Grund- og nærhedsnotat om "Geoblocking-forordningen".

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegå-
else af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på
grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre
marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv
2009/22/EF, COM (2016) 289
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 25. maj 2016 forslag til forordning om imø-
degåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på
grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Med forslaget
ønsker Kommissionen at fremme et velfungerende indre marked gennem
lige adgang til varer og visse tjenesteydelser i hele EU. Forslaget er en
del af Kommissionens e-handelspakke, der har til hensigt at sætte skub i
den europæiske e-handel.
Forslaget indeholder et forbud mod adgangsbegrænsning af f.eks. hjem-
mesider og applikationer på baggrund af kundens nationalitet, bopæl el-
ler hjemsted, samt forbud mod automatisk omdirigering uden kundens
samtykke.
Endvidere foreskriver forslaget, at kunder uanset deres nationalitet, bo-
pæl eller hjemsted vil få ret til at handle på samme vilkår som lokale
kunder i følgende situationer:
1) Salg af varer, der ikke leveres af den erhvervsdrivende til den
medlemsstat, hvor kunden er bosat,
2) Udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funk-
tion ikke er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsret-
ligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser,
3) Salg af tjenesteydelser, der fysisk leveres i den medlemsstat, hvor
sælger er aktiv, men hvor kunden ikke er statsborger, har bopæl
eller hjemsted.
Ensartet håndhævelse og bistand til forbrugere er ligeledes nøgleelemen-
ter i forslaget. Forslaget lægger blandt andet op til, at håndhævelsesme-
kanismerne i forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamar-
bejde og i forbudsdirektivet 2009/22/EF ændres, således at de også gæl-
der for dette forslag, når kunden er en forbruger.
4. juli 2016
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0289 Bilag 1
Offentligt
2/21
Forslaget vurderes at kunne få økonomiske konsekvenser såfremt andelen
af danske forbrugeres e-handel i udlandet stiger. Det er på nuværende
tidspunkt vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser for konkurrence-
evnen, men faktorer såsom et højere omkostningsniveau og afgiftstryk i
Danmark end i mange andre EU-lande kan spille ind. Forslaget kan med-
føre statsfinansielle konsekvenser i form af et reduceret dansk afgiftsprove-
nu.
Regeringen støtter som udgangspunkt, at der skabes større gennemsigtig-
hed for europæiske forbrugere og virksomheder, som handler online. Det
er imidlertid afgørende, at løsningen ikke resulterer i unødige byrder for
virksomhederne, eller skaber uklarhed om forbrugernes rettigheder eller
medfører væsentlige statsfinansielle konsekvenser. I forlængelse heraf er
regeringen skeptisk i forhold til, at forslaget muligvis kan medføre øgede
omkostninger for bl.a. små- og mellemstore virksomheder, bl.a. med den
foreslåede salgspligt. Regeringen lægger vægt på, at der opsættes værn
som forhindrer forretningsmodeller, hvor der systematisk drages fordel af
medlemsstaternes forskellige afgifter og momssatser.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har ved KOM (2016) 289 af 25. maj 2016 frem-
sendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imøde-
gåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grund-
lag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og
om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF.
Forslaget er oversendt til Rådet den 30. maj 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Et velfungerende indre marked, herunder det digitale, ligger højt på
Kommissionens politiske dagsorden. Kommissionen erklærede i strategi-
en for det digitale indre marked fra maj 2015, at visionen er at skabe et
digitalt indre marked, hvor varer, personer, tjenesteydelser og kapital frit
kan bevæge sig på tværs af grænser, og hvor borgere og erhvervsdrivende
kan udøve online aktivitet uanset nationalitet eller bopæl.
Forslaget er den del af Kommissionens e-handelspakke fra den 25. maj,
som har til hensigt at sætte skub i den grænseoverskridende europæiske e-
handel. Pakken indeholder desuden elementer om pakkeleveringsløsnin-
ger til rimelige priser, effektiv forbrugerbeskyttelse på tværs af grænserne
samt retningslinjer om anvendelsen af direktivet om urimelig handels-
praksis.
3/21
3. Formål og indhold
Forslaget skal bidrage til et velfungerende, konkurrencedygtigt indre
marked gennem lige adgang til varer og visse tjenesteydelser i hele EU.
Med forslaget ønsker Kommissionen at forhindre geoblokering og andre
former for forskelsbehandling på baggrund af kundernes nationalitet, bo-
pæl eller hjemsted således, at forbrugere og erhvervsdrivende, der ønsker
at købe varer og tjenesteydelser i et andet EU-land, ikke forskelsbehand-
les med hensyn til blandt andet priser, salgs- eller betalingsvilkår.
Forslaget tilsigter ligeledes at skabe mere gennemsigtighed for europæi-
ske forbrugere og erhvervsdrivende, der handler online samt lige konkur-
rencevilkår og øget forbrugertillid gennem en mere ensartet håndhævelse
af eksisterende regler.
I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.
Anvendelsesområde
Følgende situationer er omfattet af forslaget:
a) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-
ter at gøre det i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor
kunden har bopæl eller hjemsted,
b) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-
ter at gøre det i samme medlemsstat som den, hvor kunden har
bopæl eller hjemsted, men kunden er statsborger i en anden med-
lemsstat,
c) når en erhvervsdrivende sælger varer eller tjenesteydelser eller ag-
ter at gøre det i en medlemsstat, hvor kunden opholder sig midler-
tidigt uden at have bopæl eller hjemsted i den pågældende med-
lemsstat,
De former for erhvervsdrivende, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i di-
rektiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirekti-
vet) er ikke omfattet af forslaget. Det drejer sig blandt andet om finansiel-
le tjenesteydelser, visse tjenesteydelser indenfor transportsområdet, au-
diovisuelle tjenester m.v.
Ydermere foreskriver servicedirektivets artikel. 20, stk. 2, at der kan være
objektive forhold, såsom forskellige markedsvilkår eller nationale særreg-
ler, der kan legitimere, at erhvervsdrivende anvender forskellige vilkår
for visse forbrugere i visse lande. Hvis bestemmelserne i forslaget strider
mod bestemmelserne i servicedirektivets artikel 20, stk. 2, har bestem-
melserne i forslaget forrang.
Endvidere berører forslaget ikke de regler, der finder anvendelse på be-
skatningsområdet.
4/21
Efter forslaget berører forordningen ikke EU-lovgivningen om civilt
samarbejde. En erhvervsdrivendes overholdelse af forordningen skal ikke
fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod den med-
lemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl
som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b, i forordning (EF) nr. 593/2008
(Rom I-forordningen) og artikel 17, stk. 1, litra c, i forordning (EU) nr.
1215/2012 (Bruxelles I-forordningen).
