Svar på spm. nr. S 1259: Hvad er ministeren holdning til, at flere klinikker hverken registrerer eller indberetter de mange omskæringer, som de udfører til Landpatientregisteret, således at Sundhedsdatastyrelsen hverken ved, hvor mange der bliver omskåret, eller om der har været komplikationer, og vil der efter ministerens opfattelse være behov for, at klinikkerne bliver gjort opmærksom på, at der er indberetningspligt, og har ministeren et skøn over, hvornår indberetningsordningen virker optimalt?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Til: Sophie Løhde
- Spørger: Liselott Blixt
- Minister: sundheds- og ældreministeren
Besvarelse af spm. S 1259 [DOK125694].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1259/svar/1334849/1650765.pdf
Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 20. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 1259 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 1259: ”Hvad er ministeren holdning til, at flere klinikker hverken registrerer eller indberet- ter de mange omskæringer, som de udfører til Landpatientregisteret, således at Sundhedsdatastyrelsen hverken ved, hvor mange der bliver omskåret, eller om der har været komplikationer, og vil der efter ministeren opfattelse være behov for, at klinikkerne bliver gjort opmærksom på, at der er indberetningspligt, og har ministe- ren et skøn over, hvornår indberetningsordningen virker optimalt?” Svar: Læger har ifølge autorisationsloven pligt til at føre patientjournaler over deres virk- somhed. Det gælder naturligvis også, når de foretager omskæringer af drenge. Oplysninger om lægelig behandling af patienter på private sygehuse eller klinikker skal anmeldes til Landspatientregisteret. Det fremgår af bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister af patienter behandlet på private sygehuse eller klinikker. Anmeldelsespligten påhviler ifølge bekendtgørelsen den for behandlingen ansvarlige læge, mens det overordnede ansvar for, at anmel- delse foretages i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen, påhviler ejeren af sygehuset eller klinikken. Jeg mener selvfølgelig ikke, at det er tilfredsstilende, hvis journalførings- og anmel- delsespligten ikke overholdes på de private sygehuse og klinikker, der foretager om- skæringer. Som Folketingets partier tidligere er blevet enige om, skal der udvikles en teknisk løsning, der gør det muligt at sikre, at alle omskæringer – også dem der foretages i eget hjem - kan anmeldes til Landspatientregistret. Jeg orienterede i april måned udvalget om, at Sundhedsdatastyrelsen i arbejdet med den tekniske løsning var blevet opmærksom på, at anmeldelsen til Datatilsynet af de oplysninger, der behandles i Landspatientregisteret, skulle opdateres. Baggrunden herfor var, at anmeldelsen ikke tog højde for, at der i forbindelse med registreringen af rituelle omskæringer sker en indirekte registrering af patientens religiøse overbe- visning. På ministeriets anmodning, har Sundhedsdatastyrelsen nu opdateret anmeldelsen til Datatilsynet, og styrelsen har modtaget svar fra Datatilsynet, som tilkendegiver, at ændringerne i anmeldelsen ikke giver anledning til bemærkninger. Datatilsynet har samtidig tilkendegivet, at det forhold, at den tidligere ufuldstændige angivelse i an- meldelsen af, hvilke oplysninger der behandles i Landspatientregisteret, ikke i sig selv Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 28. juni 2016 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo- litik og Jura Sagsbeh.: DEPTBH Sagsnr.: 1606684 Dok. nr.: 125694 2015-16 S 1259 endeligt svar Offentligt Side 2 medfører, at de oplysninger om omskæringer, der allerede er registreret i Landspati- entregisteret, skal slettes. Arbejdet med at etablere en teknisk løsning, der skal gøre det muligt for alle læger, der foretager omskæringer, at anmelde disse til Landspatientregistret, vil derfor nu blive genoptaget, og der vil som led i dette arbejde blive foretaget den nødvendige regeltilpasning, hvilket forventes at være i løbet af efteråret. Når den tekniske løsning er implementeret, vil jeg gennemføre en informationsind- sats for at sikre, at der er fuld opmærksomhed om anmeldelsesforpligtelsen. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Trine Berner Hansen