemsstaternes område og dermed mindske presset på
medlemsstaternes asylsystem fra de personer, der spontant ankommer, at være et
udtryk for solidaritet med landene i de regioner, til hvilke eller i hvilke et stort antal
personer med behov for international beskyttelse er blevet fordrevet, ved at bidrage til
at lette presset på disse lande og endelig at bidrage til opfyldelsen af Unionens
udenrigspolitiske mål ved at øge Unionens indflydelse over for disse lande og effektivt
bidrage til globale genbosætningsinitiativer ved at tale med én stemme i internationale
fora og med tredjelande.
30
COM(2016) 197 final.
31 31
2015/2095 (INI).
DA 4 DA
(10) For at mindske risikoen for en meget stor irregulær tilstrømning af
tredjelandsstatsborgere og statsløse personer til medlemsstaternes område, vise
solidaritet med lande i regioner, til hvilke eller i hvilke et stort antal personer med
behov for international beskyttelse er blevet fordrevet, ved at lette presset på disse
lande og bidrage til opfyldelsen af Unionens udenrigspolitiske mål bør de regioner
eller tredjelande, hvorfra genbosætningen skal ske, indgå i en skræddersyet løsning
med tredjelande, således at migrationen bedre kan styres, jf. Kommissionens
meddelelse af 7. juni 2016 om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med
tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration32
.
(11) Der bør fastlægges fælles standardprocedurer og fælles kriterier for, hvem der kan
komme i betragtning, og hvem der er udelukket, samt en fælles beskyttelsesstatus, som
indrømmes genbosatte personer, således at forskelle i national praksis og nationale
procedurer for genbosætning mindskes.
(12) De fælles standardprocedurer bør bygge på medlemsstaternes erfaringer med og
gældende standarder for genbosætning, navnlig de operative standardprocedurer for
gennemførelsen af genbosætningsordningen med Tyrkiet, som fremgår af EU's og
Tyrkiets erklæring af 18. marts 2016. EU-genbosætningsrammen bør give mulighed
for at anvende to former for standardprocedurer for genbosætning.
(13) Begge procedurer består af følgende faser: identifikation, registrering, vurdering og
afgørelse.
(14) Der bør etableres en almindelig procedure, som giver mulighed for en fuldstændig
vurdering af tredjelandsstatsborgeres eller statsløse personers behov for international
beskyttelse.
(15) Der bør også indføres en fremskyndet procedure med samme grad af
sikkerhedskontrol som ved den almindelige procedure. Ved den fremskyndede
procedure bør vurderingen af tredjelandsstatsborgeres eller statsløse personers behov
for international beskyttelse imidlertid begrænses til en vurdering af, om de er
berettiget til subsidiær beskyttelse, uden at der foretages en vurdering af, om de er
berettiget til at få tilkendt flygtningestatus.
(16) Genbosætningsproceduren bør afsluttes hurtigst muligt, således at personer med behov
for international beskyttelse ikke anspores til at benytte irregulære måder at rejse ind i
Den Europæiske Union på for at søge om beskyttelse. Samtidig bør den sikre, at
medlemsstaterne har tid nok til at behandle hver enkelt sag grundigt og ordentligt.
Fristerne bør svare til, hvad der er nødvendigt for at foretage de forskellige typer
vurderinger i den almindelige og den fremskyndede procedure.
(17) Personoplysninger, der indhentes med henblik på genbosætningsproceduren, bør
lagres i højst fem år fra datoen for genbosætningen. Da tredjelandsstatsborgere eller
statsløse personer, som allerede er blevet genbosat i en medlemsstat, eller som inden
for de seneste fem år har nægtet at blive genbosat i en given medlemsstat, bør
udelukkes fra at blive genbosat i en anden medlemsstat, bør dette være den periode,
der anses for nødvendig at lagre personoplysninger i, herunder fingeraftryk og
ansigtsbilleder.
32
COM(2016) 377 final.
DA 5 DA
(18) Der bør foretages et valg af genbosætningsproceduren for hver målrettet EU-
genbosætningsordning. En fremskyndet procedure kan være berettiget af humanitære
grunde eller i tilfælde af hastende juridiske eller fysiske beskyttelsesbehov.
(19) Der er ingen subjektiv ret til at blive genbosat.