Forslaget indebærer således, at efterlevelse af forordningen ikke i sig selv
udgør et sådant forhold, som efter Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1,
litra b, medfører, at en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger
skal være underlagt lovgivningen i forbrugerens opholdsland, og som ef-
ter Bruxelles I-forordningens artikel 17, stk. 1, litra c, medfører, at sidst-
nævnte forordnings regler om retternes kompetence i sager om forbruger-
aftaler skal finde anvendelse.
Hvorvidt en erhvervsdrivendes hjemmeside må anses for at rette sin virk-
somhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige op-
holdssted eller sin bopæl, skal således – som hidtil – foretages ud fra en
samlet vurdering af hjemmesiden.
Adgang til onlinegrænseflader
Ifølge forslaget må erhvervsdrivende ikke ved hjælp af blandt andet tek-
niske foranstaltninger, såsom IP-adresser og betalingsmidler blokere eller
begrænse adgangen til deres onlinegrænseflade1
på baggrund af kundens
nationalitet, bopæl eller hjemsted.
Det vil ifølge forslaget fortsat være muligt at have f.eks. forskellige
hjemmesider, der er tilpasset bestemte markeder i forhold til sprog, vare-
sortiment m.v., men det vil omvendt ikke være tilladt at omdirigere kun-
der på baggrund af nationalitet, bopæl eller hjemsted til de lokale hjem-
mesider, uden kundens samtykke. Endvidere er det et krav, at alle udga-
ver af onlinegrænsefladen er let tilgængelige for kunden til enhver tid.
Forbuddene gælder dog ikke, hvis adgangsbegrænsningen eller omdiri-
geringen er nødvendig for at sikre, at erhvervsdrivende overholder et ret-
ligt krav i EU-retten eller i national lovgivning. F.eks. kan der være love,
der begrænser kundernes adgang til visse varer eller tjenesteydelser i vis-
se medlemsstater, blandt andet forbud mod visning af bestemte former for
indhold. I disse særlige tilfælde skal den erhvervsdrivende klart begrunde
adgangsbegrænsningen. Begrundelsen skal være formuleret på det sprog,
der anvendes på den onlinegrænseflade, som kunden oprindelig forsøgte
at få adgang til.
1
Definition: et websted eller applikationer, der drives af eller på vegne af virksomheden, og som skal give
kunder mulighed for at se varer eller tjenesteydelser med henblik på salg
5/21
Adgang til varer og tjenester
Som det fremgår af forslagets artikel 4 må erhvervsdrivende i en række
bestemte situationer ikke anvende forskellige generelle betingelser for
adgang2
til deres varer eller tjenesteydelser eller afstå fra at sælge på bag-
grund af kundens bopæl, nationalitet eller hjemsted.
I følgende situationer vil kunder uanset deres nationalitet, bopæl eller
hjemsted få ret til at handle på samme vilkår som lokale kunder:
a) Salg af varer, der ikke leveres af den erhvervsdrivende eller på
vegne af den erhvervsdrivende over grænsen til den medlemsstat,
hvor kunden er bosat. I disse tilfælde skal kunden kunne købe va-
rer på samme betingelser, herunder pris- og leveringsbetingelser,
som tilsvarende kunder, der har bopæl i den medlemsstat, hvor
den erhvervsdrivende er etableret. Det vil betyde, at en uden-
landsk kunde selv vil skulle arrangere transport eller afhente varen
i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, som
den erhvervsdrivende leverer til.
b) Udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser såsom cloud-
tjenester, datalagring, webhosting og firewalls, med mindre tjene-
steydelsens vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed
for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede
frembringelser. Fx er elektroniske musik- og bogtjenester ikke
omfattet af forslagets artikel 4, men kan blive omfattet som følge
af evalueringen, der er beskrevet i forslagets artikel 9.
c) Salg af tjenesteydelser, såsom hotelophold, biludlejning og billet-
ter til musikfestivaler eller forlystelsesparker, der fysisk leveres i
den medlemsstat, hvor sælger opererer, men hvor kunden ikke er
statsborger, har sin bopæl eller sit hjemsted.
Det vil fortsat være muligt for erhvervsdrivende at rette deres virksomhed
mod forskellige medlemsstater eller bestemte kundegrupper i form af
målrettede tilbud og forskellige vilkår og betingelser.
Litra b vedrørende elektronisk leverede tjenesteydelser gælder ikke for
erhvervsdrivende, der er fritaget for moms på grundlag af bestemmelser-
ne i momssystemdirektivets særordning for små erhvervsdrivende
(2006/112/EF). I Danmark betyder det, at personer og virksomheder, som
ikke skal momsregistreres, vil være undtaget fra bestemmelsen i litra b.
Det er fx tilfældet når en virksomheds momspligtige leverancer samlet
ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Særordningen i momssystemdirektivet
anvendes forskelligt i EU-landene, hvorfor litra b vil have en forskellig
udstrækning i EU-landene.
2
Forslaget definerer termen ’generelle betingelser for adgang’ ”som alle de vilkår, betingelser og andre op-
lysninger, herunder salgspriser, der regulerer adgangen til varer eller tjenesteydelser, som en virksomhed ud-
byder til salg, og fastsættes, anvendes og stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af
virksomheden, og som gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale mellem virksomheden og kunden”.
6/21
Situationer, hvor erhvervsdrivende, som følge af et specifikt lovkrav eller
forbud i lov mod at sælge visse varer eller tjenesteydelser til bestemte
kunder eller markeder, er undtaget fra forbuddet.
Hvad angår salg af bøger forhindrer bestemmelserne ikke erhvervsdri-
vende i at anvende forskellige priser over for kunder i bestemte områder,
hvis de er forpligtet hertil i henhold til national lovgivning, der er i over-
ensstemmelse med EU-retten. National lovgivning kan derfor fortsat
kræve, at erhvervsdrivende overholder visse regler om prisfastsættelse for
bøger.
Betalingsmidler
Forordningen indeholder et forbud mod forskelsbehandling relateret til
betaling. Konkret må erhvervsdrivende ikke anvende forskellige betingel-
ser for betaling på grund af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted.
Forbuddet gælder, når betalinger foretages via en række elektroniske
transaktioner (pengeoverførsler, direkte debitering eller et kortbaseret be-
talingsinstrument af samme varemærke), når der kan kræves stærk kun-
deautentifikation af betaleren, så man er sikker på, hvem kunden er, og
når betalingerne er i en valuta, som betalingsmodtageren accepterer.
Aftaler om passivt salg
Kommissionen foreslår, at aftaler med erhvervsdrivende, der indeholder
begrænsninger for passivt salg, dvs. besvarelse af uopfordrede henvendel-
ser fra individuelle kunder, automatisk er ugyldige. Formålet er at forhin-
dre, at forslagets bestemmelser omgås ved hjælp af kontraktlige midler.
