Svar på spørgsmål vedr. håndtering af fanger i Irak

DET TALTE ORD GÆLDER
Samråd P i Forsvarsudvalget 23. juni 2016
Emne: Danske styrkers håndtering af fanger under Irak krigen
Kontor: Internationalt Juridisk Kontor
Eva Flyvholm (EL) har stillet samrådsspørgsmål P med syv underspørgsmål om danske styr-
kers håndtering af fanger i Irak til besvarelse i Forsvarsudvalget torsdag den 23. juni 2016.
Det fremgår, at spørgsmålene er stillet i lyset af de seneste omtaler af håndtering af fanger i
Irak.
FOU samrådsspørgsmål P
I lyset af de seneste omtaler af håndtering af fanger i Irak bedes ministeren
svare på følgende:
– Har Danmark overholdt international lov, når hundredevis af fanger i Irak blev overleveret uden at der
skete registrering og opfølgning, og når udleveringerne fortsatte på trods af kendskab til, at fanger blev
udsat for tortur i fængslerne og mishandlet af de irakiske sikkerhedsstyrker?
– Hvilket kendskab har forsvaret til, hvad der blev af de 567 fanger, som Danmark tog under Irak krigen?
– Hvordan kunne det forekomme at danske styrker udleverede fanger til de britiske styrker og irakiske
myndigheder uden nogen form for registrering eller vished for, hvad der videre ville ske med fangerne?
– Hvorfor fik Enhedslisten aldrig svar på sine spørgsmål om, hvad der var sket med en række irakiske
fanger?
– Hvordan kunne udleveringerne fortsætte trods dokumenteret kendskab til tortur?
– Hvordan kom aftalen om den såkaldte britefinte i stand? Hvem havde kendskab til den? Hvem i For-
svarsministeriet havde kendskab til den systematiserede træning af danske soldater?
- Mener ministeren, at Folketinget og Enhedslisten har fået korrekte og dækkende svar på spørgsmål om
fangehåndtering og tortur under Irak-krigen?
---000---
 Jeg vil gerne takke for samrådsspørgsmål P, der jo i virkeligheden dæk-
ker over en hel række af delspørgsmål.
 Jeg går ud fra, at spørgsmålene er stillet på baggrund af medieomtale i
sidste måned i Information og Radio24syv om danske styrkers håndtering
af tilbageholdte under Irak-krigen i perioden 2003-2007. Dvs. for mere
end 10 år siden.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
UPN Alm.del Bilag 263
Offentligt
DET TALTE ORD GÆLDER
 Information og Radio24syv’s omtale er baseret på en aktindsigt i ar-
bejdsudkastene til den tidligere Forsvarskommandos Irak-Task Force’s
undersøgelse fra 2011 om håndtering af tilbageholdte i Irak - også kaldet
IRTOT-undersøgelsen.
 Medieomtalen vedrører emner, som allerede er blevet drøftet mange
gange tidligere i Folketinget, og som Folketinget er blevet oplyst om ved
flere lejligheder – både ved samråd som dette og ved besvarelse af folke-
tingsspørgsmål.
 Lad mig kort genopfriske, hvordan Folketinget tidligere er blevet oriente-
ret om IRTOT-undersøgelsen.
 IRTOT-undersøgelsen, som Forsvaret iværksatte i oktober 2010, blev
indstillet efter den forrige regerings beslutning om nedsættelse af Irak-
og Afghanistan-kommissionen.
 Tidligere forsvarschef Knud Bartels orienterede herefter i et brev af 16.
december 2011 den daværende forsvarsminister Nick Hækkerup om ho-
vedkonklusionerne i IRTOT undersøgelsen. I forsvarschefens brev blev
det anført, at der var tale om foreløbige - men dog repræsentative - re-
sultater af Forsvarskommandoens undersøgelse.
 Den daværende forsvarsminister oversendte fem dage senere, dvs. den
22. december 2011, Forsvarschefens brev til Folketingets Forsvarsudvalg,
hvormed brevet samtidigt blev gjort fuldt tilgængeligt for offentligheden.
