Svar på spm. nr. S 1289: Hvordan synes ministeren det harmonerer med ministerens egen målsætning om at »behandle folk forskelligt for i virkeligheden at behandle dem ens« som udtrykt på det åbne samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 24. juni 2016, at regeringen har sløjfet et initiativ, som netop var udtryk for denne målsætning, nemlig den styrkede sundhedsplejeindsats over for børn af udsatte og sårbare forældre, som den tidligere regering afsatte 175 mio. kr. til på finansloven for 2015?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Til: Sophie Løhde
- Spørger: Flemming Møller Mortensen
- Minister: sundheds- og ældreministeren
Svar på spm. S 1289 [DOK136274].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1289/svar/1336109/1653380.pdf
Medlem af Folketinget Flemming Møller Mortensen (S) har den 4. juli 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 1289 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva- res. Spørgsmål S 1289: ”Hvordan synes ministeren det harmonerer med ministerens egen målsætning om at »behandle folk forskelligt for i virkeligheden at behandle dem ens« som udtrykt på det åbne samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 24. juni 2016, at regeringen har sløjfet et initiativ, som netop var udtryk for denne målsætning, nemlig den styrkede sundhedsplejeindsats over for børn af udsatte og sårbare forældre, som den tidligere regering afsatte 175 mio. kr. til på finansloven for 2015?” Svar: Jeg synes, at det harmonerer godt med min målsætning, at vi i 2016 har prioriteret midlerne på sundhedsområdet, som vi har. Regeringen har løftet sundhedsområdet med i alt 2,4 milliarder kr. i 2016, og dermed har vi afsat markant flere penge til styrkelse af sundheden end den tidligere regering. Det kommer selvsagt også børn af udsatte forældre til gode. Kommunerne har allerede efter de gældende regler en pligt til at tilbyde særlige indsatser gennem sundhedsplejen til børn med særlige behov. Det gælder også børn af sårbare og udsatte forældre. Hertil kommer, at regeringen som for nyligt offentliggjort vil ændre den kommunale medfinansiering, så kommunerne får et stærkere økonomisk incitament til at gen- nemføre sundhedsfremmende og forebyggende indsatser målrettet børn i alderen 0-2 år. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Patrick Kofod Holm Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 06-07-2016 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo- litik og Jura Sagsbeh.: DEPPKH Sagsnr.: 1607096 Dok. nr.: 136274 2015-16 S 1289 endeligt svar Offentligt