Håndhævelse, bistand til forbrugere og ændringer i forbrugerbeskyttel-
seslovgivning
For at understøtte effektiv overholdelse og håndhævelse af indholdet af
forordningen foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne udpeger myn-
digheder, der varetager håndhævelsen af forordningen. Medlemsstaterne
skal fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen.
Forslaget lægger op til, at håndhævelsesmekanismerne i forordning
2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejde og i forbudsdirektivet
2009/22/EF ændres, således at de også finder anvendelse på denne for-
ordning i de tilfælde, hvor kunden er en forbruger.
Endvidere skal medlemsstaterne udpege et eller flere kontaktpunkter, der
er ansvarlige for at yde praktisk bistand til forbrugere i tilfælde af tvister
mellem forbrugere og erhvervsdrivende om anvendelsen af forordningen.
Revisionsklausul
Kommissionen skal senest to år efter forordningens ikrafttrædelse, og
herefter hvert femte år præsentere en evaluering, herunder forslag om
ændringer i lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling.
7/21
I forbindelse med evalueringen skal det vurderes, om forbuddet mod for-
skelsbehandling i artikel 4, stk. 1, litra b, også bør gælde for elektronisk
leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og
mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyt-
tede frembringelser, forudsat at erhvervsdrivende har de nødvendige ret-
tigheder i de relevante områder. Kommissionen vil således blandt andet
se på, om fx elektroniske musik- og bogtjenester skal være omfattet af
forbuddet i artikel 4, stk. 1.
Afsluttende bestemmelser
Forslaget har virkning senest seks måneder efter forslaget er trådt i kraft.
Kravene for elektronisk leverede tjenesteydelser har virkning fra 1. juli
2018.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedu-
re (TEUF art. 294) medlovgiver.
Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Der foreligger endnu ikke en ud-
talelse om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen redegør i forslaget for, at udfordringerne vedrørende geo-
blokering og andre former for forskelsbehandling har grænseoverskriden-
de dimensioner, idet problemstillingen oftest opstår, når en kunde fra en
medlemsstat henvender sig til en erhvervsdrivende i en anden medlems-
stat. Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at de eksisterende reg-
ler, herunder national gennemførelse af gældende EU-ret på området, ik-
ke hidtil har kunnet adressere problemet fuldt ud.
Det er således Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet, da formålet med forordningen ikke i til-
strækkeligt omfang vil kunne opnås af medlemsstaterne, men derimod på
unionsniveau.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet regeringen deler Kommissio-
nens vurdering af, at der er tale om en bred dagsorden, der går på tværs af
grænser, hvorfor det er væsentligt med en fælles europæisk tilgang, som
understøtter vækstpotentialet uden at skabe unødige byrder.
8/21
6. Gældende dansk ret
Lov om tjenesteydelser i det indre marked
Loven om tjenesteydelser i det indre marked blev vedtaget i maj 2009 som
en gennemførelse af reglerne i direktiv 2006/123/EF (servicedirektivet).
Loven fastsætter blandt andet forbud mod at forskelsbehandle tjeneste-
modtagere på baggrund af nationalitet, opholdssted eller hjemsted, med
mindre det kan begrundes i objektive kriterier, herunder faktiske merom-
kostninger grundet geografisk afstand, forskellige markedsvilkår eller na-
tionale særregler.
E-handelsloven
Direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstje-
nester, navnlig elektronisk handel i det indre marked (e-handelsdirektivet)
er gennemført i dansk ret ved e-handelsloven i april 2002.
Reglerne indebærer blandt andet, at erhvervsdrivende er forpligtet til at give
nogle generelle oplysninger om den erhvervsdrivende, pris, tekniske oplys-
ninger i forbindelse med aftaleindgåelse og give en ordrebekræftelse. Der-
udover indeholder reglerne forbud mod skjult reklame. Reglerne supplerer
de regler, der allerede gælder efter dansk ret, f.eks. i markedsføringsloven
og forbrugeraftaleloven.
E-handelslovens materielle regler (fx oplysningsforpligtelserne) gælder bå-
de nationalt og ved grænseoverskridende markedsføring. De materielle be-
stemmelser absorberes ofte af anden lovgivning (fx markedsføringsloven).
Overtrædelser af de materielle bestemmelser er således typisk også i strid
med god markedsføringsskik.
E-handelslovens bestemmelser gælder både i forholdet mellem erhvervsdri-
vende og mellem erhvervsdrivende og forbrugere. En række bestemmelser
kan dog fraviges ved aftale i forholdet mellem erhvervsdrivende.
Efter e-handelsloven gælder der som udgangspunkt et afsenderlandsprincip,
dvs. at det er lovgivningen i det land, hvor tjenesteyderen er etableret, der
regulerer forholdet mellem parterne. Deraf følger endvidere et krav om gen-
sidig anerkendelse. Det betyder, at de danske myndigheder skal respektere,
at tjenesteydere, som er etableret i et andet EU/EØS-land, alene er undergi-
vet lovgivningen i etableringslandet for så vidt angår retsområder omfattet
af direktivets anvendelsesområde.
Forbrugerbeskyttelsessamarbejde
Forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet trådte i
kraft i 2005. Det overordnede formål er at etablere et formelt og bindende
samarbejde mellem de europæiske håndhævelsesmyndigheder med henblik
på at styrke håndhævelsen af forbrugerreguleringen i EU. Som følge af for-
ordningen har hver medlemsstat udpeget en eller flere myndigheder, der va-
retager forpligtelserne i forordningen og et kontaktpunkt, der sikrer behørig
9/21
koordination mellem de udpegede myndigheder. I Danmark er det Forbru-
gerombudsmanden.
Forbudsloven
Loven om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser (forbudsloven)
blev vedtaget i december 2000, som en gennemførelse af reglerne i direktiv
98/27/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af
forbrugernes interesser.
Det overordnede formål med reglerne er at koordinere medlemsstaternes
love og administrative bestemmelser for at sikre et velfungerende indre
marked gennem en mere effektiv beskyttelse af forbrugernes kollektive in-
teresser. Forbudsloven har ikke længere nogen større praktisk betydning i
Danmark, da det europæiske myndighedssamarbejde vedrørende forbruger-
beskyttelse nu i større grad varetages under forordningen om forbrugerbe-
skyttelse (forbrugerbeskyttelsessamarbejdet).
Gruppefritagelsen for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis
Forordning 330/2010/EU og bekendtgørelse nr. 739 af 23. juni 2010 om
gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis har
til formål at identificere typer af vertikale aftaler mellem erhvervsdrivende,
der generelt er fritaget fra det konkurrenceretlige forbud mod konkurrence-
begrænsende aftaler.
Gruppefritagelsen gælder kun for aftaler mellem erhvervsdrivende og kun
for aftaler om køb og salg af varer eller tjenesteydelser indgået mellem ik-
ke-konkurrenter (vertikale aftaler). Samordnet praksis er også omfattet, og
hermed menes koordinering af adfærd uden at indgå en egentlig aftale.
