Svar på spm. nr. S 1272: Vil ministeren redegøre for regeringens politik i forhold til normeringer i dagtilbud i ydertimerne, herunder for, om regeringens politik er i tråd med den nuværende statsministers udtalelser i juni 2015 om, at det skal drøftes med kommunerne, at der for ydertimerne i dagtilbud kan laves en grænse for, hvor mange børn en pædagog sidder alene med, og for, om regeringen har taget denne drøftelse med kommunerne?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på § 20 spørgsmål S 1272_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1272/svar/1334865/1650796.pdf

29-06-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Julie Skovsby (S) på spørgsmål af 23. juni 2016 (nr. S 1272)
”Vil ministeren redegøre for regeringens politik i forhold til normeringer i dagtilbud i ydertimerne, her-
under for, om regeringens politik er i tråd med den nuværende statsministers udtalelser i juni 2015 om,
at det skal drøftes med kommunerne, at der for ydertimerne i dagtilbud kan laves en grænse for, hvor
mange børn en pædagog sidder alene med, og for, om regeringen har taget denne drøftelse med kom-
munerne?”
Svar:
Regeringen og jeg er optaget af, at daginstitutionerne lever op til dagtilbudslovens formål om, at der
skal være trygge, lærende og forsvarlige rammer for børnene, både først, midt og sidst på dagen.
Vi ved fra forskningen, at det er af afgørende betydning, at der er god og stimulerende kontakt mellem
børn og voksne, så der er nogen til at trøste og til at skabe et trygt læringsmiljø med plads til leg og ak-
tiviteter. Samtidig vi ved også, at det ikke kun er et spørgsmål om antallet af hænder. Sammen med per-
sonalets kompetencer er kvaliteten af kontakten mellem det pædagogiske personale og børnene afgø-
rende, ligesom forældresamarbejdet også har en betydning for børnenes udvikling, trivsel og læring.
Vi har betydelige udfordringer med de normeringsstatistikker, vi har i dag. Det er forventningen, at
Danmarks Statistik i løbet af august 2016 vil offentliggøre en ny opgørelse af normeringen i dagtilbud
baseret på en ny og forbedret statistik. Forældre og andre vil dermed kunne se, hvordan normeringen er
i den enkelte kommune, og også hvor stor en del af det pædagogiske personale, der har en pædagogisk
uddannelse. Den nye normeringsopgørelse vil give et godt udgangspunkt for fremtidige politiske drøf-
telser – både lokalt i kommunerne og på Christiansborg.
Jeg har allerede igangsat flere initiativer for at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud, herunder fx en pulje
til at styrke overgange mellem dagtilbud og skole, udviklingsarbejde i forbindelse med den pædagogiske
læreplan samt etablering af et praksiskonsulentkorps, der skal vejlede om gode metoder til at støtte ar-
bejdet med udsatte børn. Derudover har jeg nedsat et Kvalitetsforum for Dagtilbud, hvor jeg drøfter
forskellige emner med områdets centrale parter.
I forlængelse af min dialog med Kvalitetsforum for Dagtilbud og årets Sorømøde, som omhandler dag-
tilbudsområdet, vil jeg overveje, om der er behov for konkrete initiativer til den videre udvikling af om-
rådet.
Ellen Trane Nørby
2015-16
S 1272 endeligt svar
Offentligt