 Forsvarschefens brev baserede sig på et notat fra Forsvarskommandoen
af 15. december 2011. Heraf fremgik bl.a., at selvom undersøgelsen ikke
DET TALTE ORD GÆLDER
var fuldt tilendebragt, så var det vurderingen, at de centrale problemstil-
linger ikke ville blive ændret ved en fuld færdiggørelse af undersøgelsen.
 Forsvarskommandoens notat blev i sin helhed oversendt til Folketinget
31. august sidste år som svar på forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 13.
 Det er altså denne IRTOT-undersøgelse, som på ny omtales i sidste må-
neds medier, og hvis hovedresultater den daværende forsvarsminister
tidligere har orienteret Folketinget om.
 Svarene på samrådsspørgsmålene kan bl.a. findes i disse tidligere orien-
teringer, hvilket min besvarelse vil bære præg af.
 Med hensyn til antallet af tilbageholdte har skiftende forsvarsministre tid-
ligere oplyst Folketinget om, at antallet af danske tilbageholdte personer i
Irak var større end tidligere oplyst i Folketinget.
Det skete bl.a. ved tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bechs brev af
18. april 2011. Her blev Forsvarsudvalget orienteret om, at Forsvars-
kommandoen havde oplyst, at IRTOT i sin gennemgang ville anvende en
anden opgørelsesmetode end ved tidligere besvarelser, og at opgørelsen
ville udvise et større antal end hidtil oplyst.
 Dette skyldtes bl.a., at opgørelsen tog udgangspunkt i et bredere og me-
re omfattende kildemateriale end der havde ligget til grund for tidligere
opgørelser.
 Men det fremgik også af Gitte Lillelunds brev, at opgørelser over tilbage-
holdte generelt var behæftet med en vis usikkerhed, da det beroede på
en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en person var tilbage-
DET TALTE ORD GÆLDER
holdt og, om det var danske styrker, der havde foretaget tilbageholdel-
sen.
 Ligeledes beskrev Forsvarschefen i sit brev af 16. december 2011, hvor-
dan IRTOT-undersøgelsen havde vist en markant forøgelse af antallet af
dansk tilbageholdte irakere.
 At der på en række områder vedrørende danske styrkers håndtering af
tilbageholdte synes at have været tale om forhold, hvor tingene ikke
havde været i orden, fremgik tillige af Forsvarschefens brev af 16. de-
cember 2011.
 Om registrering skrev Forsvarschefen bl.a. og jeg citerer:
”Den foretagne gennemgang har fastslået, at der - især i Irak-periodens
første del - ikke i tilstrækkelig grad blev registreret og systematiseret de
nødvendige informationer om tilbageholdte til, at der kunne sikres et
dækkende og blivende billede af indsatsen på området.
 Om tilsyn anførte Forsvarschefen endvidere, at:
Det kan ikke fastslås, hvorvidt der i alle tilfælde er blevet gennemført de
tilsyn, der var fastsat krav om i gældende nationale direktiver.”
 Disse forhold blev også fremhævet i den tidligere forsvarsministers Nick
Hækkerups oversendelsesbrev til Forsvarsudvalget i 2011.
 Samrådsspørgsmålet synes at bygge på en præmis om, at danske solda-
ter bevidst har udleveret personer til tortur i Irak.
DET TALTE ORD GÆLDER
 Jeg vil igen henvise til Forsvarschefens brev fra 2011, hvoraf det fremgik,
”.., at der i det gennemgåede materiale ikke er fundet oplysninger om, at
danske tilbageholdte, i tilknytning til tilbageholdelse eller overdragelse til
anden nation, har været udsat for overgreb, er dræbt eller på anden må-
de har lidt overlast.”
 Ligeledes fremgik det, at ”Undersøgelsen har fastslået, at den danske ba-
taljon i Irak har reageret konsekvent og hensigtsmæssigt i de situationer,
hvor der direkte er bevidnet overgreb eller hårdhændet behandling fra
irakiske enheders side”.
 Det skal her bemærkes, at Forsvarskommandoens undersøgelse var gan-
ske omfattende. Forsvarskommandoens Irak-Task Force havde således
gennemgået både interne og eksterne kilder, foretaget en systematisk
gennemgang af direktivgrundlag, klarlagt operative fremgangsmåder og
gennemført en sammenligning af rådige informationer om mere end
1.170 enkelthændelser. Det fremgår af notatet fra Forsvarskommandoen
af 15. december 2011.
 Der spørges også til, hvad der så skete med de tilbageholdte. Her skal
jeg igen henvise til Forsvarskommandoens notat af 15. december 2011,
og jeg citerer igen:
”Undersøgelsen har konstateret, at der fra medio 2003 og frem til medio
2004 ikke har været foretaget en systematisk og dermed retvisende regi-
strering af og rapportering om danske tilbageholdte. Det overvejende
flertal af tilbageholdelser er foretaget netop i denne periode. Det kan
konstateres, at de opgørelser der blev udarbejdet i perioden ikke mulig-
gør, at der kan henføres konkrete personer til de gennemførte tilbage-
holdelser.”
DET TALTE ORD GÆLDER
 Det er i sagens natur vanskeligt at redegøre for de tilbageholdtes videre
færd, når det nøjagtige antal og registrering af personerne ikke har væ-
ret fyldestgørende.
 For god ordens skyld skal jeg samtidig bemærke, at det af Forsvarskom-
mandoens notat af 15. december 2011 fremgår, at ”..der til gengæld in-
gen informationer [er] om, at danske enheder eller myndigheder har ob-
serveret eller modtaget orientering om tilfælde af drab, overgreb eller til-
svarende begået mod personer, der var tilbageholdt eller overdraget af
danske enheder.”
 Dette er hvad, jeg forholder mig til, og disse oplysninger fra Forsvarets
side er som bekendt ikke nye, men har været kendt længe.
 Sidste sommer blev det i medierne fremstillet som nye oplysninger, at
danske styrker efter magtoverdragelsen i Irak havde overdraget danske
tilbageholdte til irakiske myndigheder i strid med nationale direktiver.
 Igen vil jeg citere Forsvarschefens brev fra 2011, hvoraf det fremgik:
 Det er konstateret, at der efter magtoverdragelsestidspunktet i august
2004 i et mindre antal tilfælde - i strid med de nationale direktiver og den
fastsatte rollefordeling mellem irakiske enheder og internationale styrker
- blev overdraget danske tilbageholdte personer til irakiske myndigheder.
 Det nye er her, at der var tale om ”12” tilfælde. Ikke, at der tidligere i
strid med nationale direktiver blev overdraget danske tilbageholdte til ira-
kiske myndigheder.
DET TALTE ORD GÆLDER
 Som bekendt efterforskes disse omstændigheder for tiden af Forsvarets
Auditørkorps. Auditørkorpsets afgørelse forventes inden for de næste par
uger.
 Der spørges også ind til rollefordelingen mellem danske og britiske styr-
ker ved tilbageholdelser.
 Når danske styrker opererer med andre nationer, vil der typisk være en
rollefordeling mellem forskellige nationers styrkebidrag.
 Dette gjaldt også i Irak, og følgende fremgik af Forsvarschefens brev af
16. december 2011:
”Den danske bataljons samarbejde med andre nationers enheder afspej-
lede det multinationale operationsmiljø og rådigheden over forskelligarte-
de kapaciteter, som enhederne naturligt støttede hinanden med.”
 Af Forsvarskommandoens notat af 15. december 2011 fremgik ligeledes:
”De britiske enheder, der var underlagt eller som støttede den danske
bataljon, rådede typisk over specialuddannet personel, som havde særli-
ge forudsætninger for at foretage tilbageholdelser og i forbindelse her-
med sikre beviser vedrørende den tilbageholdte.”