Gruppefritagelsen identificerer også typer af vertikale aftaler, der indeholder
alvorlige konkurrencebegrænsninger, og som derfor er ulovlige. Det kan fx
være vertikale aftaler, der indeholder bindende videresalgspriser eller visse
former for områdebeskyttelse.
Der skelnes mellem aktivt salg og passivt salg. Ved aktivt salg forstås aktiv
henvendelse til individuelle kunder, og ved passivt salg forstås besvarelse af
uopfordrede henvendelser fra individuelle kunder. Som udgangspunkt kan
begrænsninger i en erhvervsdrivendes aktive salg være lovlige, hvorimod
begrænsninger i en erhvervsdrivendes passive salg som udgangspunkt vil
være ulovlige.
En erhvervsdrivendes salg via internettet betragtes generelt som en form for
passivt salg. Hindringer i adgangen til at sælge via internettet vil derfor som
udgangspunkt udgøre en alvorlig konkurrencebegrænsning i strid med for-
buddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.
Lov om Bruxelles I-forordningen og kontraktskonventionsloven
Danmark er tilknyttet Bruxelles I-forordningen om retternes kompetence
og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
10/21
handelsretlige område på mellemstatsligt grundlag i medfør af en paral-
lelaftale, og forordningen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1563 af
20. december 2006 med senere ændringer.
Rom I-forordningen erstatter konvention 80/934/EØF om, hvilken lov der
skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (Rom-konventionen), som er
gennemført i dansk ret ved kontraktskonventionsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 139 af 17. februar 2014.
Da retsgrundlaget for Rom I forordningen er EF-traktatens artikel 61, litra
c, jf. artikel 65, finder forordningen ikke anvendelse i Danmark, jf. artikel
1 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og
indre anliggender).
Tvister om hvilket lands retsregler, der skal finde anvendelse ved afgørel-
sen af retskonflikter vedrørende kontraktlige forpligtelser, skal derfor i
Danmark løses efter Rom-konventionen.
Det følger af Rom-konventionens artikel 5, stk. 2, at parternes lovvalg ik-
ke kan medføre, at en forbruger berøves den beskyttelse, der tilkommer
ham i medfør af ufravigelige regler i loven i det land, hvor han har sin
bopæl, såfremt der i dette land forud for aftalens indgåelse er fremsat sær-
ligt tilbud over for ham eller er foretaget reklamering, og han der har fo-
retaget de handlinger, der fra hans side er nødvendige for aftalens indgå-
else. Det samme gælder, hvis den anden part har modtaget forbrugerens
bestilling i dette land.
Rom-konventionens bestemmelse om forbrugeraftaler svarer til, men er
ikke enslydende med Rom I forordningen, og indeholder ikke en henvis-
ning til at den erhvervsdrivende ”retter sin virksomhed mod den med-
lemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bo-
pæl”, som anført i forslagets artikel 1, stk. 5.
Momsregler
Momsområdet er harmoniseret, og den danske momslov er en implemente-
ring af det fælles EU-Momssystemdirektiv. Leveringsstedet er som ud-
gangspunkt bestemmende for til hvilken medlemsstat, der skal afregnes
moms.
Det betyder, at f.eks. en tysk erhvervsdrivende, der sælger til en dansk for-
bruger, efter gældende regler skal betale moms i Danmark, da det er her va-
ren leveres, og her forbruget finder sted, hvis den erhvervsdrivende afsætter
varer for et beløb, der overstiger den danske fjernsalgsgrænse. Dog skal der
betales tysk moms, hvis varen afhentes af den danske forbruger i Tyskland,
eller hvis den danske forbruger selv står for at arrangere transporten f.eks.
via en selvstændig fragtfører. Leveringsstedet betragtes i denne situation for
at være i Tyskland.
11/21
Det forsøges i videst muligt omfang at begrænse en forretningsmodel, hvor
den erhvervsdrivende indirekte står for transporten af varen til forbrugeren.
Der er fx begrænsninger for, i hvilket omfang den erhvervsdrivende må re-
klamere for transportfirmer, der tilbyder at transportere varen.
Prisfastsættelse på bøger
Det danske bogmarked er fuldt liberaliseret. På baggrund af politisk afta-
le af 23. oktober 2009 blev den sidste rest af fastprisdispensationen fra
Konkurrenceloven fjernet, således at de danske bogpriser blev helt fri
med virkning fra 1. januar 2011.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal imple-
menteres, men vil gælde umiddelbart i medlemslandene. Da forordningen
medfører ændringer af en række gældende direktiver, kan det dog tilsvaren-
de blive nødvendigt at ændre de danske regler i medfør heraf.
Forbrugerbeskyttelsessamarbejde – forordning (EF) 2006/2004
Såfremt forordningsforslaget vedtages i sin foreliggende form skal anven-
delsesområdet i forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet ændres.
Denne ændring er en del af Kommissionens foreslåede revision af forord-
ningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet.
Forbudsloven
Såfremt forordningsforslaget vedtages i sin foreliggende form skal anven-
delsesområdet i forbudsloven ændres.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes at skabe en øget legitimitet i forhold til brug af forret-
ningsmodellen, hvor der anvendes en selvstændig fragtfører i forbindelse
med grænseoverskridende levering af varer.
Når forbrugeren anvender en selvstændig fragtfører, vil leveringsstedet væ-
re i den medlemsstat, hvor varen afhentes. Det betyder, at moms skal afreg-
nes jf. ovenstående efter momssatserne i den medlemsstat. Det kan give et
øget incitament for handel fra medlemsstaterne med lavere momssatser og
derved resultere i et mindre provenu til den danske statskasse samt andre
medlemsstater med et relativt højt afgiftstryk, som grænser op til medlems-
stater med lavere afgiftstryk. Der kan desuden opstå en mindre administra-
tiv udgift hos håndhævelsesmyndigheden, hvis forordningen medfører en
øget sagsmængde. Det samme gælder for den myndighed, der udpeges som
kontaktpunkt.
12/21
Samfundsøkonomiske konsekvenser
På den ene side forventes kravene om mere gennemsigtighed, herunder
bedre muligheder for at sammenligne priser og sortiment på tværs af
markeder, og lige adgang til varer og tjenesteydelser i bestemte situatio-
ner at kunne skabe mere konkurrence på det europæiske marked til gavn
for forbrugere og erhvervsdrivende i både Danmark og i EU.
Dertil er det vurderingen, at bedre håndhævelse af eksisterende regler
gennem blandt andet styrket myndighedssamarbejde kan skabe øget ef-
terspørgsel, da forbrugere i højere grad kan føle sig trygge ved, at deres
rettigheder kan håndhæves, når de f.eks. handler online i andre EU-lande.
