Svar på B 156 - spm. 1 om ministeren vil redegøre for sin holdning til B 156 om en national handlingsplan mod radon i bygninger, fra transport- og bygningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på MOF-spørgsmål 1 vedr. B 156 om handlingsplan mod radon i offentlige bygninger.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B156/spm/1/svar/1335379/1651837.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget
1. juli 2016
2016 - 3284
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 13. juni 2016 stillet mig følgende
spørgsmål i relation til Forslag til folketingsbeslutning om en national hand-
lingsplan mod radon i bygninger - B 156, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for sin holdning til B 156 om en national handlingsplan
mod radon i bygninger?
Svar:
Regeringen tager forekomsten af radon i danske boliger meget alvorligt. Det er
vigtigt, at danske boligejere er opmærksomme på eventuelle radonforekomster
i deres boliger, og at der bliver færre bygninger, hvor radonniveauet er for højt.
Danmark har siden 2010 haft de skrappeste krav i Norden til radonsikring af
nyopførte bygninger. Der er i de seneste år gennemført en styrket
informationsindsats til boligejere, bl.a. med årlige kampagner og med
udarbejdelsen af radonguiden.dk, hvor boligejere kan hente information, viden
og værktøjer til håndtering af et eventuelt for højt radonniveau i boligen.
Indsatsen mod radon prioriteres også i EU, og derfor skal medlemsstaterne i
medfør af Rådets strålebeskyttelsesdirektiv udarbejde en national
radonhandlingsplan inden februar 2018. Regeringen har besluttet at
igangsætte det konkrete arbejde med udarbejdelsen af den nationale
radonhandlingsplan allerede i løbet af i år.
Regeringen mener, at det er vigtigt, at arbejdet med at udvikle en national
radonhandlingsplan baserer sig på en faglig vurdering af, hvilke tiltag der mest
effektivt kan være med til at håndtere de radonforekomster, vi har i Danmark.
Derfor vil regeringen afvente de relevante myndigheders analyse og forslag, før
der tages stilling til, hvilke konkrete initiativer en kommende
radonhandlingsplan skal indeholde.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
B 156 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/2
Regeringen vil derfor ikke på nuværende tidspunkt beslutte, hvilke initiativer
der skal indgå i handlingsplanen, og støtter derfor heller ikke det fremlagte
beslutningsforslag.
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt