Grund- og nærhedsnotat om handlingsplan for en havstrategi for atlanterhavsområdet - grundlaget for intelligent og bæredygtig vækst for alle

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 400.C.2-0 EUK 13. juni 2013
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Handlingsplan for en havstrategi for atlanterhavsområdet –
grundlaget for intelligent og bæredygtig vækst for alle
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsmi-
nisteriets grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til
Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget vedr. handlingsplan for en havstrategi for
atlanterhavsområdet – grundlaget for intelligent og bæredygtig vækst for
alle, KOM (2013) 0279.
Nicolai Wammen
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0279 Bilag 1
Offentligt


GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedr. handlingsplan for en havstrategi for
atlanterhavsområdet – grundlaget for intelligent og bæredygtig vækst for alle
KOM (2013) 279 endelig
1. Resumé
Kommissionen vurderer, at den ”blå økonomi” potentielt kan skabe op mod 7. mio.
arbejdspladser i EU, når vi når 2020. Handlingsplanen udpeger prioriterede områder inden
for forskning og investering, som kan styrke den ”blå økonomi” i Atlanterhavsområdet.De
fem medlemsstater1
, der grænser op til Atlanterhavet, og deres regioner kan lade sig
inspirere af handlingsplanen til at skabe bæredygtig og inklusiv vækst i kystområderne.
2. Baggrund
Handlingsplanen bygger på Kommissionens havstrategi for atlanterhavsområdet2
og er
resultatet af høringer, der er foregået via Atlanterhavsforummet. Atlanterhavsforummet har
gjort det muligt for medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, de regionale og lokale
myndigheder, civilsamfundet og de forskellige erhvervssektorer at bidrage til
udarbejdelsen af handlingsplanen og overveje, hvordan vi kan tage den udfordring op, som
det er at skabe vækst, reducere atlanterhavsområdets CO2-fodaftryk, sikre en bæredygtig
udnyttelse af havets naturressourcer, etablere beredskab til at håndtere trusler og
krisesituationer og gennemføre en økosystembaseret forvaltningsstrategi for Atlanterhavet.
Forummet fik også input fra de berørte parter via en række workshops, en
onlineindkaldelse af forslag og fra medlemsstaterne og de regionale myndigheder.
Meningen med disse indsatsområder er, at de skal tackle de udfordringer, der er nævnt i
havstrategien for Atlanterhavsområdet, og realisere målet om at skabe intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelse.
3. Formål og indhold
Handlingsplanen er ikke udtømmende. Den indeholder en vejledende liste over
indsatsområder, hvor forskning og investering kan være med til at løse fælles problemer.
De berørte medlemsstater gør allerede en stor indsats, både enkeltvis og sammen, for at
udvikle deres maritime økonomi. Denne handlingsplan udpeger derfor områder, hvor der
potentielt vil kunne gøres en yderligere fælles indsats. Hvis der tages fat på disse
prioriteringer, vil det kunne sætte skub i nytænkning, bidrage til beskyttelsen og
forbedringen af Atlanterhavets hav- og kystmiljø, styrke sammenhængskraften og skabe
1
Frankrig, Irland, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige.
2
KOM(2011) 782 af 21. november 2011.
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0279 Bilag 1
Offentligt
synergieffekter, der resulterer i en socialt inklusiv og bæredygtig model for
regionaludvikling.
Handlingsplanen er en opfordring til den private sektor, forskerne, de regionale og
nationale myndigheder og andre aktører til at begynde at tilrettelægge projekter rettet mod
de opstillede prioriteringer.
Prioritering 1: Fremme af iværksætterånd og innovation
Specifikke mål under denne prioritering omfatter:
– Udveksling af viden mellem højere uddannelsesinstitutioner, virksomheder og
forskningscentre
Atlanterhavsområdets innovationskapacitet bør styrkes ved hjælp af forskning og
teknologi, ved at man fremmer:
a) etablering af netværk og forskningssamarbejde mellem forskningscentre,
højere uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet i medlemsstaterne
b) overførsel af viden, oplysninger og kompetencer mellem højere
uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og forskningscentre, også via regionale,
nationale og grænseoverskridende maritime klynger og teknologiplatforme.