På den anden side kan forslaget medføre negative konsekvenser for Dan-
marks e-handelsbalance såfremt andelen af danske forbrugeres e-handel i
udlandet stiger. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere for-
slagets konsekvenser for konkurrenceevnen, men faktorer såsom et højere
omkostningsniveau og udfordringerne med et højere afgiftstryk i Dan-
mark end i mange andre EU-lande kan spille ind.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det er den foreløbige vurdering, at forslagets forbud mod blokering og be-
grænsning af hjemmesider samt automatisk omdirigering vil medføre
administrative omstillingsomkostninger for de omfattede erhvervsdriven-
de (dvs. erhvervsdrivende, som har mindst to lokale hjemmesider, som er
tilpasset de forskellige markeder). Omstillingsomkostningerne vil bestå i,
at erhvervsdrivende skal bruge tid på at udvikle og implementere den
tekniske løsning, som gør det muligt for kunden at samtykke ved omdiri-
gering til lokal hjemmeside. Endvidere vurderes det, at der vil være min-
dre løbende administrative byrder som følge af blandt andet løbende op-
datering af den tekniske løsning.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre de administrative
omstillingsomkostninger og de løbende administrative byrder forbundet
med forslaget, da det er vanskeligt at fastslå antallet af danske erhvervs-
drivende, som vil skulle tilpasse sig kravet. Det vurderes dog, at forbud-
det ikke medfører væsentlige administrative konsekvenser, da det forven-
tes at påvirke en relativ lille andel af danske erhvervsdrivende, hvoraf
størstedelen vil være store virksomheder.
Forslaget vurderes endvidere at kunne medføre øvrige efterlevelseskon-
sekvenser i form af direkte udgifter til virksomhedernes håndtering af
henvendelser fra udenlandske kunder, herunder etablering af fysiske af-
hentningssteder. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre ud-
gifterne forbundet hermed, da det vil afhænge af, hvor mange kunder fra
andre EU-lande, som ønsker at købe varer hos danske erhvervsdrivende
og som ikke allerede kan tilgå disse i dag.
13/21
8. Høring
Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkur-
renceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 25. maj. med frist for hø-
ringssvar den 8. juni. Der er modtaget svar fra Danmarks Rejsebureau For-
ening, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og LO.
Generelle bemærkninger
Danmarks Rejsebureau Forening støtter forordningens tilsigtede for-
mål om at fjerne diskrimination på baggrund af nationalitet eller bopæl
for både forbrugere og virksomheder.
Dansk Industri (DI) støtter et velfungerende digitalt indre marked, men
påpeger, at salgstvang, som foreslået i nærværende forslag, derimod risi-
kerer at få særligt mindre og mellemstore virksomheder til helt at fravæl-
ge online handel. DI stiller spørgsmålstegn ved, om proportionalitetsprin-
cippet er opfyldt i forhold til den foreslåede salgspligt, ligesom DI er
uenig med Kommissionens vurdering af, at det vil ”øge retssikkerheden”
for de erhvervsdrivende og ”ikke pålægge de erhvervsdrivende nogen
uforholdsmæssige omkostninger”.
Dansk Erhverv hilser Kommissionens ønske om at gøre det lettere for
både virksomheder og forbrugere at handle på tværs af de enkelte med-
lemsstater velkommen. Dansk Erhverv ser dog en række problemer i
forhold til selve forslaget, som forstærkes af, at forslaget behandler han-
del med varer, tjenesteydelser og digitalt indhold ens, selvom det er me-
get forskellige måder at handle på.
Dansk Erhverv bemærker, at man i titlen på forordningen ikke længere
benytter ordet ”uberettiget”, men blot skriver ”geoblokering”. Dansk Er-
hverv påpeger, at det således fremstår som om, at alle former for geoblo-
kering er ulovlige og skal bekæmpes.
Dansk Erhverv påpeger, at e-handelsbutikker, ligesom fysiske butikker
skal have lov til at vokse og udvikle sig i deres eget tempo. Dansk Er-
hverv frygter, at især de små og mellemstore virksomheder vil blive ramt
hårdt af det fremsatte forslag, da de ikke har ressourcerne til at yde kun-
deservice og reklamationsbehandling på tværs af grænserne, og ikke nød-
vendigvis har de juridiske kompetencer, der skal til for at sikre, at de hele
tiden har styr på, hvornår der er tale om et aktivt og et passivt salg.
Dansk Erhverv mener Kommissionen bør arbejde på at fjerne de barrie-
rer, der i dag gør, at virksomhederne afholder sig fra at tilbyde deres varer
på tværs af grænserne.
Dansk Erhverv gør opmærksom på den seneste Eurobarometerundersø-
gelse, hvor forbrugerne tilkendegiver, at de ved køb på udenlandske
hjemmesider er mest bekymret for, at det er besværligt med eventuelle
reklamationer. Ifølge Dansk Erhverv vil problemstillingen kun blive for-
stærket med forslaget.
14/21
Dansk Erhverv frygter, at forslaget kan åbne op for en omgåelse af
momsreglerne, hvis netbutikken kan slippe for at betale dansk moms ved
at henvise forbrugerne til en transportør. Dansk Erhverv mener, at det
vil være konkurrenceforvridende for de danske virksomheder.
Forbrugerrådet Tænk er overordnet set tilfredse med Kommissionens
initiativ om at få gjort op med geografisk blokering og andre former for
forskelsbehandling af forbrugere i EU.
LO bemærker, at e-handel er kommet for at blive og ser gode muligheder
for vækst for danske e-handelsvirksomheder både nu og fremover. LO er
dog bekymret for forslagets tanker om, at forbrugerne i EU skal have
bedre mulighed for at købe, hvor det billigst. LO mener, det er en for for-
simplet tilgang at mene, at priser og vilkår skal være ens, bare fordi hand-
len foregår på nettet og påpeger, at lønninger, moms og omkostningsni-
veau er forskellige i EU. LO frygter, at forslaget vil stille lande med lave-
re lønomkostninger langt bedre og uundgåeligt føre til pres på danske
lønninger, eller at e-handelen rykker til lande med lav moms og lavere
lønomkostninger.
LO frygter, at forslaget vil skabe unfair konkurrence til skade for danske
arbejdspladser, da det kun er de allerstørste netbutikker, der har kræfterne
til at håndtere de mange forskellige nationale regler, som netbutikker skal
forholde sig til, når de sælger over grænserne. Ifølge LO kan salgspligten
ende med at få mange af de små og mellemstore netbutikker til at opgive
e-handel. Forslaget kan ifølge LO åbne op for en ny type forretningsmo-
del, der organiserer transporten af varer fra de billigste lande med den bil-
ligste moms rundt i EU. LO frygter, at forslaget kan føre til en omgåelse
af momsreglerne, hvis netbutikken kan slippe for at betale dansk moms
ved at henvise forbrugerne til en transportør.
