Supplerende svar på spm. nr. S 1258: Hvad er ministerens holdning til, at en læge, der fire gange har fået kritik for lægefejl af Patientombuddet i 2009-2011, hvor to af sagerne er endt med, at patienten er afgået ved døden, samt kritik af de norske myndigheder for at udføre omskæring i et kontorlokale i 2009, endnu ikke har fået frataget sin autorisation, og dermed kan åbne en ny klinik, omskæringsklinikken »Den Velgørende Assistent«, hvor også speciallægens hustru, der er uddannet sygeplejerske, men ikke har dansk autorisation, udfører indgrebene?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Til: Sophie Løhde
- Spørger: Liselott Blixt
- Minister: sundheds- og ældreministeren
Supplerende svar på spm. S 1258 [DOK137205].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1258/svar/1336346/1653832.pdf
Den 28. juni 2016 besvarede jeg spørgsmål nr. S 1258 stillet af Liselott Blixt (DF). Spørgsmålet havde følgende ordlyd: ”Hvad er ministerens holdning til, at en læge, der fire gang har fået kritik for lægefejl af Patientombuddet i 2009-2011, hvor to af sagerne er endt med, at patienten er afgået ved døden, samt kritik af de norske myndigheder for at udføre omskæring i et kontorlokale i 2009, endnu ikke har fået frataget sin autorisation, og dermed kan åbne en ny klinik, omskæringsklinikken »Den Velgørende Assistent«, hvor også speciallægens hustru, der er uddannet sy- geplejerske, men ikke har dansk autorisation, udfører indgrebene?” I min besvarelse af spørgsmålet oplyste jeg, at jeg havde bedt Styrelsen for Patient- sikkerhed om en redegørelse, og at jeg ville vende tilbage overfor spørger, når jeg havde modtaget redegørelsen. Jeg har den 4. juli 2016 modtaget en foreløbig redegørelse fra Styrelsen for Patient- sikkerhed. Styrelsen har i den forbindelse oplyst, at lægen er blevet indkaldt til en samtale i styrelsen den 23. august 2016, og at man ved samtalen bl.a. vil drøfte lægens supervision af hans medhjælp og informationen til patienterne herom, hans anven- delse af tvang i forbindelse med indgreb, arten og omfanget af hans virksomhed i klinikken, hans planer for fortsat faglig virksomhed m.m. Jeg kan herudover oplyse, at jeg har bedt styrelsen om at uddybe en række af de forhold, som er beskrevet i styrelsens foreløbige redegørelse. Når jeg har modtaget svar fra styrelsen, vil jeg sende den endelige redegørelse til spørger. Jeg forventer, at det vil være inden udgangen af august 2016. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Maiken Christensen Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 8. juli 2016 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo- litik og Jura Sagsbeh.: DEPMAIC Sagsnr.: 1606684 Dok. nr.: 137205 2015-16 S 1258 endeligt svar Offentligt