(20) For at kunne supplere reglerne om, hvilken procedure der skal anvendes i målrettede
EU-genbosætningsordninger, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til
artikel 290 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til
Kommissionen, således at proceduren kan tilpasses til omstændighederne i det
tredjeland, hvorfra genbosætningen skal ske, såsom fastlæggelsen af det pågældende
tredjelands rolle i proceduren. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit
forberedende arbejde gennemfører de rette høringer, herunder eksperthøringer, og at
disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 201633
. For at sikre lige
deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og
Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og
deres eksperter har systematisk adgang til møder i de af Kommissionens
ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
(21) For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af EU-genbosætningsrammen bør
Rådet have gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge den årlige EU-
genbosætningsplan, som fastsætter det antal personer, der højst skal genbosættes, de
nærmere oplysninger om medlemsstaternes deltagelse i planen og deres bidrag til det
samlede antal personer, der skal genbosættes, samt de overordnede geografiske
prioriteter.
(22) Disse beføjelser bør udøves på grundlag af et forslag fra Kommissionen om det antal
personer, der højst skal genbosættes, og de overordnede geografiske prioriteter.
Kommissionen bør fremsætte sit forslag samtidig med forslaget til udkast til Unionens
årlige budget. Rådet bør sigte mod at vedtage forslaget inden for to måneder.
Kommissionen og Rådet bør tage hensyn til drøftelserne i genbosætningsudvalget på
højt plan.
(23) For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af EU-genbosætningsrammen bør
Kommissionen have beføjelse til at fastlægge målrettede EU-genbosætningsordninger,
som fastlægger præcis, hvor mange ud af det samlede antal personer der skal
genbosættes, samt medlemsstaternes deltagelse i overensstemmelse med den årlige
EU-genbosætningsplan. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de
generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere
Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser34
. Undersøgelsesproceduren bør
anvendes til at fastlægge målrettede EU-genbosætningsordninger, i betragtning af at
disse ordninger har væsentlige konsekvenser. Kommissionen bør sigte mod at indføre
målrettede EU-genbosætningsordninger hurtigst muligt efter vedtagelsen af den årlige
EU-genbosætningsplan, og når det ellers er nødvendigt i løbet af den periode, der er
omfattet af den årlige EU-genbosætningsplan. Kommissionen bør tage hensyn til
drøftelserne i genbosætningsudvalget på højt plan.
33
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
34 34
EUT L 55 af 28.2.2011, p. 13.
DA 6 DA
(24) Det bør i hver målrettet EU-genbosætningsordning fastsættes, hvilke
standardprocedureregler der skal gælde for dens gennemførelse. Den bør derudover
om nødvendigt fastlægge lokale samarbejdsordninger, som fremmer dens
gennemførelse.
(25) Genbosatte personer bør indrømmes international beskyttelse. Bestemmelserne om
indholdet af international beskyttelse, der er indeholdt i asylreglerne, bør derfor finde
anvendelse fra det øjeblik, hvor de genbosatte personer ankommer til
medlemsstaternes område, herunder de regler, som skal modvirke, at personer, der
nyder international beskyttelse, foretager sekundære bevægelser.
(26) I overensstemmelse med Kommissionens forslag til en forordning om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af
medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs (omarbejdning)35
og for
overordnet at afspejle de enkelte medlemsstaters indsats bør antallet af personer, der
reelt genbosættes i en medlemsstat tilføjes til antallet af ansøgninger om international
beskyttelse med henblik på beregningen ved brug af den korrigerende
fordelingsmekanisme, som Kommissionen foreslår.
(27) I betragtning af den ekspertise, som FN's Højkommissariat for Flygtninge ("UNHCR")
har i at facilitere de forskellige former for indrejsemuligheder for personer med behov
for international beskyttelse fra tredjelande, hvortil de er blevet fordrevet, til
medlemsstater, som er villige til at tage imod dem, bør UNHCR fortsat spille en vigtig
rolle i genbosætningsbestræbelserne under EU-genbosætningsrammen. Ud over
UNHCR bør andre internationale aktører, såsom Den Internationale Organisation for
Migration ("IOM"), også opfordres til at bistå medlemsstaterne med gennemførelsen
af EU-genbosætningsrammen.
(28) [Den Europæiske Unions Asylagentur] bør bistå medlemsstaterne med
gennemførelsen af EU-genbosætningsrammen i overensstemmelse med sit mandat.
(29) Der bør nedsættes et genbosætningsudvalg på højt plan, således at der kan føres brede
høringer med alle berørte parter om gennemførelsen af EU-genbosætningsrammen.
(30) Medlemsstaternes genbosætningsbestræbelser i henhold til denne forordning bør
understøttes af de nødvendige midler fra Unionens budget. Hvis
genbosætningsordningerne skal fungere korrekt og være bæredygtige, må der
foretages ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
516/201436
.