Formål og anvendelsesområde
Danmarks Rejsebureau Forening finder det bekymrende, at Kommis-
sionen ikke finder behov for, at transportsektoren skal være omfattet af
forordningen. Danmarks Rejsebureau Forening nævner, Kommissio-
nens egne undersøgelser viser, at forbrugere ofte udsættes for geo-
blocking ved køb af flybilletter. Danmarks Rejsebureau Forening me-
ner derfor, at transportører bør inkluderes i forslaget for at sikre forbru-
gerne mod diskrimination og skabe lige konkurrencevilkår for udbyderne.
Transportøren vil modsat rejsebureauet således ikke være omfattet af for-
slaget til forordning om geoblokering. Danmarks Rejsebureau For-
ening mener derfor, at der vil blive skabt en utilfredsstillende konkurren-
cemæssig situation, da to konkurrerende udbydere vil blive underlagt for-
skellige regelsæt. Danmarks Rejsebureau Forening mener ligeledes, at
det bliver problematisk, da forordningen ikke omfatter køb med videre-
salg for øje.
15/21
Danmarks Rejsebureau Forening nævner, at luftfartsselskaber samt
andre udbydere af turistmæssige ydelser ofte benytter sig af såkaldte
”agentportaler”. Agentportaler er kort beskrevet rejsebureauernes adgang
til informationer om kampagner, priser, regler og lignende hos de respek-
tive udbydere. Tillades geo-blocking fortsat for disse portaler, vil konkur-
rencesituationen forværres. Særligt i relation til transportører vil dette væ-
re problematisk, da transportører ikke vil være underlagt bestemmelserne
i forordningen hverken i forhold til rejsebureauet, eller i forhold til slut-
kunden.
Danmarks Rejsebureau Forening vil derfor på det kraftigste opfodre
til, at transportører inkluderes under forordningen. Alternativt kan udby-
dere under pakkerejsedirektivet undtages forordningens bestemmelser på
linje med transportører.
DI er grundlæggende enig i, at diskrimination på baggrund af kunders na-
tionalitet, bopæl eller hjemsted bør bekæmpes. Ifølge DI er spørgsmålet
imidlertid, hvornår der foreligger en sådan diskrimination. DI påpeger, at
servicedirektivets art. 20, stk. 2, indeholder en nuancering af dette
spørgsmål, som er værd fortsat at holde for øje, nemlig at det ikke udgør
ulovlig diskrimination, når forskellige adgangsbetingelser til en service er
saglige og ”direkte begrundet i objektive kriterier”. DI støtter ønsket om
at gøre det mere klart, hvornår noget er lovligt eller forbudt efter service-
direktivets art. 20, stk. 2. DI kan derfor som udgangspunkt støtte den fo-
reslåede art. 1, stk. 6, som giver forrang til forordningen frem for service-
direktivet. Endvidere støtter DI, at de former for virksomhed, der er und-
taget fra servicedirektivet i henhold til servicedirektivets art. 2, stk. 2, og-
så foreslås undtaget fra forordningens anvendelsesområde, jf. art. 1, stk.
3.
I forhold til lovvalg og værneting (tvistløsning), jf. art. 1, stk. 5, mener
DI, at en salgspligt kan medføre, at spørgsmålet om lovvalg og værneting
pludselig bliver relevant for sælgere, der ikke tidligere ønskede at sælge
uden for deres eget geografiske område eller kun solgte til enkelte uden-
landske markeder, men som nu vil blive tvunget til at sælge til hele EU.
Det kan i følge DI f.eks. blive relevant om sælgers hjemmeside er på
dansk, engelsk eller tysk, idet sproget på hjemmesiden kan have betyd-
ning for, om markedsføringen må anses for rettet mod udenlandske for-
brugere. DI mener, at en salgspligt kan øge sælgerens risiko forbundet
med tvister ganske betydeligt, som normalt vil blive indregnet i den gene-
relle produktpris, og derfor vil gå ud over kunderne på de markeder, sæl-
geren aktivt markedsfører sig.
Omkring lovvalg og værneting bemærker Dansk Erhverv, at det altid vil
være op til en domstol at vurdere, om de mener, at aftalen ud fra en sam-
let betragtning har nærmere tilknytning til forbrugerens hjemland, og at
det derfor alligevel vil være forbrugerens hjemlands regler, der finder an-
vendelse.
16/21
Definitioner
DI bemærker, at de foreslåede definitioner og begreber bør sammenhol-
des og, medmindre der er god grund til andet, ensrettes med den tilsva-
rende begrebsanvendelse i lignende EU-retsakter.
Adgang til onlinegrænseflader
DI støtter generelt den foreslåede øgede transparens. DI påpeger dog, at
det er uklart, hvad der nærmere ligger i, at forbuddene ikke gælder, hvor
adgangsbegrænsningen eller omdirigeringen kræves ved lov. DI vil gerne
vide, hvorvidt det medfører, at erhvervsdrivende potentielt kan straffes,
hvis den erhvervsdrivende har installeret adgangsbegrænsning eller omdi-
rigering, og hvis den ikke har det, afhængig af hvad der måtte gælde af
nationale særregler i alle medlemsstater. DI fremhæver, at såfremt det er
tilfældet, vil den foreslåede bestemmelse medføre væsentlige administra-
tive byrder.
Da Dansk Erhverv ikke ønsker en salgspligt, mener de heller ikke, at det
giver mening, at forbrugerne skal sikres adgang til hjemmesider, hvor de
ikke har adgang til at benytte sig af de tilbud, der er på hjemmesiden.
Dansk Erhverv supplerer med, at det skal bemærkes, at virksomhederne
blandt andet benytter sig af geoblokering eller rerouting for at sikre sig, at
forbrugerne kommer hen på hjemmesider, hvor produkterne passer til
forbrugerens hjemland.
Hvis det prioriteres at sikre den specifikke form for gennemsigtighed –
hvor forbrugere kan se varer til priser de ikke har adgang til at købe – bør
der ifølge Dansk Erhverv skelnes mellem blokering af hjemmesider og
omdirigering (rerouting). Det er Dansk Erhvervs indtryk at blokering
sjældent benyttes andre steder en der, hvor der faktisk er et lovkrav om
det (som eksempelvis på alkohol, spil og tobak). Dansk Erhverv mener
derfor, at et forbud hverken vil være nogen særlig hjælp for forbrugerne
eller nogen væsentligt ulempe for virksomhederne. I forhold til omdirige-
ring er det Dansk Erhvervs holdning, at de erhvervsdrivende fortsat bør
kunne benytte sig af omdirigering således, at forbrugerne henvises til
hjemmesider, hvor de også kan gennemføre et køb. Såfremt det foreslåe-
de forbud mod omdirigering fastholdes, skal det sikres, at både samtyk-
keordningen i bestemmelsens stk. 2 og oplysningskravet i bestemmelsens
stk. 4 kan efterleves med mindst mulige administrative og økonomiske
omkostninger for de erhvervsdrivende.
