Svar på spm. nr. S 1125: Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren kommer med sit udspil på dagtilbudsområdet, og hvilke tanker ministeren har gjort sig om indholdet i udspillet, som nævnes i Politiken den 24. marts 2016 i artiklen »Karakterkrav på 4 rammer ufaglærtes børn hårdt«?

Tilhører sager:

Aktører:


§ 20 svar - svar på spm nr 1125_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1125/svar/1335294/1651656.pdf

20-05-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Julie Skovsby (S) på spørgsmål af 12. maj 2016 (S 1125)
”Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren kommer med sit udspil på dagtilbudsområdet, og
hvilke tanker ministeren har gjort sig om indholdet i udspillet, som nævnes i Politiken den 24. marts
2016 i artiklen »Karakterkrav på 4 rammer ufaglærtes børn hårdt«?”
Svar:
Som det også fremgår af regeringsgrundlaget, mener regeringen, at vores dagtilbud udfylder en helt
central rolle i samfundet: ”Vuggestuer, dagpleje og børnehaver er en vigtig del af børnefamiliers hverdag. Dagtilbudde-
ne skal medvirke til at give vores børn en god start i livet og blandt andet forberede dem på det liv, der venter i skolen.
Regeringen vil derfor blandt andet sætte fokus på, hvordan overgangen fra dagtilbud til børnehaveklasse kan styrkes.”
Dagtilbuddene er sammen med forældrene helt afgørende for at give børn en god start. Især børn, der
kommer fra vanskelige kår, har stor gavn af dygtige fagprofessionelle i dagtilbud, der skaber trygge og
spændende pædagogiske læringsmiljøer med plads til leg og udfordrende aktiviteter.
Vi er i regeringen meget optaget af at udvikle dagtilbudsområdet og styrke kvaliteten. Men vi kan og
skal ikke gøre det alene. Udviklingen af området skal ske i tæt dialog med sektoren, så vi får sat fokus
på relevante udfordringer og fundet fælles løsninger. Derfor har jeg nedsat et Kvalitetsforum for Dag-
tilbud, hvor jeg sammen med de centrale interessenter på området drøfter aktuelle udfordringer og løs-
ninger. I forummet har vi bl.a. drøftet, hvordan vi får nogle endnu bedre pædagogiske læreplaner, der
kan understøtte praksis i at skabe de bedste pædagogiske læringsmiljøer for børn, samt hvordan vi kan
sikre, at tiden anvendes til samvær med børnene og faglig refleksion ved bedre organisering samt min-
dre bureaukrati.
På baggrund af drøftelserne i Kvalitetsforum har jeg konkret igangsat et stort udviklingsarbejde for at
styrke den pædagogiske læreplan i dagtilbud. En mastergruppe med forskere, praktikere og interessenter
kommer med et samlet forslag til ramme for den nye pædagogiske læreplan, der skal være et redskab til
praksis, som skaber retning og udfordrer til lokal faglig refleksion til gavn for børnene. Som noget helt
nyt i Danmark vil den nye pædagogiske læreplan også introducere en fælles forståelse af det pædagogi-
ske værdigrundlag, som dagtilbud i Danmark bygger på.
I forlængelse af min dialog med Kvalitetsforum for Dagtilbud forventer jeg, at der kommer flere initia-
tiver, der vil bidrage til at styrke kvaliteten i dagtilbud.
Ellen Trane Nørby
2015-16
S 1125 endeligt svar
Offentligt