IFU alm. del - svar på spm. 65 om et udspil, som sikrer sydslegsvigeres mulighed for at blive danske statsborgere m.v., fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


IFU alm. del - svar på spm. 65.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/IFU/spm/65/svar/1335732/1652596.pdf

Ministeren
Side 1/1
4. juli 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 6933
Akt-id 90904
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Indfødsretsudvalg har den 17. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
65 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 65:
Kan ministeren oplyse, om regeringen arbejder på et udspil, der sikrer, at såfremt
dansksindede sydslesvigere, som er bosiddende i Sydslesvig, lever op til en række
krav, så får de mulighed for at kunne opnå dansk statsborgerskab?
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 64 (Alm. del), som
Folketingets Indfødsretsudvalg har stillet til udlændinge-, integrations- og
boligministeren den 17. juni 2016.
Inger Støjberg
/
Helle Ankersen
Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65
Offentligt


IFU alm. del - svar på spm. 64.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/IFU/spm/65/svar/1335732/1652597.pdf

Ministeren
Side 1/2
4. juli 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 6933
Akt-id 90895
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Indfødsretsudvalg har den 17. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
64 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 64:
Kan ministeren oplyse, hvor langt regeringen er kommet i forhold til at åbne op
for, at dansksindede sydslesvigere, som er bosiddende i Sydslesvig, får mulighed
for at blive danske statsborgere?
Svar:
Det fremgår af aftale om indfødsret af 5. oktober 2015, jf. cirkulæreskrivelse nr.
10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation, at aftaleparterne er enige om, at
mulighederne for at kunne give dansksindede sydslesvigere lettere adgang til
erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation skal undersøges nærmere.
Det følger af cirkulæreskrivelsens § 5, stk. 1, 1. pkt., at det bl.a. er en betingelse
for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har bopæl
i Danmark.
Bopælskravet er en grundlæggende betingelse for erhvervelse af dansk indfødsret
ved naturalisation. Det følger af cirkulæreskrivelsens § 5, stk. 1, 2. pkt., at kravet
om bopæl alene fraviges for ansøgere, hvis ægtefælle arbejder i udlandet for
danske interesser, for ansøgere omfattet af den såkaldte prinsesseregel, jf.
cirkulæreskrivelsens § 12, samt for visse grupper af børn.
Bopælskravets betydning for dansk indfødsret skal ses på baggrund af
indfødsretslovens § 8, hvorefter den, der er født i udlandet og aldrig har boet i
Danmark og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed
med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den
pågældende derved bliver statsløs.
En adgang for dansksindede sydslesvigere bosat i Sydslesvig til at erhverve dansk
indfødsret ved naturalisation vil således indebære en fravigelse af det
grundlæggende krav om bopæl i Danmark. Dette rejser et principielt spørgsmål
Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65
Offentligt
Side 2/2
om tildeling af dansk indfødsret til personer bosiddende i udlandet, samt
spørgsmål om hvilke øvrige betingelser dansksindede sydslesvigere bosat i
Sydslesvig skal opfylde for at erhverve dansk indfødsret ved naturalisation.
Spørgsmålet om adgang til erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation for
dansksindede sydslesvigere bosat i Sydslesvig er således af en sådan karakter, at
det kræver nærmere overvejelser. Jeg har i den forbindelse indledt en dialog
herom med Sydslesvigudvalget.
Inger Støjberg
/
Helle Ankersen