Forbrugerrådet Tænk gør opmærksom på, at forbrugerne i lang tid har
været ramt af forskellige blokeringer, som forhindrer dem i at købe varer
i webshops på tværs af landegrænser på grund af deres nationalitet eller
bopæl samt oplever prisdiskrimination, der betyder, at en dansk forbruger
kan ende med at skulle betale mere for samme produkt end f.eks. en tysk
forbruger. Forbrugerrådet Tænk er således positiv stemt overfor, at
Kommissionen vil forhindre en kunstig opsplitning af markederne og
styrke forbrugernes rettigheder.
17/21
Adgang til varer og tjenesteydelser
i) Salg af varer uden levering
DI er imod art. 4, stk. 1, litra a, som de mener potentielt pålægger virk-
somhederne en salgspligt af varer til markeder, som virksomheden ikke
ønsker at være aktiv på. Det gælder ikke mindst, når vi taler små- og mel-
lemstore virksomheder, som tvinges til at sælge til kunder i andre lande,
hvor virksomheden ikke har en chance for at overskue konsekvenserne,
og hvor virksomhedens organisation ikke er gearet til udfordringen.
DI gør opmærksom på en lang række problemer ved den foreslåede
salgspligt for varer, som ifølge DI er helt utilstrækkelig belyst i Kommis-
sionens konsekvensanalyse:
1) Øgede omkostninger i forbindelse med reparation og omlevering
2) Muligheden for after-sales-service påvirkes negativt. DI påpeger, at
det bliver i det hele taget mere almindeligt at leje/lease frem for at eje, og
der vil ofte være service forbundet hermed.
3)Mærkning og produktsikkerhed. Mærkning har implikationer for både
branding, information og produktsikkerhed Det øger ifølge DI risikoen
for, at kunden anvender produktet forkert, hvis sådan information ikke
findes på brugerlandets sprog. Det kan både medføre en øget sikkerheds-
risiko for forbrugeren og flere omkostninger til håndtering af kundeklager
samt et dårligere renommé for sælgeren.
4) Nationale standarder/krav. Der findes mange nationale standar-
der/krav på produktområder, hvor man risikerer, at der bliver solgt varer,
der ikke kan bruges, eller som er ulovlige i kundens hjemland.
5) Konkurrenceret. Opgør med princippet om, at virksomheder, der ikke
er dominerende, selv kan bestemme, hvem de ønsker at handle med.
6)Momsspørgsmål vil potentielt blive mere byrdefulde.
7)Kreditbetingelser. Det vil ifølge DI være væsentligt mere omkostnings-
fuldt at indkræve penge fra dårlige betalere i andre EU-lande end i ens
eget land. Det gælder særligt for danske virksomheder og andre danske
kreditorer, fordi Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er omfattet af
småkravs- og betalingspåkravsforordningerne.
Dansk Erhverv er imod indførelsen af en de facto salgspligt for virk-
somhederne. Dansk Erhverv understreger, at det ikke er pligten til at le-
vere inden for den erhvervsdrivendes normale leveringsområde, der vil
være byrdefuldt for især de små og mellemstore virksomheder, men der-
imod alle de efterfølgende forpligtelser, der gælder i medfør af anden
lovgivning. Dansk Erhverv nævner dertil usikkerheden om, hvad der er
aktivt salg og passivt salg. Dansk Erhverv bemærker, at EU-domstolen i
deres afgørelser har en vidtgående fortolkning af, hvornår der er foretaget
et aktivt salg. Endvidere mener Dansk Erhverv, at det er uklart, hvad der
præcis ligger i, at forbrugerne skal kunne købe på de samme betingelser,
som forbrugerne i den erhvervsdrivendes hjemland.
18/21
Dansk Erhverv fremhæver, at bestemmelsen må ses i sammenhæng med
de gældende forbrugerregler ift. reklamation, fortrydelsesfrist og varens
overgang. Dansk Erhverv mener, at i situationer med passivt salg, hvor
det er forbrugeren, der suverænt vælger befragteren, bør fortrydelsesfri-
sten begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende har le-
veret på den af forbrugeren angivne adresse, også selvom denne er hos en
befragter. Risikoen for varens hændelige undergang bør ligeledes overgå
til forbrugeren på det tidspunkt, hvor der er sket levering på den af for-
brugeren angivne adresse.
Såfremt salgspligten i artikel 4, stk. 1, litra a i det fremsatte forordnings-
forslag ikke fjernes, bør det ifølge Dansk Erhverv præciseres, at butik-
ken alene kan pålægges at betale for transporten til og fra det oprindelige
leveringssted i forbindelse med reklamationer. Da der er tale om et salg,
som den erhvervsdrivende er tvunget til at gennemføre via reglerne i den
foreslåede forordning, bør det ikke være den erhvervsdrivende, der bærer
forsendelsesomkostningerne, når forbrugeren efterfølgende får transpor-
teret varen videre til en medlemsstat, som den erhvervsdrivende ikke le-
verer til.
Forbrugerrådet Tænk er tilfredse med hovedreglen om, at virksomhe-
der ikke må afvise forbrugere. Det er dog Forbrugerrådet Tænks over-
bevisning, at en decideret leveringspligt i stedet for en salgspligt vil være
en bedre løsning, da man dermed undgår et ekstra købsled for forbruge-
ren.
Forbrugerrådet Tænk fremhæver, at den manglende leveringspligt kan
give anledning til bekymring og tvister i forhold til de 14 dages fortrydel-
sesret og risikoens overgang ved beskadigede produkter ved ankomst til
forbrugeren. Forbrugeren kan også risikere at skulle betale så meget for
de ekstra transportomkostninger, fra virksomhedens leveringssted til sin
bopæl, at den prismæssige fordel falder bort.
ii) Adgang til elektronisk leverede tjenesteydelser
DI kan støtte forslagets art. 4, stk. 1, litra b. om elektronisk leverede tje-
nesteydelser.
Dansk Erhverv har med tilfredshed noteret, at forslaget ikke længere in-
deholder adgang til leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at
give adgang til og mulighed for brug af ophavsretlige beskyttede værker
eller andre beskyttede frembringelser, hvilket hovedsageligt vil sige mu-
sik. Dansk Erhverv advarer imod, at de ophavsretligt beskyttede værker
også skal være en del af forordningen.
Det er Dansk Erhvervs holdning, at hvis EU gennemtvinger, at forbru-
gerne skal have krav på adgang til musiktjenester i andre lande, kan det
danske marked derfor potentielt blive undermineret af lande med lavere
lønningsniveauer m.v. Endeligt mener Dansk Erhverv, at der er risiko
for, at streamingtjenester vil arbejde med én international version, hvor
forbrugerne ikke får samme lokalt tilpassede version.
