Svar på spm. nr. S 1279: Hvad er ministerens holdning til, at sociale døgninstitutioner ikke bemander institutionen, fordi det er farligt på grund af enkelte personer, der er udadreagerende, og hvordan vil ministeren sikre, at det bliver trygt for den enkelte at opholde sig sådan et sted?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1279.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1279/svar/1335066/1651176.pdf

Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har d. 27. juni 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. S 1279 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1279:
”Hvad er ministerens holdning til, at sociale døgninstitutioner ikke bemander institutio-
nen, fordi det er farligt på grund af enkelte personer, der er udadreagerende, og hvor-
dan vil ministeren sikre, at det bliver trygt for den enkelte at opholde sig sådan et
sted?
Der henvises til http://www.tveast.dk/artikel/psykisk-syge-efterlades-alene-paa-bosted-
personalet-toer-ikke-vaere-der.”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at jeg i det følgende svar ikke kommenterer
på den konkrete sag, som der henvises til i artiklen, men i stedet overordnet forholder
mig til problemstillingen omkring sikkerhed på botilbud.
Som social- og indenrigsminister finder jeg det helt uacceptabelt, at medarbejdere på
botilbud ikke kan gå sikkert på arbejde på alle tider af døgnet, ligesom det er uaccep-
tabelt, at beboere på botilbud og i bofællesskaber skal være utrygge i deres eget
hjem. Det er driftsherrerne på de enkelte botilbud, der har ansvaret for at sikre, at
såvel medarbejdere som beboere på tilbuddet arbejder og bor under sikre og trygge
forhold.
Derfor er jeg også tilfreds med, at forebyggelse af vold på botilbud indgår som et væ-
sentligt element i de nyligt indgåede økonomiaftaler for 2017 med kommuner og regi-
oner. I aftalerne forpligter regeringen, KL og Danske Regioner sig på i fællesskab at
undersøge løsninger, herunder blandt andet mulige nye tilbudsformer. Konkrete tiltag
vil blive fremlagt inden udgangen af august 2016.
Parterne vil i den kommende tid belyse en række mulige løsningsforslag, herunder
lovgivningsmæssige tiltag, der kan medvirke til at forebygge vold på botilbud.
Herefter vil Folketingets partier blive inviteret til videre forhandlinger om området.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2016 - 5082
Doknr.
370922
Dato
30-06-2016
2015-16
S 1279 endeligt svar
Offentligt