 Forsvaret oplyste dog, at der havde været en vis praktiseret rolleforde-
ling. Det fulgte herefter af forsvarschefens brev:
”Imidlertid kan de underlagte og støttende enheders rådige kompetencer
ikke i alle tilfælde alene forklare den praktiserede rollefordeling mellem fx
danske og britiske enheder ved udførelse af tilbageholdelser. Således er
engelsk personel i større omfang blevet anvendt til at forestå selve tilba-
geholdelsen, hvorved det har været opfattelsen, at danske enheder der-
DET TALTE ORD GÆLDER
med ikke blev ansvarlige for tilbageholdelsen og de deraf følgende for-
pligtelser”
 Forsvarschefen orienterede samtidig om, at der i Forsvaret var iværksat
en afklaring af behovet for klarere direktiver og gennemgang af den ud-
dannelse, der i dag gennemføres forud for udsendelse i internationale
operationer i forhold til tilbageholdelsessituationer og den tilhørende
håndtering heraf.
 Så spørges der til, om der er givet dækkende og korrekte svar?
 Det er et meget bredt spørgsmål at stille, om skiftende regeringer har
givet dækkende og korrekte svar, som tilmed vedrører en periode på me-
re end 10 år.
 Skiftende regeringer har gennem de sidste 10-12 år besvaret en lang
række § 20 spørgsmål, spørgsmål fra Forsvarsudvalget samt samråd mv.
om disse forhold. Ligesom der har været orienteringer i Udenrigspolitisk
Nævn om forholdene i Irak.
 Dertil kommer IRTOT-undersøgelsen, hvor det som tidligere nævnt var
vurderingen, at de centrale problemstillinger ikke ville blive ændret ved
en fuld færdiggørelse af undersøgelsen, selvom undersøgelsen ikke var
fuldt tilendebragt.
 Der har desuden gennem de sidste 10-12 år været håndteret en række
sager af Forsvaret, Forsvarets Auditørkorps og Forsvarsministeriet om
danske soldaters ansvar for behandlingen af frihedsberøvede personer.
DET TALTE ORD GÆLDER
 Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fremhæve, at der i Forsvaret såvel
under som efter Irak-krigen er blevet iværksat en række tiltag i forhold til
håndtering af netop tilbageholdte.
 Daværende forsvarsminister Søren Gade bad således ved brev af 5. maj
2004 til den daværende forsvarschef Forsvaret om at skærpe opmærk-
somheden med dansk tilbageholdte, der blev overdraget til britiske eller
irakiske myndigheder.
 Også her vil jeg citere Forsvarskommandoens notat, hvoraf det fremgår:
at ”Forsvarets krav til og procedurer for registrering og rapportering af
blandt andet tilbageholdelser blev udviklet betydeligt i løbet af indsættel-
sesperioden i Irak (2003-2007) og altså især efter medio 2004.
 Forsvarschefen beskrev i sit brev af 16. december 2011, hvilke tiltag der
var blevet iværksat og jeg citerer:
”Der er iværksat en gennemgang af de i dag gældende definitioner for
tilbageholdte og de procedurer, der gælder for håndtering og registrering
af informationer herom. Dette centrale arbejde skal ensrette fremgangs-
måder for informationshåndtering vedrørende tilbageholdte ved de ud-
sendte enheder og for informationsudvekslingen mellem disse og de
hjemlige militære myndigheder.
 ”Der er endvidere iværksat en gennemgang af procedurerne for arkive-
ring af sådanne informationer i forsvaret for at sikre, at relevante infor-
mationer hjemsendes til og arkiveres sikkert ved de hjemlige militære
myndigheder.”
DET TALTE ORD GÆLDER
 På baggrund af Danmarks internationale engagement de sidste 10-12 år
er Forsvaret således i dag mere opmærksom på, at erfaringer og viden
opsamles og bruges fremadrettet, så risikoen for, at der begås fejl, mi-
nimeres.