– Styrkelse af konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i atlanterhavsområdets
maritime økonomi
Kompetencerne i atlanterhavsområdets traditionelle sektorer såsom skibsbygning,
akvakultur og fiskeri såvel som i den blå økonomis nye sektorer bør styrkes ved
hjælp af:
a) iværksættelse af uddannelsesforanstaltninger, herunder
uddannelsesprogrammer på tværs af grænserne og gensidig anerkendelse af
nationale uddannelsesprogrammer
b) udbredelse af kendskabet til havrelaterede karrierer, tiltag, der vækker unge
menneskers interesse for en maritim kultur og karriere, og tiltag, der fjerner
andre hindringer for en maritim karriere3
, f.eks. i form af sejleruddannelser,
kurser i avanceret teknologi og andre fælles initiativer i atlanterhavsområdet.
– Større tilpasningsevne og diversificering af de økonomiske aktiviteter ved at fremme
atlanterhavsområdets potentiale
Reformen af den fælles fiskeripolitik bør støttes, og der bør sættes skub i EU’s
akvakultursektor ved hjælp af:
a) opstilling af mere avancerede flerartsmodeller, udvikling af bedre
fiskeredskaber og dermed forbundne teknikker og teknologier med det formål
at reducere CO2-fodaftrykket, skader på havbunden, udsmid og bifangster mest
muligt
b) udveksling af oplysninger om værktøjer, der kan give fiskeriforvaltere et bedre
kendskab til de forskellige forvaltningsforanstaltningers socioøkonomiske
virkninger og indvirkning på økosystemet
3
Den 9. juni 2011 modtog Kommissionen en række anbefalinger desangående fra arbejdsgruppen vedrørende
maritim beskæftigelse og konkurrenceevne.
c) gennemførelse af forskningsaktiviteter, der kan sætte skub i
akvakultursektoren, gøre den mere produktiv, konkurrencedygtig og
miljømæssigt bæredygtig (også havbrug) og give sektoren bedre
forudsætninger for at efterkomme markedets behov
d) forbedring af EU-fiskevarers og –akvakulturprodukters markedsposition ved
hjælp af bedre forarbejdning, mærkning, sporbarhed og certificering.
Prioritering 2: Beskytte, sikre og udvikle potentialet i Atlanterhavets hav- og
kystmiljø
Specifikke mål under denne prioritering omfatter:
– Styrkelse af søfartssikkerheden og den maritime sikring
Sikkerheden for søfolk og kystbefolkningen og sikringen af ejendomme og
økosystemer bør styrkes ved hjælp af:
a) evaluering og eventuelt udvidelse af eksisterende varsels-, rapporterings- og
beredskabsmekanismer vedrørende invasive og skadelige marine arter og
tilskyndelse til udveksling af bedste praksis om, hvordan sådanne trusler
håndteres
b) støtte til medlemsstaternes initiativer i atlanterhavsområdet, herunder
risikoanalyser, koordinerede beredskabsmekanismer og investeringer i
avanceret udstyr, som på en hensigtsmæssig måde bidrager til at fremme et
koordineret beredskab, når det gælder trusler til søs, naturkatastrofer, uheld til
havs, udslip af olie og farlige stoffer eller ulovlig handel4
c) udvikling, afprøvning og ibrugtagning af nye teknologier, som skal sikre en
bedre kontrol med fartøjer og styrke havne- og søfartssikkerheden, ved at de
data fra satellitter og fra luft-, hav- og landbaserede overvågningsfaciliteter og
innovative in situ-instrumenter, som skal give et bedre realtidsbillede af
situationen på havet, integreres bedre
d) støtte til oprettelsen af regionale informationstjenester for havområder inden
for den fælles ramme for informationsudveksling (Common Information
Sharing Environment - CISE) på grundlag af normer, der er aftalt på EU-
niveau, og de erfaringer, som medlemsstaterne har indhøstet i forbindelse med
pilotprojekter.