(31) Denne forordning har ingen indflydelse på medlemsstaternes mulighed for at vedtage
eller gennemføre nationale genbosætningsordninger, som ikke bringer opfyldelsen af
Unionens mål i henhold til denne forordning i fare, f.eks. hvis de bidrager med et
ekstra antal genbosætningspladser til de målrettede EU-genbosætningsordninger, der
indføres i henhold til denne forordning, og dermed går videre end det bidrag, de skal
yde til det maksimale antal personer, der skal genbosættes ifølge den årlige EU-
genbosætningsplan.
35
COM(2016) 270 final.
36
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-,
migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning
2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).
DA 7 DA
(32) Der skal være komplementaritet med igangværende initiativer til fordel for
genbosætning og indrejsemuligheder af humanitære årsager, som er iværksat i
forbindelse med EU-rammen.
(33) Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de
principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, og bør derfor anvendes på en måde, der er i
overensstemmelse med disse rettigheder og principper, herunder børns rettigheder,
retten til respekt for familielivet og det almindelige princip om ikke-
forskelsbehandling.
(34) Al behandling af personoplysninger, som foretages af medlemsstaternes myndigheder
i forbindelse med denne forordning, bør foretages i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel
forordning om databeskyttelse).
(35) Al behandling af personoplysninger, som foretages af [Den Europæiske Unions
Asylagentur] i forbindelse med denne forordning, bør foretages i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200137
og forordning (EU)
XXX/XXX (forordningen om Den Europæiske Unions Asylagentur)38
] og respektere
principperne om nødvendighed og proportionalitet.
(36) Anvendelsen af denne forordning bør tages op til revision samtidig med revisionen af
forordning (EU) nr. 516/2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og
integrationsfonden.
(37) [I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling
for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, har disse medlemsstater meddelt, at de ønsker at deltage i
vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.]
ELLER
(37) [I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet
som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager disse
medlemsstater ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og
ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.]
ELLER
(37) [I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet
som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Det
37
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -
organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
38 38
EUT L […], […], s. […].
DA 8 DA
Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for
og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(37a) I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling
for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, har Irland (ved skrivelse af …) meddelt, at Irland ønsker at
deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.]
ELLER
(37) [I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling
for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige meddelt (ved skrivelse af …), at
det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.
(37a) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet
som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager
Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder
anvendelse i Irland.]
(38) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som
ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning oprettes en EU-genbosætningsramme for tredjelandsstatsborgeres og
statsløse personers tilladelse til indrejse i medlemsstaternes område med henblik på at tildele
dem international beskyttelse.
Artikel 2
Genbosætning
I denne forordning forstås ved "genbosætning" tilladelse til indrejse for
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der har behov for international beskyttelse, fra
et tredjeland, til hvilket eller inden for hvilket de er blevet fordrevet, til medlemsstaternes
område med henblik på at tildele dem international beskyttelse.
Artikel 3
EU-genbosætningsramme
Der oprettes hermed en EU-genbosætningsramme.
Den fastlægger reglerne for genbosætning af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer til
medlemsstaternes område.
EU-genbosætningsrammen skal:
DA 9 DA
a) sikre, at tredjelandsstatsborgere og statsløse personer med behov for international
beskyttelse lovligt og sikkert kan indrejse på medlemsstaternes område
b) bidrage til at mindske risikoen for en omfattende irregulær tilstrømning af
tredjelandsstatsborgere og statsløse personer med behov for international beskyttelse
til medlemsstaternes område
c) bidrage til internationale genbosætningsinitiativer.
Artikel 4
Regioner eller tredjelande, hvorfra genbosætning kan finde sted
Ved fastlæggelsen af, fra hvilke regioner eller tredjelande genbosætning kan finde sted inden
for EU-genbosætningsrammen i overensstemmelse med de gennemførelsesretsakter, der er
omhandlet i artikel 7 og 8, skal følgende faktorer tages i betragtning:
a) antallet af personer med behov for international beskyttelse, som er fordrevet til eller
i et tredjeland, og eventuelle videre rejser foretaget af disse personer til
medlemsstaternes område
b) komplementaritet med finansiel og teknisk bistand, som ydes til tredjelande, til
hvilke eller i hvilke personer med behov for international beskyttelse er blevet
fordrevet
c) Unionens overordnede forbindelser med det tredjeland eller de tredjelande, hvorfra
genbosætning skal finde sted, og med tredjelande generelt
d) et tredjelands reelle samarbejde med Unionen på området migration og asyl,
herunder om at:
i) reducere antallet af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, som passerer
grænsen til medlemsstaternes område, og som kommer fra det pågældende tredjeland
ii) skabe betingelserne for anvendelse af principperne om henholdsvis første asylland
og sikkert tredjeland med henblik på tilbagesendelse af asylansøgere, som på
irregulær vis har krydset grænsen til medlemsstaternes område, idet de er kommet fra
eller har en forbindelse til det pågældende tredjeland
iii) øge kapaciteten til at modtage og beskytte personer med behov for international
beskyttelse, som opholder sig i det pågældende land, bl.a. ved etablering af et
effektivt asylsystem eller
iv) øge antallet af tilbagetagelser af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer med
ulovligt ophold på medlemsstaternes område, bl.a. ved indgåelse og effektiv
gennemførelse af tilbagetagelsesaftaler
e) omfanget og indholdet af de genbosætningsforpligtelser, som tredjelande påtager sig.