 Når Forsvaret eksempelvis i dag udarbejder direktiver omkring tilbage-
holdte, trækker de på de mange erfaringer, de har fra de sidste mange
års deltagelse i internationale missioner.
 Jeg vil også gøre opmærksom på, at danske soldater både har en hand-
lepligt og en meldepligt, såfremt de bevidner tortur eller umenneskelig
behandling.
 Det følger af Forsvarskommandoens direktiv om forbud mod tortur, at -
og jeg citerer igen: ”forsvarets personel skal søge at hindre enhver i at
udøve tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling el-
ler straf, hvis det kan ske, uden at personellet derved udsætter sig selv
eller andre for særlig fare eller opofrelse”.
 Dette er ledsaget af en meldepligt: ”Personellet skal straks indberette til
nærmeste chef, hvis de har kendskab til eller rimelig mistanke om, at no-
gen har til hensigt at overtræde, overtræder eller har overtrådt forbud-
det”.
 Denne handle- og meldepligt gælder for alt forsvarets personel både i
Danmark og i internationale missioner, og den er gentaget i de missions-
specifikke direktiver, som udarbejdes af Forsvaret til de konkrete missio-
ner.
DET TALTE ORD GÆLDER
 Desuden igangsatte Forsvarsministeriet som bekendt i 2012 et omfatten-
de arbejde med udarbejdelse af en dansk militærmanual. Jeg forventer
manualen vil blive offentliggjort inden for den nærmeste tid.
 Manualen skal bidrage til yderligere at styrke forsvarets uddannelse i og
anvendelse af den humanitære folkeret og krigens love.
 Jeg kan oplyse, at manualen vil indeholde et selvstændigt kapitel på ca.
70 sider om håndtering af frihedsberøvede, hvor der bl.a. tages højde for
nyere domspraksis på dette område, herunder fra den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstol.
 Denne række af tiltag er udtryk for, at Forsvarsministeriet og Forsvaret
tager Danmarks internationale forpligtelser meget alvorligt, og at man
vedvarende tager ved lære af sine internationale erfaringer. Dette er IR-
TOT-undersøgelsen, som Forsvaret udarbejdede, også et udtryk for.
 Afslutningsvist vil jeg gerne anføre, at samrådsspørgsmålet er meget ge-
nerelt og omfattende, hvorfor der er grænser for, hvor detaljeret denne
besvarelse kan være.
 Der spørges til forhold, der går 13 år tilbage i tiden. Forhold, som skif-
tende regeringer og forsvarsministre gennem 13 år har besvaret adskilli-
ge spørgsmål om, og som Folketinget og offentligheden er blevet oplyst
om.
 Der spørges til hvilke internationale regler, der var gældende for mere
end 10 år siden i Irak. Jeg ønsker ikke at gøre mig klog på de internatio-
nale regler, der var gældende for mere end 10 år siden. Jeg mener vi bør
DET TALTE ORD GÆLDER
se fremad, notere at Forsvaret har taget forholdene alvorligt og fokusere
på de tiltag, som Forsvaret har iværksat på området.
 Jeg har i min besvarelse løbende henvist til Forsvarschefens brev og For-
svarskommandoens notat fra 2011. Det burde dog formentligt have væ-
ret tilstrækkeligt at henholde sig til den daværende forsvarsministers Nick
Hækkerups oversendelsesbrev af 22. december 2011 til dette udvalg,
hvor han blandt andet anførte følgende:
”Det fremgår af forsvarschefens brev, at der på en række områder (an-
tallet og registrering af tilbageholdte, tilsyn med tilbageholdte, overhol-
delse af udstedte nationale direktiver samt rollefordelingen mellem dan-
ske og britiske enheder) – baseret på de foreløbige konstateringer – sy-
nes at have været tale om forhold, hvor tingene ikke har været i orden.”
 Dette blev Folketinget oplyst om tilbage i 2011.
 Dette afslutter min besvarelse af spørgsmålet.