– Udforskning og beskyttelse af de marine farvande og kystområderne
Der bør på europæisk plan udvikles en europæisk kapacitet for observation af
Atlanterhavet og prognosticering med udgangspunkt i de eksisterende strukturer,
platforme og mekanismer for at støtte gennemførelsen af EU’s politikker, reducere
omkostningerne for erhvervslivet, de offentlige myndigheder og
forskningsinstitutionerne, stimulere nytænkning og mindske usikkerheden, når det
gælder Atlanterhavets adfærd og virkningerne af klimaforandringerne ved at:
a) anvende eksisterende systemer og mekanismer til at udvikle og gennemføre et
bæredygtigt, integreret program for overvågning af kysterne, havbunden og
4
Af eksisterende mekanismer kan nævnes Maritime Analysis and Operations Centre - Narcotics (MAOC-N) og
det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur), som koordineres af Det Europæiske Agentur for
Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex).
vandsøjlen, som dækker EU-medlemsstaternes farvande, farvandene omkring
regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier, fra
kysterne til det dybe hav
b) udvikle nye instrumenter og platforme for observation af havet og overvågning
af økosystemet (også kortlægning af havbunden), som øger antallet af
parametre, der kan måles automatisk, reducerer observationsomkostningerne
og fremskynder videreformidlingen af data til brugerne
c) bidrage til en mere effektiv forvaltning, registrering og distribution af
indbyrdes kompatible havdata og udarbejdelsen af et multiresolutionskort over
havbunden med bidrag fra det europæiske havobservations- og datanetværk
d) udvikle et netværk af havprognosticeringssystemer for kystområderne
(inklusive risikoanalyser), som bygger på Copernicus’ havtjeneste.
Der bør bidrages til udviklingen af værktøjer og strategier, som kan tackle de
udfordringer, der er forbundet med de globale klimaforandringer, herunder
strategier for afbødning og tilpasning, ved at:
a) støtte en vurdering af den blå økonomis CO2-fodaftryk i atlanterhavsområdet
b) udvikle en platform for udveksling af bedste praksis vedrørende
emissionsreduktion og energieffektivitet
c) udvikle samarbejdspartnerskaber med henblik på at identificere og overvåge
virkningerne af de globale klimaforandringer på havrelaterede aktiviteter,
økosystemer og kystsamfund i atlanterhavsområdet, herunder også udvikle
større kapacitet til prognosticering og risikovurdering
Der bør ydes støtte til beskyttelsen af havmiljøet og til indsatsen for senest i 2020 at
opnå en "god miljøtilstand" i Atlanterhavet5
ved at:
a) bygge videre på de nationale planer og de foranstaltninger, der er iværksat
inden for rammerne af Ospar-konventionen og Natura 2000-nettet, som tager
sigte på at udvikle et sammenhængende net af beskyttede havområder langs
Europas atlanterhavskyst gennem vedtagelse af normer for god praksis og
fælles evalueringsprocedurer, som også vil kunne komme Makaronesien og
fjernområderne i Caribien til gode
b) tilskynde til et tættere samarbejde medlemsstaterne imellem, også via Ospar-
konventionen, f.eks. om koordinering og integrering af
overvågningsprogrammer og fælles bestræbelser på at genoprette økosystemer.
Der bør foretages en vurdering af den sociale og økonomiske værdi af Atlanterhavets
økosystemer og biodiversitet og disses funktion for at tilvejebringe et grundlag for
beslutningstagning.
Der bør bidrages til medlemsstaternes procedurer for maritim fysisk planlægning
og integreret kystzoneforvaltning, f.eks. ved at udveksle bedste praksis og lette
koordineringen på tværs af grænserne.
– Bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer
5
Som fastsat i havstrategirammedirektivet (direktiv 2008/56/EF).
Det bør undersøges nærmere, om det er teknisk og økonomisk muligt at udvinde
mineraler i Atlanterhavet, og hvilke konsekvenser dette vil have for miljøet, og der
bør udvikles og afprøves nye udvindingsteknologier.
Der bør tilvejebringes et grundlag for en bæredygtig europæisk marin
bioteknologiindustri med høj merværdi ved at:
a) udforske havbunden og vurdere dens genetiske sammensætning, biodiversitet
og potentiale, når det gælder udvinding af materialer til bioteknologiindustrien,
idet der tages højde for gældende international ret og behovet for at beskytte
havmiljøet
b) styrke forbindelserne mellem forskning og erhvervslivet i atlanterhavsområdet
med henblik på at udvikle biobanker og identificere markeder for innovative
marine bioteknologiprodukter (biomedicin, regenerativ medicin,
medicinalvarer, industrienzymer) og målrette forskningen, således at der findes
frem til industrielle processer, som kan fremstille dem.