Artikel 5
Kriterier for at komme i betragtning
Følgende tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer kan komme i betragtning til
målrettede EU-genbosætningsordninger, der er indført i henhold til artikel 8:
a) i) tredjelandsstatsborgere, som på grund af en velbegrundet frygt for at blive forfulgt
på grund af race, religion, nationalitet, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til
en bestemt social gruppe befinder sig uden for det land, hvori de er statsborgere, eller
den del af det land, hvor de tidligere sædvanligvis havde bopæl, og som ikke kan,
DA 10 DA
eller som på grund af frygt ikke er villige til at benytte sig af det pågældende lands
beskyttelse, eller statsløse personer, som befinder sig uden for det land, hvor de
tidligere sædvanligvis havde bopæl, eller den del af det land, hvor de tidligere
sædvanligvis havde bopæl, og som af de ovenfor anførte grunde ikke kan eller på
grund af frygt ikke er villige til at vende tilbage til eller opholde sig i det, eller
subsidiært
ii) tredjelandsstatsborgere, som befinder sig uden for det land, hvori de er
statsborgere, eller den del af det land, hvori de tidligere sædvanligvis havde bopæl,
eller statsløse personer, som befinder sig uden for det land, hvor de tidligere
sædvanligvis havde bopæl, eller den del af det land, hvor de tidligere sædvanligvis
havde bopæl, og om hvem der er væsentlige grunde til at formode, at de, hvis de
vender tilbage til eller forbliver i deres oprindelsesland eller deres tidligere
sædvanlige bopæl, ville stå over for en reel risiko for at lide alvorlig skade, og som
på grund af en sådan risiko ikke er villige til at benytte sig af det pågældende lands
beskyttelse
b) tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, som hører under mindst en af følgende
kategorier:
i) sårbare personer
– udsatte kvinder og piger
– udsatte børn og unge, herunder uledsagede børn
– personer, der har været udsat for vold og/eller tortur, herunder på grund af
deres køn
– personer med juridiske og/eller fysiske beskyttelsesbehov
– personer med behov medicinsk behandling eller med handicap eller
– personer, som socioøkonomisk set er sårbare
ii) familiemedlemmer til tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer eller
unionsborgere med lovligt ophold i en medlemsstat
– ægtefællen eller den ugifte partner i et fast forhold, hvis ugifte par i den
pågældende medlemsstats lovgivning eller praksis sidestilles med gifte par i
henhold til dens lovgivning vedrørende tredjelandsstatsborgere eller statsløse
personer
– mindreårige børn af par som omhandlet i første led eller af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som skal genbosættes, såfremt
børnene er ugifte, uanset om de efter national ret er født i eller uden for
ægteskab eller er adopteret
– faderen, moderen eller en anden voksen, som ifølge lovgivning eller praksis i
den medlemsstat, hvor den voksne befinder sig, er ansvarlig for den ugifte
mindreårige, som skal genbosættes
– søskende til tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som skal
genbosættes
– tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der skal genbosættes, og som er
afhængige af deres barns eller forælders hjælp som følge af graviditet, et
nyfødt barn, alvorlig sygdom, alvorligt handicap eller alderdom, forudsat at der
allerede var et familiebånd i oprindelseslandet, at barnet eller forælderen er i
DA 11 DA
stand til at tage sig af den afhængige person, og at de pågældende personer har
udtrykt deres ønske skriftligt
c) tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke er omfattet af artikel 1D i
Genèvekonventionen fra 1951 om beskyttelse eller bistand fra andre FN-organer
eller FN-agenturer end UNHCR
d) tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke anerkendes af de
kompetente myndigheder i det land, hvor de befinder sig eller har taget ophold, som
havende de rettigheder og pligter, der knytter sig til besiddelse af statsborgerskab i
det pågældende land eller rettigheder og pligter svarende hertil.
