IFU alm. del - svar på spm. 17 om, hvilke krav der stilles og skal være opfyldte til ansøgere af et amerikansk statsborgerskab, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: IFU alm. del (Spørgsmål 17)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Stiller: Christian Langballe (udpeget af DF)
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
IFU alm. del - svar på spm. 17.doc
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/IFU/spm/17/svar/1334414/1649925.pdf
Ministeren Side 1/3 27. juni 2016 Indfødsretskontoret Slotsholmsgade 10 Post 1216 København K Tel. 7226 8400 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags.nr. 2016-3220 Akt.id 88966 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Folketingets Indfødsretsudvalg har den 10. november 2015 efter ønske fra Christian Lang- balle (DF) stillet følgende spørgsmål nr. 17 (Alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmål nr. 17 (Alm. del): ”Vil ministeren redegøre for, hvilke krav der stilles og skal være opfyldte til ansøgere af et amerikansk statsborgerskab herunder for hvilke forhold, der specifikt udelukker fra stats- borgerskab samt for indholdet af en eventuel loyalitetserklæring og for sanktionsmulighe- derne, hvis en sådan efter erhvervelsen af statsborgerskabet overtrædes?” Svar: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Udenrigsministeriet om bistand til at indhente de ønskede oplysninger. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan på baggrund af det modtagne svar fra den danske ambassade i Washington oplyse følgende: Amerikansk statsborgerskab reguleres af The Immigration and Nationality Act. Betingelser for erhvervelse af amerikansk statsborgerskab Det følger af The Immigration and Nationality Act, at det er en betingelse for erhvervelse af amerikansk statsborgerskab, at ansøgeren har haft en permanent opholdstilladelse i USA i mindst 5 år eller mindst 3 år, hvis ansøgeren er gift og samboende med en ameri- kansk statsborger. I løbet af den angivne årrække skal ansøgeren have haft uafbrudt bo- pæl i USA, dvs. at den pågældende ikke må have opholdt sig udenfor USA i mere end 6 måneder af gangen. Der gælder en række undtagelser fra kravene om permanent op- holdstilladelse og bopæl, herunder for personer som har gjort eller gør tjeneste i det ame- rikanske militær. Det er endvidere en betingelse, at ansøgeren består en ”naturaliseringstest”. Testen be- står af en sprogprøve, hvorved ansøgerens engelskkundskaber (tale, skrive og læse) be- dømmes, ligesom ansøgerens kendskab til USA’s historie og regering testes. Der gælder visse undtagelser fra sprogkravet for personer over en vis alder og/eller med helbredmæs- sige udfordringer. Indfødsretsudvalget 2015-16 IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt Side 2/3 Derudover er det en betingelse for erhvervelse af amerikansk statsborgerskab, at ansøge- ren er af god moralsk karakter (”good moral character”). Udelukkelse fra erhvervelse af amerikansk statsborgerskab En dom for mord eller anden alvorlig forbrydelse (”aggravated felony”) udelukker perma- nent en ansøger fra at erhverve amerikansk statsborgerskab ved naturalisation. Ligeledes er en person, som har begået tortur, retsstridigt drab eller har været involveret i alvorlig krænkelse af religiøs frihed som embedsmand i et andet land, udelukket fra naturalisation. Desertion fra militærtjeneste, nihilisme og støtte til en totalitær regering er også grund til udelukkelse, ligesom personer, der har været udvist af USA eller er beordret udvist, tillige er udelukket fra erhvervelse af amerikansk statsborgerskab. Listen over andre forseelser, der tyder på, at man ikke er af god moralsk karakter, er lang. I korte træk vil en ansøger være udelukket fra at erhverve amerikansk statsborgerskab, hvis den pågældende har været dømt for, har erklæret sig skyldig i eller af retten er blevet beordret til en form for straf, bøde eller frihedsindskrænkning indenfor en 5 års periode forud for ansøgningens indgivelse, hvis der er tale om: a. en kriminel handling med den hensigt at gøre en person fortræd, b. en kriminel handling mod en privat ejendom eller staten, der viser svig eller ond- sindethed, c. to eller flere kriminelle handlinger, hvor der er idømt en straf på mere end 5 år, d. overskridelse af enhver lov om ulovlige stoffer i USA eller i et andet land, e. habituel fuldskab, f. ulovlig hasardspil, g. prostitution, h. polygami, i. at have løjet overfor immigrationsmyndighederne, j. at have undladt at betale børne- eller ægtefællebidrag, k. frihedsberøvelse i fængsel eller lignende institution i mere ned 180 dage indenfor de forudgående 5 år (3 år hvis man søger om naturalisation via ægteskab), l. at have overtrådt betingelserne for prøveløsladelse eller en betinget dom, m. terroristhandlinger eller n. forfølgelse af en person eller personer pga. race, religion, nationalitet, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til en særlig social gruppe. Begrebet god moralsk karakter er blevet fortolket af domstolene, ligesom Homeland Se- curity’s sagsbehandlere har forholdsvis stor frihed til at fortolke begrebet samt til at tage forseelser i betragtning, der ligger længere tilbage i tiden end den nævnte 5 års periode. Loyalitetserklæring En ansøger skal under en naturaliseringsceremoni afgive en loyalitetserklæring, hvor an- søgeren sværger at ville: 1) overholde og støtte den amerikanske forfatning, 2) fraskrive sig troskab og loyalitet til ansøgerens tidligere land og statsoverhoved, 3) støtte og forsvare USA’s forfatning og love overfor landets udenlandske og inter- ne fjender, 4) sværge troskab til USA og Side 3/3 5) – hvis påkrævet – bære våben, udføre tjenester eller civilt arbejde af national vig- tighed eller andre funktioner i det amerikanske militær eller for den amerikanske regering. Det bemærkes i den forbindelse, at USA – på trods af erklæringen om at ”fraskrive sig troskab og loyalitet til ansøgerens tidligere land og statsoverhoved – accepterer dobbelt statsborgerskab. Fratagelse af amerikansk statsborgerskab En naturaliseret amerikansk statsborger kan blive frataget sit amerikanske statsborgerskab pga. følgende omstændigheder: 1) Hvis det efterfølgende viser sig, at personen ikke opfyldte kravene for at er- hverve amerikansk statsborgerskab. 2) Hvis det efterfølgende viser sig, at personen med overlæg skjulte eller afgav urigtige oplysninger i forbindelse med en ansøgning om naturalisation. 3) Hvis personen efterfølgende indenfor 5 år efter erhvervelsen af amerikansk statsborgerskab bliver medlem af eller tilknyttet Kommunistpartiet, et totali- tært parti eller en terrororganisation. 4) Hvis personen er blevet naturaliseret på baggrund af tjeneste i det amerikan- ske militær og efterfølgende forlader militæret uden at opfylde krav vedrø- rende hæderlig tjeneste eller tjenestens varighed. Inger Støjberg / Helle Ankersen