– Udnyttelse af potentialet for vedvarende energi i Atlanterhavets hav- og kystmiljø
Det bør overvejes, hvordan man kan fremskynde bæredygtig offshoreproduktion af
vedvarende energi, ved f.eks. at:
a) tilskynde til en vurdering og kortlægning af potentialet for produktion af
vedvarende energi i den europæiske del af Atlanterhavet og fastlægge, hvordan
man kan afbøde konsekvenserne for miljøet og skibsfarten af bygning, drift og
nedlæggelse af energianlæg som led i regionale intelligente
specialiseringsstrategier for offshoreproduktion af vedvarende energi
b) bidrage til et europæisk eltransmissionssystem, som gør det muligt at udligne
belastningen mellem de nationale systemer og skabe en bedre sammenkobling
mellem energi til havs og på land
c) fremme forskning, udvikling og demonstration af teknologier for konstruktion
og vedligeholdelse af anlæg til produktion af vedvarende energi (vindkraft,
bølgekraft, tidevandsenergi og biomasseenergi), herunder integrering med
afsaltningsanlæg og offshoreplatforme til flere formål
d) fremme udnyttelsen af de særlige geologiske, oceanografiske og
meteorologiske forhold, der findes i regionerne i Atlanterhavets yderste periferi
med den hensigt at hjælpe dem med at blive selvforsynende med energi og nå
målene for reduktion af CO2-emissioner.
Prioritering 3: Forbedre tilgængeligheden og forbindelsesmulighederne
Specifikke mål under denne prioritering omfatter:
– Fremme af samarbejdet mellem havne
Vi bør lette udviklingen af havne som knudepunkt for den blå økonomi ved at:
a) støtte opgraderingen af infrastruktur med henblik på at forbedre forbindelserne
til oplandet, styrke intermodaliteten og speede betjeningen af skibe op ved
hjælp af f.eks. adgang til strøm fra land, installering af bunkringsfaciliteter for
flydende naturgas i havnene og fjernelse af administrative flaskehalse
b) gøre det muligt for havne at udvide deres forretningsaktiviteter til f.eks.
vedligeholdelse af offshoreanlæg til vedvarende energi eller turisme
c) analysere og sætte skub i havnenetværk og nærskibsfartsruter mellem
europæiske havne, mellem de forskellige øgrupper og til Afrikas kyst ved
hjælp af initiativer, der fremmer transporten til søs, som f.eks. "motorveje til
søs".
Prioritering 4: Skabe en socialt inklusiv og bæredygtig model for regionaludvikling
Specifikke mål under denne prioritering omfatter:
– Udvidelse af kendskabet til de sociale udfordringer i atlanterhavsområdet
Dette mål kan realiseres ved at udveksle bedste praksis om, hvordan man kan styrke
kystbefolkningens sundhed, sociale integration og velfærd, og ved at udvikle
hensigtsmæssige og brugbare socioøkonomiske indikatorer til at måle, sammenligne
og følge udviklingen i den blå økonomi.
– Bevarelse og fremme af Atlanterhavets kulturarv
Dette mål kan realiseres ved at udligne sæsonudsvingene og skabe bedre muligheder
for små og mellemstore virksomheder ved hjælp af en diversificering af aktiviteterne
inden for hav- og kystturisme og udvikling af nichemarkeder gennem investeringer
i:
a) vandsport, marinaer og fritidssejlads
b) havnetjenester, også til krydstogtpassagerer
c) identifikation og fremme af Atlanterhavskystens kultur- og naturattraktioner,
som f.eks. sportsfiskeri, den lokale madkultur og den maritime kulturarv
d) beskyttelse og genoprettelse af turistattraktioner, både seværdigheder langs
kysten og undersøiske seværdigheder og maritime kulturarvssteder med
arkæologisk, økologisk eller historisk værdi6
.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
6. Gældende dansk ret
7. Konsekvenser
8. Høring
6
I givet fald i henhold til principperne i UNESCO-konventionen fra 2001 om beskyttelse af den undersøiske
kulturarv.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På nuværende tidspunkt foreligger der ikke holdninger fra andre lande. Medlemslandene forventes
dog at være positive overfor forslaget, idet der alene er tale om gennemførelsesbestemmelser i
forbindelse med allerede vedtaget lovgivning.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.