Medlemsstaterne sikrer, at familiens enhed kan opretholdes mellem de personer, der er
omhandlet i litra b), nr. ii).
Artikel 6
Udelukkelsesgrunde
1. Følgende tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer udelukkes fra målrettede
EU-genbosætningsordninger, der er indført i henhold til artikel 8:
a) personer, om hvem der er rimelige grunde til at formode, at:
i) de har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en
forbrydelse mod menneskeheden, således som disse forbrydelser er defineret i
de internationale aftaler, der er udarbejdet for at træffe forholdsregler mod
sådanne forbrydelser
ii) de har begået en alvorlig forbrydelse
iii) de har gjort sig skyldige i handlinger, der er i strid med De Forenede
Nationers mål og grundsætninger som fastlagt i præamblen til og artikel 1 og 2
i De Forenede Nationers pagt
b) personer, om hvem der er rimelige grunde til at formode, at de udgør en fare
for samfundet, den offentlige orden, sikkerheden, folkesundheden eller de
internationale forbindelser for den medlemsstat, der behandler sagen om
genbosætning, herunder i tilfælde hvor en anden medlemsstat har anmodet den
medlemsstat, der behandler genbosætningssagen, om at konsultere denne anden
medlemsstat i løbet af sagsbehandlingen i forbindelse med
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer eller bestemte kategorier af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, og denne anden medlemsstat
har gjort indvendinger imod deres genbosætning af de nævnte grunde
c) personer, der er indberettet i Schengeninformationssystemet eller i en
medlemsstats nationale database med henblik på nægtelse af indrejse
d) personer, som har opholdt sig ulovligt, er indrejst på irregulær vis, eller som
har forsøgt at indrejse på irregulær vis på medlemsstaternes område i løbet af
de seneste fem år forud for genbosætningen
e) personer, som allerede er blevet genbosat af en anden medlemsstat som led i
denne forordnings implementering, konklusionerne fra stats- og
regeringschefernes møde i Rådet 11097/15 af 20. juli 2015, EU's og Tyrkiets
erklæring af 18. marts 2016, Kommissionens henstilling C(2015) 9490 af
15. december 2015 eller en national genbosætningsordning
DA 12 DA
f) personer, som medlemsstaterne i de seneste fem år forud for genbosætningen
har nægtet at genbosætte i henhold til dette stykke.
Litra a) finder anvendelse på personer, der tilskynder til eller på anden måde deltager
i de deri nævnte forbrydelser eller handlinger.
2. Tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer kan udelukkes fra målrettede EU-
genbosætningsordninger, der er indført i henhold til artikel 8, hvis en af de
udelukkelsesgrunde, der er omhandlet i stk. 1, litra a) eller b), umiddelbart gør sig
gældende.
Artikel 7
Årlig EU-genbosætningsplan
1. På forslag af Kommissionen vedtager Rådet en årlig EU-genbosætningsplan et år
forud for det år, hvor planen skal gennemføres.
2. Den årlige EU-genbosætningsplan skal omfatte:
a) angivelse af det samlede antal personer, der højst skal genbosættes
b) nærmere oplysninger om medlemsstaternes deltagelse i den årlige EU-
genbosætningsplan og om deres bidrag til det samlede antal personer, der skal
genbosættes
c) de overordnede geografiske prioriteter.
Artikel 8
Målrettede EU-genbosætningsordninger
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastlægger de målrettede EU-
genbosætningsordninger i overensstemmelse med den årlige EU-genbosætningsplan,
der vedtages i henhold til artikel 7. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2.
2. En målrettet EU-genbosætningsordning skal mindst indeholde:
a) en nærmere begrundelse for den målrettede EU-genbosætningsordning
b) oplysning om det nøjagtige antal personer, der skal bosættes ud af det
maksimale samlede antal som anført i den årlige EU-genbosætningsplan, jf.
artikel 7, stk. 2, litra a), og nærmere oplysninger om medlemsstaternes
deltagelse i den målrettede EU-genbosætningsordning
c) en nærmere angivelse af de regioner eller tredjelande, hvorfra genbosætningen
skal finde sted, jf. artikel 4
d) oplysning om eventuelle lokale koordinerings- og samarbejdsordninger blandt
medlemsstaterne, som støttes af [Den Europæiske Unions Asylagentur], jf.
artikel 12, stk. 3, og med tredjelande, UNHCR eller andre partnere
e) en beskrivelse af den specifikke gruppe eller de specifikke grupper
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som den målrettede EU-
genbosætningsordning skal finde anvendelse på
f) oplysning om, hvorvidt den almindelige procedure i artikel 10 eller den
fremskyndede procedure i artikel 11 skal anvendes, idet det om nødvendigt
specificeres, hvordan identifikationen og vurderingen af
DA 13 DA
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer skal foretages, og hvilken frist
der er for at træffe afgørelser om genbosætning
g) oplysning om datoen for, hvornår den målrettede EU-genbosætningsordning
skal have virkning, og om dens varighed.