19/21
Forbrugerrådet Tænk er uforstående over for, at ikke-audiovisuelle, di-
gitale produkter som e-bøger, musik og computerspil ikke er omfattet af
forslaget, da der også på dette område er behov for et opgør med geogra-
fisk blokering, som hindrer forbrugerne i lovligt at tilgå et stort udbud på
tværs af EU-grænser.
Endvidere bemærker Forbrugerrådet Tænk, at streaming af film, serier
og liveudsendelser er ekskluderet fra forslaget. Forbrugerrådet Tænk
forventer, at dette område bliver taget med i Kommissionens varslede ud-
spil senere på året, da geografisk blokering og diskrimination af forbruge-
re nærmere er reglen end undtagelsen i denne sektor.
iii) Tjenesteydelser modtaget i andre medlemsstater
DI støtter forslagets art. 4, stk. 1, litra c, vedr. salg af tjenesteydelser, som
leveres der, hvor sælger opererer, men hvor kunden omvendt ikke er
statsborger, har sin bopæl eller sit hjemsted. Det er DI’s opfattelse, at si-
tuationer, som denne formentlig allerede er i strid med servicedirektivets
art. 20, stk. 2, i dag.
I forhold til udbydere af tjenesteydelser er Dansk Erhverv af den opfat-
telse, at der kan være helt legitime grunde til, at nogle tjenester udbydes
til forskellige priser alt efter forbrugerens nationalitet også i de situatio-
ner, hvor tjenesteydelsen leveres i virksomhedens hjemland. Eksempelvis
nævner Dansk Erhverv, feriehusudlejere, hvor tyske lejere skal købe en
forsikring, der dækker i tilfælde af udlejerens konkurs.
Dansk Erhverv mener, at forslaget kan føre til, at virksomheder bliver
tvunget til at medregne udgifterne for f.eks. nationale regler i de lande,
hvor en forsikring for eksempel ikke er obligatorisk. Dansk Erhverv
mener, at det kan betyde højere priser for en stor del af forbrugerne, som
har ringe købekraft og føre til et ringere udbud, fordi der ikke vil være
forretning i at levere alt til alle, og visse ydelser derfor ikke vil blive ud-
budt.
Konsekvensen af det fremsatte forslag vil ifølge Dansk Erhverv være, at
man som serviceudbyder ikke længere kan målrette tilbud til andre lande.
Dansk Erhverv skriver, at der ikke er forslag om en lovpligtig fælleseu-
ropæisk pris, men mener omvendt, at hvis det bliver lovpligtigt at sælge
til alle EU-borgere på alle platforme vil forbrugerne lede efter den billig-
ste pris, også selvom forbrugerne måske ikke er opmærksomme på, at det
ikke er et fuldstændig identisk produkt de får.
Såfremt det ikke er muligt at fjerne bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra
c, så opfordrer Dansk Erhverv til, at bestemmelsen ændres således, at
det fortsat vil være muligt i et begrænset antal uger at køre målrettede til-
bud i individuelle medlemsstater uden, at et sådan tilbud skal kunne ud-
nyttes af forbrugere i andre medlemsstater.
20/21
iv) Undtagelse hvor der gælder særlige nationale regler
DI skriver, at det ligesom i art. 3 er uklart i artikel 4, hvordan undtagelsen
fra bestemmelsen skal forstås. DI mener, at det er uholdbart, hvis er-
hvervsdrivende både kan være underlagt strafansvar, hvis de sælger og
ikke sælger, afhængigt af eventuelle nationale særregler, og derfor tvin-
ges til at sætte sig ind i reglerne i alle EU/EØS-lande.
Betalingsmidler
Dansk Erhverv er som udgangspunkt enig i, at der ikke bør kunne dis-
krimineres på baggrund af nationalitet eller bopæl i forbindelse med beta-
lingerne.
Aftaler om passivt salg
DI mener, at såfremt producenter og distributører pålægges en salgspligt,
som foreslået af Kommissionen, må det forventes i meget vidt omfang at
underminere de eksklusive distributionssystemer, som benyttes i dag. Det
vil ikke være særligt attraktivt at fungere som eksklusiv distributør, når
man i princippet skal konkurrere med både producenten selv samt alle
dennes øvrige eksklusive distributører på dit eget tildelte område. Det
samfundsøkonomiske rationale bag lovlige eksklusivaftaler undermineres
således.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen deler intentionen om at understøtte en bedre integration af det
digitale indre marked, herunder at gøre det lettere at e-handle på tværs af
grænserne i det indre marked. Derudover ser regeringen gerne, at Kom-
missionen ligeledes sigter efter at forbedre de generelle rammevilkår for
e-handel.
Regeringen er optaget af at sikre en fornuftig balance mellem hensynet til
virksomhedernes forretningsmodeller på den ene side og hensynet til for-
brugernes mulighed for at træffe aktive og velinformerede valg, når de
handler online på den anden side.
I forlængelse heraf er regeringen skeptisk i forhold til, at forslaget muligvis
kan medføre øgede omkostninger for bl.a. små- og mellemstore virksomhe-
der. Regeringen er opmærksom på, at forslaget indeholder en række uklar-
heder i forhold til bestemmelserne vedrørende adgangen til varer og tjene-
steydelser, blandt andet vedrørende moms, omfanget af virksomhedens for-
pligtelser samt forbrugerrettigheder. Regeringen lægger vægt på at belyse
og afklare de praktiske konsekvenser heraf, særligt i forhold til den foreslå-
ede salgspligt.
21/21
Regeringen er desuden kritisk over for, at forslaget kan åbne yderligere
op for, at afgiftsprovenuet reduceres i medlemsstater med relativt højere
afgiftstryk. Regeringen lægger derfor vægt på, at der opsættes værn, som
forhindrer forretningsmodeller, hvor der systematisk drages fordel af
medlemsstaternes forskellige afgifter og momssatser.
Regeringen støtter, at udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis
vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt
beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, ikke er omfattet af
forslaget.
Regeringen støtter som udgangspunkt, at der skabes større gennemsigtig-
hed for europæiske forbrugere og virksomheder, som handler online. Det
er imidlertid afgørende, at løsningen ikke resulterer i unødige byrder for
virksomhederne eller skaber uklarhed om forbrugernes rettigheder.
Regeringen bakker op om forslagets initiativer, der skal skabe bedre og
mere ensartet håndhævelse af eksisterende regler, blandt andet ved at
styrke forbrugerbeskyttelsessamarbejdet i forbindelse med revision af det
eksisterende myndighedssamarbejde på forbrugerområdet (forordningen
om forbrugerbeskyttelsessamarbejde).
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.