Artikel 9
Samtykke
Genbosætningsprocedurerne i artikel 10 og 11 finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere
eller statsløse personer, som har givet deres samtykke til at blive genbosat, og som ikke
efterfølgende har trukket den tilbage, herunder nægtet at blive genbosat til en bestemt
medlemsstat.
Artikel 10
Almindelig procedure
1. Når en målrettet EU-genbosætningsordning skal gennemføres, identificerer
medlemsstaterne tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer og vurderer, om de
pågældende tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer er omfattet af
anvendelsesområdet for en målrettet EU-genbosætningsordning.
Medlemsstaterne kan give fortrinsret til bl.a. tredjelandsstatsborgere eller statsløse
personer med:
a) familiemæssig tilknytning til tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer
eller unionsborgere med lovligt ophold i en medlemsstat
b) social eller kulturel tilknytning, eller andre karakteristika, som kan fremme
integrationen i den deltagende medlemsstat, forudsat at dette sker uden
diskrimination på grund af f.eks. køn, race, hudfarve, etnisk eller social
oprindelse, genetiske karakteristika, sprog, religion eller tro, politisk eller
anden overbevisning, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, ejendom, fødsel,
handicap, alder eller seksuel orientering, med forbehold af forskelle i
behandling, som er nødvendige for den vurdering, der er omhandlet i stk. 1,
første afsnit
c) særlige behov for beskyttelse, eller som er særligt sårbare.
2. Når medlemsstaterne har identificeret tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer,
registrerer de følgende oplysninger om dem, som de agter at lade være omfattet af
genbosætningsproceduren:
a) navn, fødselsdato, køn, nationalitet og andre personlige oplysninger
b) fingeraftryk af alle fingre og et ansigtsbillede af alle tredjelandsstatsborgere
eller statsløse personer, der er mindst seks år gamle
c) type og nummer på tredjelandsstatsborgerens identitetsdokument eller
rejsedokument
d) dato og sted for registreringen samt oplysninger om den myndighed, der har
foretaget registreringen.
Yderligere oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre stk. 3 og 4, kan også
indsamles på registreringstidspunktet.
DA 14 DA
3. Medlemsstaterne vurderer, om tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der er
omhandlet i stk. 2, opfylder kriterierne i artikel 5, eller om de er udelukket i henhold
til artikel 6, stk. 1.
Medlemsstaterne foretager vurderingen på grundlag af dokumentation, herunder
eventuelt oplysninger fra UNHCR om, hvorvidt tredjelandsstatsborgerne eller de
statsløse personer kan anerkendes som flygtninge, eller på grundlag af en personlig
samtale eller en kombination heraf.
4. Medlemsstaterne træffer afgørelse om genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller
statsløse personer på grundlag af vurderingen i stk. 3, så snart det er muligt og senest
otte måneder fra registreringen af dem. Medlemsstaterne kan forlænge fristen på otte
måneder med en periode på højst fire måneder, hvis der er tale om komplekse
spørgsmål af faktuel eller juridisk karakter.
5. Medlemsstaterne lagrer de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2-4, i fem år regnet
fra datoen for genbosætningen.
Ved udløbet af denne periode sletter medlemsstaterne oplysningerne.
Medlemsstaterne sletter oplysningerne vedrørende en person, som har erhvervet
statsborgerskab i en medlemsstat inden udløbet af perioden, så snart medlemsstaten
bliver klar over, at den pågældende person har opnået statsborgerskab.
6. Hvis der træffes en negativ afgørelse, genbosættes personen ikke.
7. Hvis der træffes en positiv afgørelse, skal medlemsstaten:
a) give tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person flygtningestatus, hvis
vedkommende kan anerkendes som flygtning, eller subsidiær
beskyttelsesstatus, hvis tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person er
berettiget til subsidiær beskyttelse. Medlemsstaten underretter
tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person om afgørelsen. Afgørelsen
om at tildele flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus skal have
samme virkning som en afgørelse om at tildele flygtningestatus eller subsidiær
beskyttelse, jf. artikel 13 og 19 i forordning (EU) nr. XXX/XXX
[kvalifikationsforordningen], når den pågældende person er indrejst på en
medlemsstats område
b) tilbyde at forestå rejseplanlægningen, herunder at få foretaget en
lægeundersøgelse af, om vedkommende er i stand til at rejse, og sørge for
gratis overflytning til dens område, og tilbuddet skal om nødvendigt omfatte
hjælp til udrejseprocedurerne i det tredjeland, hvorfra tredjelandsstatsborgeren
eller den statsløse person tilbydes indrejse
c) tilbyde et informationsprogram forud for afrejsen til tredjelandsstatsborgere
eller statsløse personer, som kan omfatte oplysninger om deres rettigheder og
forpligtelser, sprogundervisning og oplysninger om medlemsstatens sociale,
kulturelle og politiske opbygning.
8. Med henblik på gennemførelsen af den almindelige procedure kan medlemsstaterne
forud for identifikationen af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer anmode
UNHCR eller, hvis det er relevant [Den Europæiske Unions Asylagentur] eller
relevante internationale organer, om at henvise tredjelandsstatsborgere eller statsløse
personer til dem, som disse enheder har foretaget en nøje vurdering af for at fastslå:
a) om de er omfattet af den målrettede EU-genbosætningsordning, og
DA 15 DA
b) om de hører under en af de kategorier af sårbare personer, som er beskrevet i
artikel 5, litra b), nr. i).
Medlemsstaterne kan også anmode UNHCR om nøje at vurdere, om
tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der henvises til dem af UNHCR, kan
anerkendes som flygtninge i henhold til artikel 1 i Genèvekonventionen fra 1951.
Medlemsstaterne kan også anmode om, at bl.a. kriterierne i stk. 1, litra a)-c), tages i
betragtning.
9. Kommissionen skal have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med proceduren i artikel 14 med henblik på at supplere de
elementer, der er omhandlet i stk. 1-4, for at tilpasse genbosætningsproceduren til
omstændighederne i det tredjeland, hvorfra genbosætningen eventuelt finder sted.
Artikel 11
Fremskyndet procedure
Hvis Kommissionens gennemførelsesretsakt om vedtagelse af en målrettet EU-
genbosætningsordning indeholder bestemmelser om en fremskyndet procedure, og
uanset artikel 10, skal medlemsstaterne:
1) ikke vurdere, om tredjelandsstatsborgerne eller de statsløse personer opfylder
kravene i artikel 5, litra a), nr. i)
2) ikke anmode UNHCR om at vurdere, om tredjelandsstatsborgerne eller de
statsløse personer kan anerkendes som flygtninge i henhold til artikel 1 i
Genèvekonventionen fra 1951
3) træffe en afgørelse om genbosætning hurtigst muligt og senest fire måneder fra
den i artikel 10, stk. 2, omhandlede registrering af en tredjelandsstatsborger;
medlemsstaterne kan forlænge fristen på fire måneder med en periode på højst
to måneder, hvis der er tale om komplekse spørgsmål af faktuel eller juridisk
karakter
4) tildele de pågældende tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer subsidiær
beskyttelsesstatus.
Den subsidiære beskyttelsesstatus, der tildeles på grundlag af stk. 4, skal betragtes
som værende ophørt, hvis der er truffet en endelig afgørelse om en ansøgning om
international beskyttelse, der er fremsat af modtageren af denne status.
Artikel 12
Operationelt samarbejde
1. For at lette gennemførelsen af de målrettede EU-genbosætningsordninger udpeger
medlemsstaterne nationale kontaktpunkter, og de kan beslutte at udpege
forbindelsesofficerer i tredjelande.
2. [Den Europæiske Unions Asylagentur] kan støtte medlemsstaterne, herunder ved at
koordinere det tekniske samarbejde mellem dem, hjælpe dem med gennemførelsen af
målrettede EU-genbosætningsordninger og fremme den fælles brug af infrastruktur i
DA 16 DA
overensstemmelse med [forordning (EU) XXX/XXX (forordningen om Den
Europæiske Unions Asylagentur)39
].
3. Medlemsstaterne kan i forbindelse med gennemførelsen af målrettede EU-
genbosætningsordninger, især gennemførelsen af oplysningsprogrammer forud for
afrejsen, lægeundersøgelser af, om en person er i stand til at rejse, rejseplanlægning
og andre praktiske opgaver, lade sig bistå af partnere i overensstemmelse med lokale
koordinerings- og samarbejdsordninger vedrørende målrettede EU-
genbosætningsordninger, der er indført ved artikel 8, stk. 2, litra d).
Artikel 13
Genbosætningsudvalg på højt plan
1. Der nedsættes et genbosætningsudvalg på højt plan bestående af repræsentanter for
Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne. [Den Europæiske
Unions Asylagentur], UNHCR og IOM kan indbydes. Repræsentanter for Island,
Liechtenstein, Norge og Schweiz skal inviteres til at deltage i møderne i
genbosætningsudvalget på højt plan, hvis de har tilkendegivet, at de har til hensigt at
blive associeret med gennemførelsen af den årlige EU-genbosætningsplan.
2. Kommissionen fungerer som formand for genbosætningsudvalget på højt plan.
Udvalget træder sammen på invitation fra Kommissionen eller på anmodning af en
medlemsstat og mødes mindst en gang om året.
3. Kommissionen hører genbosætningsudvalget på højt plan i spørgsmål vedrørende
gennemførelsen af EU-genbosætningsrammen.
Artikel 14
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 9,
tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra datoen for denne forordnings
ikrafttræden.
3. Den i artikel 10, stk. 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse
bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den påvirker
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, hører den de eksperter, som er
udpeget af de enkelte medlemsstater, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning40
.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
39 39
EUT L […], […], s. […].
40
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
DA 17 DA
6. En delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 9, træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på
to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 15
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 16
Associering med Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz
Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz opfordres til at blive associeret med gennemførelsen
af den årlige EU-genbosætningsplan. De centrale dele af denne forordning, især dem
vedrørende genbosætningsproceduren og genbosatte personers rettigheder og pligter, tages
behørigt i betragtning i forbindelse med associeringen.
Artikel 17
Ændringer af forordning (EU) nr. 516/2014
I forordning (EU) nr. 516/2014 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 1, stk. 2, udgår litra d).
2) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) Litra a) affattes således:
"a) "genbosættelse": tilladelse til indrejse for tredjelandsstatsborgere eller statsløse
personer, der har behov for international beskyttelse, fra et tredjeland, til hvilket eller
inden for hvilket de er blevet fordrevet, til medlemsstaternes område med henblik på
at tildele dem international beskyttelse"
b) Følgende indsættes som litra aa) og ab):
"aa) "EU-genbosætningsramme": den EU-genbosætningsramme, der er indført i
overensstemmelse med [forordning (EU) nr. XXX/XXX (forordning om
genbosætningsrammen)]
"ab) "målrettet EU-genbosætningsordning": en målrettet EU-genbosætningsordning,
der er indført i henhold til artikel 15, stk. 2, i [forordning (EU) XXX/XXX
(forordning om genbosætningsrammen)]".
3) Artikel 17 affattes således:
"Artikel 17
Midler til EU-genbosætningsrammen
1. Medlemsstaterne modtager ud over de midler, de tildeles, og som beregnes i henhold
til artikel 15, stk. 1, litra a), et fast beløb på 10 000 EUR for hver person, der
genbosættes i overensstemmelse med en målrettet EU-genbosætningsordning.
DA 18 DA
2. Det beløb, der er anført i stk. 1, tildeles medlemsstaterne ved individuelle
finansieringsafgørelser om godkendelse af deres reviderede nationale program efter
proceduren i artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014.
3. Hver medlemsstat, som er blevet tildelt et beløb i henhold til stk. 1, anfører i
årsregnskabet, jf. artikel 39, antallet af personer, der er berettiget til beløbet. Dette
beløb må ikke kunne overføres til andre foranstaltninger under det nationale
program, medmindre det udtrykkeligt er godkendt af Kommissionen ved en revision
af det nationale program.
4. Medlemsstaterne opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage
en korrekt identifikation af de genbosatte personer og fastslå datoen for deres
genbosættelse.
5. Tildelinger af midler, der er foretaget før [datoen for ikrafttrædelsen af [forordning
(EU) XXX/XXX (forordning om genbosætningsrammen)], påvirkes ikke."
4) Udtrykket "EU-genbosættelsesprogram" erstattes af udtrykket "EU-
genbosætningsramme".
5) Bilag III udgår.
Artikel 18
Evaluering og revision
1. Senest den 31. december 2018 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-
Parlamentet og Rådet om forordningens anvendelse i medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne sender Kommissionen og [Den Europæiske Unions Asylkontor] de
oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde rapporten i stk. 1, samt oplysninger
til [Den Europæiske Unions Asylagentur] om antallet af tredjelandsstatsborgere og
statsløse personer, der reelt genbosættes hver uge, jf. artikel 22, stk. 3, i [forordning
(EU) XXX/XXX (Dublinforordningen)].
3. Europa-Parlamentet og Rådet reviderer denne forordning senest den 30. juni 2020 på
grundlag af Kommissionens forslag og under hensyntagen til den rapport, der er
omhandlet i stk. 1.
Artikel 19
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på […]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand